| dbpprop:abstract
|
- The Spanish Empire was one of the largest empires in world history, and one of the first global empires. It included territories and colonies in Europe, the Americas, Africa, Asia and Oceania, from the 15th century through—in the case of its African holdings—the latter portion of the 20th century. Spain had emerged as a unified monarchy in 1492 following the reconquista of the Iberian peninsula; that very year, Christopher Columbus commanded the first Spanish exploratory voyage across the Atlantic Ocean, leading to Europe's eventual colonial engagement with the Americas. The Western Hemisphere thereby became the focus of this new Spanish Empire. During the Age of Discovery, Spain began to settle the Caribbean islands and conquistadors soon toppled native empires such as the Aztecs and Incas on mainland America. Later expeditions established an empire that stretched from present-day Canada in North America to Tierra del Fuego in South America. The Spanish expedition of world circumnavigation started by Ferdinand Magellan in 1519, and completed by Juan Sebastian Elcano in 1522, achieved what Columbus had longed for, a westward route to Asia, and brought the Far East to Spain's attention, where it established colonies in Guam, the Philippines and surrounding islands. During its Siglo de Oro, the Spanish Empire comprised the Netherlands, Luxembourg, Belgium, most of Italy, parts of Germany, parts of France, territories in Africa, Asia and Oceania, as well as large areas in the Americas. By the 17th century Spain controlled an empire on a scale and world distribution that had never been approached by its predecessors. Trade flourished across the Atlantic between Spain and her colonies; all kinds of goods including precious metals from America were brought back to Spain in annual galleon fleets. The Manila Galleon also linked the Philippines to America through regular convoys across the Pacific. Much of the Spanish trade was used to strengthen the Spanish Navy and protect the Spanish realms in Europe and the Mediterranean. Some of Spain's European possessions were given up at the conclusion of the War of the Spanish Succession in 1713, but it retained its vast overseas empire. The French occupation of Spain in 1808 under Napoleon cut off its American colonies temporarily, and a number of independence movements between 1810 and 1825 resulted in a chain of newly independent Latin American republics in South and Central America. The remainder of Spain's then–four hundred year empire, namely Cuba, Puerto Rico, the Philippines, and the Spanish East Indies, continued under Spanish control until the end of the 19th century, when most of these territories were annexed by the United States after the Spanish-American War. The remaining Pacific islands were sold to Germany in 1899. By the early 20th century Spain only held territories in Africa, namely Spanish Guinea, Spanish Sahara and Spanish Morocco. Spain withdrew from Morocco in 1956 and granted independence to Equatorial Guinea in 1968. When Spain abandoned Spanish Sahara in 1976, the colony was annexed by Morocco and Mauritania at first, and wholly by Morocco in 1980, though according to the United Nations it is still technically under Spanish administration. Today, the Canary Islands and two enclaves on the North African coast, Ceuta, and Melilla, are administrative divisions of Spain.
- Spanien besaß ein großes Kolonialreich, das jedoch im Gegensatz zum französischen und britischen Reich größtenteils aus amerikanischen Landflächen bestand. Die ersten Kolonien wurden Ende des 15. Jahrhunderts erworben, die letzten gingen im 20. Jahrhundert verloren.
- L'Imperi Espanyol és el nom popular amb el qual es coneix la Monarquia Catòlica, nom oficial del conjunt de territoris conquerits, heretats i reclamats per Espanya o per les dinasties regnants a Espanya, tot i que en alguns d'ells -com p.e. les grans planes d'Amèrica del Nord o la part més austral d'Amèrica del Sud-, la presència estable espanyola fou moltes vegades nominal, i en tot cas més teòrica que real. Si es compten aquests territoris, va arribar a tenir una extensió de gairebé 20 milions de km² a finals del segle XVIII. 'L'imperi Espanyol va ser un dels primers imperis globals -un imperi que abastava possessions a tots els continents- a diferència dels imperis de l'Antiguitat i medievals. Altres imperis globals posteriors o comtemporanis foren l'imperi Portuguès i l'imperi Britànic.
