| p:abstract
| - Free jazz is a movement of jazz music first developed in the 1950s and 1960s. Though the music produced by free jazz pioneers varied widely, the common feature was a dissatisfaction with the limitations of bebop, hard bop, and modal jazz, which had developed in the 1940s and '50s. Each in his or her own way, free jazz musicians attempted to alter, extend, or break down the conventions of jazz, often by discarding hitherto invariable features of jazz, such as fixed chord changes or tempos. While usually considered experimental and avant-garde, it has also oppositely been conceived as an attempt to return jazz to its "primitive," often religious roots. Free jazz is most strongly associated with the '50s innovations of Ornette Coleman and Cecil Taylor and the later works of saxophonist John Coltrane. Other important pioneers included Eric Dolphy, Albert Ayler, Archie Shepp, Bill Dixon, and Sun Ra. Although today "free jazz" is the generally-used term, many other terms were used to describe the loosely-defined movement, including "avant-garde", "energy music" and "The New Thing" . Free-jazz players were often said to be playing "outside" or "out" (as opposed to "inside", that is, conventionally). (en)
- Frijazz eller avantgardjazz, free jazz, är en riktning inom jazzen som karaktäriseras av minimal respekt och påverkan av formella gränser. Frijazzen introducerades under 1950 och 1960 -talet av artister som Ornette Coleman, Cecil Taylor, Albert Ayler, Archie Shepp, Bill Dixon och Paul Bley. Den frijazz som är mest känd är kanske musiken som John Coltrane producerade i slutet av sin kärriär. Även om frijazz ofta associeras med tiden då den introducerades, har många musiker som Peter Brötzmann, Cecil Taylor, Mars Williams, Mats Gustafson, Theo Jörgensmann, Ken Vandermark och William Parker hållit stilen och vidareutvecklat genren. Free jazzen uppkom som en reaktion på att den (urspungligen) svarta musikformen jazz har "förvitats" och inte längre var de svartas musik, jfr bebop. Utmärkande drag inom free jazz är att melodin är just fri. Ensemblen bestod vanligen av en trumpetare, en saxofonist, en trumslagare och en kontrabasist. Trumpetaren och saxofonisten spelade mot varandra snarare än med varandra. Melodin anses vara det vita i musiken och det som håller ihop kompisitionerna inom free jazzgenren är basen och trummorna, ursprungligen de svartas instrument. (sv)
- El free jazz es uno de los estilos o subgéneros propios del jazz. La expresión se utiliza así, en su forma original, aunque la traducción “jazz libre” sugeriría perfectamente el sentido del término. (es)
- Free jazz on hyvin vahvasti improvisointia harjoittava jazzsuuntaus, joka on vapaa muille tyyleille ominaisista rytmisistä, harmonisista ja sävellyksellisistä rakenteisista. Siinä missä perinteisempi jazz on yleensä 4/4-tahtilajissa ja soolot noudattavat sointurakenteita, on free jazzin olemus ennemminkin rytmisesti ja sävelellisesti aaltoileva. Free jazz syntyi Yhdysvalloissa 1960-luvulla, ensimmäisiä artisteja olivat saksofonisti Ornette Coleman ja pianisti Cecil Taylor. Tyylisuunta on hankalasti määriteltävä, sillä se on hyvin monimuotoinen ja lainaa aineksia erilaisista avantgarde-suuntauksista. Free jazz ja avantgarde-jazz ovat osin päällekkäisiä käsitteitä, mutta jälkimmäisessä on vapaan improvisoinnin lisäksi ennalta sävellettyjä melodioita. Suuntaus aiheutti paljon keskustelua jopa nopeasti liikkuvalla jazz-alalla: monien mielestä oli kyseenalaista, oliko free jazz musiikkia lainkaan. Jazzia runsas vuosikymmen aiemmin bop-tyylillä uudistaneet radikaalit olivat uudessa tilanteessa vanhoillisia. Tunnettuja free jazz -tyylisiä levytyksiä ovat julkaisseet mm. John Coltrane, Albert Ayler ja Pharoah Sanders. Tyyli on jatkanut olemassaoloaan nykypäiviin saakka, mutta ei ole juuri tullut laajemman yleisön suosioon. Suomen merkittävin free jazz -artisti oli rumpali Edward Vesala. Tyylisuuntauksen nimen "free jazz" sanotaan olevan peräisin Ornette Colemanin albumin Free Jazz: A Collective Improvisation (1961) nimestä. (fi)
