About: Geuzen

An Entity of Type: BadPerson109831962, from Named Graph: http://dbpedia.org, within Data Space: dbpedia.org

Geuzen (Dutch pronunciation: [ˈɣøːzə(n)]; lit. 'The Beggars'; French: Les Gueux) was a name assumed by the confederacy of Calvinist Dutch nobles, who from 1566 opposed Spanish rule in the Netherlands. The most successful group of them operated at sea, and so were called Watergeuzen (Dutch pronunciation: [ˈʋaːtərɣøːzə(n)]; lit. 'Water Beggars'; French: Gueux de mer). In the Eighty Years' War, the Capture of Brielle by the Watergeuzen in 1572 provided the first foothold on land for the rebels, who would conquer the northern Netherlands and establish an independent Dutch Republic. They can be considered either as privateers or pirates, depending on the circumstances or motivations.

Property Value
dbo:abstract
  • Els geuzen (neerlandès: geuzen, pronuncia [ˈɣøzən]) eren a l'origen un grup de nobles de les Disset Províncies que el 1566 es van queixar de la política, de la inquisició i de la manca de llibertat religiosa sota el regne del rei Felip II d'Espanya prop de la governadora Margarida de Parma. Per a tranquil·litzar la governadora neguitosa davant un centenar de nobles, un dels seus consellers d'estat hauria dit en francès: «N'ayez pas peur Madame, ce ne sont que des gueux» (No tinguis por, Madame, són només uns captaires). El mot gueux o captaire va neerlanditzar-se vers geus [ɣøs], plural geuzen. Tot i ésser la versió la més popular, la historicitat de l'anecdota a l'origen de la paraula no està confirmada per tot els historiadors. El que és cert és que més tard el terme va generalitzar-se per a denominar els grups de rebels armats contra el règim espanyol. Es parla de Watergeuzen (captaires de mar) per a designar els que atacaven l'Armada Espanyola i de Bosgeuzen (captaires del bosc) per als guerrillers a la terra ferma. S'utilitza la paraula de geuzennaam o nom de captaire quan un grup discriminat o una minoritat utilitza el mateix el malnóm que els altres li donen com a títol d'honor, com ho van fer els nobles del segle xvi. Així en desactiven el caràcter insultant. En el neerlandès de Bèlgica, també va rebre la significació de no-catòlic. (ca)
  • Gézové (starším pravopisem geusové, z francouzského gueux – „žebráci“) byli nizozemská protišpanělská opozice během revoluce v Nizozemí v letech 1564–1581. (cs)
  • Per la termino geŭzoj en la komenco oni indikis la nederlandajn kontraŭulojn de la hispana reĝo Filipo II. Pliposte la termino referencis al la partizanoj kiuj surtere (la tielnomataj "arbargeŭzoj" aŭ "sovaĝaj geŭzoj") aŭ surakve ("akvogeŭzoj") kontraŭbatalis la hispanojn.Tre konata estas la konkero, je la 1-a de aprilo 1572, de la urbeto Den Briel (Brielle) fare de la akvogeŭzoj sub komando de Lumey kaj Treslong. Ĉi tiuj akvogeŭzoj, kiuj iam de Vilhelmo de Oranĝo estis provizitaj per kapermandato, estis miksita kunmetaĵo. Parte la geŭzofloto konsistis el religiaj ekzilitoj kaj povriĝintaj nobeloj, parte el senlaboraj maristoj, aventuristoj kaj marĝenuloj, ofte ordinaraj krimuloj. La geŭzofloto estis dum la periodo 