| dbpprop:abstract
|
- Rasmus (Christian) Rask, Danish scholar and philologist, was born at Brændekilde on the Danish island of Funen.
- Rasmus Christian Rask war ein bedeutender dänischer Indogermanist und Polyglott. Er sprach 25 Sprachen und Dialekte, mehr als 50 hatte er studiert. Rask wandte sich frühzeitig dem Studium der nordischen und anderen, verwandten Sprachen zu. Nach einer Studienreise nach Island veröffentlichte er im Jahr 1818 die bahnbrechende Arbeit Undersögelse... Um auch die entfernteren Verwandten der – wie er sie nannte – „thrakischen“ Sprachen zu studieren, unternahm er mit finanzieller Unterstützung des Königshauses von 1816 an eine Reise nach Indien. Sie führte über Stockholm, Petersburg, Moskau, Astrachan, Tiflis und Persien nach Bombay (1820) und Ceylon. Hier konnte er wertvolle Pahlavi- und Pali-Handschriften erwerben. Nach seiner Rückkehr an die Universität Kopenhagen im Jahr 1823 wurde er zum Professor der Literaturgeschichte, später der Orientalistik ernannt. 1825 gründete er zusammen mit Carl Christian Rafn die Nordische Altschriftgesellschaft. 1823 entwarf Rask eine aposteriorische Plansprache, die allerdings erst aus dem Nachlass heraus veröffentlicht wurde und die die spätere Diskussion nicht beeinflusst hat. Die Besonderheit liegt in der modernen Argumentation von Rask für eine Plansprache sowie im frühen Zeitpunkt - erst in der 2. Hälfte des 19. Jahrhunderts kam es zu einer Welle von Plansprachenprojekten. Seine eingehenden und systematischen Untersuchungen der altnordischen Sprache nach Syntax und Lautlehre lieferten den Nachweis, dass sie eng mit den übrigen germanischen, aber auch mit den slawischen und baltischen Sprachen sowie mit dem Lateinischen und Griechischen verwandt sind. Der deutsche Sprachforscher Jacob Grimm wurde auf diese in dänischer Sprache geschriebene Arbeit aufmerksam und verfasste eine Rezension dazu, in der er aber nur zeigte, dass er Rasks Ansatz gar nicht verstanden hatte. Erst einige Jahre später benutzte Jacob Grimm Rasks Ergebnisse, ohne deutlich zu machen, woher er sie eigentlich bezog. Da Rask seine Arbeiten nur auf Dänisch publizierte, bestand auch keine Gefahr, dass dieses unehrenhafte Verhalten bemerkt würde. Rasks Verteidigung verhallte ungehört. Deshalb wird das sogenannte „Grimmsche Gesetz“ von einigen Wissenschaftlern auch „Rask's Grimm's rule“ genannt. Gleichfalls bahnbrechend war Rasks Arbeit über die Zendsprache, in der er nachwies, dass die Sprache der Parsen mit dem Sanskrit eng verwandt ist. Auch die ural-altaischen und kaukasischen Sprachfamilien konnte Rask noch vor seinem frühen Tod eingehend behandeln. Seine Arbeiten wurden wegen seines nicht dem Zeitgeist entsprechenden systematischen Paradigmas und, da er sie nicht auf Englisch, Französisch oder Deutsch abfasste, nicht rezipiert, sondern von den Vertretern der romantischen Sprachwissenschaft bei der Entwicklung der vergleichenden Sprachforschung ignoriert. Er liegt auf dem Assistens Friedhof im Kopenhagener Stadtteil Nørrebro begraben.
- Rasmus (Christian) Rask byl dánský filolog a lingvista. Věnoval se zejména germánským jazykům, jako vůbec první upozorňoval na podobnosti s litevštinou a slovanskými jazyky. První si uvědomil a popsal rozdíly hláskových responsí mezi germánskými jazyky a ostatními ide. větvemi, později známé jako Grimmův zákon. Byl také jedním z prvních evropských znalců avesty. Jeho Gramatika staré angličtiny, v níž poukazuje na rozličné hláskové změny, byla pro J. Grimma zásadním podnětem pro přepracování jeho Deutsche Grammatik.
- Rasmus Christian Rask fut un philologue danois. Il visita l'Islande (1813-15), la Russie (1819), la Perse (1819) et l'Inde (1820-23) afin d'étudier les langues de ces pays. Il rapporta un grand nombre de manuscrits précieux et fut à son retour nommé bibliothécaire de l'Université de Copenhague, puis professeur d'histoire littéraire et enfin de langues orientales. Il fut le premier à mettre en évidence la parenté entre le vieux norrois et le gotique d'une part, et le lithuanien, le vieux slave, le grec ancien et le latin d'autre part. On lui doit également la formulation originale de la loi de Grimm sur la mutation consonantique entre les parlers indo-européens et les langues germaniques, bien qu'en cette matière il se soit borné à comparer le vieux norrois au grec ancien, puisqu'à cette époque il ignorait le sanskrit. On lui doit, entre autres travaux : la 1 édition complète et critique des deux Eddas (1818-1819); la rédaction de grammaires islandaise, laponne, anglo-saxonne, frisonne, italienne et espagnole; des recherches sur l'origine de la langue islandaise.
