| dbpprop:abstract
|
- Polaris (α UMi / α Ursae Minoris / Alpha Ursae Minoris, commonly North Star or Pole Star, or Dhruva Tara and sometimes Lodestar) is the brightest star in the constellation Ursa Minor. It is very close to the north celestial pole, making it the current northern pole star. Polaris is about 430 light-years from Earth. It is a multiple star. α UMi A is a six solar mass F7 bright giant (II) or supergiant (Ib). The two smaller companions are: α UMi B, a 1.5 solar mass F3V main sequence star orbiting at a distance of 2400 AU, and α UMi Ab, a very close dwarf with an 18.5 AU radius orbit. There are also two distant components UMi C and UMi D. Recent observations show that Polaris may be part of a loose open cluster of type A and F stars. Polaris B can be seen even with a modest telescope and was first noticed by William Herschel in 1780. In 1929, it was discovered by examining the spectrum of Polaris A that it had another very close dwarf companion (variously α UMi P, α UMi a or α UMi Ab), which had been theorized in earlier observations (Moore, J. H and Kholodovsky, E. A.). In January 2006, NASA released images from the Hubble telescope, directly showing all three members of the Polaris ternary system. The nearer dwarf star is in an orbit of only 18.5 AU (2.8 billion km; about the distance from our Sun to Uranus) from Polaris A, explaining why its light is swamped by its close and much brighter companion. Polaris is a classic Population I Cepheid variable (although it was once thought to be Population II due to its high galactic latitude). Since Cepheids are an important standard candle for determining distance, Polaris (as the closest such star) is heavily studied. Around 1900, the star luminosity varied ±8% from its average (0.15 magnitudes in total) with a 3.97 day period; however, the amplitude of its variation has been quickly declining since the middle of the 20th century. The variation reached a minimum of 1% in the mid 1990s and has remained at a low level. Over the same period, the star has brightened by 15% (on average), and the period has lengthened by about 8 seconds each year. Recent research reported in Science suggests that Polaris is 2.5 times brighter today than when Ptolemy observed it (now 2mag, antiquity 3mag). Astronomer Edward Guinan considers this to be a remarkable rate of change and is on record as saying that "If they are real, these changes are 100 times larger than [those] predicted by current theories of stellar evolution."
- Der Polarstern ist der hellste Stern (α) im Sternbild Kleiner Bär (volkstümlich im deutschsprachigen Raum auch Kleiner Wagen genannt). Er befindet sich nahe dem Nordpol des Himmels und ist deshalb ein wichtiges Mittel zur Feststellung der geografischen Nordrichtung. Für diesen Stern ist eine Vielzahl von Namen überliefert, was seine große Bedeutung in den verschiedensten Kulturkreisen widerspiegelt: Stella Polaris oder nur Polaris sowie Nordstern; bei den Griechen der Antike hieß er Phoenice („der Phönizische“), andere Namen sind Alruccabah (arabisch al-Rukkabah „der Reiter“), Angelstern, Cynosaura, Cynosura (griechisch Κυνόσουρα „Schwanz des Hundes“), Lodestar, Mismar, Navigatoria, Tramontana, Yilduz und Poljarnaja. Die systematische Bezeichnung in der Astronomie ist α Ursae Minoris oder kurz α UMi (bzw. Alpha UMi). Der Polarstern ist ein spektroskopischer Doppelstern mit einem 18" entfernten Begleiter, insgesamt handelt es sich also um ein Dreifachsternsystem. Die Komponenten des spektroskopischen Doppelsterns werden systematisch als Polaris Aa und Polaris Ab bezeichnet, der Begleiter als Polaris B. Der Hauptstern des Systems, Polaris Aa, ist ein Überriese und etwa 2000 mal so hell wie die Sonne. Er gehört zu den Cepheiden und ist gleichzeitig das nächste Exemplar dieser Sternklasse. Polaris Ab ist ein Zwergstern, der Polaris Aa in einem Abstand von ca. 20 AE (3 Milliarden Kilometer) in etwa 30 Jahren in einem retrograden Orbit umkreist. Die beiden Komponenten konnten mittlerweile mit Hilfe des Hubble-Weltraumteleskops optisch aufgelöst werden und weisen einen Winkelabstand von 0,17 Bogensekunden auf. Zwei weitere potentielle Begleiter in 43" (C) und 83" (D) Abstand gehören sehr wahrscheinlich nicht zum Sternsystem.