1567-1572 fakte la nura efektiva premrimedo kiun princo Vilhelmo povis uzi kontraŭ la hispanoj. Speciale en 1572 evidentiĝis la granda signifo de la geŭzofloto. La ekokupo de Den Briel je la 1-a de aprilo 1572 estis la signalo por kompleta insurekcio en Nederlando. Dum la malsieĝado de Alkmaar kaj Leiden la ĉeesto de la akvogeŭzoj estis de esenca graveco. Ankaŭ la konkero de Middelburg (Mezburgo) je la 19-a de februaro 1574 estis ago de la geŭzoj. En majo 1574 la geŭzofloto venkis la hispanan floton sur la Suda Maro. La signifo de la akvogeŭzoj por la irado de la Okdekjara milito povas estis malfacile subtaksata. Je la alia flanko la akvogeŭzoj mortigis grandskale romkatolikajn civitanojn kaj religiulojn kaj prirabis monaĥejojn, ĉio ĉi kaŭzis la furiozon de Vilhelmo de Oranĝo. Finfine Vilhelmo de Oranĝo maldungigis Lumey-on pro lia partopreno al la murdado je la . Kaŭzo de la teroro estis ke baldaŭ oni ne plu povis paroli pri insurekcio kaj ke romkatolikoj pli kaj pli reiris al la hispana kampo. La batalo sur la Suda Maro estis sub komando de geŭzoadmiralo . Jam je la 11-a de oktobro 1573 Boisot sukcesis kapti la hispanan admiralon . (eo)
  • Geusen (niederländisch geuzen) ist der Name, den sich die niederländischen Aufständischen am Anfang des Achtzigjährigen Krieges (1568–1648) gaben. (de)
  • Geuzen (Dutch pronunciation: [ˈɣøːzə(n)]; lit. 'The Beggars'; French: Les Gueux) was a name assumed by the confederacy of Calvinist Dutch nobles, who from 1566 opposed Spanish rule in the Netherlands. The most successful group of them operated at sea, and so were called Watergeuzen (Dutch pronunciation: [ˈʋaːtərɣøːzə(n)]; lit. 'Water Beggars'; French: Gueux de mer). In the Eighty Years' War, the Capture of Brielle by the Watergeuzen in 1572 provided the first foothold on land for the rebels, who would conquer the northern Netherlands and establish an independent Dutch Republic. They can be considered either as privateers or pirates, depending on the circumstances or motivations. (en)
  • Geuzen (nederlanderaz: Geuzen, ˈɣøːzə(n) ahoskatua; frantsesez: Les Gueux; “eskaleak”) Hamazazpi Probintzietako aitoren seme talde bat izan zen, 1566an Inkisizioaren kontrako eskakizuna egin ziona Margarita Parmakoa espainiar gobernariari; bertan, katolikoek eta protestanteek Herbehereetako probintzien askatasuna errespetatzea eskatzen zuten. Hartan, espainiarren aldeko aholkulari batek “N'ayez pas peur Madame, ce ne sont que des gueux” (“Ez izan beldurrik Madame, eskaleak bertzerik ez dira”) esan omen zuen, erdeinuz. Matxinoek hitz berori bere egin eta handik aurrera independentziaren aldekoek Geuzen (“eskaleak”) esan zioten beren buruari. Armentièresko ikonoklasten istiluen ondoren (1566) bi taldeak banatu egin ziren. itsaslapurrak bildu zituen watergeuzen izenaren azpian. 1572an haiek egin zuten eraso handiak matxinada orokorra ekarri zuen. (eu)
