The Third Crusade (1189–1192), also known as the Kings' Crusade, was an attempt by European leaders to reconquer the Holy Land from Saladin (Salāh ad-Dīn Yūsuf ibn Ayyūb).

PropertyValue
dbpedia-owl:Event/date
  • 1189-01-01 00:00:00 (xsd:date)
dbpedia-owl:MilitaryConflict/combatant
  • Crusaders * 15px Kingdom of Jerusalem ** 15px Knights Templar ** 15px Teutonic Knights ** * 15px Kingdom of England * 15px Kingdom of France ** 15px Blois * 15px Holy Roman Empire ** 15px Swabia ** 15px Austria ** 15px Montferrat
  • Muslims * 15px Ayyubids * 15px Zengids * 15px Seljuk Empire Other: * 15px Byzantine Empire * 15px Kingdom of Sicily
dbpedia-owl:MilitaryConflict/commander
dbpedia-owl:MilitaryConflict/partOf
dbpedia-owl:MilitaryConflict/place
dbpedia-owl:MilitaryConflict/result
  • Treaty of Ramla
  • Unarmed Christian pilgrims allowed to make pilgrimages to Jerusalem, which remained under Muslim control.
dbpedia-owl:MilitaryConflict/strength
  • English: 8,000 men
  • French: 2,000 men
  • Germans: 15,000 men
dbpedia-owl:combatant
  • Crusaders * 15px Kingdom of Jerusalem ** 15px Knights Templar ** 15px Teutonic Knights ** * 15px Kingdom of England * 15px Kingdom of France ** 15px Blois * 15px Holy Roman Empire ** 15px Swabia ** 15px Austria ** 15px Montferrat
  • Muslims * 15px Ayyubids * 15px Zengids * 15px Seljuk Empire Other: * 15px Byzantine Empire * 15px Kingdom of Sicily
dbpedia-owl:commander
dbpedia-owl:date
  • 1189-01-01 00:00:00 (xsd:date)
dbpedia-owl:partOf
dbpedia-owl:place
dbpedia-owl:result
  • Treaty of Ramla
  • Unarmed Christian pilgrims allowed to make pilgrimages to Jerusalem, which remained under Muslim control.
dbpedia-owl:strength
  • English: 8,000 men
  • French: 2,000 men
  • Germans: 15,000 men
dbpedia-owl:thumbnail
dbpprop:abstract
  • The Third Crusade (1189–1192), also known as the Kings' Crusade, was an attempt by European leaders to reconquer the Holy Land from Saladin (Salāh ad-Dīn Yūsuf ibn Ayyūb). After the failure of the Second Crusade, the Zengid dynasty controlled a unified Syria and engaged in a conflict with the Fatimid rulers of Egypt, which ultimately resulted in the unification of Egyptian and Syrian forces under the command of Saladin, who employed them to reduce the Christian states and to recapture Jerusalem in 1187. Spurred by religious zeal, Henry II of England and Philip II of France ended their conflict with each other to lead a new Crusade (although Henry's death in 1189 put the English contingent under the command of Richard I instead). The elderly Holy Roman Emperor Frederick I Barbarossa responded to the call to arms, and led a massive army across Anatolia, but drowned before reaching the Holy Land. Many of his discouraged troops left to go home. After some military successes, the Christian powers argued over the spoils of war; frustrated with Richard, Frederick's successor Leopold V of Austria and Philip left the Holy Land in August 1191. On September 2, 1192, Richard and Saladin finalized a treaty by which Jerusalem would remain under Muslim control, but which also allowed unarmed Christian pilgrims to visit the city. Richard departed the Holy Land on October 9. The failure of the Third Crusade would lead to the call for a Fourth Crusade six years later.