- ラスムス・クリスチャン・ラスク（Rasmus Christian Rask、1787年11月22日 - 1832年11月14日）はデンマークの言語学者・文献学者。 インド・ヨーロッパ語族の源流を科学的に研究する比較言語学は、フランツ・ボップ、ラスムス・ラスク、そしてグリム兄弟として有名なヤーコプ・グリムの3人から始まった。この3人はウィリアム・ジョーンズがヨーロッパ諸語とサンスクリットの共通点を指摘した後に出生、研究の初出年も生没年も近似している。 早くから語学に才能を示し、北ゲルマン語派で唯一古風な形を保つアイスランド語に興味を持ったことで、ゲルマン語派・ギリシャ語・ラテン語の子音に法則がある事を見ぬき、それを1818年「古代ノルド語すなわちアイスランド語の起原に関する研究」と言う書籍で解説した。だが執筆に使われた母国語のデンマーク語は、学会では主流でなかった為、この法則の発表の栄冠は翌年、グリムによる「グリムの法則」として名を残す事になった。 その後はイラン語派のアヴェスタ語と、インド・アーリヤ語派のヴェーダ語が同根である事を指摘したりしたが、サンスクリット語の学習の為インドに渡った後、何故か比較言語学から身を引き、スペイン語の研究書等を執筆した後、比較的早く没した。
- Rasmus Christian Rask var en dansk språkviter. Han skrev flere grammatikker og forsket på komparativ fonologi og morfologi. Rask arbeidet for en uttalenær (ortofon) rettskriving. Rask ble født i Brandekilde på Fyn. Han ble student ved universitetet i København, og viste seg da å ha en god evne til å lære seg språk. Rask fikk først en stilling som assisterande bibliotekar ved universitetet og ble senere professor i asiatiske språk der. Han ga ut en grammatisk oversikt over islandsk og andre gamle nordiske språk, sammenfattet fra arbeidet til flere tidligere forskere, i 1811. Mellom 1813 og 1815 bodde han på Island der han lærte seg språket og kulturen og studerte den islandske litteraturen. Da han kom tilbake til København startet han det Islandske Litterære Selskab. Videre ga Rask ut en angelsaksisk grammatikk, et verk som så på røttene til de nordiske språkene og sammenlignet dem med andre, særlig gresk og latin, og en tysk artikkel om språkene og litteraturen i Norge, Island, Sverige og Finland. Rask oversatte også begge eddaene til svensk. I 1822 skal han ha kunnet minst tjuefem språk og dialekter, og ha studert mer enn det dobbelte. Rask utførte et imponerende forskningsarbeid for sin tid ved å reise gjennom Russland og Persia for å studere og sammenligne språkene der. Han skal ha lært seg persisk nok til å kunne føre samtaler på seks uker. Han dro deretter videre til Bombay, der han skrev en artikkel om avestisk, parsarenes hellige språk, og fortsatte så til Ceylon der han skrev en skildring av de indiske språkene. I 1832 kom Rask tilbake til Danmark med flere verdifulle dokumenter på blant annet pali, avestisk og singalesisk Senere ga Rask ut grammatikker om spansk, italiensk og frisisk, og en dansk grammatikk for engelsktalende. I 1826 ga han ut et essay om dansk rettskriving. I 1832 kom grammatikken hans over nordsamisk ut, Ræsonneret lappisk sproglære efter den sprogart, som bruges af fjældlapperne i Porsangerfjorden i Finmarken. En omarbejdelse af Prof. Knud Leems Lappiske grammatica. Grunnlaget for de nordsamiske ortografiske grunnprinsippene bygger fremdeles i dag på arbeidet lagt ned av Rask i denne grammatikken. På sin seks et halvt år lange reise i det fjerne Østen pådro han seg trolig den sykdommen han slet med resten av livet. I perioder følte han seg også forfulgt - han vurderte å forlove seg, men ombestemte seg fordi han var redd for at piken ville forgifte ham. Han ble først utnevnt til professor i orientalske språk i 1831, og sa da selv at det var «for sent». Men nå kunne han flytte inn i en god leilighet i Badstuestræde 17; det står en minneplakett om ham over porten. Han døde i København den 14. november 1832. Rask var den første som pekte på likheter mellom nordiske og gotiske språk på den ene siden og litauisk, slavonsk, gresk og latin på den andre. Det var også han som fant opp den såkalte Grimms lov om hvordan konsonanter endret seg fra gamle indoeuropeiske språk til nyere germanske, selv om han bare sammenlignet dem med gresk, siden han ikke kjente til sanskrit.