  • Geuzen (Prancis: Les Gueux, Inggris: Sea Beggar) adalah nama yang diberikan oleh konfederasi bangsawan Belanda Calvinis dan orang lainnya, yang sejak 1566 menentang kekuasaan Spanyol di Belanda. Kelompok ini merupakan kelompok yang paling sukses dari dalam beroperasi di laut, dan disebut juga Watergeuzen. Pada Perang Delapan Puluh Tahun, oleh Watergeuzen di 1572 memberikan pijakan pertama di darat bagi para pemberontak, yang akan menaklukkan Belanda utara dan mendirikan Republik Belanda. Mereka dapat dianggap baik sebagai privateer ataupun bajak laut, tergantung pada keadaan atau motivasi mereka. (in)
  • Les gueux de mer (en néerlandais: watergeuzen) sont un groupe de marins des Pays-Bas espagnols, réfugiés à l'étranger durant la répression de la révolte des Gueux par le duc d'Albe et l'armée espagnole, au début de la Guerre de Quatre-Vingts Ans (1568-1648) des Néerlandais contre le roi Philippe II. Les gueux de mer sont particulièrement connus par la prise du port de Brielle le 1er avril 1572, à un moment où le duc d'Albe semblait avoir rétabli l'ordre aux Pays-Bas. (fr)
  • Geuzen (francese: Les Gueux, pezzenti) era il nome assunto dalla confederazione di nobili calvinisti olandesi e altri scontenti che nel 1566 si rivoltarono contro il governo spagnolo nei Paesi Bassi. Il gruppo di geuzen che ebbe maggior successo operava sul mare e così furono chiamati Watergeuzen (pezzenti di mare). Durante la Guerra degli ottant'anni, la presa di Brielle da parte dei Watergeuzen nel 1572 fu il primo passo nella conquista del paese da parte dei ribelli, che in seguito avrebbero conquistato i Paesi Bassi settentrionali e raggiunto l'indipendenza con la fondazione della Repubblica delle Sette Province Unite. Facciata di un edificio a Brielle (it)
  • 바다의 거지들 (Watergeuzen , Sea Beggars) 네덜란드의 독립전쟁 시기에 탄생한 무장 해적부대의 이름이다. 네덜란드가 스페인의 식민지 속에서 스페인 함선과 싸웠다. 초기에는 약탈을 하였는데 오렌지 공(William of Orange)의 공식 명령에 따라서 84척의 선박으로 활동하였고 네덜란드의 독립투쟁의 전환점을 이루었다. (ko)
  • ゴイセンまたはゴイゼン(独: Geusen )、フーゼン(蘭: Geuzen )、グー(仏: Geux、Gueux)は、スペインによる迫害に抗して1566年に結成されたネーデルラントの貴族の同盟である。 由来は「乞食」を意味し、日本語訳して「乞食党」ともいう。のちに、同地におけるカルヴァン派を指すようになった。 (ja)
  • De geuzen waren aanvankelijk Nederlandse edelen, tegenstanders van de Spaanse koning Filips II. Later verwees de term specifiek naar de strijders die te land (bosgeuzen, soms ook wilde geuzen) of te water (watergeuzen) het leger van de koning bevochten. (nl)
  • Gezowie (od fr. les gueux – żebracy) – patrioci niderlandzcy wyznania kalwińskiego, toczący od 1566 roku wojnę partyzancką z hiszpańskimi okupantami zwalczającymi, bez przebierania w środkach, reformację. Rekrutowali się głównie spośród niezamożnej szlachty i mieszczaństwa. Przedstawiciele zbuntowanej szlachty udali się 5 kwietnia 1566 roku do regentki Małgorzaty, księżnej Parmy, prosząc o zaprzestanie prześladowań innowierców. Wtedy to ktoś z otoczenia księżny nazwał ich "żebrakami". Na czele gezów stał książę Wilhelm Orański, który po zwycięstwie rewolucji w północnych prowincjach w roku 1572 został stadhouderem Niderlandów. W czasie II wojny światowej pojęcie to stosowano w odniesieniu do członków w holenderskiego ruchu oporu. (pl)