  • Der Dritte Kreuzzug (1189–1192) war ein von der Kirche geförderter Kriegszug zur Rückeroberung Jerusalems von Sultan Saladin. Der Kreuzzug wurde von Philipp II. von Frankreich, Richard I. von England und Kaiser Friedrich I. angeführt und erreichte lediglich die Eroberung der Stadt Akkon durch die Kreuzfahrer und verhinderte die völlige Auslöschung des Königreiches Jerusalem durch Saladin. Kaiser Friedrich I. kam im Verlauf des Kreuzzuges ums Leben.
  • La Tercera Croada va ser una expedició militar promoguda pel Papa Gregori VIII per alliberar Jerusalem i altres llocs considerats sants, dels musulmans. El 1187 Saladí, soldà d'Egipte va reconquerir Jerusalem, i el Papa Gregori VIII va cridar la croada que va ser escoltada per Ricard Cor de Lleó d'Anglaterra, Felip II de França i Frederic I Barbaroja del Sacre Imperi Romanogermànic. Barbaroja va abandonar a Cilícia el 1190 i les desavinences entre Felip i Ricard van portar que els francesos abandonessin la croada el 1191, després de la captura de Sant Joan d'Acre Ricard va aconseguir alguns èxits però no va aconseguir entrar a Jerusalem tot i arribar a la seva vista. Finalment sabent la mala situació al seu país va decidir abandonar la croada, després de pactar amb Saladí, que va prometre atorgar protecció als pelegrins cristians.
  • Třetí křížová výprava (1189–1192) bylo vojenské tažení vyhlášené papežem Řehořem VIII. za znovudobytí Jeruzaléma, který roku 1187 dobyl Saladin. Po fiasku druhé křížové výpravy ovládla a sjednotila zengíovská dynastie Sýrii a po několika válkách s křižáky a Fátimovci také Egypt. Zengíovské impérium v 70. a 80. letech 12. století postupně dobyl Saladin, původně vazal a vojevůdce ve službách Zengíovce Núr ad-Dína, čímž se palestinské křižácké státy dostaly do sevření jednotného muslimského státu. Sultán Saladin poté zahájil válku proti křižákům; jeho tažení vyvrcholilo roku 1187 vítěznou bitvou u Hattínu a poté dobytím Jeruzaléma. Papež Řehoř VIII. reagoval vyhlášením třetí křížové výpravy, k níž se přihlásili i nejmocnější panovníci křesťanského světa: římsko-německý císař Fridrich Barbarossa, francouzský král Filip II. August a anglický král Jindřich II. a po jeho smrti jeho syn Richard a s nimi i mnoho dalších mocných evropských feudálů. Německá armáda se vydala na cestu roku 1188, prošla Uhrami a Byzantskou říší a v květnu 1190 zničila seldžuckou armádu u Iconia. O měsíc později však císař Fridrich utonul v říčce Salef a jeho výprava se rozpadla; část armády se rozhodla pro návrat do Evropy a jen zlomek pod velením Barbarossova syna Fridricha Švábského dorazil do Antiochie. Roku 1190 vyrazili také Francouzi a Angličané, kteří si zvolili trasu do Palestiny po moři. Po přezimování na Sicílii v polovině roku křižáci dorazili do Svaté země; předtím ještě anglický král Richard stihl dobýt odpadlickou byzantskou provincii Kypr. Evropané se připojili k místním křižáckým baronům a společně s nimi dobyli mocné přístavní město Akkon, které se na dalších sto let stalo hlavním městem Jeruzalémského království. Král Filip se poté rozhodl pro návrat do Francie, zatímco Richard Lví srdce zůstal po celý další rok. Jeho tažení bylo korunováno několika úspěchy, ale znovu dobýt Jeruzalém se mu nepodařilo. Křížová výprava nakonec skončila příměřím se Saladinem.
  • La Tercera Cruzada fue un intento europeo de recuperar Tierra Santa del poder de Saladino. Es conocida también como Cruzada de los Reyes.
