| p:abstract
| - Christian IX (April 8, 1818 - January 29, 1906) was King of Denmark from November 16, 1863 to January 29, 1906. (en)
- Кристиан IX (датск. Christian 9., 8 апреля 1818 — 29 января 1906) — король Дании в 1863—1906, из династии Глюксбургов. (ru)
- Kristian IX, da. Christian IX, född 8 april 1818 på Gottorps slott i Schleswig, död 29 januari 1906, kung av Danmark 1863-1906. Valspråk: Med Gud för ära och rätt. Son till hertig Wilhelm av Beck-Glücksburg och Louise Karolina av Hessen-Kassel. Han växte upp på Glücksborgs slott, som Fredrik VI av Danmark hade förärat hans föräldrar. När han var tolv år gammal dog hans far och han "adopterades" då av det danska kungaparet, som inte hade några söner. Genom sitt giftermål blev han arvsberättigad till Danmarks tron och upphöjdes till tronföljare genom beslut 1852 och 1853. Två dagar före Kristian besteg tronen 1863, antog riksdagen den så kallade novemberförfattningen, som innebar att Schleswig införlivades med Danmark medan däremot Holstein utskildes. Detta väckte ilska i de tyska staterna och Kristian själv, som stödde helstatstanken tvekade innan han undertecknade författningen. På grund av detta förklarade Preussen krig 1864. Inrikespolitiskt stödde Kristian högern. Inte förrän 1901 utnämnde han en liberal regering och accepterade på så sätt parlamentarismen. Gift 1842 med sin syssling Louise av Hessen-KasselBarn: Fredrik VIII av Danmark,, gift med Louise av Sverige. Alexandra av Danmark,, gift med Edward VII av England. Wilhelm av Danmark, kung av Grekland. Dagmar av Danmark,, gift med tsar Alexander III av Ryssland. Thyra av Danmark,, gift med Ernst August av Cumberland. Waldemar av Danmark, (1858-1939), gift med Marie av Orléans.På grund av att deras barn gifte in sig i de europeiska furstehusen brukade Kristian IX kallas för "Europas svärfar". (sv)
- Cristian IX de Dinamarca, rey de Dinamarca desde el 15 de noviembre de 1863 y hasta su tranquila muerte el 29 de enero de 1906. Fue apodado El abuelo de Europa. Nació el 8 de abril de 1818, en el castillo de Gottorp de la ciudad de Schleswig, siendo el cuarto hijo del duque de Guillermo de Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg y de la princesa de Hesse Luisa Carolina. Por ella descendía de Federico V de Dinamarca y de varias otras casas reales europeas, pero de ninguna de estas era por línea directa. Educado en la academia militar de Copenhague, ingresó en el ejército (donde alcanzó el grado de jefe de escuadrón) en el año 1837, para, en el año 1848, ser nombrado comandante de la guardia de caballería.En el año 1842, tras un fallido compromiso con Victoria reina de la Gran Bretaña, Cristián contrajo nupcias con la princesa alemana Luisa de Hesse-Kassel, sobrina de Cristián VIII de Dinamarca.El sucesor de Cristian VIII, Federico VII de Dinamarca, al estar imposibilitado de tener hijos varones, se vio obligado a reformar la ley sálica, lo que condujo a que, tras la muerte del rey, y gracias al matrimonio con Luisa, Cristián fuera coronado como rey de Dinamarca bajo el nombre de Cristián IX.A los pocos días de subir al trono, se vio obligado por la presión popular a redactar la llamada Constitución Jurada de Dinamarca, por la que, entre otras medidas legislativas, proclamó la anexión de los ducados de Schlewig y Holstein, territorios que venían causando constantes litigios entre Dinamarca y los estados alemanes del norte por su posesión. Seguidamente, los ducados alemanes protestaron ante tal medida, encabezando la protesta Federico de Augustenborg, quien apeló directamente a la dieta de Francfort. Apoyado por Austria y Prusia, Federico montó un impresionante ejército de 70. 