- Il free jazz è una forma di jazz nata tra New York e Chicago, nei primi anni '60, parallelamente al sorgere delle grandi battaglie razziali di Martin Luther King e, soprattutto, di Malcolm X: Black Power sarà sempre un marchio distintivo dei musicisti "Free". Ha rivestito e riveste, perciò, una grande valenza sociale... Come indica il nome si tratta di un tipo di musica libera, completamente al di fuori degli schemi: uno dei limiti estremi raggiunti negli anni è stata la partitura per quintetto che prevedeva la libera improvvisazione, contemporanea, di tutti gli strumenti secondo l'estro del momento. Al di là degli eccessi ci si trova comunque di fronte ad un genere musicale di difficile comprensione senza una conoscenza approfondita di tutto quello che lo ha preceduto : ai massimi livelli si è davanti a musicisti che rivendicano o il loro diritto ad essere considerati "uomini" o la loro disperazione per il "non riuscirci". E qualora - ma molto raramente - non ci si trovi di fronte ad una rivendicazione sociale, si affronta la totale libertà espressiva di musicisti che trasmettono le loro emozioni ad un pubblico che poi le recepirà in maniera indipendente e personale: il paragone può essere possibile con le "improvvisazioni" di Vassiliy Kandinsky. I caratteri di novità di questo stile rispetto ai precedenti consistono nella frammentazione e irregolarità del ritmo e della metrica, nella atonalità che può arrivare fino al rumorismo, nell'assorbimento di tradizioni musicali provenienti da ogni parte del mondo e soprattutto nella tensione, intesa come intensità e liricit�, che talvolta assume caratteri orgiastici e liberatori. (it)
- Free jazz er en genre inden for jazzen. Den opstod i 1958 og havde sin storhedstid cirka fra 1961 til 1971. Kendetegnet var total improvisation uden bånd fra almindelige harmoniske islæt, fra en bestemt rytmisk kontinuitet og i ekstreme tilfælde også fra bestemte temaer, melodilinjer. Denne musikalske bevægelse var en del af et antiautoritært/anarkistisk oprør blandt sorte amerikanere, som blev en forløber for ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne og for fx De Sorte Pantere. Eric Dolphy (basklarinet, tværfløjte, saxofon), Ornette Coleman, Cecil Taylor, Archie Shepp, Don Cherry Billy Higgins, Charlie Haden . John Coltrane var også musikalsk inspireret af og især inspirerende for free jazz-bevægelsen. John Coltranes ideologiske projekt var dog omtrent det modsatte. Han var religiøs og mente, at han stod i forbindelse med sin gud, når han fx spillede A Love Supreme. Alligevel blev han på grund af umiskendelige musikalske fællestræk regnet med til kredsen og spillede fx med Eric Dolphy. Dette fællesskab gælder dog kun for Coltranes sene arbejder. Mange af kunstnerne døde unge i 1960’erne. Fx Dolphy og Coltrane (kræft). Men nogle lever endnu, fx basisten Charlie Haden, som stadig sammen med bl.a. Don Cherry indspiller aktivist-musik under titler som Not In Our Name, vendt mod den amerikanske besættelse af Irak. Ligesom de har indspillet El Pueblo Unido, som er en chilensk protestsang mod Augusto Pinochet og CIAs kup mod Salvador Allende i 1973, sange fra den spanske borgerkrig, oprørssange fra Nicaragua og El Salvador, fra den portugisiske nellikerevolution. Men når man således spiller melodier, bliver man nødt til at forholde sig til en rytme og i hvert fald til et tema. Blandt andet derfor er Haden og Cherry blevet mere moderate musikalsk set, men ikke politisk. I Danmark er grupper som Cadentia Nova Danica, The Contemporary Jazz Quintet og delvis Burnin Red Ivanhoe inspiret af den amerikanske free jazz. (da)
