| dbpprop:abstract
|
- Opera is an art form in which singers and musicians perform a dramatic work combining text and musical score. Opera is part of the Western classical music tradition. Opera incorporates many of the elements of spoken theatre, such as acting, scenery and costumes and sometimes includes dance. The performance is typically given in an opera house, accompanied by an orchestra or smaller musical ensemble. Opera started in Italy at the end of the 16th century and soon spread through the rest of Europe: Schütz in Germany, Lully in France, and Purcell in England all helped to establish their national traditions in the 17th century. However, in the 18th century, Italian opera continued to dominate most of Europe, except France, attracting foreign composers such as Handel. Opera seria was the most prestigious form of Italian opera, until Gluck reacted against its artificiality with his "reform" operas in the 1760s. Today the most renowned figure of late 18th century opera is Mozart, who began with opera seria but is most famous for his Italian comic operas, especially The Marriage of Figaro, Don Giovanni, and Così fan tutte, as well as The Magic Flute, a landmark in the German tradition. The first third of the 19th century saw the highpoint of the bel canto style, with Rossini, Donizetti and Bellini all creating works that are still performed today. It also saw the advent of Grand Opera typified by the works of Meyerbeer. The mid to late 19th century is considered by some a golden age of opera, led by Wagner in Germany and Verdi in Italy. This "golden age" developed through the verismo era in Italy and contemporary French opera through to Puccini and Strauss in the early 20th century. During the 19th century, parallel operatic traditions emerged in central and eastern Europe, particularly in Russia and Bohemia. The 20th century saw many experiments with modern styles, such as atonality and serialism, Neoclassicism, and Minimalism. With the rise of recording technology, singers such as Enrico Caruso became known to audiences beyond the circle of opera fans. Operas were also performed on (and written for) radio and television.
- Als Oper (von ital. opera in musica, „musikalisches Werk“) bezeichnet man seit 1639 eine musikalische Gattung des Theaters, in der eine szenisch-dramatische Handlung durch Musik gestaltet wird. Zur Gesamtwirkung der Oper vereinigen sich: Musik (Ausführende sind hierbei Orchester, Sängerensemble und Dirigent) Dichtung (in Gestalt des Librettos) Darstellende Kunst und Schauspiel Ballett und Tanz Bühnenbild (Malerei, Plastik, Dekoration und Architektur) Beleuchtung und diverse Effekte Maske und Kostüme Hierbei wird vor allem die Musik zum Träger der Handlung, der Stimmung und der Gefühle – im Gegensatz zur simultanen Untermalung eines Sprechstücks mit Musik oder der einlagenartigen musikalischen Auflockerung einer Handlung. Allerdings findet sich die Form des Melodrams auch als Bestandteil in der Oper wieder: zum Beispiel in Mozarts Idomeneo, in Webers Der Freischütz (in der Wolfschluchtszene) und in Humperdincks Königskinder. Die Vielfalt der zusammenwirkenden Künste schafft viele Möglichkeiten für eine Oper, Gestalt anzunehmen, lässt aber auch Widersprüche entstehen. Die Musikgeschichte kennt daher viele unterschiedliche Ausprägungen der Oper. Als „Oper“ bezeichnet man auch das Opernhaus (die Aufführungsstätte) oder die aufführende Kompagnie.
- L'òpera és un espectacle on una narració o història s'escenifica cantant i amb acompanyament orquestral i els elements escènics habituals del teatre (decoracions, vestuari). Sovint va precedida d'una introducció instrumental. El seu nom prové de la denominació italiana opera in musica (obra musicada). Amb molt d'auge entre l'alta burgesia i la noblesa dels últims segles, un dels centres d'òpera més importants del sud d'Europa és el Liceu de Barcelona, construït per la burgesia catalana.
- Opera (z italského opera in musica, hudební dílo) je umělecká forma spojující dramatické divadelní představení s hudbou tak, že herci text zpívají a doprovází je orchestr. Zároveň se slovem opera označuje i operní dům, tedy divadelní budova a instituce, provozující opery, včetně umělecké společnosti, která operu provozuje. Opera je součástí západní klasické umělecké tradice, existuje však rovněž tradiční čínská opera, která vznikla a vyvíjela se nezávisle na západní hudbě. Opera vznikla v Itálii koncem 16. století; nejstarší, dnes ztracená opera Dafné skladatele Jacopa Periho byla uvedena ve Florencii kolem roku 1597. V 17. století se rozšířila po všech hlavních zemích Západu: Heinrich Schütz v Německu, Jean-Baptiste Lully ve Francii a Henry Purcell v Anglii tehdy založili domácí operní tradice. Přes silnou zejména francouzskou operní školu však až dlouho do 18. století zůstávala vedoucí zemí opery Itálie. Koncem 18. století se začal prosazovat vliv německy hovořících skladatelů: na Gluckovu reformu italské „opera seria“ z 60. let navázal Wolfgang Amadeus Mozart, nejslavnější operní skladatel té doby. Napsal přes 200 skladeb. V opeře první třetiny 19. století vyvrcholil operní styl bel canto, reprezentovaný autory jako Gioacchino Rossini, Gaetano Donizetti and Vincenzo Bellini, a zároveň vznikla tradice „velké opery“, spojené se jménem Giacomo Meyerbeera. Následující „zlatý věk“ opery kolem poloviny 19. století, kdy působili Richard Wagner a Giuseppe Verdi, přinesl rovněž vznik dalších národních operních tradic mimo klasické země opery; českou operu tehdy ustavil především Bedřich Smetana. Konec 19. a začátek 20. století poznamenal vliv italského verismu a rozvoj nových harmonických postupů, iniciovaných Wagnerem. K významným operním skladatelům patřili Giacomo Puccini, Richard Strauss a Leoš Janáček. 20. století přineslo mnoho nových stylů a experimentů i v oblasti opery, například atonalitu a seriální hudbu, neoklasicismus či později minimalismus.