000 hombres que invadieron los territorios en litigio el 1 de febrero del año 1864. Ante semejante acto de fuerza, Dinamarca renunció a la soberanía de dichos ducados, más el de Luxemburgo, en virtud de la Paz de Viena, firmada el 30 de octubre del mismo año. Reducida Dinamarca a su actual territorio, el 28 de julio del año 1866 se promulgó otra Constitución, ya que la del año 1864 se redactó teniendo en cuenta los ducados perdidos en la guerra. Con Dinamarca fuera de los escenarios políticos europeos, Cristian IX tuvo que hacer frente a una serie crisis interna, causada por la lucha entre los elementos liberales y conservadores por el control del Rigsdag. Cristian IX se mostró partidario de un gobierno conservador, con su ministro Estrup gobernando mediante compromisos, hasta el año 1894. A partir del año 1901, con el triunfo del Partido Agrario, liderado por el liberal-radical Deuntzer, Cristian IX, siempre escrupuloso con las leyes constitucionales, permitió a éste la formación de un nuevo gobierno. Durante su reinado se fomentó el desarrollo económico del país a todos los niveles, con la importante participación de la Corona en el impulso industrializador y en el desarrollo e implantación de una agricultura y ganadería intensiva, destacando la introducción del cultivo de cereales, anteriormente endémico en el paísDe su matrimonio nacieron:* Federico, futuro rey de Dinamarca como Federico VIII* Alexandra, reina consorte de Eduardo VII del Reino Unido* Jorge, futuro rey de los helenos como Jorge I de Grecia* Dagmar, zarina de Rusia con su esposo Alejandro III* Tiara, reina consorte de Hannover* Valdemar, esposo de María D'Orleans, nieta del rey de Francia Luis Felipe I (es)
- Kristian IX (1818–1906) oli Tanskan kuningas 1863-1906. Hän oli sukua monille Euroopan monarkeille vanhempiensa ja avioliiton kautta, ennen kaikkea Fredrik V:n lapsenlapsenlapsi, mutta hänellä ei ollut luonnollista asemaa kruununperimysjärjestyksessä. Edellinen kuningas Fredrik VII ei saanut lapsia, ja Kristian valittiin kruununperijäksi jo vuonna 1852. Vuonna 1863 kun Kristian nousi Tanskan valtaistuimelle, Schleswigin ja Holsteinin eteläiset maakunnat, jotka eivät olleet muodollisesti osa Tanskaa, protestoivat, ja tästä syttyi sota jossa Tanska menetti ne Preussille. Kristian ja hänen vaimonsa Louise saivat kuusi lasta, joista neljä päätyi Euroopan mahtavimmille valtaistuimille. Dagmar nai Venäjän keisari Aleksanteri III:n, Alexandra taas Englannin Edvard VII:n. Vanhin poika Fredrik VIII sai Tanskan kruunun, kun taas nuorempi Vilhelm valittiin Kreikan kuninkaaksi Yrjö I:ksi. (fi)
- Nacque a Gottorp, era il quarto figlio di Federico Guglielmo, Duca di Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg e di Luisa Carolina, Principessa d'Assia-Kassel. Da parte di madre, Cristiano era pronipote di Federico V di Danimarca, pro-pronipote di Giorgio II di Gran Bretagna e discendente di parecchie altre case regnanti, pur non avendo diritti ad ascendere a nessun trono europeo. Crebbe in Danimarca e fu istruito all'Accademia Militare di Copenaghen. Da giovane, cercò inutilmente di sposare la Regina Vittoria del Regno Unito, sua cugina lontana (entrambi pro-pro-nipoti del re Giorgio II del Regno Unito). Nel 1842, invece, sposò Luisa d'Assia-Kassel, figlia di Guglielmo d'Assia-Kassel e nipote di Cristiano VIII di Danimarca. Nel 1847 fu scelto, con il benestare di tutte le altre case regnanti europee, come erede al trono danese da Cristiano VIII, perché Federico VII sembrava impossibilitato a dare al mondo un erede maschio. Una giustificazione per questa scelta fu la moglie di Cristiano, Luisa d'Assia-Kassel, in quanto lei stessa era una pro-pro-nipote di Federico V di Danimarca e quindi anche lei possibile erede al trono. Di conseguenza, successe a Federico VII al trono il 15 novembre 1863. Cristiano dovette immediatamente fronteggiare una crisi sul possesso e lo status dello Schleswig e dell'Holstein, due province della Danimarca del sud. La crisi era stata originata dalla firma della Costituzione di Novembre, un trattato che faceva dello Schleswig parte della Danimarca. Questo portò a una breve guerra tra Danimarca e l'alleanza formata da Prussia e Austria nel 1864. La Seconda Guerra dello Schleswig fu sfavorevole per la Danimarca, che perse lo Schleswig, incorporato poi dalla Prussia nel 1865. L'Holstein allo stesso modo fu incorporato dalla Prussia nello stesso anno, a seguito di un'ulteriore disputa tra Prussia e Impero Austro-Ungarico. (it)