- Španělské koloniální impérium bylo jednou z nejstarších a nejrozsáhlejších koloniálních říší v historii. Španělsko se v průběhu 15. a 16. století stalo průkopníkem v zámořských objevech, na nově objevených územích poté velice často zakládalo vlastní kolonie. Rozsáhlá území v Jižní Americe byla však získána na úkor tamějších kultur: španělští conquistadoři zničili mimo jiné rozvinutou aztéckou a inckou civilizaci. Španělsko dále vybudovalo rozsáhlou obchodní síť, nejčilejší obchodní ruch probíhal mezi Evropou a americkými koloniemi, obchod s Asií zabezpečovaly španělské přístavy na Filipínách. V průběhu 16. století se Španělsko stalo přední globální supervelmocí. Díky přílivu zlata a stříbra ze svých amerických kolonií si mohlo dovolit vydržovat silnou armádu a námořnictvo, díky nimž dominovalo světovým mořím i evropským a americkým bojištím. V této době zažívá nebývalý rozkvět i španělská kultura, 16. a 17. století se proto označuje za španělský zlatý věk (špan. Siglo de Oro, doslovný překlad století zlata). Od poloviny 17. století však španělské impérium začalo ztrácet na síle. Ve Středomoří bylo Španělsko konfrontováno s Osmanskou říší, na evropském kontinentě mu rostl významný soupeř – Francie, v zámoří muselo Španělsko čelit konkurenci Portugalců a později i Britů a Nizozemců. Také pirátství sponzorované britskou, francouzskou a nizozemskou vládou, příliš velká rozloha španělských kolonií, zvyšující se míra korupce a ekonomická stagnace měly za následek úpadek španělského impéria. Španělsko definitivně ztratilo statut supervelmoci po válkách o dědictví španělské, kdy přišlo o Nizozemí, Sicílii a zbývající území na Apeninském poloostrově. Dokázalo si však uchovat většinu ze svého obrovského koloniálního území, a to až do začátku 19. století, kdy jihoamerické státy využily napoleonských válek v Evropě pro vyhlášení nezávislosti. Španělsku se podařilo uchovat si významná území v Karibiku, v Asii a v Oceánii až do španělsko-americké války v roce 1898, po které bylo Španělsko nuceno postoupit Spojeným státům většinu těchto území. Ze španělské koloniální říše zbývají v současnosti pod španělskou korunou jen Kanárské ostrovy, Ceuta, Melilla a další malá území na marockém pobřeží. Odkazem španělské koloniální říše je zejména rozšíření španělštiny jako mateřského jazyka většiny obyvatel střední a jižní Ameriky a rozšíření římskokatolické víry do území pod španělskou nadvládou. Dlouhá historie španělské kolonizace jižní a střední Ameriky dále způsobila, že většina tamějších obyvatel má evropské předky; díky přílivu evropských imigrantů a otroků z Afriky se v Latinské Americe výjimečným způsobem prolínají původní indiánské kultury s evropskými a africkými. Z Ameriky byly do Evropy také přivezeny mnohé dnes obvyklé potraviny, mj. brambory, kukuřice, paprika, rajčata, arašídy nebo tabák.
- Espanjalainen imperiumi syntyi hiljalleen kun Espanja sai päätökseen reconquistan, eli Espanjan takaisinvalloituksen maurien käsistä. Viimeinen maurien linnake valloitettiin 1492 Granadassa. Samana vuonna kuningas Ferdinand Katolilainen ja kunigatar Isabella lähettivät Kristoffer Kolumbuksen etsimään meritietä Intiaan ja näin kylvettiin siemen Espanjan imperiumin kasvulle. Espanjan ja Portugalin kilpailun rauhoittamiseksi Katolinen kirkko jakoi Tordesillasissa 7.6 1494 maailman Espanjan ja Portugalin kesken. Tämä tapahtuma tunnetaan Tordesillasin sopimuksena. Jaossa Espanja sai nykyisen Brasilian länsipuolella olevan osan maailmasta ja Portugali itäpuolelle jääneet alueet. On arvioitu, että Portugali sai "vahingossa" niin merkittävän palan Etelä-Amerikkaa, sillä tuohon aikaan ei vielä tiedetty, kuinka pitkälle itään Brasilian rannikko ulottui.