- La voz ópera (del italiano opera, "obra musical") designa, desde aproximadamente el año 1350, un género de música teatral en el que una acción escénica es, armonizada cantada y tiene acompañamiento instrumental, donde los actores utilizan estilos poco comunes al cantar. Las presentaciones son ofrecidas típicamente en teatros de ópera, acompañados por una orquesta o una agrupación musical menor. La ópera forma parte de la tradición de la música clásica europea u occidental.
- Ooppera (lat. opera, sanan opus eli työ tai teos monikko) on näyttämötaidemuoto, jossa yhdistyvät musiikki ja näytelmä. Oopperassa on usein täysimittainen sinfoniaorkesteri. Pääosassa ovat kuitenkin laulajat. Oopperan tekstiä, jota kutsutaan nimellä libretto, lauletaan oopperan aikana tavallisesti kahdella laulutyylillä. Resitatiivi on puhemaista laulua, joka kuljettaa juonta eteenpäin. Resitatiivien välillä olevia lauluja kutsutaan aarioiksi. Lisäksi oopperateoksiin kuuluu usein duettoja, kuorokohtauksia ja orkesterin esittämiä alku-, väli- ja loppusoittoja.
- L’opéra est un terme générique qui désigne une œuvre destinée à être chantée sur une scène, appartenant à un genre musical vocal classique du même nom et pouvant être considérée comme l’une des formes du théâtre musical occidental regroupées sous l’appellation d’art lyrique. L'œuvre, chantée par des interprètes possédant un registre vocal déterminé en fonction du rôle et accompagnés par un orchestre, parfois symphonique, parfois de chambre, parfois dédié exclusivement au seul répertoire d'opéra, est constituée d'un livret mis en musique sous forme d'airs, de récitatifs, de chœurs, d'intermèdes souvent précédés d'une ouverture, et parfois agrémentée de ballets. Le genre musical est décliné selon les pays et les époques et recouvre des œuvres d’appellations et de formes différentes. Aujourd’hui, les œuvres sont jouées dans des salles d’opéra spécifiquement dédiées ou tout simplement sur des scènes de théâtre ou dans des salles de concerts. Les représentations sont organisées par des institutions du secteur public ou privé, parfois désignées sous le vocable de "maison d'opéra", qui peuvent regrouper les compagnies d’artistes et les services administratifs et techniques nécessaires à l’organisation des saisons culturelles.
- Az opera olasz eredetű szó, dalművet jelent . Vokális-hangszeres drámai színpadi műfaj, melyben a szerepeket éneklik. Az opera három-négy, ritkábban egy, kettő vagy ötfelvonásos, többnyire nyitánnyal kezdődik. A 16. század ismert műfaja, a hangszerkísérettel ellátott egyszólamú ének, a monodia egyre bővült rövidebb drámai jelenetekkel (intermezzo), míg a század végére létrejött az első mai elemeket is magában foglaló operaelőadás. A középkori Firenzében a 17. század legelején, mint hangszerekkel kísért énekbeszéd volt ismert. A század elején a velencei opera virágzott, megkezdődött a recitativo és az ária szétválása, mely végül a nápolyi operában különült el egymástól teljesen. A 18. század során az olasz vígopera és a vidám és komoly jeleneteket felvonultató úgynevezett semiseria életképesebbnek bizonyult a komoly operánál, erre jó példát jelentenek Mozart művei. A 19. században ugyan az olasz opera egyeduralma teljes, de kialakulnak a nemzeti operák is. Franciaországban időközben a nagyopera élte virágkorát, míg Németország a 19. században valóságos opera-nagyhatalommá nőtte ki magát, így például Richard Wagner nevéhez fűződik a drámai kifejezés erősítése is az ún. wagneri zenedráma megteremtésével. Az opera születésének a történelem folyamán két vonását különböztethetjük meg: az egyik az új forma létrejötte, a másik a forradalmi változás a zenében.
- L'opera è un genere teatrale e musicale in cui l'azione scenica è abbinata alla musica e al canto. Tra i numerosi sinonimi, più o meno appropriati, basti ricordare melodramma, opera in musica e opera lirica. Oggetto della rappresentazione è un'azione drammatica presentata, come nel teatro di prosa, con l'ausilio di scenografie, costumi e attraverso la recitazione. Il testo letterario che contiene il dialogo appositamente predisposto e le didascalie è chiamato libretto. I cantanti sono accompagnati da un complesso strumentale che può allargarsi fino a formare una grande orchestra sinfonica. I suoi soggetti possono essere di vario tipo, cui corrispondono altrettanti sottogeneri: serio, buffo, giocoso, semiserio, farsesco. L'opera si articola convenzionalmente in vari "numeri musicali", che includono sia momenti d'assieme sia assoli. Fin dal suo primo apparire, l'opera accese appassionate dispute tra gli intellettuali, tese a stabilire se l'elemento più importante fosse la musica o il testo poetico. In realtà oggi il successo di un'opera deriva - secondo un criterio comunemente accettato - da un insieme di fattori alla cui base, oltre alla qualità della musica (che dovrebbe andare incontro al gusto prevalente ma che talvolta presenta tratti di forte innovazione), vi è l'efficacia drammaturgica del libretto e di tutti gli elementi di cui si compone lo spettacolo teatrale. Un'importanza fondamentale rivestono dunque anche la messinscena, la recitazione ma, soprattutto, la qualità vocale dei cantanti.