  • Kolmas ristiretki alkoi 1189 yrityksenä vapauttaa Pyhä maa Saladinilta, joka oli valloittanut Jerusalemin. Saladin nousi Egyptin hallitsijaksi 1169 ja otti päämääräkseen ajaa kristityt Palestiinasta. Saavutettuaan Egyptin ja Syyrian hallinnan, hän oli ympäröinyt ristiretkeläisten valloitukset. 4. heinäkuuta 1187 hän voitti taistelun Hattinissa ja 2. lokakuuta Jerusalem antautui. Kristityt hallitsivat edelleen Antiokiaa, Tripolia, Tyyrosta ja Marqabia (Margat). Paavi Gregorius VIII toivoi Englannin ja Ranskan kuninkailta apua. Henrik II ja Filip II August lopettivatkin keskinäisen sotansa. Sota puhkesi kuitenkin pian uudelleen, ja Henrik II:n pojat aloittivat kapinan Henrikiä vastaan äitinsä ja Henrikin vihollisten yllytyksestä 1173. Vuodeksi 1188 kerättiin Englannissa ja osassa Ranskaa "Saladinin vero", joka oli suurin Englannissa koskaan kerätty vero, retken rahoitusta varten. Henrik kuitenkin ehti käyttää siitä osan sotiinsa. Henrik kuoli katkerana miehenä 1189 ja hänen poikansa Rikhard I "Leijonamieli" seurasi häntä. Rikhard oli innokas ristiretkeläinen ja vietti vain viisi kuukautta kymmenvuotisesta valtakaudestaan Englannissa. Keisari Fredrik Barbarossa vastasi myös paavin kutsuun, ja oli ensimmäisenä lähtövalmis 1189. Bysantin keisari Isaak II Angeloksen oli tehnyt salaisen sopimuksen Saladinin kanssa ja vastusti retkeä. Fredrik ylitti nopeasti Bysantin maat, ja valtasi seldžukkien pääkaupungin Iconiumin 18. toukokuuta 1189. Keisari kuitenkin hukkui retkellä Salefjokeen 10. kesäkuuta 1190. Hänen Saladinia suurempi armeijansa alkoi pian hajota ja mukaan jääneet lyötiin pian taistelussa heidän ehdittyään Syyriaan. Rikhard ja Filip matkustivat meritse ja saapuivat Pyhälle maalle 1191. Rikhard pysähtyi matkalla Kyprokseen, jossa hän loukkaantui hallitsija Isaak Komnenoksen kohtelusta. Hän valloitti koko saaren toukokuuhun mennessä ja myi sen nimelliselle Jerusalemin kuninkaalle, Guy de Lusignanille. Tällä välin Filip oli saapunut Tyyrokseen ja liittoutui Conrad de Montferratin kanssa, joka myös vaati Jerusalemin kuninkaan asemaa. He piirittivät Akkon (Saint Jean d'Acre) huhtikuussa 1191 Fredrikin armeijan jäänteiden kanssa. Rikhard liittyi kesäkuussa heihin ja otti komennon. Saladinin armeija yritti murtaa saarron, mutta hänet torjuttiin ja kaupunki vallattiin 12. kesäkuuta. Komentajat ajautuivat valtataisteluun saksalaisten komentajan, Itävallan herttua Leopold V:n, vaadittua samaa tunnustusta kuin kuninkaat Rikhard ja Filip, mutta Rikhard repi Leopoldin lipun vallatun kaupungin yltä. Myös Filip luopui ristiretkestä elokuussa. 22. elokuuta Rikhard teloitutti 3 000 Akkon muslimivankia, oltuaan sitä mieltä, ettei Saladin kunnioittanut Akkon antautumisehtoja. Seuraavaksi Rikhard päätti vallata Jaffan, joka tarvittiin hyökkäykseen Jerusalemiin. Marssilla Saladin hyökkäsi, mutta Rikhard voitti selvästi. Tammikuussa 1192 Rikhard oli valmis hyökkäykseen Jerusalemiin, mutta Saladin vahvisti armeijaansa ja linnoitti kaupungin. Hän saavutti kahdesti näköetäisyyden kaupunkiin, mutta Saladinin joukot löivät hänet takaisin. Seuraavaksi Saladin yritti valloittaa takaisin Jaffan, mutta Rikhardin pienempi armeija voitti hänet 31. heinäkuuta. 2. syyskuuta 1192 Rikhard ja Saladin sopivat kolmen vuoden aselevosta, jossa Jerusalem jäisi muslimivaltaan, mutta aseettomat pyhiinvaeltajat saisivat vierailla kaupungissa. Rikhard palasi Englantiin syyskuun lopussa, Leopold V sai hänet kuitenkin vangiksi matkalla ja vaati korkeat, 150 000 markan lunnaat ja alistumista keisarin vasalliksi. Pyhällä maalle jääneet saksalaiset muodostivat Saksalaisen ritarikunnan perustan. Ristiretken epäonnistuminen johti seuraavaan retkeen kuusi vuotta myöhemmin. Kolmannen ristiretken merkitsivät muistiin Ambrose teoksessaan L'Estoire de la guerre sainte ja Giraldus Cambrensis teoksissaan Itinerarium Cambriae ja Descriptio Cambriae.