- Polaris, l'Alfa de l'Óssa Menor, és l'estel més brillant proper al Pol nord celeste. També es coneix com l'estel del Nord o l'estel Polar. Pel fet que està a la prolongació de l'eix de rotació de la terra, "sobre" el Pol Nord terrestre, polaris sembla quieta des de la terra, i tots els estels del cel septeptrional semblen girar al seu voltant. Així, és un punt fix ideal per a la orientació (visual, marítima). L'antiguitat de l'ús d'aquest estel queda demostrat pel fet que es troba representat a les taules assíries més antigues. Actualment, Polaris està a una distància aproximada de 1 grau del pol de rotació terrestre i per tant gira en un petit cercle d'aproximadament 2° de diàmetre. Només dues vegades cada 24 hores, Polaris defineix exactament el Nord,azimut; la resta del temps, senyala només aproximadament el nord, i cal corregir la variació amb taules de correcció. Encara que Shakespeare va escriure "Sóc constant com l'estel del Nord", degut a la precessió dels equinoccis, altres estels de l'hemisferi nord han estat i probablement seran l'estel del Nord; Thuban ho va ser en el passat i Vega ho serà en el futur. És senzill trobar Polaris seguint la traça de Merak a Dubhe (β i α de l'Ossa Major, els dos estels que formen el final de la "cassola", en direcció cap a dalt i a fora. També es pot trobar a partir del punt central de la W de Cassiopea. Polaris està a 431 anys llum de la Terra, segons les mesures fetes pel satèl·lit Hiparc. És un sistema estel·lar triple: la component A és una supergiant F7 2.000 vegades més lluminosa que el Sol; B és un estel de la seqüencia principal de tipus espectral F3 V, una mica més lluminós que el Sol, a una distància aproximada de 2.400 UA; i Ab és un tercer estel que volta a l'estrella principal a una distància de 18,5 UA. Polaris Al és una variable cefeida, precisament la més propera a nosaltres, amb pulsacions que el fan que la seva lluminositat varii un 8% respecte la mitjana amb un període de 3,97 dies. No hi ha un "estel del sud". L'estel, visible a ull nu, més proper al Pol sud celeste és la tenue Sigma Octantis. De tota manera, la brillant Creu del Sud apunta al Pol sud celeste.
- Polárka je nejjasnější hvězda v souhvězdí Malého medvěda. Taktéž je velmi blízko k severnímu nebeskému pólu, což z ní dělá severní polární hvězdu.
- Polaris es el nombre de la estrella α Ursae Minoris (α UMi, 1 UMi), la más brillante de la constelación de la Osa Menor con magnitud aparente +1,97. También recibe el nombre de Estrella Polar o Estrella del Norte por su cercanía al polo norte celeste.
- Pohjantähti eli Polaris, α UMi, on Pienen karhun kirkkain tähti. Pohjantähti on nykyään napatähtenä eli se on hyvin lähellä taivaannapaa, jota tähtien sanotaan kiertävän. Tosiasiassa oikea taivaannapa on vajaan asteen sivussa Pohjantähdestä, mutta prekession vuoksi se vähitellen siirtyy, ja vuonna 2102 Pohjantähti on kaikkein lähimpänä taivaannapaa. Perinteisesti Pohjantähteä on kutsuttu myös pohjannaulaksi, sillä se näyttää kiinnittyneen taivaankanteen ja jopa toimivan taivaankannen kiinnikkeenä. Pohjantähti on itse asiassa kolmen tähden järjestelmä. Näistä kirkkain, jonka kirkkaus on +2.02 m, on keltainen superjättiläinen ja mielenkiintoinen tähti. Se on myös kefeidi, muuttuva tähti, jonka värähtely on lähes päättymässä, koska tähden evoluutiossa se on siirtymässä niin sanotusta epävakausvyöhykkeeltä vakaampaan tilaan. Aiemmin sen kirkkaus vaihteli magnitudin kymmenyksiä, viime aikoina tuskin korkeintaan magnitudin tuhannesosia. Aikoinaan se oli kirkkauden perusstandardina, mutta kun värähtely huomattiin, perustaksi vaihdettiin Vega. Pohjantähteä kiertää renkaan muotoinen asterismi, jota kutsutaan timanttikaulakoruksi, kirkkaimpana timanttina Pohjantähti itse. Se näkyy kaukoputkella ja valovoimaisella kiikarilla.