  • Гёзы (нидерл. Geuzen, фр. Les Gueux, букв. — «нищие, голь», как их презрительно называли их противники за кальвинистскую приверженность к скромной одежде без украшений) — участники антииспанской революции в Нидерландах, которые с 1566 по 1576 год боролись против испанского правления в Нидерландах, католической церкви и чиновников-некальвинистов. Самая большая группа гёзов воевала на море и была названа морскими гёзами (нидерл. watergeuzen, фр. Gueux de mer). Взятие Брилле морскими гёзами под командованием Виллема II де ла Марка в 1572 году создало плацдарм для их высадки на сушу, благодаря чему стало возможным завоевание северной части Нидерландов и основание Республики Соединённых провинций. Их можно рассматривать как каперов или пиратов, в зависимости от обстоятельств или мотивов. Кроме того, существовали лесные гёзы. (ru)
  • Гези (нід. Geuzen — жебраки) — прізвисько, яким іспанці наділили нідерландських дворян, які з 1565 року перейшли в опозицію до іспанської влади. Згодом ця назва поширилася на всіх тих, хто боровся проти іспанців. Існували загони «лісових гезів», які розправлялися з ворогами на суші і «морські гези», які боролися на морі. Останні отримали від Вільгельма I Оранського каперські свідоцтва, які надавали їм статусу каперів (корсарів) і тим самим узаконювали їхні напади на іспанські торгові судна і прибережні поселення. (uk)
  • Geuser eller gueuser (fr. les Gueux, av gueux "tiggare") var ett politiskt parti i Nederländerna under 1500-talet, som bestod av de med Filip II:s regering missnöjda nederländarna, vilka slutligen reste sig mot det spanska väldet. Man skiljer vanligen mellan skogsgeuser, som opererade i sydvästra Flandern, och havsgeuser, som anföll spanjorerna till sjöss. (sv)
  • Mendigos do Mar (neerlandês: Geuzen, francês: Les Gueux, inglês: the Beggars) foi um nome assumido pela confederação de nobres holandeses calvinistas e outros descontentes, que a partir de 1566 se opuseram ao governo espanhol nos Países Baixos. O grupo mais bem sucedido deles operava no mar, e portanto era chamado de Watergeuzen (francês: Gueux de mer, inglês: Sea Beggars). Na Guerra dos Oitenta Anos, a captura de Brielle pelos Watergeuzen em 1572 concedeu a primeira base de apoio em terra para os rebeldes, que conquistariam o norte dos Países Baixos e estabeleceriam uma república holandesa. (pt)
  • 丐軍(荷蘭語:Geuzen,荷蘭語發音:[ˈɣøːzə(n)];法語:Les Gueux,英語:the Beggars)是自1566年起反抗西班牙在尼德蘭地區統治的荷蘭貴族加爾文教徒及其他不滿者組成的聯盟。海上丐軍(荷蘭語:Watergeuzen,荷蘭語發音:[ˈʋaːtərˌɣøːzə(n)];法語:Gueux de mer,英語:Sea Beggars)是他們當中行動最為成功的團體。在八十年戰爭期間,海上丐軍於1572年,為立志征服尼德蘭北部並建立獨立的荷蘭共和國的叛軍提供了第一個立足點。視乎情況或動機,他們可被認為是武裝商船或海盜。 (zh)
dbo:thumbnail
dbo:wikiPageID
  • 588949 (xsd:integer)
dbo:wikiPageLength
  • 12633 (xsd:nonNegativeInteger)
dbo:wikiPageRevisionID
  • 1114629474 (xsd:integer)
dbo:wikiPageWikiLink
dbp:volume
  • 12 (xsd:integer)
dbp:wikiPageUsesTemplate
dbp:wstitle
  • Gueux, Les (en)
dcterms:subject
gold:hypernym
rdf:type
rdfs:comment
  • Gézové (starším pravopisem geusové, z francouzského gueux – „žebráci“) byli nizozemská protišpanělská opozice během revoluce v Nizozemí v letech 1564–1581. (cs)
  • Geusen (niederländisch geuzen) ist der Name, den sich die niederländischen Aufständischen am Anfang des Achtzigjährigen Krieges (1568–1648) gaben. (de)