  • La troisième croisade, qui débuta en 1189 et s'acheva en 1192, est une série d’expéditions menées par Frédéric Barberousse, empereur germanique, Philippe Auguste, roi de France et Richard Cœur de Lion, roi d'Angleterre, dans le but de reprendre Jérusalem et la Terre sainte à Saladin. Cette croisade a permis la reprise d’un certain nombre de ports de Terre sainte, mais n’a pas permis la reconquête de l’hinterland palestinien, ni la reprise de Jérusalem. Cependant, la libre circulation à Jérusalem fut autorisée aux pèlerins chrétiens.
  • La terza crociata, detta anche la "crociata dei Re", fu un tentativo, da parte di vari sovrani europei, di strappare Gerusalemme e quanto perduto della Terrasanta al Saladino.
  • ファイル:SaracensBeheaded. jpg 第3回十字軍（1189年～1192年）は、アイユーブ朝の始祖であり「イスラムの擁護者」と目されたサラーフッディーン（サラディン）により征服された聖地エルサレムを、ヨーロッパのキリスト教諸国が奪還するために開始された。
  • De Derde Kruistocht vond plaats tussen, en stond ook bekend als de Kruistocht der Koningen. De aanleiding voor deze kruistocht was de verovering van grote delen van het Koninkrijk Jeruzalem door Saladin. Na het falen van de Tweede Kruistocht, controleerde de Zengi-dynastie een verdeeld Syrië en kwam het ook nog tot een conflict met de Fatimiden in Egypte. Wat uiteindelijk uitpakte in een unie verbond met Syrië en Egypte, onder leiding van Saladin, die hen samenbracht om de christenstaten onder zijn leiding te heroveren en vooral de heilige stad Jeruzalem terug in moslimhanden te krijgen, wat ook gebeurde tijdens het beleg van 1187. Aangevoerd door een religieuze afspraak sloten de koningen Hendrik II van Engeland en Filips II van Frankrijk vrede, om zo aan een aanstaande kruistocht te werken. Hoewel Hendrik in 1189 overleed, nam zijn zoon Richard Leeuwenhart deze taak over. Het Duitse leger deed als eerste mee, onder leiding van Frederik Barbarossa, zij kwamen het eerst aan in Klein-Azië (Anatolië), maar Frederik Barbarossa verdronk in de rivier Selef op 10 juni 1190, en het Duitse leger viel daarna uiteen. De Franse en Engelse koningen kwamen over zee en veroverden Akko in 1191. Tijdens het beleg van de stad stierf de Vlaamse graaf Filips I van de Elzas op 1 juni 1191. Wegens aanhoudende wrijvingen met Richard Leeuwenhart trok Filips August zich terug. Richard veroverde een deel van de kuststreek dat het koninkrijk Akko zou vormen, maar hij kon Jeruzalem niet op Saladin veroveren. Hij verkreeg van deze laatste wel vrije toegang voor de christenen tot de heilige plaatsen.