- Rasmus Christian Rask - duński językoznawca, nordysta, autor gramatyki staroislandzkiej, jeden z prekursorów językoznawstwa historyczno-porównawczego. Autor pracy "Badanie nad powstaniem języka staronordyckiego, czyli islandzkiego" opublikowanej w 1818 r. po duńsku. W naukowy sposób wykazał podobieństwo staronordyckiego z językami skandynawskimi, germańskimi, a także łaciną, greką, językami słowiańskimi, litewskim i ormiańskim.
- Расмус Кристиан Раск (Расмус Христиан Раск, датск. Rasmus Christian Rask; 1787—1832) — датский языковед и ориенталист, один из основоположников индоевропеистики, сравнительно-исторического языкознания. Труды в области германистики, балтистики, иранистики, африканистики, ассириологии. Открыл регулярные соответствия между индоевропейскими и германскими шумными согласными (передвижение согласных). Доказал (1826) древность языка Авесты и его близкое родство с санскритом. Дешифровал ряд клинописных текстов.
- Rasmus Christian Rask var en dansk språkvetare. Han skrev åtskilliga grammatikor och arbetade med jämförande fonologi och morfologi. Rask gav ut den första isländska grammatiken i samband med en forskningsresa till Island. Han reste även genom Ryssland till Indien för att studera och jämföra språk. Strax före sin död anställdes han vid Köpenhamns universitet som professor i asiatiska språk. Han är en av grundarne till Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. Rasmus Rask anses som den moderna historiska språkvetenskapens fader och är särskilt känd för att tidigt ha formulerat vad som senare kom att kallas Grimms lag. Hans huvudverk är Undersøgelse over det gamle nordiske eller islandske Sprogs Oprindelse. verk av Rasmus Rask, digitaliserade av Université de Strasbourg
- Rasmus (Christian) Rask, Danimarka'nın Fyn adasında, Brændekilde'de doğan Danimarkalı bilgin ve filologdur.
|
| rdfs:comment
|
- Rasmus (Christian) Rask, Danish scholar and philologist, was born at Brændekilde on the Danish island of Funen.
- Rasmus Christian Rask war ein bedeutender dänischer Indogermanist und Polyglott. Er sprach 25 Sprachen und Dialekte, mehr als 50 hatte er studiert. Rask wandte sich frühzeitig dem Studium der nordischen und anderen, verwandten Sprachen zu. Nach einer Studienreise nach Island veröffentlichte er im Jahr 1818 die bahnbrechende Arbeit Undersögelse...
- Rasmus (Christian) Rask byl dánský filolog a lingvista. Věnoval se zejména germánským jazykům, jako vůbec první upozorňoval na podobnosti s litevštinou a slovanskými jazyky. První si uvědomil a popsal rozdíly hláskových responsí mezi germánskými jazyky a ostatními ide. větvemi, později známé jako Grimmův zákon. Byl také jedním z prvních evropských znalců avesty. Jeho Gramatika staré angličtiny, v níž poukazuje na rozličné hláskové změny, byla pro J.
- Rasmus Christian Rask fut un philologue danois. Il visita l'Islande (1813-15), la Russie (1819), la Perse (1819) et l'Inde (1820-23) afin d'étudier les langues de ces pays. Il rapporta un grand nombre de manuscrits précieux et fut à son retour nommé bibliothécaire de l'Université de Copenhague, puis professeur d'histoire littéraire et enfin de langues orientales.
- Rasmus Christian Rask var en dansk språkviter. Han skrev flere grammatikker og forsket på komparativ fonologi og morfologi. Rask arbeidet for en uttalenær (ortofon) rettskriving. Rask ble født i Brandekilde på Fyn. Han ble student ved universitetet i København, og viste seg da å ha en god evne til å lære seg språk. Rask fikk først en stilling som assisterande bibliotekar ved universitetet og ble senere professor i asiatiske språk der.
- Rasmus Christian Rask - duński językoznawca, nordysta, autor gramatyki staroislandzkiej, jeden z prekursorów językoznawstwa historyczno-porównawczego. Autor pracy "Badanie nad powstaniem języka staronordyckiego, czyli islandzkiego" opublikowanej w 1818 r. po duńsku. W naukowy sposób wykazał podobieństwo staronordyckiego z językami skandynawskimi, germańskimi, a także łaciną, greką, językami słowiańskimi, litewskim i ormiańskim.
- Расмус Кристиан Раск (Расмус Христиан Раск, датск. Rasmus Christian Rask; 1787—1832) — датский языковед и ориенталист, один из основоположников индоевропеистики, сравнительно-исторического языкознания.
- Rasmus Christian Rask var en dansk språkvetare. Han skrev åtskilliga grammatikor och arbetade med jämförande fonologi och morfologi. Rask gav ut den första isländska grammatiken i samband med en forskningsresa till Island. Han reste även genom Ryssland till Indien för att studera och jämföra språk. Strax före sin död anställdes han vid Köpenhamns universitet som professor i asiatiska språk. Han är en av grundarne till Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab.
- Rasmus (Christian) Rask, Danimarka'nın Fyn adasında, Brændekilde'de doğan Danimarkalı bilgin ve filologdur.
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