  • Geuzen (Dutch pronunciation: [ˈɣøːzə(n)]; lit. 'The Beggars'; French: Les Gueux) was a name assumed by the confederacy of Calvinist Dutch nobles, who from 1566 opposed Spanish rule in the Netherlands. The most successful group of them operated at sea, and so were called Watergeuzen (Dutch pronunciation: [ˈʋaːtərɣøːzə(n)]; lit. 'Water Beggars'; French: Gueux de mer). In the Eighty Years' War, the Capture of Brielle by the Watergeuzen in 1572 provided the first foothold on land for the rebels, who would conquer the northern Netherlands and establish an independent Dutch Republic. They can be considered either as privateers or pirates, depending on the circumstances or motivations. (en)
  • Geuzen (Prancis: Les Gueux, Inggris: Sea Beggar) adalah nama yang diberikan oleh konfederasi bangsawan Belanda Calvinis dan orang lainnya, yang sejak 1566 menentang kekuasaan Spanyol di Belanda. Kelompok ini merupakan kelompok yang paling sukses dari dalam beroperasi di laut, dan disebut juga Watergeuzen. Pada Perang Delapan Puluh Tahun, oleh Watergeuzen di 1572 memberikan pijakan pertama di darat bagi para pemberontak, yang akan menaklukkan Belanda utara dan mendirikan Republik Belanda. Mereka dapat dianggap baik sebagai privateer ataupun bajak laut, tergantung pada keadaan atau motivasi mereka. (in)
  • Les gueux de mer (en néerlandais: watergeuzen) sont un groupe de marins des Pays-Bas espagnols, réfugiés à l'étranger durant la répression de la révolte des Gueux par le duc d'Albe et l'armée espagnole, au début de la Guerre de Quatre-Vingts Ans (1568-1648) des Néerlandais contre le roi Philippe II. Les gueux de mer sont particulièrement connus par la prise du port de Brielle le 1er avril 1572, à un moment où le duc d'Albe semblait avoir rétabli l'ordre aux Pays-Bas. (fr)
  • 바다의 거지들 (Watergeuzen , Sea Beggars) 네덜란드의 독립전쟁 시기에 탄생한 무장 해적부대의 이름이다. 네덜란드가 스페인의 식민지 속에서 스페인 함선과 싸웠다. 초기에는 약탈을 하였는데 오렌지 공(William of Orange)의 공식 명령에 따라서 84척의 선박으로 활동하였고 네덜란드의 독립투쟁의 전환점을 이루었다. (ko)
  • ゴイセンまたはゴイゼン(独: Geusen )、フーゼン(蘭: Geuzen )、グー(仏: Geux、Gueux)は、スペインによる迫害に抗して1566年に結成されたネーデルラントの貴族の同盟である。 由来は「乞食」を意味し、日本語訳して「乞食党」ともいう。のちに、同地におけるカルヴァン派を指すようになった。 (ja)
  • De geuzen waren aanvankelijk Nederlandse edelen, tegenstanders van de Spaanse koning Filips II. Later verwees de term specifiek naar de strijders die te land (bosgeuzen, soms ook wilde geuzen) of te water (watergeuzen) het leger van de koning bevochten. (nl)
  • Гези (нід. Geuzen — жебраки) — прізвисько, яким іспанці наділили нідерландських дворян, які з 1565 року перейшли в опозицію до іспанської влади. Згодом ця назва поширилася на всіх тих, хто боровся проти іспанців. Існували загони «лісових гезів», які розправлялися з ворогами на суші і «морські гези», які боролися на морі. Останні отримали від Вільгельма I Оранського каперські свідоцтва, які надавали їм статусу каперів (корсарів) і тим самим узаконювали їхні напади на іспанські торгові судна і прибережні поселення. (uk)