  • Tredje korstog var et forsøk på å gjenerobre Det hellige land fra Saladin. Korstoget startet i 1189, og endte med en fredsavtale i 1192. Fra 1169 styrte Saladin Egypt, og hadde satt seg som mål å drive de kristne vekk fra det østlige Middelhavsområdet. Etter å ha tatt Syria kunne han omringe korsfarerstaten, og 4. juli 1187 seiret han i slaget ved Hattin. Den 2. oktober kapitulerte Jerusalem, og dermed var det bare Antiokia, Tripoli, Tyr og Margat som var under kristen kontroll. Pave Gregor VIII henvendte seg til kongene av England og Frankrike og ba om hjelp til å gjenerobre de tapte områdene. Henrik II av England og Filip II av Frankrike sluttet fred med hverandre, og begge påla sine undersåtter «Saladin-tiende», en skatt som skulle finansiere et nytt korstog. Men krigen mellom de to landene brøt snart ut igjen, og i tillegg startet Henriks sønn Richard et opprør mot sin far. Fredrik Barbarossa svarte også på pavens opprop, og tok løftet om å dra på korsferd 27. mars 1188. Han satte ut i 1189 med den første gruppen korsfarere. Den byzantinske keiseren, Isak II Angelus, hadde inngått en hemmelig avtale med Saladin, og utgjorde derfor en fare for Fredrik. De tyske korsfarerne reiste derfor gjennom det byzantinske riket så raskt de kunne, og 18. mai 1189 tok de Iconium, seljukenes hovedstad. 10. juni 1190 fikk den tyske delen av korstoget en brå slutt, da Fredrik druknet i elven Saleph. Selv om hæren hans var større enn Saladins sto den uten en samlende leder, og begynte umiddelbart å bryte sammen. De som ble igjen ble raskt slått av Saladins styrker da de kom frem til Syria. Richard og Filip på sin side reiste sjøveien, hver for seg, i 1191. Richard stoppet på Kypros, hvor han ble fornærmet av den uavhengige byzantinske herskeren. Innen utgangen av mai hadde han erobret hele øya, som han solgte til Guy av Lusignan, som var nominell konge av Jerusalem. I mellomtiden hadde Filip ankommet i Tyr, hvor han fant en alliert i Conrad av Montferrat. Conrad krevde tronen i Jerusalem, og ønsket derfor å være den som tok tilbake byen. De beleiret Acre i april 1191, med støtte fra restene av Fredriks styrker. Richard kom etterhvert frem, og tok kommandoen. Et forsøk på å bryte beleiringen mislyktes, og korsfarerne tok byen 12. juli. Dermed brøt det ut en maktkamp mellom de tre kristne lederne; Richard, Filip og Leopold V av Østerrike som kommanderte tyskerne. Leopold ville regnes som likeverdig som de to andre, men Richard fjernet banneret hans fra byen. Filip ble frustrert, og forlot Det hellige land i august 1191. 22. august 1191 henrettet Richard 3000 muslimske fanger i Acre fordi han mente at Saladin ikke overholdt kapitulasjonsbetingelsene. Han bestemte seg så for å ta havnebyen Jaffa, som han trengte for å kunne angripe Jerusalem. Underveis ble han angrepet av Saladin ved Arsuf i september; Richard vant en solid seier. I januar 1192 var Richard klar til å gå mot Jerusalem, men Saladin hadde i mellomtiden fått forsterkninger og befestet byen. Richard kom innen synsvidde av Jerusalem to ganger, men begge ganger snudde han fordi Saladins styrker var for store. Han klarte dog å slå tilbake et angrep fra store store styrker mot Jaffa den 31. juli. 2. september 1192 inngikk Saladin og Richard en avtale som medførte at Jerusalem fortsatt ville være under muslimsk kontroll, mens at kristne pilegrimmer allikevel ville få besøke byen. Mot slutten av måneden forlot Richard Det hellige land, hvilket markerer slutten på det tredje korstog. Tyskerne som forble i Det hellige land etter korstoget utgjorde kjernen i det som ble Den tyske orden. At korsfarerne mislyktes i å ta Jerusalem førte til at det kom et opprop om et fjerde korstog seks år senere. De viktigste krønikørene for tredje korstog var Ambrosius poeten og Giraldus Cambrensis.