- L'empire colonial espagnol est, avec l'empire colonial portugais, le premier empire colonial occidental. Au cours des XVI siècle et XVII siècle, l'Espagne s'arroge un immense territoire réparti entre les Amériques, l'Asie du Sud-Est et les comptoirs portugais en Inde et en Afrique lors de l’Union ibérique entre 1581 et 1640. Ces comptoirs reviendront au Portugal après 1640. À la fin du XV siècle, la Castille et le Portugal sont à l'avant-garde des grandes découvertes puis inaugurent l’ère de la colonisation européenne. L'extension maximale de l'empire coïncide avec le Siècle d'or espagnol et les règnes de Charles Quint à Philippe IV.
- |Hivatalos nyelv(ek) || Spanyol |Főváros || Madrid |Hozzá tartozó területek || Amerika: Hispaniola, Puerto Rico, Kuba, Jamaica, Trinidad és Tobago, Mexikó, Florida, Louisiana, Guatemala, Salvador, Honduras, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Kolumbia, Ecuador, Venezuela, Peru, Bolívia, Chile, Paraguay, Argentína, Uruguay Ázsia valamint Óceánia: Fülöp-szigetek, Guam, Karolina-szigetek Afrika: Kanári-szigetek, Ceuta, Melilla, spanyol Marokkó, Nyugat-Szahara, Egyenlítői-Guinea A Spanyol Birodalom volt az első igazi világbirodalom, a emberiség történetének egyik legnagyobb impériuma. A 16. századi Spanyolország és Portugália voltak az első európai államok, amelyek globális uralomra és gyarmatszerzésre törekedtek, valamint kereskedelmi kapcsolatokat létesítettek a tengeren túli országokkal. Volt idő, amikor a Spanyol Birodalom uralta az óceánokat fejlett flottájával, az európai csatatereket jól képzett katonáival, a híres terciósokkal. Az impérium aranykora a 16. és 17. században volt.
- L'Impero spagnolo fu uno dei primi imperi coloniali europei. Durante il XVI secolo, la Spagna e il Portogallo erano all'avanguardia nell'esplorazione e nell'apertura di nuove rotte commerciali sugli Oceani. Le reti del commercio si estendevano sull'Atlantico, tra la penisola iberica e le Americhe, e sul Pacifico, tra l'Asia orientale e il Messico, passando per le Filippine. I conquistadores fecero crollare le civiltà azteca e inca conquistando vaste distese di terra nell'America del Nord e del Sud. Per un certo periodo l'Impero Spagnolo dominò gli oceani con la sua esperta marina e dettò legge sui campi di battaglia europei con la sua impavida e ben addestrata fanteria. La Spagna visse a cavallo fra il XVI e il XVII secolo il suo Siglo de Oro. Oro e argento provenienti dalle colonie finanziarono le ambizioni militari degli Asburgo di Spagna in una lunga serie di guerre africane ed europee. Tra l'annessione dell'Impero portoghese nel 1580 (durata fino al 1640) e la perdita delle sue colonie americane nel XIX secolo, la Spagna mantenne il più vasto impero dopo quello britannico, anche se subì alterne fortune economiche e militari a partire dagli anni '40 del XVII secolo. Le continue contese con le potenze rivali provocarono conflitti territoriali, commerciali e religiosi che contribuirono al lento declino della potenza spagnola a partire dalla metà del XVII secolo. Nel Mediterraneo la Spagna guerreggiò costantemente con l'Impero ottomano; sul continente europeo, la Francia divenne forte quanto la Spagna. Nell'Atlantico, la Spagna rivaleggiò inizialmente con il Portogallo, e successivamente con inglesi e olandesi. La pirateria finanziata da inglesi, francesi e olandesi; l'eccessiva estensione dei suoi territori; la crescente corruzione del governo; la stagnazione dell'economia causata dalle spese militari e dall'afflusso di metalli preziosi; tutto ciò in definitiva contribuì a questo declino. L'impero europeo spagnolo venne infine disfatto dalla Pace di Utrecht, che tolse alla Spagna i suoi territori restanti in Italia e nei Paesi Bassi. Le fortune spagnole migliorarono in seguito e la Spagna continuò ad essere, fino ad epoca napoleonica, una potenza non di secondo piano nella politica continentale europea. La Spagna mantenne ed espanse il suo vasto impero d'oltremare fino al XIX secolo, quando lo shock della Guerra Peninsulare innescò dichiarazioni di indipendenza in Venezuela e Paraguay e rivoluzioni successive che divisero i suoi territori nell'America continentale. La Spagna mantenne frammenti significativi del suo impero nei Caraibi; in Asia, e in Oceania fino alla Guerra Ispano-Americana del 1898. La partecipazione spagnola alla Corsa all'Africa non rivestì un'importanza particolare: il Marocco Spagnolo venne mantenuto fino al 1956, mentre la Guinea Spagnola e il Sahara Spagnolo rispettivamente fino al 1968 e al 1975. Le Isole Canarie, Ceuta, Melilla e le altre plazas de soberanía sono tuttora parte della Spagna.