  • Geuser eller gueuser (fr. les Gueux, av gueux "tiggare") var ett politiskt parti i Nederländerna under 1500-talet, som bestod av de med Filip II:s regering missnöjda nederländarna, vilka slutligen reste sig mot det spanska väldet. Man skiljer vanligen mellan skogsgeuser, som opererade i sydvästra Flandern, och havsgeuser, som anföll spanjorerna till sjöss. (sv)
  • Mendigos do Mar (neerlandês: Geuzen, francês: Les Gueux, inglês: the Beggars) foi um nome assumido pela confederação de nobres holandeses calvinistas e outros descontentes, que a partir de 1566 se opuseram ao governo espanhol nos Países Baixos. O grupo mais bem sucedido deles operava no mar, e portanto era chamado de Watergeuzen (francês: Gueux de mer, inglês: Sea Beggars). Na Guerra dos Oitenta Anos, a captura de Brielle pelos Watergeuzen em 1572 concedeu a primeira base de apoio em terra para os rebeldes, que conquistariam o norte dos Países Baixos e estabeleceriam uma república holandesa. (pt)
  • 丐軍(荷蘭語:Geuzen,荷蘭語發音:[ˈɣøːzə(n)];法語:Les Gueux,英語:the Beggars)是自1566年起反抗西班牙在尼德蘭地區統治的荷蘭貴族加爾文教徒及其他不滿者組成的聯盟。海上丐軍(荷蘭語:Watergeuzen,荷蘭語發音:[ˈʋaːtərˌɣøːzə(n)];法語:Gueux de mer,英語:Sea Beggars)是他們當中行動最為成功的團體。在八十年戰爭期間,海上丐軍於1572年,為立志征服尼德蘭北部並建立獨立的荷蘭共和國的叛軍提供了第一個立足點。視乎情況或動機,他們可被認為是武裝商船或海盜。 (zh)
  • Els geuzen (neerlandès: geuzen, pronuncia [ˈɣøzən]) eren a l'origen un grup de nobles de les Disset Províncies que el 1566 es van queixar de la política, de la inquisició i de la manca de llibertat religiosa sota el regne del rei Felip II d'Espanya prop de la governadora Margarida de Parma. Per a tranquil·litzar la governadora neguitosa davant un centenar de nobles, un dels seus consellers d'estat hauria dit en francès: «N'ayez pas peur Madame, ce ne sont que des gueux» (No tinguis por, Madame, són només uns captaires). El mot gueux o captaire va neerlanditzar-se vers geus [ɣøs], plural geuzen. Tot i ésser la versió la més popular, la historicitat de l'anecdota a l'origen de la paraula no està confirmada per tot els historiadors. El que és cert és que més tard el terme va generalitzar-se p (ca)
  • Per la termino geŭzoj en la komenco oni indikis la nederlandajn kontraŭulojn de la hispana reĝo Filipo II. Pliposte la termino referencis al la partizanoj kiuj surtere (la tielnomataj "arbargeŭzoj" aŭ "sovaĝaj geŭzoj") aŭ surakve ("akvogeŭzoj") kontraŭbatalis la hispanojn.Tre konata estas la konkero, je la 1-a de aprilo 1572, de la urbeto Den Briel (Brielle) fare de la akvogeŭzoj sub komando de Lumey kaj Treslong. Ĉi tiuj akvogeŭzoj, kiuj iam de Vilhelmo de Oranĝo estis provizitaj per kapermandato, estis miksita kunmetaĵo. Parte la geŭzofloto konsistis el religiaj ekzilitoj kaj povriĝintaj nobeloj, parte el senlaboraj maristoj, aventuristoj kaj marĝenuloj, ofte ordinaraj krimuloj. La geŭzofloto estis dum la periodo 1567-1572 fakte la nura efektiva premrimedo kiun princo Vilhelmo povis uzi (eo)
  • Geuzen (nederlanderaz: Geuzen, ˈɣøːzə(n) ahoskatua; frantsesez: Les Gueux; “eskaleak”) Hamazazpi Probintzietako aitoren seme talde bat izan zen, 1566an Inkisizioaren kontrako eskakizuna egin ziona Margarita Parmakoa espainiar gobernariari; bertan, katolikoek eta protestanteek Herbehereetako probintzien askatasuna errespetatzea eskatzen zuten. Hartan, espainiarren aldeko aholkulari batek “N'ayez pas peur Madame, ce ne sont que des gueux” (“Ez izan beldurrik Madame, eskaleak bertzerik ez dira”) esan omen zuen, erdeinuz. Matxinoek hitz berori bere egin eta handik aurrera independentziaren aldekoek Geuzen (“eskaleak”) esan zioten beren buruari. (eu)