  • III wyprawa krzyżowa odbyła się w latach 1189-1192. Była to próba odzyskania Ziemi Świętej z rąk sułtana ajjubidzkiego Saladyna, której podjęło się rycerstwo europejskie dowodzone przez cesarza Fryderyka I Barbarossę, króla francuskiego Filipa II Augusta i króla angielskiego Ryszarda Lwie Serce.
  • A Terceira Cruzada, pregada pelo Papa Gregório VIII após a tomada de Jerusalém por Saladino em 1187, foi denominada Cruzada dos Reis. É assim denominada pela participação dos três principais soberanos europeus da época: Filipe Augusto, Frederico Barbaruiva e Ricardo Coração de Leão, constituindo a maior força cruzada já agrupada desde 1095. A novidade dessa cruzada foi a participação dos Cavaleiros Teutônicos.
  • Cruciada a treia (1189–1192), cunoscută şi sub numele Cruciada regilor, a fost o încercare a liderilor europeni de a recuceri Ţara Sfântă aflată sub ocupaţia lui Saladin (Salāh al-Dīn Yūsuf ibn Ayyūb).
  • Третий крестовый поход был инициирован римскими папами Григорием VIII и (после смерти Григория VIII) Климентом III. В Крестовом походе приняли участие четверо самых могущественных европейских монархов — германский император Фридрих I Барбаросса, французский король Филипп II Август, австрийский герцог — Леопольд V (герцог Австрии) и английский король Ричард I Львиное Сердце. Третьему Крестовому походу предшествовал захват Саладином Иерусалима в октябре 1187 года.
  • Tredje korståget var en europeisk invasion av Mellanöstern från 1189 till 1192, i syfte att återta Jerusalem efter att Saladin lyckats besegra korsfararstaterna.
  • Üçüncü Haçlı Seferi, 1189-1192 yılları arasında gerçekleşmiş Haçlı seferi. Selahaddin Eyyubi'nin Haçlıların elinden Kudüs'ü alması üzerine Avrupa'da yeni bir Haçlı seferi düzenlendi. Alman imparatoru yaklaşık yüz bin kişilik ordusuyla Anadolu'ya girdi. Beklemediği bir savunma ile karşılaşan ve ağır kayıplar veren Alman imparatoru Friedrich Barbarossa Silifke'de boğulunca ordusu dağıldı. Deniz yoluyla hareket eden Fransız ve İngiliz Hacli orduları ise Selahaddin Eyyubi'yi yenemeyerek geri döndüler.
  • 第三次十字军东征（1189年-1192年）是由英格蘭、法國和神聖羅馬帝國軍隊所組成的聯軍，為搶下被回教敘利亞的“薩拉丁”佔領的耶路撒冷。但當時的神聖羅馬帝國皇帝腓特烈一世在小亚细亚墜水而死，德軍隨即撤退。英法聯軍經海路到達聖地，前进到耶路撒冷。不久之後，英法聯軍的領袖發生糾葛，法國國王腓力二世因而下令撤回軍隊。由於兵力薄弱，無法有效攻擊而決定撤退。此後，埃及苏丹薩拉丁與十字軍立約，准許非武装的基督徒朝聖者自由前往耶路撒冷朝圣。
dbpprop:caption
  • The Siege of Acre was the first confrontation of the Third Crusade
dbpprop:combatant
dbpprop:commander
dbpprop:conflict
  • Third Crusade
dbpprop:convertProperty
  • km
  • mi
  • -1 (xsd:integer)
  • 30 (xsd:integer)
dbpprop:date
  • 1189—1192
dbpprop:hasPhotoCollection
dbpprop:partof
dbpprop:place
dbpprop:result
  • Treaty of Ramla
    Unarmed Christian pilgrims allowed to make pilgrimages to Jerusalem, which remained under Muslim control.