- ファイル:Milano-scalanotte. jpg イタリア・ミラノにあるスカラ座。1778年に完成したこの歌劇場は、世界で最も有名である。 オペラ（歌劇、英: 伊: opera）は演劇と音楽によって構成される舞台芸術である。
- Opera is een vorm van muziektheater, (taalkundig het meervoud van opus) waarbij een overwegend gezongen toneelstuk, in dichtmaten met orkestbegeleiding, wordt uitgebeeld. Opera is onderdeel van de Westerse klassieke muziekcultuur. Er zijn ook niet-Westerse vormen van muziektheater die vaak Opera genoemd worden, met een onderscheidend bijvoeglijk naamwoord ervoor, bijvoorbeeld de Chinese opera. De vierhonderdjarige geschiedenis van de opera zoals we die heden ten dage kennen, vindt haar oorsprong in Florence. Eind 16de eeuw was hier een groep intellectuelen voornemens het klassieke drama zoals het in Oudheid bestond, nieuw leven in te blazen. Hun grote voorbeeld hierbij was Aristoteles, die in de vierde eeuw voor Christus over toneel en muziek had geschreven, alsof deze twee zaken dezelfde waren. Volgens Aristoteles was drama de imitatie van het leven, dat verlevendigd werd met zowel versiering als melodie. Op basis daarvan veronderstelden de Florentijnen dat het klassieke drama volledig gezongen moest zijn geweest. De eerste componist die een poging deed dit in de praktijk om te zetten, was Jacopo Peri, die hiervoor het Grieks mythologische drama Dafne aanwendde. Zijn werk Euridice dat daaruit voortkwam, werd daarmee de eerste opera. Belangrijke latere operacomponisten waren o.a. Monteverdi, Händel, Rameau, Gluck, Mozart, Rossini, Bellini, Donizetti, Berlioz, Verdi, Wagner, Bizet, Richard Strauss, Puccini, Janáček en Britten.
- Opera er et scenisk verk med sangpartier til orkesterakkompagnement, der hele teksten synges. Sangere som er skolerte i klassisk sang, agerer på scenen og anvender oftest scenekostymer. Scenen har vanligvis et dekor for å illustrere operaens miljø. De fleste operaene er gjennomkomponerte. Operaer kan inneholde ballettscener. En opera kan ha talte dialoger (for eksempel "Tryllefløyten" av Mozart; eller opera comique/opera buffa). Det finnes likevel mellomformer og moderne motsvarigheter til opera, se oratorium, sangspill, operetter og musikaler. Iblant anvendes også termen "musikkdrama" som en sammenfattende benevning for alle slags skuespill med sang. Iblant inkluderes i termen "musikkdrama" også skuespill med musikk der skuespillerne ikke selv synger, se for eksempel ballett. Forskjellen mellom et oratorium/kantate og opera ligger i at i oratoriumet (eller en kantaten) agerer ikke sangerne, og man opptrer ikke på en scene med dekor. Forskjellen mellom en operette/sangspill og opera er at operetten er musikalsk enklere og har friere form, men begge formene anvender skolerte stemmer. En musikal krever ikke skolerte stemmer, og kan musikalsk snarere ses som en følge av slagere og har ofte dansescener. En spansk zarzuela er en slags mellomting mellom opera buffa og en operette. Zarzuela er ofte en enakter med humoristisk handling med i en viss grad improviserte dialoger. Ordet kommer av det latinske ordet opera som betyr arbeider/verk (entall opus). Ordet «opera» brukes vanligvis om det tradisjonelle europeiske musikkteatret som oppstod i Firenze på slutten av det 1500-tallet, men også andre former for musikalsk drama – for eksempel kinesisk «pekingopera» – regnes i samme kategori. Operaens form og innhold har utviklet seg gjennom de siste 400 år helt fra den aller første oppføringen av Claudio Monteverdis Orfeus til det fullendte uttrykket i Richard Wagners operaer. De vokale og instrumentale innslagene, samt orkesterets rolle, har dermed vært gjenstand for stadige reformer og nyskaping. Det som var vanlig på 1600-tallet, var enten forsvunnet eller forandret av tidens gang da 1800-tallet kom. Noen sjangerbetegnende elementer, som vokalformene resitativ og arie, og det intense dramaet i handlingen, har imidlertid preget operaen gjennom tidene, selv om disse elementene også har utviklet seg. Operaene ble laget av komponister som ofte representerte sin kunstneriske samtid og som var inspirerte av de kulturelle og politiske svingningene de var en del av. Det var en flytende og gjensidig påvirkning mellom de ulike sentrene for musikalsk innovasjon, der storbyer i Italia, Tyskland, Frankrike og England spilte hovedrollene. Særlig italiensk ble det store operaspråket, og dermed ble det innen operaverdenen stående en del ord og uttrykk som etter hvert ble universelle for sjangeren. Når man skal gi en oversikt over hva som skjer i en operaframføring, dukker det altså opp mange italienske fraser. Orkesterets rolle har forandret seg over tid. Fra operaens første dager var fokuset på det vokale, og etter hvert ble det lagt stadig mer vekt på solistenes virtuositet. Instrumentene holdt seg i bakgrunnen slik at sangerne fikk briljere. På 1760-tallet gjorde den