  • Geuzen (francese: Les Gueux, pezzenti) era il nome assunto dalla confederazione di nobili calvinisti olandesi e altri scontenti che nel 1566 si rivoltarono contro il governo spagnolo nei Paesi Bassi. Il gruppo di geuzen che ebbe maggior successo operava sul mare e così furono chiamati Watergeuzen (pezzenti di mare). Durante la Guerra degli ottant'anni, la presa di Brielle da parte dei Watergeuzen nel 1572 fu il primo passo nella conquista del paese da parte dei ribelli, che in seguito avrebbero conquistato i Paesi Bassi settentrionali e raggiunto l'indipendenza con la fondazione della Repubblica delle Sette Province Unite. (it)
  • Гёзы (нидерл. Geuzen, фр. Les Gueux, букв. — «нищие, голь», как их презрительно называли их противники за кальвинистскую приверженность к скромной одежде без украшений) — участники антииспанской революции в Нидерландах, которые с 1566 по 1576 год боролись против испанского правления в Нидерландах, католической церкви и чиновников-некальвинистов. Самая большая группа гёзов воевала на море и была названа морскими гёзами (нидерл. watergeuzen, фр. Gueux de mer). Взятие Брилле морскими гёзами под командованием Виллема II де ла Марка в 1572 году создало плацдарм для их высадки на сушу, благодаря чему стало возможным завоевание северной части Нидерландов и основание Республики Соединённых провинций. Их можно рассматривать как каперов или пиратов, в зависимости от обстоятельств или мотивов. Кроме (ru)
  • Gezowie (od fr. les gueux – żebracy) – patrioci niderlandzcy wyznania kalwińskiego, toczący od 1566 roku wojnę partyzancką z hiszpańskimi okupantami zwalczającymi, bez przebierania w środkach, reformację. Rekrutowali się głównie spośród niezamożnej szlachty i mieszczaństwa. Przedstawiciele zbuntowanej szlachty udali się 5 kwietnia 1566 roku do regentki Małgorzaty, księżnej Parmy, prosząc o zaprzestanie prześladowań innowierców. Wtedy to ktoś z otoczenia księżny nazwał ich "żebrakami". Na czele gezów stał książę Wilhelm Orański, który po zwycięstwie rewolucji w północnych prowincjach w roku 1572 został stadhouderem Niderlandów. (pl)
rdfs:label
  • Geuzen (en)
  • Geuzen (ca)
  • Gézové (cs)
  • Geusen (de)
  • Geŭzo (eo)
  • Geuzen (eu)
  • Geuzen (in)
  • Geuzen (it)
  • Gueux de mer (fr)
  • ゴイセン (ja)
  • 바다의 거지들 (ko)
  • Geuzen (Tachtigjarige Oorlog) (nl)
  • Gezowie (pl)
  • Mendigos do Mar (pt)
  • Gueuser (sv)
  • Гёзы (ru)
  • Гези (uk)
  • 丐軍 (zh)
owl:sameAs
prov:wasDerivedFrom
foaf:depiction
foaf:isPrimaryTopicOf
is dbo:wikiPageRedirects of
is dbo:wikiPageWikiLink of
is dbp:combatant of
is foaf:primaryTopic of
Powered by OpenLink Virtuoso    This material is Open Knowledge     W3C Semantic Web Technology     This material is Open Knowledge    Valid XHTML + RDFa
This content was extracted from Wikipedia and is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 Unported License