- Cristiano IX (Gottorp, Schleswig, 8 de abril de 1818 — Copenhaga, 29 de janeiro de 1906) foi rei da Dinamarca desde 1863 a 1906. (pt)
- Christian 9. (8. april 1818 på Gottorp Slot - 29. januar 1906) som en yngre søn af daværende hertug Vilhelm af Holstein-Beck. Dansk konge af den Glücksburgske slægt 1863-1906. Valgsprog: Med Gud for Ære og Ret. Efter faderens tidlige død flytter Christian til København. Her tager det sønneløse kongepar sig af drengen. Dronning Marie Sophie Frederikke er hans moster, og Frederik 6. er hans moders fætter. Christians ældste broder, hertug Carl af Glücksborg, bliver i 1838 gift med kongeparrets yngste datter, prinsesse Vilhelmine. I 1851 anbefaler den russiske kejser, at prins Christian rykker frem i den danske arvefølge. I 1852 tilslutter stormagterne sig dette. I 1853 godkender den danske rigsdag en ny lov, der rykker Christian frem i arvefølgen. Der er brug for en ny tronfølgelov, da hverken kong Frederik 7. eller tronfølgeren Arveprins Ferdinand har nogen arving til tronen. I virkeligheden er det prins Christians hustru, Louise af Hessen-Kassel, som han er blevet gift med i 1842, der som niece til Christian 8. og kusine til Frederik 7. i følge Kongeloven har arveret til tronen, men nu nyder hendes mand godt af denne arveret. Den 16. november 1863 bliver han, dagen efter Frederik 7.s død, udråbt til dansk konge af den nye kongeslægt, Glücksburgerne, under kongenavnet Christian 9. Han er konge af Danmark fra 1863-1906. Kongeparret får børnene: Frederik, Vilhelm, Valdemar, Alexandra, Dagmar og Thyra. Christian 9. er kendt som "Europas Svigerfar", idet hele fire af hans børn kommer til at sidde på europæiske troner: Hans ældste søn som Frederik 8., Alexandra som dronning af England gift med dronning Victorias ældste søn, Albert Edward, prins af Wales, Dagmar som kejserinde af Rusland gift med tsar Alexander 3. af Rusland samt Vilhelm som Kong Georg 1. af Grækenland. I 1887 afslår prins Valdemar at blive konge af Bulgarien. Så i årenes løb afholdes mange og store familiefester på Fredensborg med børn, svigerbørn, børnebørn m.fl. Som nævnt dør Frederik 7. i 1863 uden at efterlade sig arvinger. Dette benytter Friedric af Augustenborg,, til at udråbe sig til hertug Friedrich VIII af Slesvig og Holsten. . Hertugslægten nedstammede fra Hans den yngre af Sønderborg. Imidlertid fik Friederich ikke støtte af Otto von Bismarck, hvis mål var en indlemmelse af Slesvig og Holsten i Preussen. Den egentlige årsag til at Otto von Bismarck kan erklære Danmark krig skyldes, at folketinget i november 1863 vedtager en forfatning som indlemmer Slesvig i det danske rige. C. C. Hall var en af fortalerne for denne ejder-danske forfatning. Som nyudnævnt konge var Christian 9. betænkelig ved at underskrive forfatningen, idet han kunne forudse problemer med Otto von Bismarck. Imidlertid følte han sig presset hertil, dels af et folkekrav - der var demonstrationer foran slottet hvor folkemængder råbte "Ned med kongen og leve Karl den 15. Baggrunden for dette tilråb sigtede til, at da de nationalliberale fik regeringsmagten i 1857, legede de med tanken om at indgå i en union med Sverige-Norge under fælles konge, Karl d.15. En anden årsag til at kongen til sidst skrev under på forfatningen, kan være ønsket om at fremstå national, der måtte ikke sættes spørgsmålstegn ved hans danske loyalitet.Næsten som forudset erklærede Bismarck Danmark krig. Natten til 1. februar 1864 går preusserne og østrigerne over Ejderen med en talmæssigt overlegen styrke. Hertil kommer, at preusserne er udstyrede med bagladegeværer og riflede kanoner. Danskerne under de Meza afviser det første angreb ved Mysunde den 2. februar. Men stillingen er uholdbar, og de Meza beslutter at foretage en tilbagetrækning, før hæren bliver omgået. Denne gennemføres den 5. februar, men kommer til at koste generalen hans kommando, da den danske offentlighed ikke kan forstå, at Dannevirke må opgives uden