- Alpha Ursae Minoris (α Ursae Minoris / α UMi) est l'étoile la plus brillante de la constellation de la Petite Ourse. Elle est connue pour correspondre avec une bonne précision à la direction du pôle nord céleste, ce qui lui vaut l'appellation commune d'étoile polaire ou plus simplement Polaire. Sa distance angulaire au pôle céleste est aujourd'hui d'environ 0°45'. Du fait de cette propriété cruciale pour le repérage, en particulier dans le contexte de la navigation, toutes les civilisations ou presque lui ont donné un nom traditionnel. On trouve ainsi le nom traditionnel d'origine latine Polaris, mais également bien d'autres. Du fait de sa position quasiment confondue avec la direction de l'axe de rotation terrestre, toutes les autres étoiles du ciel paraissent tourner autour d'elle, et elle ne se couche jamais dans l'hémisphère nord, tandis qu'elle n'est jamais visible dans l'hémisphère sud. Bien que Shakespeare ait écrit « Je suis aussi constant que l'étoile polaire », le pôle nord céleste change en fait de position au fil des siècles du fait de la précession des équinoxes, c'est-à-dire un lent changement de la direction de l'axe des pôles terrestres. L'axe des pôles terrestres évoluera jusqu'à atteindre une direction plus proche de celle de Polaris le 24 mars 2100, après quoi il s'en éloignera pendant plusieurs millénaires, jusqu'à en devenir distant d'environ 45 degrés. Il y a 4000 ans, l'étoile polaire était Thuban; dans un futur lointain, l'honneur passera à Véga. L'utilité de Polaris comme aide à la navigation (elle s'appelle aussi Stella Maris, étoile de la mer) est attestée depuis les plus anciennes écritures assyriennes. Il est facile de trouver Polaris en suivant la ligne tracée à partir de β Ursae Majoris (Merak) à travers α Ursae Majoris (Dubhe), les deux étoiles au bord droit de la « casserole » caractéristique de la Grande Ourse. On peut aussi, à l'opposé suivre la portion droite de la pointe centrale du « W » de Cassiopée. Polaris se trouve à environ 430 années-lumière de la Terre; c'est une supergéante et une variable céphéide avec deux compagnons plus petits. Polaris n'a pas d'équivalent au voisinage du pôle sud céleste; l'étoile la plus proche du pôle sud céleste, σ Octantis, est très peu lumineuse. Cependant la Croix du Sud pointe vers le pôle et est utilisée pour le repérer (quoiqu'avec moins de précision qu'avec Polaris).
- A Sarkcsillag (α Ursae Minoris, Polaris) a Kis Medve csillagkép legfényesebb csillaga. Azért Sarkcsillag, mert közelítőleg az északi égi pólusban helyezkedik el. A Sarkcsillag Magyarországról nézve cirkumpoláris, azaz sosem nyugszik le. Sárgásfehér színű óriás, mintegy 431 fényév távolságra van a Földtől. A tömege a Napénak a hatszorosa. δ Cephei típusú változócsillag, a fényessége négynapos periódussal, szabad szemmel nem észlelhetően, 2,0-2,2 között ingadozik. A 2 magnitúdós, fényes csillag valójában hármas rendszer, amelynek felbontásához már távcsövekre van szükség. A szabad szemmel is látszó, legfényesebb komponens cefeida típusú pulzáló változócsillag. Két kisebb társa van: a másfél naptömegnyi α UMi B és az α UMi Ab. A Sarkcsillag két kísérője közül a fényesebb, a Polaris B már évszázadok óta ismert. Elsőként William Herschel észlelte 1780-ban, és 18 ívmásodperces távolságával kisebb amatőr műszerekkel is elérhető. Sokkal közelebb kering a harmadik komponens, a Polaris Ab, amely bizonytalanul ismert, ám valószínűleg Nap típusú csillag. Mindeddig csak spektroszkópiai úton tudták kimutatni, közvetlen kép még soha nem készült róla.