tyske komponisten Christoph Willibald Gluck opprør mot dette, og i hans reformopera var fokuset mer på det instrumentale. Musikken skulle støtte opp om dynamikken i handlingen og ikke avbrytes av unødvendige «pauser» av vokale forsiringer. Orkesterbesetningen ble større etter hvert som nye instrumenter ble utviklet, og skiftet i takt med de musikkhistoriske epokene. I begynnelsen bruktes typiske basso continuo instrumenter som cembalo, lutt, zink, orgel og bassgambe. Seinere kom de store orkestrenes tid, og komponister som Wagner og Giuseppe Verdi benyttet seg bevisst av mulighetene for klang og instrumentering. Orkesteret og musikken ble mer og mer gjenstand for eksperimentering og nyskaping – samspillet og dynamikken mellom det musikalske og det sceniske stadig mer innfløkt. Operaen har en veldig sterk fortellende dimensjon, der dramaet ofte søker å illustrere sider ved menneskets liv og vesen. Det litterære aspektet bindes sammen med det musikalske i et forsøk på å gi tilhørerne et innblikk i det komponisten og dikteren har på hjertet. Når disse to aspektene vellykket går opp i en større helhet, gis operaen en voldsom kraft til å trollbinde publikummet sitt.
- Opera – sceniczne dzieło muzyczne wokalno-instrumentalne, w którym muzyka współdziała z akcją dramatyczną. Istotą tego gatunku muzycznego jest synteza sztuk, czyli połączenie słowa, muzyki, plastyki, ruchu, gestu oraz gry aktorskiej. Podobnie jak i balet, wywodzi się z włoskich, renesansowych maskarad karnawałowych, które przerodziły się w widowiska dramatyczne. Opera składa się najczęściej z 4 aktów, które podzielone są na sceny. Opera złożona jest z: partii wokalnych solowych zespołowych chóralnych partii orkiestrowych uwertura intermezzo wstawek baletowych czasami również z partii mówionych Od XVII wieku mianem tym określa się dzieło sceniczno-muzyczne wykonywane z udziałem orkiestry. Istnieje kilka rodzajów opery: opera seria - poważna (wyłącznie śpiewana) opera buffa - komiczna opera semiseria - poważna z elementami komicznymi opera balladowa (inaczej śpiewogra) opera wodewilowa operetka (dzieło operowe o tematyce rozrywkowej)
- Ópera é um gênero artístico que consiste num drama encenado com música. O drama é apresentado utilizando os elementos típicos do teatro, tais como cenografia, vestuários e atuação. No entanto, a letra da ópera (conhecida como libreto) é cantada em lugar de ser falada. Os cantores são acompanhados por um grupo musical, que em algumas óperas pode ser uma orquestra sinfônica completa. Os cantores e seus personagens são classificados de acordo com seus timbres vocais. Os cantores masculinos classificam-se em baixo, baixo-barítono (ou baixo-cantor), barítono, tenor e contratenor. As cantoras femininas classificam-se em contralto, mezzo-soprano e soprano. Cada uma destas classificações tem subdivisões, como por exemplo: um barítono pode ser um barítono lírico, um barítono de caráter ou um barítono bufo, os quais associam a voz do cantor com os personagens mais apropriados para a qualidade e o timbre de sua voz.
- Operă este un termen desemnând o formă de teatru, fiind deseori denumită teatru liric, în care întreaga acţiune se desfăşoară total sau predominant utilizând muzică şi cântat. Opera utilizează multe din elementele teatrului vorbit sau dramatic, precum ar fi scenariul, costumele, decorurile, mişcarea scenică şi interpretarea. În ciuda acestor asemănări, interpreţii operei trebuie să posede în primul rând calităţi vocale deosebite, care conferă genului muzical identitatea sa definitorie. Întrucât mesajul operei este transmis preponderent prin muzică, la calităţile vocale primordiale ale interpreţilor se adaugă întotdeauna un ansamblu de instrumentişti de acompaniament al cărui complexitate poate varia între a unui ansamblu minimal, de tipul unui trio, cvartet sau cvintet, până la o orchestră simfonică completă. Uneori, şi în special în cazul operei franceze, pentru cea mai mare parte a istoriei sale, spectacolul de opera include şi ample scene de balet. Opera s-a detaşat ca gen muzical şi teatral aparte în Italia anilor 1600 ca unul din produsele artistice şi intelectuale ale amplei şi puternic influentei mişcări artistice a barocului, dar a atins culmile sale de rafinament şi perfecţiune în secolele ulterioare, al 18-lea şi al 19-lea, reverberând puternic până în secolul 20, fiind generată şi perpetuată mai ales de compozitorii austrieci, germani şi cei italieni. Primele spectacole de operă din România datează din sec. XVIII şi au fost susţinute de trupe străine. Opera Română, ca instituţie, există din 1885, când era o trupă particulară, fondată de George Stephănescu. Opera Română ca instituţie publică a fost înfiinţată la Cluj în 1919, la Bucureşti în 1921, la Timişoara în 1946, la Iaşi în 1956 etc.