- ファイル:Imperio español. png 1790年当時のスペイン帝国 スペイン帝国（スペインていこく、西: Imperio Español）は、スペインとその植民地・属領などの総称である。カスティーリャ王国とアラゴン王国の合併によって成立したスペイン王国がナスル朝グラナダ王国を滅ぼし、イベリア半島からイスラーム勢力を一掃した1492年以降、1898年の米西戦争に敗北して、ほぼ全ての海外植民地を失うまでの期間を指す。「帝国」の名称はその広大な統治領域に由来し、君主号（皇帝）とは無関係である。更に、1868年から1874年は空位および共和制の時代である。 とりわけ、16世紀中盤から17世紀前半までの約80年間はスペインが史上最も繁栄した時期であり、黄金の世紀（Siglo de Oro）と呼ばれている。スペイン君主のカルロス1世が神聖ローマ帝国皇帝に即位した際には、ヨーロッパにも本国以外の広大な領土を持つなど、その繁栄の様は「太陽の沈まない国」と形容された。
- [[Bestand:Spanish Empire Anachronous 0. PNG|thumb|450px|Een anachrone kaart met daarop Spaanse kolonies gedurende meer dan 400 jaar. Spanje was samen met Portugal het eerste Europese land dat koloniën verwierf. Spanje richtte zich voornamelijk op Zuid-Amerika.
- Det spanske imperiet var det første virkelig globale imperiet. Det var også et av de største imperiene i verdenshistorien. I løpet av det 16. århundre var Spania og Portugal ledende i den europeisk utforsking og kolonielle ekspansjon og åpnet handelsruter over oseanene. Handelen blomstret over Atlanterhavet mellom Spania og Amerika og over Stillehavet mellom Øst-Asia og Mexico via Filippinene. Conquistadorene felte azteker og inka-sivilisasjonene og krevde store landområder i Nord og Sør-Amerika. En stund dominerte det spanske imperiet verdenshavene med sin erfarne marine og hersket over de europeiske slagmarkene med sitt fryktede og veltrente infanteri, den berømte tercio. Spania opplevde en kulturell gullalder i de 16. og 17. århundrene. Gull og sølv fra koloniene finansierte den militære evnen til Spania under habsburgene i sine lange rekker av afrikanske og europeiske kriger. Mellom innlemmelsen av det portugisiske imperiet i 1580 og tapet av de amerikanske koloniene i det 19. århundre, opprettholdt Spania det største imperiet i verden selv om det hadde et vekslende militær og økonomi fra 1640-årene. Konfrontert med nye erfaringer, vanskeligheter og lidelse skapt av imperiebyggingen, formulerte spanske tenkere noen av de første moderne tankene om naturrett, suverenitet, folkerett, krig og økonomi, og stilte til og med spørsmål om legitimiteten i imperialismen, i relaterte tankeretninger som kollektivt kalles Salamanca-skolen. [[Fil:Spanish Empire Anachronous 0. PNG|thumb|450px|Et kart som viser det spanske imperiet i forskjellige tider over en periode på over 400 år. Konstant friksjon med rivaliserende nasjoner førte til territoriale, kommersielle og religiøse konflikter som bidro til sakte nedgang fra midten av det 17. århundre. I Middelhavet kriget Spania kontinuerlig med det osmanske riket, på det europeiske kontinentet ble Frankrike nesten like sterk. I Atlanterhavet ble Spania innledningsvis utfordret av Portugal og senere av England og Nederland. Engelsk, fransk og nederlandsk-sponsede piratvirksomhet, overekspansjon, økende korrupsjon i styresmakten, økonomisk stagnasjon på grunn av militære felttog og kontinuerlig strøm av dyrebare metall, alt bidro til slutt til denne nedgangen. Spanias europeiske imperium ble til slutt avskaffet i Utrecht-avtalen som tok fra Spania de gjenværende territoriene i Italia og Nederlandene. Spanias