- Polaris è un sistema stellare triplo situato nella costellazione dell'Orsa Minore; è la stella più luminosa della costellazione, nonché la brillante stella vicina al polo nord celeste, motivo per cui è anche conosciuta come stella polare o stella del nord.
- ポラリス（Polaris ）は現在の北極星で、こぐま座で最も明るい恒星である。バイエル名こぐま座α星、フラムスティード名こぐま座1番星。「プトレマイオスの星表」でも「ティコの星表」でも、それぞれこぐま座の最初に掲げられていた。 ポラリスは、北極距離が2000年分点で約44分と天の北極に非常に近い位置にあり、最も天の北極に近付く2100年の前後数世紀間は北極星となっている。
- Polaris of de Poolster (alpha Ursae Minoris) is de helderste ster in het sterrenbeeld Kleine Beer (Ursa Minor). De ster staat ook bekend als Alruccabah, Cynosura, Phoenice, Loodsster, Tramontana, Navigatoria, Ster van Arcady, Yilduz en Mismar. De ster maakt deel uit van de Pleiadengroep. De naam Polaris en Poolster dankt de ster aan het feit dat hij tegenwoordig ongeveer op de plaats van de noordelijke hemelpool staat: minder dan 1 graad of anderhalf keer de schijnbare diameter van de maan. De kortste afstand van de Poolster tot de noordelijke hemelpool zal worden bereikt in 2102 (0° 27' 31,5" ofwel minder dan de diameter van de maan). Door de precessie beschrijft de poolas in ongeveer 25 770 jaar een grote cirkel, Polaris zal dus niet altijd poolster blijven. Voor andere sterren die in het verleden of in de toekomst de functie van poolster vervullen zie het artikel Poolster. Hoe alpha Ursae Minoris genoemd gaat worden als hij niet meer aan de hemelpool staat is niet bekend, het duurt echter nog wel een paar duizend jaar voordat een andere heldere ster meer aanspraak op de naam Poolster kan maken.
- Annen betydning: «Nordstjernen» er også brukt som navn på flere skip. Nordstjernen, også kalt Polarstjernen, Stella Polaris eller bare Polaris, er den synlige stjernen som står nærmest himmelens nordpol, i dag mindre enn 1°. Fordi den viser hvor nord er, har den blitt en av himmelens mest kjente stjerner, selv om den sett fra jorden ikke er av de mest lyssterke. På grunn av jordaksens presesjon flytter det punktet som jordaksen peker mot på himmelen, det vil si den nordlige himmelpol, seg langsomt og beskriver en sirkel med radius på 23 1/2 grad. Det tar ca. 26 000 år for himmelpolen å fullføre sirkelen. Det betyr at den nordlige himmelpol ikke alltid vil stå så nær Polarstjernen, som den gjør nå. Frem til år 2100 vil den nærme seg til 28', da den vil begynne å fjerne seg igjen. Om 13 000 år vil himmelpolen befinne seg hele 67 grader fra Polarstjernen. Først etter 26 000 år vil jordaksen igjen peke mot Polarstjernen, som da på nytt vil fortjene sitt navn. Polarstjernen er den klareste stjernen i stjernebilledet Lille bjørn, og betegnes derfor som <math>\ \alpha</math>Ursa Minori. Dens avstand fra Solen er 460 lysår og den har en tilsynelatende lysstyrke på 2,12. Dens absolutte lysstyrke er -8,6, som betyr at den er omtrent 2500 ganger så lyssterk som Solen, men når dens lys ankommer til vårt solsystem, har det en intensitet som kun er ca. 4x10 Watt/m. Polarstjernen er egentlig et system bestående av tre stjerner. Mens den ene følgesvennen kan sees tydelig gjennom små teleskoper, er den siste så nær selve Polarstjernen at den aldri har vært observert før Hubble-teleskopet tok disse bildene. I middelalderen het den også «Stella Nautica» og «Stella Maris» Engelskmennene kalte den for «Lodestar» akkurat som de kalte magneten for «lodestone». Den samme idéen lå også bak vikingenes navn «Leiðarstjarna», nemlig stjernen som leder sjømennene i havn. Da kompasset kom i bruk fikk magneten det liktklingende norrøne navnet «leiðarsteinn».