- О́пера (итал. opera «дело, труд, работа; опера», из лат. opera «труд, изделие, произведение») — жанр театральных представлений, в котором речь, соединённая с музыкой, и сценическое действие имеют преобладающее значение. Крупное музыкальное произведение, в котором объединены различные виды искусства.
- Opera är en form av musikteater, förknippad med den västerländska konstmusiken från barocken och framåt. Det finns en enorm mängd av undergenrer och stilistiska inriktningar, alla förankrade i sin tids olika musikaliska och teatraliska strömningar. Operan använder sig i regel av symfoniorkester, kör, och skolade sångare (solister), ofta med skiftande rösttyper, egenskaper, och dramatiska funktioner. I folkmun sägs det ofta om en person som sjunger med en klassisk skolad röst att denne "sjunger opera", men detta är ett felaktigt uttryck eftersom opera är en genre och inte ett sångsätt. Dans, såsom mim och balett är några av de scenkonster som oftast integrerats i operaföreställningar. Traditionell opera innefattar också, till skillnad från exempelvis oratorier eller kantater, fullt teatraliskt sceneri och är i behov av belysning, smink, kostymer, rekvisita, dekor med mera. Ordet opera kan ses som pluralformen av latinets opus, som betyder verk eller arbete. Benämningen har också överförts till liknande teaterformer från olika delar av världen. Detta indikerar ingen gemensam bakgrund med operan, utan är en ren analogi. En form som däremot är besläktad är den spanska zarzuelan. Komisk opera (opera comique) är den vanliga benämningen på opera som också innefattar talad dialog. Denna sätts ofta i motsats till andra genrer som opera seria eller opera grave (mer om detta nedan). Komisk opera ligger nära sådan som i synnerhet under andra halvan av 1800-talet kallades operett. Enligt Karl Gerhard handlar det om opera "när man sticker kniven i någon och det kommer ut sång istället för blod".
- Opera, genellikle tarihi veya mitolojik konulu bir drama eşliğinde ortaya konan, müzikal ve teatral formda bir sahne eseridir. "klasik batı müziği" geleneğinin önemli bir parçası olan opera, bir tiyatro eserinde bulunan bir çok unsurun yanısıra, müzikal form veya dansın da içselleştirildiği bir yapı bütünlüğüne sahiptir. Bir orkestra veya müzik topluluğunun eşliğinde sunulan eserin, yazılı metnine "libretto" adı verilir. Oyun süresinin çoğunu sözlü bölümler oluşturur. Sözler, konunun akışına göre belli başlı şu müzik türleri içinde bestelenir: Arya bir kişinin duygu ve düşüncelerini yansıtır. Düet, terzet, kuartet, kentet vb iki, üç, dört ve beş kişinin duygu, düşünce ve konuşmalarını iletir. Resıtatif kişilerin sözlerini konuşurcasına bir şarkıyla söyledikleri bölümdür. Koro ise oyundaki kamu vicdanının sesini ortaya koyar. Bunların dışında oyun başlarken genellikle bir giriş parçasına ve oyun içinde yer yer orkestra bölümleri ya da geçitleri gibi çalgısal bölümlere yer verilir. Bazı operalarda bale sahneleri de bulunur. Bir opera eserinde, genellikle bahsedilen bu müzik türleri ayrı parçalar halinde, ardıl olarak sunulmakla birlikte, bazılarında müzik bir perde boyunca kesintisiz olarak sürer. Opera sanatının anayurdu İtalya'dır. Rönesans'ın başlıca merkezlerinden biri olan Floransa, müzikli sahne eserlerinin de beşiği sayılır. İncelemelerden, opera fikrinin bu şehirdeki bazı müzikçi ve şairlerin birleşerek eski Yunan oyunlarına benzer eserler yazmak istemelerinden doğduğu anlaşılıyor. Örnek olarak “Yunan Trajedisi” alınınca eşlik edecek müziğin nasıl olacağı problemi tartışmalara yol açmış, mısraları Renuccini tarafından yazılan ve Peri tarafından 1594'de bestelenen “Dafne” adlı ilk opera sanat çevrelerinde büyük heyecan uyandırmıştı. Operada ilk gelişimi Claudio Monteverdi'de görüyoruz. 1607 yılında bestelediği “Orfeo” adlı operasıyla orkestrayı birinci plana almış, ses türlerini zenginleştirmiştir. Burjuvaların da opera istemesi nedeniyle sanatçılar arialar yani opera havaları yazmış ve 30 yıl sonra Venedik'te para karşılığı opera izlenebilen ilk opera binasının açılmasıyla sanatın merkezi Floransa'dan bu şehre geçmiştir. Burada koro ikinci plana alınmış, Venedik üslubu opera doğmuştur. 