dbpprop:strength
  • English: 8,000 menH. Chisholm, The Encyclopaedia Britannica : A Dictionary of Arts, Sciences, Literature and General Information, 294 French: 2,000 men Germans: 15,000 men
dbpprop:territory
  • Cyprus and parts of the Palestinian coast are annexed under Crusader control
dbpprop:wikiPageUsesTemplate
dbpprop:wordnet_type
rdf:type
rdfs:comment
  • The Third Crusade (1189–1192), also known as the Kings' Crusade, was an attempt by European leaders to reconquer the Holy Land from Saladin (Salāh ad-Dīn Yūsuf ibn Ayyūb).
  • Der Dritte Kreuzzug (1189–1192) war ein von der Kirche geförderter Kriegszug zur Rückeroberung Jerusalems von Sultan Saladin. Der Kreuzzug wurde von Philipp II. von Frankreich, Richard I. von England und Kaiser Friedrich I. angeführt und erreichte lediglich die Eroberung der Stadt Akkon durch die Kreuzfahrer und verhinderte die völlige Auslöschung des Königreiches Jerusalem durch Saladin. Kaiser Friedrich I. kam im Verlauf des Kreuzzuges ums Leben.
  • La Tercera Croada va ser una expedició militar promoguda pel Papa Gregori VIII per alliberar Jerusalem i altres llocs considerats sants, dels musulmans. El 1187 Saladí, soldà d'Egipte va reconquerir Jerusalem, i el Papa Gregori VIII va cridar la croada que va ser escoltada per Ricard Cor de Lleó d'Anglaterra, Felip II de França i Frederic I Barbaroja del Sacre Imperi Romanogermànic.
  • Třetí křížová výprava (1189–1192) bylo vojenské tažení vyhlášené papežem Řehořem VIII. za znovudobytí Jeruzaléma, který roku 1187 dobyl Saladin. Po fiasku druhé křížové výpravy ovládla a sjednotila zengíovská dynastie Sýrii a po několika válkách s křižáky a Fátimovci také Egypt. Zengíovské impérium v 70. a 80. letech 12.
  • La Tercera Cruzada fue un intento europeo de recuperar Tierra Santa del poder de Saladino. Es conocida también como Cruzada de los Reyes.
  • Kolmas ristiretki alkoi 1189 yrityksenä vapauttaa Pyhä maa Saladinilta, joka oli valloittanut Jerusalemin. Saladin nousi Egyptin hallitsijaksi 1169 ja otti päämääräkseen ajaa kristityt Palestiinasta. Saavutettuaan Egyptin ja Syyrian hallinnan, hän oli ympäröinyt ristiretkeläisten valloitukset. 4. heinäkuuta 1187 hän voitti taistelun Hattinissa ja 2. lokakuuta Jerusalem antautui. Kristityt hallitsivat edelleen Antiokiaa, Tripolia, Tyyrosta ja Marqabia (Margat).
  • La troisième croisade, qui débuta en 1189 et s'acheva en 1192, est une série d’expéditions menées par Frédéric Barberousse, empereur germanique, Philippe Auguste, roi de France et Richard Cœur de Lion, roi d'Angleterre, dans le but de reprendre Jérusalem et la Terre sainte à Saladin. Cette croisade a permis la reprise d’un certain nombre de ports de Terre sainte, mais n’a pas permis la reconquête de l’hinterland palestinien, ni la reprise de Jérusalem.
  • La terza crociata, detta anche la "crociata dei Re", fu un tentativo, da parte di vari sovrani europei, di strappare Gerusalemme e quanto perduto della Terrasanta al Saladino.