- Alfa Ursae Minoris – najjaśniejsza gwiazda w gwiazdozbiorze Małej Niedźwiedzicy. Obecnie jest Gwiazdą Polarną.
- Polaris, popularmente conhecida como Estrela Polar, é a estrela mais brilhante da constelação chamada Ursa Menor, e também é chamada de α Umi, α Ursa Minor, ou Alfa Ursa Minor. A estrela polaris é uma das estrelas pertencentes a constelação da ursa menor que no correr dos séculos vem sendo usada para nortear os navegantes.
- Steaua polară (Polaris)este o stea din constelaţia Ursa Mică, situată foarte aproape de polul nord ceresc (declinaţie +89° 15′ 51″). Din această cauză, şi fiind uşor vizibilă cu ochiul liber, este utilizată pentru orientare, ea indicând cu precizie destul de bună (sub 1°) direcţia spre nord. Deoarece steaua polară nu coboară sub orizont a devenit simbol al casei regale suedeze în perioada de maximă expansiune a regatului, în secolele 17 şi 18. Steaua polară a intrat ca simbol şi în ordinul casei regale sudeze Steaua Nordului împreună cu expresia latină „nescit occasum”. Steua polară este redată în relief cu cinci colţuri.
- Поля́рная звезда́ (α Малой Медведицы, также Киносура) — звезда +2,0 звёздной величины, расположенная вблизи Северного полюса мира. Это сверхгигант спектрального класса F7Ib. Расстояние до Земли — 431 световой год. В настоящую эпоху Полярная находится менее, чем в 1° от Северного полюса мира, и поэтому почти неподвижна при суточном вращении звёздного неба. Она очень удобна для ориентирования — направление на неё практически совпадает с направлением на север, а высота над горизонтом равна географической широте места наблюдения. Из-за прецессии земной оси положение Северного полюса мира меняется, ближе всего Полярная звезда подойдёт к нему около 2100 — на расстояние приблизительно 30'. В южном полушарии нет яркой полярной звезды. Полярная является ближайшей к Земле пульсирующей переменной звездой типа дельта Цефея с периодом 3,97 дней. Но Полярная — очень нестандартная цефеида: её пульсации затухают за время порядка десятков лет: в 1900 изменение яркости составляло ±8 %, а в 2005 — приблизительно 2 %. Кроме того, за это время звезда стала в среднем на 15 % ярче. Полярная звезда, на самом деле, представляет собой тройную звёздную систему. В центре системы располагается сверхгигант (Полярная А), в 2000 раз превосходящий по яркости наше Солнце. Полярная B расположена на приличном удалении от Полярной А, поэтому разглядеть её в телескопы нетрудно даже с поверхности Земли. Однако карликовый компаньон центральной звезды — Полярная Ab — располагается к гиганту настолько близко, что сфотографировать его удалось лишь «Хабблу», и то, только после перенастройки оборудования. Приблизительный период обращения Полярной Ab составляет около 30 лет.