17. yüzyıl sonlarına doğru Napoli, İtalyan operasının merkezi olmaya başladı. İtalyan operası Avrupa'ya kısa zamanda yayıldı. Opera sanatı en büyük gelişmeyi 19. yüzyılda gösterdi. Yüzyılın ilk yarısında opera buffa İtalya'da Rossini, Donizetti ve özellikle de Mozart ile dikkate değer örnekler kazandı. ° Almanya'da ilk defa Schütz “Daphne” adlı Floransa stili bir opera besteledi. Müzikli sahne eserleri Alman şehirlerinde yer buldu. Oynanan eserler İtalyancaydı. Ulusal Alman Operası, Staden tarafından yazılan ve ilk Almanca opera olan ‘Seelewig’ adlı eserle başlamış, Hamburg, Alman operasının belli başlı ilk merkezi olmuştur. Strung, Kusser ve Keiser gibi besteciler de ilk önderlerdir. Hasse ve Graun “opera buffa – gülünçlü opera” türünde başarı gösterdiler. Gülünçlü opera, Mozart'la en üstün, en zarif örneklerini kazandı. İngiltere: İngiltere'de saray maskeleri bu sanata rakip görünüyordu. Genellikle ilk İngiliz operası sayılan John Blow'un ‘Venüs ile Adonis’ adlı eseri de «maske» başlığını taşır. Henry Purcell'in opera türündeki tek şaheseri ‘Dido ile Aeneas‘tan sonra İtalyan sanatının etkisiyle bozulan İngiliz operası John Gay ve John Christopher Pepusch'un hazırladıkları The Beggars Opera (Dilenciler Operası) ile yeniden hayat buldu. Fransa'da opera zevki 1645 senelerinden sonra memlekete gelen İtalyan opera gruplarının etkisiyle uyandı. İlk opera binası Académie Royale de Musique, Cambert adlı bestecinin ‘Pomane’ adlı eseriyle açıldı. Fransız operası uzun süre Gluck'un etkisinde kaldı. 19. yüzyıl boyunca devam eden bu etki Beethoven'ın tek operası Fidelio ile bu etkiden kısmen kurtulmuş, insan sesini çalgı gibi kullanmış, süreli bir sahne senfonisi vermemiştir. Fransa'da da gülünçlü opera sevildi. Bu türe “opera comique” denildi. Rousseau da Fransız operasına katkıda bulunan önemli sanatçılardan biridir. Rus operası Glinka ile doğdu. Dargomişski, Borodin (Prens Igor) ve Rimsky-Korsakov'la güzel eserler kazandı. Rubinstein ve Çaykovski daha çok lirik Fransız dramları etkisinde eserler verdiler. Rus beşleri, Rus operasında önemli izler bıraktı. 20. yüzyıl'ın ilk yarısında opera sanatı türlü etkilerle oldukça karışık bir durum gösterir. Bazılarına caz ve romantizm katılmıştır. Bunun nedenlerini çağımızın bestecilerinin daima yenilik yolunda yaptığı denemelerde aramak yerinde olur. Yalnız Hindemith kısa operalarıyla biçim denemelerinin en parlağını yapmış, Orff, İkinci Dünya Savaşı'ndan sonra verdiği sahne oratoryaları ile bu denemelerin son zamanlarda en çok tutulan örneklerini bestelemiştir. Günümüzde opera ikinci bir dünya savaşının sarsıntılarından diğer sanat kolları gibi yavaş yavaş kurtulmaktadır.
- О́пера (іт. opera — дія, праця, твір) — музично-сценічний жанр, що ґрунтується на синтезі музики, слова, дії. В опері сценічна дія органічно поєднується з вокальною, та інструментальною музикою, досить часто — з балетом і пантомімою, образотворчим мистецтвом (гримом, костюмами, декораціями, світловими ефектами, піротехнікою тощо). Як правило оперу поділяють на сцени, акти, дії. Елементами опери є арія, ансамбль, хор, балетна сцена, увертюра, симфонічний антракт. Опера виникла наприкінці XVI сторіччя в Італії, як спроба групи вчених-гуманістів, літераторів і музикантів відродити давньогрецьку трагедію у вигляді dramma per musica, що була реалізована в творчості К. Монтеверді («Орфей», «Аріадна» та ін. ) на початку 17 століття. У 18 столітті опера набула ознак класицизму, а композитори неаполітанської оперної школи започаткували оперу-серіа. У Франції виникла лірична трагедія. В Англії опери створював Генрі Перселл, у Німеччині — Р. Кайзер. В Іспанії формувався жанр народної опери — сарсуели. Прагнення наблизити оперу до ідей просвітителів стало підґрунтям оперної реформи Х. -В. Глюка, призвело до формування комічної опери, баладної опери (Англія), опери-буффа (Італія), опери-комік (Франція), зингшпілю та ін. Вершиною розвитку опери в 18 столітті стала творчість В. А. Моцарта. Процес оновлення опери пожвавився під впливом ідей романтизму в Італії, Німеччині, Франції. У другій половині 19 століття почалося посилення тенденцій реалізму у французькій ліричній опері, італійському веризмі (П. Р. Леонкавалло, частково — Д. Пуччіні та Дж. Верді), в творчості російських композиторів, представників польської (С. Монюшко), української, чеської (А. Дворжак, Б. Сметана, Л. Яначек) та інших музичних культур. В XX столітті з'являються нові автори опер — імпресіоністи, експресіоністи, неокласицисти. Вагомий внесок у розвиток жанру опери зробили Д. Гершвін, Сергій Прокоф'єв, Дмитро Шостакович, Кшиштоф Пендерецький та інші. Серед найвідоміших українських опер — «Запорожець за Дунаєм» Семена Гулака-Артемовського, «Тарас Бульба» і «Різдв'яна ніч» Миколи Лисенка, «Богдан Хмельницький» Костянтина Данькевича, «Ярослав Мудрий» та «Украдене щастя» Юлія Мейтуса, «Лісова пісня» Віталія Кирейка. У більшості випадків опери пишуться за літературними сюжетами. Основою вокальних номерів є текст, який називається лібрето.