lykke ble forbedret etter dette, men landet forble en annengrads stormakt i politikken i det kontinentale Europa. Men Spania opprettholdt og utvidet sitt store oversjøiske imperium frem til det 19. århundre da sjokket fra halvøykrigen førte til uavhengighetserklæringer i Venezuela og Paraguay og etterfølgende revolusjoner som fjernet områder på fastlandet i Amerika. Spania beholdt betydelige fragmenter av sitt imperium i Karibia, Asia og Oseania frem til den spansk-amerikanske krigen i 1898. Spansk deltakelse i kappløpet om Afrika var minimal. Spansk Marokko ble beholdt til 1956 og Spansk Guinea og Spansk Sahara ble holdt til henholdsvis 1968 og 1975. Kanariøyene, Ceuta, Melilla og andre plaza de soberania er fremdeles del av Spania.
- É denominado Império Espanhol o conjunto de territórios conquistados, herdados e reclamados pela Espanha ou pelas dinastias reinantes na Espanha, entre os séculos XVI e XX, abrangendo países agora independentes na Europa, Américas, África e Ásia; ainda que em alguns deles, tais como as grandes pradarias da América do Norte ou a mais ao sul da América do Sul, a presença estável espanhola foi muitas vezes mais teórica que real. Alcançou os 20 milhões de quilômetros quadrados ao final do século XVIII. Durante os séculos XVI e XVII criou-se uma estrutura própria não sendo chamado de império colonial até o ano de 1768, sendo no século XIX quando adquire estrutura puramente colonial. Não existe uma postura unânime entre os historiadores sobre os territórios concretos possuídos pela Espanha porque, em ocasiões, fica difícil delimitar se determinado lugar era parte da Espanha ou formava parte das possessões do rei da Espanha, especialmente em uma época em que não estava clara a diferença entre as possessões do rei e as do país aonde residia, como tampouco a herança e finanças. Assim, tradicionalmente se consideram os Países Baixos como parte do mesmo (tese majoritária na Espanha e nos Países Baixos entre outros); mas existem autores como Henry Kamen que proclamam que esses territórios nunca se integraram ao Império Espanhol, em sim nas posses pessoais dos Austrias. O Império Espanhol foi o primeiro império global, pois pela primeira vez um império abarcava possessões em todos os continentes, as quais, a diferença do que ocorria no Império Romano e no Carolíngio, não se comunicavam por terra umas com as outras. Os espanhóis começaram as suas explorações pelo ocidente, com a descoberta das Índias Ocidentais por Cristóvão Colombo, em 1492 e iniciaram imediatamente a colonização forçada do continente americano. Em meados do século XVI, a Espanha controlava quase toda a zona costeira das Américas, desde o Alasca à Patagônia, no ocidente, e desde o atual estado estadunidense da Geórgia, toda a América Central e o Caribe até a Argentina – com excepção do Brasil, pertencente a Portugal.
- Imperiul spaniol a fost unul dintre cele mai întinse imperii din istorie şi unul dintre primele imperii globale. Primul pas în creearea acestui imperiu a fost făcut în mod involuntar de către Cristofor Columb în 1492.