- Polstjärnan, (α Ursae Minoris / α UMi) är en stjärna som ingår i stjärnbilden Lilla björnen och som är den nuvarande norra polstjärnan. Ett äldre namn, som numera enbart används i symboliska och överförda bemärkelser är Nordstjärnan. Polstjärnan är den fixstjärna som står i zenit ovanför nordpolen och som på norra halvklotet alltid syns norrut. Eftersom den alltid står stadig och aldrig vandrar under horisonten har den fått stå som symbol för den kungliga svenska Nordstjärneorden tillsammans med latinska ordspråket nescit occasum, "den vet ej av nedgång". Nordstjärnan avbildas med fem uddar höjda i relief. Polstjärnan är en trippelstjärna. Polstjärnan och dess system har fotograferats av Hubbleteleskopet då man för första gången såg Polaris b och Polaris Ab.
- Kutup Yıldızı (α UMi / α Ursae Minoris / Alpha Ursae Minoris; Demirkazık, Çulpan, Kutupyıldızı, Şimal Yıldızı ya da Kuzey Yıldızı olarak da bilinir), Küçükayı takımyıldızının en parlak yıldızı. Kutup Yıldızı, dünyanın ekseni ile hemen hemen aynı doğrultuda olduğundan, diğer gökcisimlerinin aksine gün boyunca yer değiştirmez ve hep kuzeyi gösterir. Bu özelliği nedeniyle tarih boyunca yön bulma ve seyir amacıyla kullanılmıştır. Aynı nedenle, Demirkazık, Kuzey Yıldızı gibi isimler alır. Kutup Yıldızı tam olarak dünyanın ekseni ile aynı doğrultuda olmamakla birlikte, aradaki fark sadece bir derecenin dörtte üçü yani 44 dakika kadardır. Dünyanın ekseni zamanla doğrultu değiştirdiğinden bu fark önümüzdeki iki yüzyıl boyunca daha da azalacak ve 25 dakikaya kadar düşecektir. Daha sonra Kutup Yıldızı dünyanın ekseninden giderek uzaklaşacak ve ancak 25.000 yıl sonra aynı yere dönecektir. Kutup Yıldızı, aslında üç yıldızdan oluşan bir sistemdir. Sistemin en parlak yıldızı olan A; büyük sarı, parlaklığı değişken bir sefeit türevidir. Bunun çevresinde dönen ve bir sarı cüce olan B yıldızı, 1780'de William Herschel tarafından keşfedilmiştir. Üçüncü cüce yıldızın varlığı 1929'da saptanmıştır. Kutup Yıldızı'nı gökyüzünde bulmak oldukça kolaydır, daima pusula'nın kuzey ibresi doğrultusunda bulunur. Büyükayı takımyıldızının oluşturduğu "tava"nın gövdesinin sonundaki iki parlak yıldızı (Dabne ve Merak) birleştiren hayalî doğruyu takip ederek, bu iki yıldız arasındaki mesafenin yaklaşık 5 katı kadar ileride Kutup Yıldızı bulunur. Gökyüzünün bu bölgesindeki en parlak yıldız olduğundan, başka bir yıldızla karıştırılma ihtimali düşüktür. Kutup Yıldızı'nın ufuktan yüksekliği, bulunduğunuz enlemi yansıtacaktır. Örneğin, İstanbul'da Kutup Yıldızı ufuktan 41° yükseklikte görünür. Kutup Yıldızı sadece kuzey yarıküreden görünür, güney yarıküreden görünmez, güneyi gösteren parlak bir güney Kutup Yıldızı bulunmamaktadır. Ancak Güneyhaçı takımyıldızı, güney yarıkürede bulunanlara kabaca güney yönünü gösterir.