- 歌剧（意大利語：opera）是一门西方舞台表演艺术，簡單而言就是主要或完全以歌唱和音乐來交代和表達劇情的戏剧，也即是唱出来而不是说出来的戲劇。 歌劇首先出現在17世紀的意大利，源自古希臘戲劇的劇場音樂。歌劇的演出和戏剧的所需一樣，都要凭借剧场的典型元素，如背景、戏服以及表演等。一般而言，较之其他戲劇不同的是，歌剧演出更看重歌唱和歌手的傳統聲樂技巧等音乐元素。歌手和合唱團常有一隊樂器手負責伴奏，有的歌劇只需一隊小樂隊，有的則需要一團完整的管弦樂團。有些歌劇中都會穿插有舞蹈表演，如不少法語歌劇都有一場芭蕾舞表演。歌劇被視為西方經典音樂傳統的一部分 ，因此和經典音樂一樣，流行程度不及當代流行音樂，而近代的音樂劇被視為歌劇的現代版本。 歌劇最早出現在16世紀的義大利，既而傳播到歐洲各國，而德國的海因里希·許茨、法國的让-巴普蒂斯特·吕利和英格蘭的亨利·珀賽爾分別在他們自己的國家，開創了17世紀歌劇的先河。一直到18世紀，義大利歌劇依然是歐洲的主流，縱然巴黎吸引了不少外國作曲家到法國謀生，韓德爾也最終落腳英倫。 而義大利歌劇的主流一直是正歌劇，直至格魯克在1760年代推出的｢革新歌劇｣，以對抗正歌劇的矯揉造作。而今天依然著名的18世紀歌劇巨匠，顯然是莫札特。莫札特少年時先以正歌劇起家，既而以意大利語喜歌劇，風行各地，尤以《費加羅的婚禮》、《唐·喬望尼》和《女人皆如此》為人稱頌。而莫氏最後一部歌劇《魔笛》，更是德語歌劇的指標性作品。 19世紀初期是美聲(bel canto)風格歌劇的高峰期，風行當時的羅西尼、多尼采蒂和貝利尼等人的歌劇，時至今日，依然常見於舞台。與此同時，賈科莫·梅耶貝尔的歌劇作品則成為了法式大歌劇(Grand Opera)的典範，並風行全法。 而19世紀中後葉則被譽為歌劇的｢黃金時期｣，其中理查德·瓦格纳和朱塞佩·威尔第在德國和義大利各領風騷。而黃金時期過後的20世紀初，西歐歌劇繼續演變出不同風格，如義大利的寫實主義 (verismo)和法國的當代歌劇，和及後贾科莫·普契尼和理查德·施特劳斯的作品。而在整個19世紀，在中東歐地區，尤其是俄羅斯和波希米亞，國民樂派的崛起造就了當地和西歐平行發展的歌劇作品。 整個20世紀，現代風格元素常被嘗試混入歌劇當中，如阿诺德·勋伯格和阿尔班·贝尔格的無調性手法和十二音階作曲法，以伊戈尔·斯特拉文斯基為代表的新古典主義音樂和菲利普·格拉斯和約翰·亞當斯的簡約音樂。隨著錄音技術的改善，像恩里科·卡鲁索等歌手成為歌劇圈外人士所知的名字。隨著20世紀科技的進步，歌劇也會在電台和電視上播放，也出現了為廣播媒體而寫的歌劇。
|
| rdfs:comment
|
- Opera is an art form in which singers and musicians perform a dramatic work combining text and musical score. Opera is part of the Western classical music tradition. Opera incorporates many of the elements of spoken theatre, such as acting, scenery and costumes and sometimes includes dance. The performance is typically given in an opera house, accompanied by an orchestra or smaller musical ensemble.
- Als Oper (von ital. opera in musica, „musikalisches Werk“) bezeichnet man seit 1639 eine musikalische Gattung des Theaters, in der eine szenisch-dramatische Handlung durch Musik gestaltet wird.
- L'òpera és un espectacle on una narració o història s'escenifica cantant i amb acompanyament orquestral i els elements escènics habituals del teatre (decoracions, vestuari). Sovint va precedida d'una introducció instrumental. El seu nom prové de la denominació italiana opera in musica (obra musicada).
- Opera (z italského opera in musica, hudební dílo) je umělecká forma spojující dramatické divadelní představení s hudbou tak, že herci text zpívají a doprovází je orchestr. Zároveň se slovem opera označuje i operní dům, tedy divadelní budova a instituce, provozující opery, včetně umělecké společnosti, která operu provozuje.
- La voz ópera (del italiano opera, "obra musical") designa, desde aproximadamente el año 1350, un género de música teatral en el que una acción escénica es, armonizada cantada y tiene acompañamiento instrumental, donde los actores utilizan estilos poco comunes al cantar. Las presentaciones son ofrecidas típicamente en teatros de ópera, acompañados por una orquesta o una agrupación musical menor. La ópera forma parte de la tradición de la música clásica europea u occidental.