- Det spanska imperiet var ett av de största imperierna i världshistorien och ett av de första globala imperierna. Under 1500-talet var Spanien och Portugal ledande i den koloniala expansionen och öppnandet av handelsvägar över oceanerna. Handeln blomstrade över Atlanten mellan Spanien och Amerika och över Stilla havet mellan Ostasien och Mexico via Filippinerna. Conquistadorer kuvade Aztek-, Maya- och Inkacivilisationerna och erövrade stora landområden i Nord- och Sydamerika. Under en period dominerade Spanien haven med sin starka flotta och styrde det europeiska slagfältet med sitt fruktade och vältränade infanteri, det berömda tercio. Spanien upplevde också en kulturell guldålder på 1500- och 1600-talet. Från mitten av 1500-talet finansierade silver och guld från de amerikanska gruvorna de militära styrkorna i det Habsburgska Spanien i dess många krig i Europa och Nordafrika. Mellan införlivandet av det Portugisiska imperiet 1580 (förlorat 1640) och förlusten av dess amerikanska kolonier på 1800-talet, var det Spanska imperiet det största i världen även om de hade växlande militär och ekonomisk framgång efter 1640. Efter konfrontationen med svårigheterna med imperiebyggande, formulerade spanska tänkare de första moderna tankarna om naturrätt, suveränitet, internationell rätt, krig, ekonomi och de ifrågasatte till och med legitimiteten i imperialismen. Detta brukar refereras till som Salamancaskolan. Ständiga motsättningar med rivaliserande makter orsakade territoriella, kommersiella och religiösa konflikter som bidrog till den långsamma nedgången för det spanska imperiet från mitten av 1600-talet. I Medelhavet förde Spanien konstant krig med det Osmanska riket och på den europeiska kontinenten blev Frankrike jämnstarka. I Atlanten konkurrerade Spanien inledningsvis med Portugal och senare också med England och Holland. Dessutom gjorde engelsk-, fransk- och holländsksponsrad piratverksamhet, ökad korruption och ekonomisk stagnation efter alla dyra militära fälttåg att imperiet försvagades ytterligare. Spaniens imperium i Europa upplöstes slutligen i freden i Utrecht (1713), i vilket Spanien förlorade sina kvarvarande territorium i Italien och Lågländerna. Efter detta gick det bättre för Spanien, men de fortsatte att vara en andra klassens makt i det kontinentala Europas politik. Spanien behöll och utökade dock sitt utom-europeiska imperium fram till 1800-talet, när kriget i Spanien utlöste självständighetsförklaringar i Quito (1809), Venezuela och Paraguay (1811) och efterföljande revolutioner som gjorde att Spanien förlorade mycket territorium på de amerikanska fastlandet. Spanien behöll viktiga kolonier i Karibien, Asien och Oceanien fram till spansk-amerikanska kriget 1898. Spaniens deltagande i kapplöpningen om Afrika var minimal: Spanska Marocko hölls till 1956 och Spanska Guinea och Spanska Sahara hölls till 1968 respektive 1975. Kanarieöarna, Ceuta, Melilla och de andra plazas de soberanía vid den nordafrikanska kusten har förblivit en del av Spanien.
- İspanyol İmparatorluğu, beş kıtada toprağı olan, dünyanın ilk küresel imparatorluğudur. İspanyol İmparatorluğu, İspanya veya İspanya hükümdarları tarafından fethedilen, miras kalan veya el konan arazileri kapsar. Bu arazilere Kuzey ve Güney Amerika’nın geniş kesimleri de dahildir. Hak iddia edilen ancak hiç ele geçirilemeyen topraklar da mevcuttur. Toplam arazilerin yüzölçümü 18. yüzyılın sonunda 20 milyon kilometre kare civarındadır. 16. ve 17. yüzyıllardaki kıtalararası yapısına rağmen koloni imparatorluğu deyimi 1768 yılı itibarıyla kullanılmaya başlanmıştır. 19. yüzyılda ise devlet yapısı tamamen kolonisel bir yapıya dönüşmüştür. Tarihçiler arasında İspanya’nın topraklarının belirlenmesi konusunda bir anlaşmazlık bulunmaktadır çünkü farklı tarihsel dönemlerde kralın, hanedanın veya İspanya’nın toprakları farklılık göstermekte, miras yoluyla alınan veya kralın oturduğu bölgenin yapısı değişik olmaktaydı. Örneğin Hollanda’nın durumu ele alınırsa bu topraklar İspanya’nın sayılmakla beraber, bu toprakları İspanyol İmparatorluğunun parçası olarak değil, Asturias Hanedanı' nın parçası sayan tarihçiler de bulunmaktadır. İspanyol İmparatorluğu dünya çapında ilk imparatorluktur çünkü ilk kez bir imparatorluğun her kıtada arazileri bulunmaktaydı. Bu yüzden Roma veya Karolenj imparatorlukları bu kapsamda dünyanın diğer bölgeleriyle kopuk durumda değerlendirilmektedir.