- Поля́рна зірка — досить яскрава зірка, розташована поблизу Північного полюса світу. Надгігант спектрального класу F7Ib, видима зоряна величина +2,0, відстань від Сонця — 431 світловий рік. У нашу епоху Полярна перебуває менш, ніж в 1° від Північного полюса, і тому майже нерухома при добовому обертанні зоряного неба. Вона дуже зручна для орієнтування — напрямок на неї практично збігається з напрямком на північ, а висота над обрієм дорівнює географічній широті місця. Через прецесію земної вісі положення Північного полюса світу змінюється, ближче всього Полярна зірка підійде до нього біля 2100 — на відстань приблизно 30'. У південній півкулі немає яскравої полярної зірки, найближча до південого полюсу σ Октанта — дуже слабка. Полярна є найближчою до Землі пульсуючою змінною зіркою — з періодом 3,97 днів. Пульсації загасають за час порядку десятків років: в 1900 зміна яскравості становила ±8%, а в 2005 — приблизно 2%. Крім того, за цей час зірка стала в середньому на 15% яскравіше. Полярна зірка, насправді, являє собою потрійну зоряну систему. У центрі системи розташовується надгігант (Полярна А), що в 2000 разів переважає по яскравості Сонце. Полярна B розташована на значному віддаленні від Полярної А, тому розглянути її в телескопи можна навіть з поверхні Землі. Однак карликовий компаньйон центральної зірки — Полярна Ab — розташовується до гіганта настільки близько, що сфотографувати його вдалося лише орбітальному телескопу "Хаббл", і тільки після перенастроювання встаткування. Приблизний період обертання Полярної Ab становить близько 30 років. Як знайти Полярну зірку
- 勾陳一為勾陳星第一星，也是小熊座內最亮的恆星（α UMi / 小熊座α星）。它非常靠近天球北極（在2006年相距僅42′），是現在的北極星。
|
| rdfs:comment
|
- Polaris (α UMi / α Ursae Minoris / Alpha Ursae Minoris, commonly North Star or Pole Star, or Dhruva Tara and sometimes Lodestar) is the brightest star in the constellation Ursa Minor. It is very close to the north celestial pole, making it the current northern pole star. Polaris is about 430 light-years from Earth. It is a multiple star. α UMi A is a six solar mass F7 bright giant (II) or supergiant (Ib).
- Der Polarstern ist der hellste Stern (α) im Sternbild Kleiner Bär (volkstümlich im deutschsprachigen Raum auch Kleiner Wagen genannt). Er befindet sich nahe dem Nordpol des Himmels und ist deshalb ein wichtiges Mittel zur Feststellung der geografischen Nordrichtung.
- Polaris, l'Alfa de l'Óssa Menor, és l'estel més brillant proper al Pol nord celeste. També es coneix com l'estel del Nord o l'estel Polar. Pel fet que està a la prolongació de l'eix de rotació de la terra, "sobre" el Pol Nord terrestre, polaris sembla quieta des de la terra, i tots els estels del cel septeptrional semblen girar al seu voltant. Així, és un punt fix ideal per a la orientació (visual, marítima).
- Polárka je nejjasnější hvězda v souhvězdí Malého medvěda. Taktéž je velmi blízko k severnímu nebeskému pólu, což z ní dělá severní polární hvězdu.
- Polaris es el nombre de la estrella α Ursae Minoris (α UMi, 1 UMi), la más brillante de la constelación de la Osa Menor con magnitud aparente +1,97. También recibe el nombre de Estrella Polar o Estrella del Norte por su cercanía al polo norte celeste.
- Pohjantähti eli Polaris, α UMi, on Pienen karhun kirkkain tähti. Pohjantähti on nykyään napatähtenä eli se on hyvin lähellä taivaannapaa, jota tähtien sanotaan kiertävän. Tosiasiassa oikea taivaannapa on vajaan asteen sivussa Pohjantähdestä, mutta prekession vuoksi se vähitellen siirtyy, ja vuonna 2102 Pohjantähti on kaikkein lähimpänä taivaannapaa.
- Alpha Ursae Minoris (α Ursae Minoris / α UMi) est l'étoile la plus brillante de la constellation de la Petite Ourse. Elle est connue pour correspondre avec une bonne précision à la direction du pôle nord céleste, ce qui lui vaut l'appellation commune d'étoile polaire ou plus simplement Polaire. Sa distance angulaire au pôle céleste est aujourd'hui d'environ 0°45'.
