| p:abstract
| - In chess the word "opening" has two common meanings, both of which are discussed in this article. Chessplayers are so familiar with these two meanings that many books and articles never state the distinction and may switch without notice from one meaning to the other. The earliest stage of a game is known as the opening. For several moves players are mainly concerned with transferring their pieces from their starting positions to somewhere more useful.A chess opening is the group of initial moves of a chess game (the opening moves in the previous sense). Recognized sequences of opening moves are referred to as openings as initiated by White or defenses, as created in reply by Black. There are many dozens of different openings, and hundreds of named variants. The Oxford Companion to Chess lists 1327 named openings and variants. These vary widely in character from quiet positional play to wild tactical play .A sequence of opening moves that is considered standard is referred to as "the book moves", or simply "book". These reference works often present these move sequences in simple algebraic notation, opening trees, or theory tables. When a game begins to deviate from known opening theory, the players are said to be "out of book". In some opening lines, the moves considered best for both sides have been worked out for twenty to twenty-five moves or more. Professional chessplayers spend years studying openings, and continue doing so throughout their careers, as opening theory continues to evolve.A new sequence of moves in the opening is referred to as a "theoretical novelty". When kept secret until used in a competitive game it is often known as a "prepared variation", and can be a formidable weapon in top-class competition. Cite error: Invalid <ref> tag; refs with no name must have content For a list of openings as classified by the Encyclopedia of Chess Openings, see List of chess openings. (en)
- Дебю́т (фр. début — начало) — начальная стадия шахматной борьбы, характеризуется мобилизацией сил играющих. (ru)
- En schacköppning, även spelöppning, är ett av de tre stadierna i ett schackparti. Man brukar skilja mellan öppning, mittspel och slutspel. (sv)
- En ajedrez se denomina apertura a la fase inicial del juego, en la que se procede a desarrollar las piezas desde sus posiciones iniciales. Las tres fases de una partida de ajedrez son: apertura, medio juego y final. Las secuencias de movimientos iniciales reconocidas se conocen como aperturas o defensas y se le han dado nombres como: la Apertura española, la Defensa siciliana y el Gambito de Dama Declinado. Hay docenas de aperturas diferentes que pueden variar ampliamente desde el punto de vista del carácter, desde el juego posicional (p.ej. la Apertura Reti y algunas líneas del Gambito de Dama) hasta líneas de táctica salvaje .En la actualidad la apertura está ampliamente estudiada, hasta el punto de que en muchas partidas los primeros movimientos se realizan de forma automática de acuerdo con la teoría de aperturas establecida. Una secuencia de movimientos de la apertura que se consideran estándar (a menudo catalogados en un trabajo de referencia como la enciclopedia de aperturas de ajedrez se conocen como "movimientos de libro". Estos trabajos de referencia a menudo presentan estas secuencias en simples árboles de apertura en notación algebraica o tablas de teoría. Un nuevo movimiento en la apertura se conoce como una "novedad teórica". Cuando una partida se empieza a desviar de la teoría de aperturas conocidas, se dice que los jugadores se "salen del libro". En algunas líneas de apertura, los movimientos considerados mejores para ambos bandos han sido calculadoas para viente o veinticinco movimientos o más. Los jugadores profesionales pasan años estudiando las aperturas y continuan así durante toda su carrera, según continúa evolucionando la teoría de aperturas. Para una lista de aperturas según la clasificación de la Encyclopedia of Chess Openings (ECO), ver lista de aperturas de ajedrez. (es)
- Shakkiavaukseksi kutsutaan ryhmää shakkipelin avaussiirtoja. Tunnettuja siirtosarjoja kutsutaan pääsääntöisesti aloituksiksi ja peleiksi valkoisen aloittaessa sekä puolustuksiksi (mustan vastatessa). Näille on annettu erilaisia nimiä, kuten sisilialainen puolustus tai torjuttu kuningatargambiitti. Erilaisia shakkiavauksia on tusinoittain, ja niiden alamuunnelmia satoja. Kirjassa Oxford Companion to Chess on 1327 avauksen ja muunnelman lista. Avaukset voivat vaihdella luonteeltaan asemallisista avauksista hyvinkin taktisiin avauksiin . Standardeja, tunnettuja avaussiirtosarjoja kutsutaan teoriasiirroiksi . Nämä siirtosarjat on usein esitetty algebrallisella siirtomerkinnällä, avauspuuna tai avaussiirtotaulukkona. Uutta, ennen pelaamatonta siirtoa kutsutaan siirtouutuudeksi. Joissakin avauksissa parhaana pidetyt siirtosarjat saattavat käsittää yli 25 siirtoa (yksi siirto tässä tarkoittaa tässä valkoisen siirtoa sekä mustan vastausta yhdessä). Shakkiammattilaisten arkeen kuuluu suuressa määrin juuri avausten opiskelu, ja avausteorian kehittyessä jatkuvasti on opiskelukin jatkuvaa. (fi)