- 西班牙帝國（西班牙语：Imperio Español）或西班牙殖民帝国（西班牙语：Imperio colonial español）是世界上第一批真正意义上的全球帝国和殖民帝国之一，也是世界歷史上最大的帝国之一，被认为是第一个日不落帝国。 16世纪中，西班牙和葡萄牙是歐洲環球探險和殖民擴張的先驅，並在各大海洋開拓貿易路線，使得貿易繁榮，路線從西班牙橫跨大西洋到美洲，從墨西哥橫跨太平洋，經菲律宾到东亚。西班牙征服者摧毀了阿茲特克、印加帝國和瑪雅文明，並對南北美洲大片領土擁有宣稱。一時之間，憑著其經驗充足的海軍，西班牙帝國稱霸海洋；憑著其可怕、訓練有素的步兵方陣（Tercio），她主宰欧洲戰場。著名法國歷史學家皮埃爾·維拉爾稱之為「演繹出人類歷史最非凡的史詩」。西班牙在16至17世紀間經歷其文化黃金年代。 16世紀中期開始，西班牙哈布斯堡王朝利用美洲採礦所得的金銀取得更多軍費，以應付在歐洲和北非的長期戰爭。西班牙從1580年兼併葡萄牙帝国（於1640年失去）開始，一直維持著世上最大的帝國，直到19世紀喪失美洲殖民地，縱使她從1640年代開始在軍事及經濟連番遇到波折。正當西班牙因建立帝國而面對新沖擊、困境和痛苦，其思想家在自然法、主權、国际法、战争和经济建構了一些最早的現代思想。其有關思想學派統稱為薩拉曼卡學派。他們甚至懷疑帝国主义的正統。 西班牙與敵對國家持續鬥爭，引起領土、貿易和宗教衝突，都使得西班牙國力在17世紀中葉開始下滑。在地中海，她與奥斯曼帝国戰事頻繁；在歐洲大陸，法国逐漸變得強大；在海外，西班牙首先與葡萄牙競爭，後來的對手包括英格兰和荷兰。而且，英、法、荷三國支持海上搶劫、西班牙在其領土過度動用軍力、政府貪污漸趨嚴重以及軍費導致經濟停滯，最終導致帝國的衰落。 1713年的烏得勒支和約使西班牙失去在意大利和低地國家的剩餘領土，終於結束了其歐陸帝國。西班牙以後的情況轉好，可是在歐洲政治一直只是二流國家。 然而，西班牙一直維持並擴張其殖民帝國。而到了19世紀，半島戰爭的沖擊引起委內瑞拉和巴拉圭宣佈獨立（1811年）。隨後發生的革命使西班牙喪失在加勒比海附近的殖民地。西班牙帝國在加勒比海（西屬古巴和西屬波多黎各）、亚洲（西屬菲律宾）和大洋洲（西屬关岛、西屬密克罗尼西亚、西屬帛琉及西屬北馬里亞納群島）都保留相當多領土，直到1898年的美西战争。西班牙瓜分非洲所得甚少，包括西屬摩洛哥、西屬幾內亞和西屬撒哈拉，分別直到1956、68和75年。至今，只有位於北非沿岸的加那利群岛、休达、梅利利亚和其他主權地（Plaza de soberanía）仍然屬於西班牙。
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