- Ooppera (lat. opera, sanan opus eli työ tai teos monikko) on näyttämötaidemuoto, jossa yhdistyvät musiikki ja näytelmä. Oopperassa on usein täysimittainen sinfoniaorkesteri. Pääosassa ovat kuitenkin laulajat. Oopperan tekstiä, jota kutsutaan nimellä libretto, lauletaan oopperan aikana tavallisesti kahdella laulutyylillä. Resitatiivi on puhemaista laulua, joka kuljettaa juonta eteenpäin. Resitatiivien välillä olevia lauluja kutsutaan aarioiksi.
- L’opéra est un terme générique qui désigne une œuvre destinée à être chantée sur une scène, appartenant à un genre musical vocal classique du même nom et pouvant être considérée comme l’une des formes du théâtre musical occidental regroupées sous l’appellation d’art lyrique.
- Az opera olasz eredetű szó, dalművet jelent . Vokális-hangszeres drámai színpadi műfaj, melyben a szerepeket éneklik. Az opera három-négy, ritkábban egy, kettő vagy ötfelvonásos, többnyire nyitánnyal kezdődik. A 16. század ismert műfaja, a hangszerkísérettel ellátott egyszólamú ének, a monodia egyre bővült rövidebb drámai jelenetekkel (intermezzo), míg a század végére létrejött az első mai elemeket is magában foglaló operaelőadás.
- L'opera è un genere teatrale e musicale in cui l'azione scenica è abbinata alla musica e al canto. Tra i numerosi sinonimi, più o meno appropriati, basti ricordare melodramma, opera in musica e opera lirica. Oggetto della rappresentazione è un'azione drammatica presentata, come nel teatro di prosa, con l'ausilio di scenografie, costumi e attraverso la recitazione. Il testo letterario che contiene il dialogo appositamente predisposto e le didascalie è chiamato libretto.
- ファイル:Milano-scalanotte. jpg イタリア・ミラノにあるスカラ座。1778年に完成したこの歌劇場は、世界で最も有名である。 オペラ（歌劇、英: 伊: opera）は演劇と音楽によって構成される舞台芸術である。
- Opera is een vorm van muziektheater, (taalkundig het meervoud van opus) waarbij een overwegend gezongen toneelstuk, in dichtmaten met orkestbegeleiding, wordt uitgebeeld. Opera is onderdeel van de Westerse klassieke muziekcultuur. Er zijn ook niet-Westerse vormen van muziektheater die vaak Opera genoemd worden, met een onderscheidend bijvoeglijk naamwoord ervoor, bijvoorbeeld de Chinese opera.
- Opera er et scenisk verk med sangpartier til orkesterakkompagnement, der hele teksten synges. Sangere som er skolerte i klassisk sang, agerer på scenen og anvender oftest scenekostymer. Scenen har vanligvis et dekor for å illustrere operaens miljø. De fleste operaene er gjennomkomponerte. Operaer kan inneholde ballettscener. En opera kan ha talte dialoger (for eksempel "Tryllefløyten" av Mozart; eller opera comique/opera buffa).
- Opera – sceniczne dzieło muzyczne wokalno-instrumentalne, w którym muzyka współdziała z akcją dramatyczną. Istotą tego gatunku muzycznego jest synteza sztuk, czyli połączenie słowa, muzyki, plastyki, ruchu, gestu oraz gry aktorskiej. Podobnie jak i balet, wywodzi się z włoskich, renesansowych maskarad karnawałowych, które przerodziły się w widowiska dramatyczne. Opera składa się najczęściej z 4 aktów, które podzielone są na sceny.
- Ópera é um gênero artístico que consiste num drama encenado com música. O drama é apresentado utilizando os elementos típicos do teatro, tais como cenografia, vestuários e atuação. No entanto, a letra da ópera (conhecida como libreto) é cantada em lugar de ser falada. Os cantores são acompanhados por um grupo musical, que em algumas óperas pode ser uma orquestra sinfônica completa. Os cantores e seus personagens são classificados de acordo com seus timbres vocais.
- Operă este un termen desemnând o formă de teatru, fiind deseori denumită teatru liric, în care întreaga acţiune se desfăşoară total sau predominant utilizând muzică şi cântat. Opera utilizează multe din elementele teatrului vorbit sau dramatic, precum ar fi scenariul, costumele, decorurile, mişcarea scenică şi interpretarea.
- О́пера (итал. opera «дело, труд, работа; опера», из лат. opera «труд, изделие, произведение») — жанр театральных представлений, в котором речь, соединённая с музыкой, и сценическое действие имеют преобладающее значение.
- Opera är en form av musikteater, förknippad med den västerländska konstmusiken från barocken och framåt. Det finns en enorm mängd av undergenrer och stilistiska inriktningar, alla förankrade i sin tids olika musikaliska och teatraliska strömningar. Operan använder sig i regel av symfoniorkester, kör, och skolade sångare (solister), ofta med skiftande rösttyper, egenskaper, och dramatiska funktioner.
- Opera, genellikle tarihi veya mitolojik konulu bir drama eşliğinde ortaya konan, müzikal ve teatral formda bir sahne eseridir. "klasik batı müziği" geleneğinin önemli bir parçası olan opera, bir tiyatro eserinde bulunan bir çok unsurun yanısıra, müzikal form veya dansın da içselleştirildiği bir yapı bütünlüğüne sahiptir. Bir orkestra veya müzik topluluğunun eşliğinde sunulan eserin, yazılı metnine "libretto" adı verilir.
- О́пера (іт. opera — дія, праця, твір) — музично-сценічний жанр, що ґрунтується на синтезі музики, слова, дії.
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