- Free Jazz ist einerseits ein historischer Begriff für (harmonisch) freies Improvisationsspiel im Jazz seit den 1960er Jahren. Andererseits ist es ein bis heute ausstrahlendes Paradigma, das die Möglichkeit zur freien Entfaltung immer neuer Formen im Jazz und auch darüber hinaus bereithält. Der Begriff selbst kann zu Missverständnissen führen, da eine Freiheit in Bezug auf die herkömmlichen Spielhaltungen des Jazz nur bedingt genutzt wird und es neben einer völligen Freiheit in der Form (Free Form Jazz) durchaus Improvisationen gibt, die auf Kompositionen und kompositionsähnlichen Absprachen über Strukturen beruhen. (de)
- Frijazz eller avantgardjazz, er en retning innen jazzmusikk som karakteriseres ved minimal avhengighet av formelle grenser. Frijazzen ble først utviklet i 1950 og 1960 -årene av artister som Ornette Coleman, Cecil Taylor, Albert Ayler, Archie Shepp, Bill Dixon og Paul Bley. Best kjent er kanskje musikken John Coltrane produserte i den senere delen av sin karriere. Selv om frijazz ofte assosieres med den tiden den først ble skapt, har mange musikere som Peter Brötzmann, Cecil Taylor, Mars Williams, Ken Vandermark og William Parker holdt stilen vedlike og videreutvikler den også idag. (no)
|
| rdfs:comment
| - Free jazz is a movement of jazz music first developed in the 1950s and 1960s. Though the music produced by free jazz pioneers varied widely, the common feature was a dissatisfaction with the limitations of bebop, hard bop, and modal jazz, which had developed in the 1940s and '50s. Each in his or her own way, free jazz musicians attempted to alter, extend, or break down the conventions of jazz, often by discarding hitherto invariable features of jazz, such as fixed chord changes or tempos. While usually considered experimental and avant-garde, it has also oppositely been conceived as an attempt to return jazz to its "primitive," often religious roots. (en)
- Frijazz eller avantgardjazz, free jazz, är en riktning inom jazzen som karaktäriseras av minimal respekt och påverkan av formella gränser. (sv)
- El free jazz es uno de los estilos o subgéneros propios del jazz. La expresión se utiliza así, en su forma original, aunque la traducción “jazz libre” sugeriría perfectamente el sentido del término. (es)
- Free jazz on hyvin vahvasti improvisointia harjoittava jazzsuuntaus, joka on vapaa muille tyyleille ominaisista rytmisistä, harmonisista ja sävellyksellisistä rakenteisista. Siinä missä perinteisempi jazz on yleensä 4/4-tahtilajissa ja soolot noudattavat sointurakenteita, on free jazzin olemus ennemminkin rytmisesti ja sävelellisesti aaltoileva. (fi)
- Il free jazz è una forma di jazz nata tra New York e Chicago, nei primi anni '60, parallelamente al sorgere delle grandi battaglie razziali di Martin Luther King e, soprattutto, di Malcolm X: Black Power sar� sempre un marchio distintivo dei musicisti "Free". (it)
- Free jazz er en genre inden for jazzen. Den opstod i 1958 og havde sin storhedstid cirka fra 1961 til 1971. Kendetegnet var total improvisation uden bånd fra almindelige harmoniske islæt, fra en bestemt rytmisk kontinuitet og i ekstreme tilfælde også fra bestemte temaer, melodilinjer. (da)
- Free Jazz ist einerseits ein historischer Begriff für (harmonisch) freies Improvisationsspiel im Jazz seit den 1960er Jahren. (de)
- Frijazz eller avantgardjazz, er en retning innen jazzmusikk som karakteriseres ved minimal avhengighet av formelle grenser. (no)
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
