| p:abstract
| - Linguistics is the scientific study of language, encompassing a number of sub-fields. An important topical division is between the study of language structure (grammar) and the study of meaning . Grammar encompasses morphology, syntax and phonology . Phonetics is a related branch of linguistics concerned with the actual properties of speech sounds, non-speech sounds, and how they are produced and perceived. Over the twentieth century, following the work of Noam Chomsky, linguistics came to be dominated by the Generativist school, which is chiefly concerned with explaining how human beings acquire language and the biological constraints on this acquisition. Generative theory is modularist in character. While this remains the dominant paradigm, Chomsky's writings have also gathered much criticism, and other linguistic theories have increasingly gained popularity; cognitive linguistics is a prominent example. There are many sub-fields in linguistics, which may or may not be dominated by a particular theoretical approach: evolutionary linguistics attempts to account for the origins of language; historical linguistics explores language change and sociolinguistics looks at the relation between linguistic variation and social structures. A variety of intellectual disciplines are relevant to the study of language. Although certain linguists have downplayed the relevance of some other fields, linguistics — like other sciences — is highly interdisciplinary and draws on work from such fields as psychology, informatics, computer science, philosophy, biology, human anatomy, neuroscience, sociology, anthropology, and acoustics. (en)
- Лингви́стика (языкозна́ние, языкове́дение) — наука, изучающая языки. Это наука о естественном человеческом языке вообще и о всех языках мира как индивидуальных его представителях. В широком смысле является частью семиотики как науки о знаках.Лингвистикой профессионально занимаются учёные-лингвисты. (ru)
- Språkvetenskapliga</br>discipliner Fonetik Fonologi Grammatik Historisk lingvistik Lexikologi Morfologi Ortografi Pragmatik Semantik Semiotik Språkfilosofi Språksociologi Språktypologi Retorik Språkvetenskap eller lingvistik är vetenskapen om mänskligt språk. Termerna språkvetenskap och lingvistik kan ses som synonyma, men i svenskan används ordet lingvistik ofta med särskild syftning på allmän lingvistik (allmän språkvetenskap). Lingvistiken kan då ses som ett delområde inom språkvetenskapen. Man kan göra en åtskillnad mellan teoretisk och tillämpad språkvetenskap. Teoretisk språkvetenskap sysselsätter sig med ramverk för att beskriva enskilda språk och teorier om allmängiltiga aspekter av språk, medan tillämpad språkvetenskap tillämpar dessa teorier på praktiska problem såsom språkundervisning, talsyntes eller talterapi. (sv)
- La lingüística es el estudio científico de la lengua. Como tal, se ocupa de descubrir y entender la naturaleza y las leyes que gobiernan el lenguaje. La palabra se usó por primera vez en la segunda mitad del siglo XIX para enfatizar la diferencia entre un enfoque más nuevo hacia el estudio de la lengua que se estaba desarrollando a la sazón y el enfoque, más tradicional, de la filología. Las diferencias entre ambas disciplinas fueron y siguen siendo en gran parte cuestiones de actitud, énfasis y propósito. La filología se interesa primordialmente en el desarrollo histórico de las lenguas tal como está manifiesto en textos escritos y en el contexto de la literatura y la cultura asociada y es esencialmente descriptiva. La lingüística, aunque pueda interesarse en textos escritos y en el desarrollo de las lenguas a través del tiempo, trata de explicar cómo funcionan las lenguas en un punto dado en el tiempo para extrapolar la explicación al funcionamiento general de las lenguas y es esencialmente explicativa. El campo de la lingüística puede dividirse, en la práctica, en términos de tres dicotomías: lingüística sincrónica versus lingüística diacrónica, lingüística teórica versus lingüística aplicada, microlingüística versus macrolingüística. Una descripción sincrónica de una lengua describe la lengua tal y como es en un momento dado; una descripción diacrónica se ocupa del desarrollo histórico de esa lengua y de los cambios estructurales que han tenido lugar en ella. El objetivo de la lingüística teórica es la construcción de una teoría general de la estructura de la lengua o de un sistema teórico general para la descripción de las lenguas; el objetivo de la lingüística