  • ファイル:SaracensBeheaded. jpg 第3回十字軍（1189年～1192年）は、アイユーブ朝の始祖であり「イスラムの擁護者」と目されたサラーフッディーン（サラディン）により征服された聖地エルサレムを、ヨーロッパのキリスト教諸国が奪還するために開始された。
  • De Derde Kruistocht vond plaats tussen, en stond ook bekend als de Kruistocht der Koningen. De aanleiding voor deze kruistocht was de verovering van grote delen van het Koninkrijk Jeruzalem door Saladin. Na het falen van de Tweede Kruistocht, controleerde de Zengi-dynastie een verdeeld Syrië en kwam het ook nog tot een conflict met de Fatimiden in Egypte.
  • Tredje korstog var et forsøk på å gjenerobre Det hellige land fra Saladin. Korstoget startet i 1189, og endte med en fredsavtale i 1192. Fra 1169 styrte Saladin Egypt, og hadde satt seg som mål å drive de kristne vekk fra det østlige Middelhavsområdet. Etter å ha tatt Syria kunne han omringe korsfarerstaten, og 4. juli 1187 seiret han i slaget ved Hattin. Den 2. oktober kapitulerte Jerusalem, og dermed var det bare Antiokia, Tripoli, Tyr og Margat som var under kristen kontroll.
  • III wyprawa krzyżowa odbyła się w latach 1189-1192. Była to próba odzyskania Ziemi Świętej z rąk sułtana ajjubidzkiego Saladyna, której podjęło się rycerstwo europejskie dowodzone przez cesarza Fryderyka I Barbarossę, króla francuskiego Filipa II Augusta i króla angielskiego Ryszarda Lwie Serce.
  • A Terceira Cruzada, pregada pelo Papa Gregório VIII após a tomada de Jerusalém por Saladino em 1187, foi denominada Cruzada dos Reis. É assim denominada pela participação dos três principais soberanos europeus da época: Filipe Augusto, Frederico Barbaruiva e Ricardo Coração de Leão, constituindo a maior força cruzada já agrupada desde 1095. A novidade dessa cruzada foi a participação dos Cavaleiros Teutônicos.
  • Cruciada a treia (1189–1192), cunoscută şi sub numele Cruciada regilor, a fost o încercare a liderilor europeni de a recuceri Ţara Sfântă aflată sub ocupaţia lui Saladin (Salāh al-Dīn Yūsuf ibn Ayyūb).
  • Третий крестовый поход был инициирован римскими папами Григорием VIII и (после смерти Григория VIII) Климентом III.
  • Tredje korståget var en europeisk invasion av Mellanöstern från 1189 till 1192, i syfte att återta Jerusalem efter att Saladin lyckats besegra korsfararstaterna.
  • Üçüncü Haçlı Seferi, 1189-1192 yılları arasında gerçekleşmiş Haçlı seferi. Selahaddin Eyyubi'nin Haçlıların elinden Kudüs'ü alması üzerine Avrupa'da yeni bir Haçlı seferi düzenlendi. Alman imparatoru yaklaşık yüz bin kişilik ordusuyla Anadolu'ya girdi. Beklemediği bir savunma ile karşılaşan ve ağır kayıplar veren Alman imparatoru Friedrich Barbarossa Silifke'de boğulunca ordusu dağıldı.
rdfs:label
  • Third Crusade
  • Dritter Kreuzzug
  • Tercera Croada
  • Třetí křížová výprava
  • Tercera Cruzada
  • Kolmas ristiretki
  • Troisième croisade
  • Terza crociata
  • 第3回十字軍
  • Derde Kruistocht
  • Tredje korstog
  • III wyprawa krzyżowa
  • Terceira Cruzada
  • Cruciada a treia
  • Третий крестовый поход
  • Tredje korståget
  • Üçüncü Haçlı seferi
  • 第三次十字军东征
owl:sameAs
skos:subject
foaf:depiction
foaf:name
  • Third Crusade
foaf:page
is dbpedia-owl:MilitaryConflict/partOf of
is dbpedia-owl:partOf of
is dbpprop:battles of
is dbpprop:partof of
is dbpprop:redirect of
is owl:sameAs of