sværdslag. Bagtroppen under Max Müller udkæmper en hård kamp ved Sankelmark den 6. februar, mens hovedstyrken under general Gerlach forskanser sig ved Dybbøl. Efter en måneds bombardement stormes Dybbøl den 18. april 1864. Det lykkes at holde stand mod den knusende overmagt, og den 12. maj bliver der sluttet våbenstilstand, medens man afventer resultaterne af London-konferencen, som er åbnet i april. Danmark tilbyder at afstå strimmelen mellem Ejderen og Dannevirke, men dette er ikke tilstrækkeligt, og kampene genoptages, og den 29. juni 1864 falder Als. Kampen er umulig, og den 20. juli sluttes våbenhvile. Ved Freden i Wien den 30. oktober må Danmark afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg. Christian 9. besøgte i 1874 Island og blev den første regerende danske konge, der nogensinde havde besøgt øen. Forfatningskampen kom til at dominere en lang række af Christian 9.´s regeringsår. Han stod meget konsekvent fast på monarkens ret til selv at vælge sine ministre uden hensyn til Folketingets ønsker, og under hele forløbet støttede han sig uden forbehold til konsejlspræsidenten fra Højre, J.B.S. Estrup, i dennes kamp mod folketingsparlamentarismen og partiet Venstre. Først efter et knusende nederlag til Højre ved folketingsvalget i 1901 bekvemmede kongen sig endelig til at udnævne et Venstre-ministerium. Systemskiftet til folketingsparlamentarisme var en kendsgerning. Det faldt i Christian 9.`s lod, at han kort tid før sin død kunne give sit samtykke til, at hans sønnesøn, prins Carl, kunne vælges til konge af Norge. På trods af de mange års politisk strid, hvor kongen stod i modsætning til størsteparten af befolkningen, var han en populær regent på grund af sit fordringsløse og imødekommende væsen over for alle. Christian 9. dør, 87 år gammel den 29. januar 1906 på Amalienborg og gravsættes i Roskilde Domkirke i Glücksborgernes kapel. Han efterfølges af sønnen Frederik 8. (da)
- Christian IX. (* 8. April 1818 in Gottorp; † 29. Januar 1906 auf Schloss Amalienborg bei Kopenhagen) war ab 1863 König von Dänemark, der Wenden und der Gothen, Herzog von Schleswig, Holstein, Stormarn, Dithmarschen, Lauenburg und Oldenburg. Er wurde zum Stammvater der glücksburgischen Linie, die bis heute auf dem dänischen Thron sitzt. (de)
- Christian IX, (født 8. april 1818 på Gottorp slott i Schleswig, død 29. januar 1906) var Danmarks konge 1863–1906. Han ble kalt «Europas svigerfar» fordi hele fire av hans sønner og døtre ble gifta inn i en rekke framtredende europeiske konge- og fyrstehus. Christian var sønn av Vilhelm av Holstein-Beck og Louise Karoline av Hessen-Kassel. Etter farens tidlige død flyttet Christian til København. Det danske kongeparet Frederik VII og Marie Sofie Frederikke hadde ingen sønner og tok seg av ham. Dronningen var hans tante og kongen var også nært beslektet. Christians eldste bror, hertug Carl av Glücksborg, ble i 1838 gift med kongeparets yngste datter, prinsesse Vilhelmine.I 1851 anbefalte den russiske keiseren at prins Christian rykket opp i den danske arvefølgen. Året etter fikk dette forslaget støtte av stormaktene, og i 1853 godkjente den danske riksdagen en ny lov som gjorde Christian til tronfølger i Danmark. En ny tronfølgelov var nødvendig siden hverken Frederik VII eller arveprins Ferdinand hadde noen sønner.I virkeligheten var det prins Christians hustru, Louise av Hessen-Kassel som var nærmeste arving til den danske krone. Christian og Louise ble gift i 1842. Hun var Christian VIIIs niese og Frederik VIIs kusine, men nå kunne hennes mann nyte godt av denne arveretten. Christian ble konge av Danmark 15. november 1863, ved Frederik VIIs død. Han tok valgspråket Med Gud for ære og ret;Barn: Frederik VIII av Danmark Alexandra av Storbritannia gift med Edvard VII av Storbritannia Vilhelm gift med storhertuginne Olga av Russland Dagmar gift med Aleksander III av Russland Prinsesse Thyra gift med Ernst August av Cumberland Valdemar av Danmark gift med Marie av Orleans (no)
|
![[RDF Data]](http://dbpedia.org/statics/sw-cube.png)