aplicada es la aplicación de los descubrimientos y técnicas del estudio científico de la lengua a una variedad de tareas básicas como la elaboración de métodos mejorados de enseñanza de idiomas. Los términos microlingüística y macrolingüística aún no están bien establecidos. El primero se refiere a un más estrecho y el segundo a un más amplio punto de vista en el ámbito de la lingüística. Desde el punto de vista microlingüístico, las lenguas deben analizarse por provecho propio y sin referencia a su función social, ni a la manera en que son adquiridas por los niños, ni a los mecanismos psicológicos que subyacen a la producción y a la recepción del habla, ni a la función estética o comunicativa del lenguaje, etc. En contraste, la macrolinguística abarca todos estos aspectos de la lengua. Varias áreas de la macrolingüística han tenido un reconocimiento terminológico como por ejemplo la psicolingüística, la sociolingüística, la lingüística antropológica, la dialectología, la lingüística matemática, la lingüística computacional y la estilística. (es)
- Kielitiede eli lingvistiikka on kieltä tutkiva tiede. Varsinaisessa kielitieteessä kieltä tutkitaan autonomisena järjestelmänä ilman kytköksiä kielen ulkopuoliseen todellisuuteen. Kielitieteessä tutkimuksen kohteena voi olla*ihmiskielen yleiset ominaisuudet. Tämä ala on yleistä kielitiedettä.*yksi kieli tai murre, eli dialekti.*yhden henkilön kieli eli idiolekti, tai ryhmän kieli. Yleisemmin kielitieteessä tutkitaan muun muassa kielten universaaleja yhtäläisyyksiä, kielen ja ajattelun yhteyksiä, kielissä tapahtuvia muutoksia ja niiden syitä. Kielitieteellinen tutkimus voi olla *synkronista, jolloin tutkitaan jollakin hetkellä vallitsevaa kielen tilaa. Yleensä tutkitaan käsitteellisen nykyhetken kieltä.*diakronista, jolloin tutkitaan kieltä ajan kuluessa muuttuvana ilmiönä. Diakronisessa tutkimuksessa ilmiöiden muutoksia kuvataan vanhojen tekstien ja sukukielten antaman aineiston avulla. Kielitieteen juuret ovat filosofiassa. Antiikin filosofit pohtivat esineiden ja asioiden oikeita nimiä. Näistä pohdinnoista syntyivät sanaluokat, ja samalla syntyi uusi tieteenala, kielitiede, eli kielitieteen käsitykset kielen olemuksesta ovat filosofien luomia. Antiikin filosofi-kielitieteilijät loivat nykyiset sanaluokkakäsitteet, jotka osoittavat, mitkä luokat olivat tärkeitä kreikassa ja latinassa. Nämä sanaluokat eivät kuitenkaan ole universaaleja, esim. suomessa olisi tarpeen deverbaalinominien oma luokka (sana voi saada sekä verbin määritteet että substantiivin sijapäätteet), ja turkkilaiskielissä adverbi ja adjektiivi (substantiivin attribuutti) eivät useinkaan eroa muodollisesti toisistaan. Kielitieteen tutkimuskohteena on muun muassa kielioppi, eli säännöt, jotka tekevät kielen mahdolliseksi ja ymmärrettäväksi. Kyse on siis eri asiasta kuin kielenhuoltoihmisten käsitys yhteisöllisesti hyväksyttävästä kielestä. Kielioppi koostuu sanojen morfologiasta eli muoto-opista, syntaksista eli lauseopista ja ortografiasta. Puheääniä yleensä kielestä riippumatta tutkii fonetiikka, kun taas fonologia on keskittynyt yhden tietyn kielen foneemeihin eli äänteisiin ja niiden funktioihin. (fi)
- La linguistica è la disciplina scientifica che studia: a la lingua intesa come potenziale innato dell'uomo di produrre il linguaggio (vedi punto b). In altre parole, la linguistica studia la capacità espressiva umana pre-esistente alla sua realizzazione concreta . Fino a circa due anni di vita, il neonato possiede la lingua, ma non il linguaggio. b) Il linguaggio, in quanto prodotto di questa facoltà. Linguaggi sono ad esempio l'italiano o l'inglese, la lingua dei segni ecc. o altri sistemi comunicativi umani complessi, costituiti cioè di segmenti minimi portatori di significato articolati tra loro in un sistema gerarchico complesso . La linguistica generale si occupa solo di elaborare le categorie e i concetti con cui descrivere tale innata capacità. Essa si può suddividere nelle aree di: fonologia, morfologia, sintassi, metrica o prosodia, semantica, pragmatica lessicologia . Sue sottodiscipline possono essere considerate: la dialettologia, la sociolinguistica, l'etnolinguistica la psicolinguistica l'ecolinguistica I due principali metodi usati dalla linguistica sono: linguistica diacronica, detta anche nell'ambito universitario italiano glottologia, che consiste nell'analizzare i fenomeni linguistici da un punto di vista storico e comparativo; linguistica sincronica, che oggi segue generalmente le teorie di Noam Chomsky sulla cosiddetta grammatica generativa. Essa si basa essenzialmente sulla ricerca di determinate leggi che regolano la produzione (o la generazione, come si è soliti dire) dei fatti linguistici, in un determinato ambito temporale. Tali leggi vengono ipotizzate sulla base dei dati raccolti fra i parlanti madrelingua e poi verificate controllando se le costruzioni linguistiche che esse permettono di predire sono effettivamente usate dai parlanti o se sono da essi giudicate come agrammaticali o non ben-formate. (it)