- A Sarkcsillag (α Ursae Minoris, Polaris) a Kis Medve csillagkép legfényesebb csillaga. Azért Sarkcsillag, mert közelítőleg az északi égi pólusban helyezkedik el. A Sarkcsillag Magyarországról nézve cirkumpoláris, azaz sosem nyugszik le. Sárgásfehér színű óriás, mintegy 431 fényév távolságra van a Földtől. A tömege a Napénak a hatszorosa.
- Polaris è un sistema stellare triplo situato nella costellazione dell'Orsa Minore; è la stella più luminosa della costellazione, nonché la brillante stella vicina al polo nord celeste, motivo per cui è anche conosciuta come stella polare o stella del nord.
- Polaris of de Poolster (alpha Ursae Minoris) is de helderste ster in het sterrenbeeld Kleine Beer (Ursa Minor). De ster staat ook bekend als Alruccabah, Cynosura, Phoenice, Loodsster, Tramontana, Navigatoria, Ster van Arcady, Yilduz en Mismar. De ster maakt deel uit van de Pleiadengroep. De naam Polaris en Poolster dankt de ster aan het feit dat hij tegenwoordig ongeveer op de plaats van de noordelijke hemelpool staat: minder dan 1 graad of anderhalf keer de schijnbare diameter van de maan.
- Annen betydning: «Nordstjernen» er også brukt som navn på flere skip. Nordstjernen, også kalt Polarstjernen, Stella Polaris eller bare Polaris, er den synlige stjernen som står nærmest himmelens nordpol, i dag mindre enn 1°. Fordi den viser hvor nord er, har den blitt en av himmelens mest kjente stjerner, selv om den sett fra jorden ikke er av de mest lyssterke.
- Alfa Ursae Minoris – najjaśniejsza gwiazda w gwiazdozbiorze Małej Niedźwiedzicy. Obecnie jest Gwiazdą Polarną.
- Polaris, popularmente conhecida como Estrela Polar, é a estrela mais brilhante da constelação chamada Ursa Menor, e também é chamada de α Umi, α Ursa Minor, ou Alfa Ursa Minor. A estrela polaris é uma das estrelas pertencentes a constelação da ursa menor que no correr dos séculos vem sendo usada para nortear os navegantes.
- Steaua polară (Polaris)este o stea din constelaţia Ursa Mică, situată foarte aproape de polul nord ceresc (declinaţie +89° 15′ 51″). Din această cauză, şi fiind uşor vizibilă cu ochiul liber, este utilizată pentru orientare, ea indicând cu precizie destul de bună (sub 1°) direcţia spre nord. Deoarece steaua polară nu coboară sub orizont a devenit simbol al casei regale suedeze în perioada de maximă expansiune a regatului, în secolele 17 şi 18.
- Поля́рная звезда́ (α Малой Медведицы, также Киносура) — звезда +2,0 звёздной величины, расположенная вблизи Северного полюса мира. Это сверхгигант спектрального класса F7Ib. Расстояние до Земли — 431 световой год.
- Polstjärnan, (α Ursae Minoris / α UMi) är en stjärna som ingår i stjärnbilden Lilla björnen och som är den nuvarande norra polstjärnan. Ett äldre namn, som numera enbart används i symboliska och överförda bemärkelser är Nordstjärnan. Polstjärnan är den fixstjärna som står i zenit ovanför nordpolen och som på norra halvklotet alltid syns norrut.
- Kutup Yıldızı (α UMi / α Ursae Minoris / Alpha Ursae Minoris; Demirkazık, Çulpan, Kutupyıldızı, Şimal Yıldızı ya da Kuzey Yıldızı olarak da bilinir), Küçükayı takımyıldızının en parlak yıldızı. Kutup Yıldızı, dünyanın ekseni ile hemen hemen aynı doğrultuda olduğundan, diğer gökcisimlerinin aksine gün boyunca yer değiştirmez ve hep kuzeyi gösterir. Bu özelliği nedeniyle tarih boyunca yön bulma ve seyir amacıyla kullanılmıştır.
- 勾陳一為勾陳星第一星，也是小熊座內最亮的恆星（α UMi / 小熊座α星）。它非常靠近天球北極（在2006年相距僅42′），是現在的北極星。
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