- Nel gioco degli scacchi il termine apertura indica la prima fase della partita. Si tratta di una fase molto importante in quanto, all'inizio del gioco, tutti i pezzi sono presenti sulla scacchiera ed i guadagni di spazio, posizione e pezzi determineranno in maniera significativa lo sviluppo del mediogioco e lo svolgimento della partita nel suo complesso. Scopo dell'apertura è impostare il gioco cercando di controllare le case più importanti della scacchiera, al fine di impostare l'attacco al Re avversario ed al tempo stesso garantendo protezione al proprio. Per ottenere questo, i giocatori devono cercare di attivare il più possibile i loro pezzi, massimizzandone il raggio d'azione contro l'avversario. (it)
- Uma abertura de xadrez é um grupo de movimentos iniciais do jogo de xadrez (os movimentos de aberturas). Seqüências reconhecidas de movimentos de aberturas são denominadas aberturas ou defesas, e possuem nomes tais como Defesa siciliana ou Gambito da dama recusado. Existem dúzias de aberturas diferentes, com centenas de variantes nomeadas. A Oxford Companion to Chess lista 1327 aberturas e variantes. Estas variam amplamente desde posições tranqüilas a táticas de jogo arrojadas . Uma seqüência de movimentos de abertura que é considerada padrão é denominada com “o livro de movimentos', ou simplesmente “livro”. Estes trabalhos de referência algumas vezes apresentam esta seqüência de movimentos em notação algébrica, árvores de aberturas, ou tabelas de teorias. Quando um jogo começa a se desviar da teoria de aberturas conhecidas, os jogadores dizem estar “fora do livro”. Em algumas linhas de aberturas, os movimentos considerados melhores para ambos os lados tem sido estudados até o vigésimo lance ou mais. Enxadristas profissionais dedicam anos de estudos em aberturas, e continuam a fazê-lo durante suas carreiras, assim a teoria das aberturas continua a evoluir. Para ver uma lista de aberturas classificada segunda a Encyclopedia of Chess Openings, veja Lista de aberturas de xadrez. (pt)
- En åbning i et spil skak er en bestemt rækkefølge af de første træk i spillet, hvor brikkerne bringes i spil fra deres udgangsposition. De første træk kaldes åbningstræk eller åbningsspillet. I tidens løb har en omfattende mængde forskellige åbninger vist deres levedygtighed, mens mange andre er gået ud af brug eller blevet forkastet, fordi der er opdaget spillemåder, der har givet den ene eller anden farve en fordel. De forskellige åbninger er dokumenteret i en omfattende litteratur om åbningsspillet, åbningsteori. Spilles der træk, som er velkendte og beskrevne, taler man om derfor om, at partiet følger bogen eller spilles efter teorien, og tilsvarende om at være ude af teorien, når et spil på et tidspunkt afviger fra den kendte åbningsteori. Hvis der i et parti (mellem dygtige spillere) spilles et nyt, uprøvet træk, taler man om en teoretisk nyhed eller bare kort om en nyhed. I visse åbninger findes analyser af spillet, som omfatter 30 eller flere første træk, som anses for at være de bedste for begge sider. Skakmestre bruger ofte år på at studere åbninger og må fortsætte med det, sålænge de er aktive spillere, eftersom åbningsteorien til stadighed undergår ændringer og forbedringer. De mange forskellige åbninger har vidt forskellig karakter, fra rolige åbninger med positionsspil til åbninger, der hurtigt giver anledning til vilde, taktiske forviklinger og kombinationer. Dygtige spilleres valg af åbning afgøres derfor af, hvilken type stilling, de selv foretrækker at spille - og deres kendskab til modstanderens tilsvarende præferencer. Åbningerne har i tidens løb fået navne som f. eks. spansk, siciliansk og modtaget dronningegambit. Disse navne kan eksempelvis referere til den spiller, som har introduceret åbningen eller anvendt den særlig meget, eller til stedet, hvor den spilledes først etc. Navngivningen er kun en hjælp til at genkalde sig åbningen og lette identifikationen af den ved omtale eller beskrivelse. Til dette formål findes også andre systematiseringer. Som overbegreb, der bestemmes af hvids første træk, tales om åbne, halvåbne og lukkede spil, idet disse betegnelser henviser til, om åbningen typisk giver anledning til bevægelige eller mere eller mindre fastlåste bønder. I den omfattende åbningsteori er der udviklet et system, som kategoriserer åbningerne efter hvids første træk, sorts svar på det, hvids næste træk osv. osv. Skak-encyclopædien - ECO har angivet en systematisk oversigt over skakåbninger. Startopstilling for et skakspil.</div> (da)
- Die Eröffnung ist die erste Phase einer Schachpartie. Sie umfasst etwa die ersten 10–15 Züge einer Partie und endet nach der Entwicklung der Figuren, es schließt das Mittelspiel an. Je nachdem, welche Figuren zuerst gezogen werden, spricht man von einer offenen, halboffenen oder geschlossenen Partie. (de)
- I sjakk er åpningen den første fasen av partiet der begge spillerne er opptatt av å få utviklet brikkene og gjøre et visst krav om viktige felt. Det finnes ingen klar skillelinje for når åpningen går over til midtspill. I de fleste partier spilles åpningen ganske fort fordi begge spillerne pleier å ha lært de første trekkene utenat. Det finnes flere forskjellige åpninger, noen fokuserer på aggressivitet, andre på å holde en sunn og solid stilling. Åpningen er den fasen av partiet som det finnes mest litteratur om. (no)
|
![[RDF Data]](http://dbpedia.org/statics/sw-cube.png)