- A redirect Predefinição:PEPB é o estudo científico da linguagem verbal humana. Um lingüista é alguém que se dedica a esse estudo. A pesquisa lingüística é feita por muitos especialistas que, geralmente, não concordam harmoniosamente sobre o seu conteúdo. Russ Rymer disse, ironicamente: Image:Cquote1. png A Lingüística é a parte do conhecimento mais fortemente debatida no mundo acadêmico. Ela está encharcada com o sangue de poetas, teólogos, filósofos, filólogos, psicólogos, biólogos e neurologistas além de, não importa o quão pouco, qualquer sangue possível de ser extraído de gramáticos. Image:Cquote2. png — Alternativamente, alguns chamam informalmente de lingüista a uma pessoa versada ou conhecedora de muitas línguas, embora um termo mais adequado para este fim seja poliglota. (pt)
- 语言学是研究人类语言的科学。语言学和语言学习不同，学习语言是一个语文学习，但是基础语言学是研究所有人类语文之后的相同规则（通常只有根据语言，非文字）。传统上，语言学是文化人类学的分支学科，但是现在语言学越来越独立了。语言学研究句法和词语等语言的描述，也研究语言的发展史。 (zh)
- Sprogforskning, også kaldet lingvistik eller sprogvidenskab, beskæftiger sig med studiet af menneskelige sprog. Sprogforskningen stiller sig spørgsmålet: hvad er det, der gør et sprog brugbart og forståeligt, og hvad betyder det for samfundet? I den sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, at et sprog ikke kun er et sprog, når det er ophøjet til sproglig standard for en bestemt gruppe mennesker eller en nation. Derfor er det videnskabens mål at udarbejde en model, som gælder for alle sprog, formaliserede såvel som uformelle. Til det formål benytter sprogforskningen naturvidenskabernes erkendelser, og den er den mest naturvidenskabeligt prægede åndsvidenskab efter matematikken, som den har mange metoder fælles med. Det mest kendte og også det største delområde er den sammenlignende sprogvidenskab, der beskæftiger sig med fællestræk og forskelle mellem sprog. Sammenligningen kan enten være historisk eller typologisk (mellem lignende sprog). (da)
- Sprachwissenschaft, auch Linguistik, ist ein Sammelbegriff für alle Wissenschaften, die in irgendeiner Form Sprache untersuchen. Sie wird von manchen als ein Teilgebiet der Semiotik (der Lehre von den Zeichen) angesehen und lässt sich in die Gruppe der Strukturwissenschaften einordnen. (de)
- Lingvistikk er det vitenskapelige studiet av naturlige språk og tale. Et annet navn på lingvistikk er språkvitenskap. Utøvere av lingvistikk kalles lingvister. Begrepet lingvist blir av og til feilaktig brukt om en polyglott, altså en som snakker flere språk, men en lingvist trenger ikke nødvendigvis snakke flere språk. Det er to viktige skillelinjer innen lingvistikken: Teoretisk vs. anvendt: Teoretisk lingvistikk eller almen språkvitenskap handler om prinsipper for beskrivelse av forskjellige språk og universelle aspekter ved språk; anvendt lingvistikk, eller anvendt språkvitenskap søker anvendelse av slike teorier på praktiske problemer, slik som pedagogikk, taleteknologi eller taleterapi. Autonom vs. kulturell (disse termene er ikke veletablerte, men det finnes ikke gode alternativer): Autonom lingvistikk studerer språk og deres egenskaper i abstraksjon fra mange aspekter ved daglig språkbruk. Dette er omtrent det Saussure kalte langue, og Chomsky har kalt I[nternal]-language. Kulturell lingvistikk befatter seg med det Saussure kalte parole, og Chomsky har kalt E[xternal]-language, nemlig språk som et fenomen som eksisterer uavhengig av den enkelte språkbruker: Man studerer altså dets sosiale funksjon, eller hvordan språkbruk passer inn i en videre kontekst av menneskelig atferd. Språkforskere som simpelthen kaller seg lingvister eller teoretiske lingvister, uten videre kvalifikasjoner, driver vanligvis med autonom, teoretisk lingvistikk, og dette er vanligvis sett på som kjernen av feltet. Men språkforskning utføres i en rekke forskjellige retninger, som ikke bestandig er i harmoni med hverandre. Den amerikanske forfatteren og freelancejournalisten Russ Rymer har sagt det slik: (no)
|
![[RDF Data]](http://dbpedia.org/statics/sw-cube.png)
