| dbpprop:abstract
|
- The velvet worms (Onychophora — literally "claw bearers") form a phylum within the Ecdysozoa and can be simply described as "worms with legs". Most common in the Southern Hemisphere, they prey on smaller animals such as insects, which they catch by squirting a sticky slime. In modern zoology they are particularly renowned for their curious mating behaviour and for bearing live young. They are becoming increasingly popular in the 'exotic pets' trade, due to their bizarre appearance and eating habits. The Lobopodia, possible ancestors of velvet worms from the Cambrian period, are of great interest in paleontology. The two extant families of velvet worms are Peripatidae and Peripatopsidae. They show a peculiar global distribution, with the peripatids being predominantly equatorial and tropical, while the peripatopsids are all found in what used to be Gondwanaland. Velvet worms are very probably close relatives of the Arthropoda and Tardigrada, with which they form the taxon Panarthropoda and since discovery they have been accepted as the group that gave rise to the arthropods. The first type was scientifically described in 1825 by Lansdown Guilding, who regarded them to be modified snails; the name Onychophora was not coined until 1853.
- Die Stummelfüßer (Onychophora - wörtlich Krallenträger) bilden einen eigenen Tierstamm aus der Gruppe der Häutungstiere (Ecdysozoa) und lassen sich vereinfacht als Würmer mit Beinen beschreiben. Hauptsächlich auf der Südhalbkugel verbreitet, leben sie räuberisch von kleineren Tieren wie zum Beispiel Insekten, die sie oft durch Verspritzen eines klebrigen Schleims erbeuten. In der modernen Zoologie sind sie nicht zuletzt durch die lebendgebärende Fortpflanzungsweise und die ausgefallenen Begattungsformen vieler Arten bekannt. Mögliche Vorfahren der Tiere, die Lobopoden aus der erdgeschichtlichen Epoche des Kambriums, sind in der Paläontologie von großem Interesse. Stummelfüßer sind sehr wahrscheinlich nahe mit Gliederfüßern (Arthropoda) und Bärtierchen (Tardigrada) verwandt und bilden mit diesen beiden das Taxon Panarthropoda. Die erste Gattung wurde 1825 von Landsdown Guilding wissenschaftlich beschrieben, der die Tiere noch als abgewandelte Schnecken (Gastropoda) ansah; der Name Onychophora wurde erst 1853 geprägt.
- Els onicòfors (Onycophora) constitueixen un fílum d'animals terrestres d'aspecte envellutat, semblants a les erugues, l'existència dels quals està registrada des del Cambrià. Estan estretament emparentats amb els artròpodes però els seus nombrosos parells d'apèndixs, els lobòpodes, no són realment articulats.
- Drápkovci (Onychophora) jsou kmen živočichů. Jedná se o velmi starobylou skupinu, která se v podstatě nezměnila ze několik milionů let. Jedinci mohou dorůstat až 15 cm délky. Jméno dostali podle dvojice drápků, které zakončují nečlánkované končetiny. Stejnoměrně článkované tělo pokrývá kutikula, kterou jednou za čas svlékají. Při každém svlékání přibývá počet článků i panožek. Na hlavě mají pár kroužkovaných tykadel a pod nimi jsou poměrně dokonalé oči s rohovkou i čočkou. První pár panožek je přeměněn v kusadla, v ústech je navíc několik masitých pedipalp, vylučujících lepivý sekret. Vylučovací soustavu tvoří metanefridie. Cévní soustava je otevřená. Dýchají vzdušnicemi. Protože nemohou vzdušnice uzavírat (jak to například dělá hmyz), hrozí jim vyschnutí a musí se stále zdržovat ve vlhku. Jsou to gonochoristé s přímým vývojem. Některé druhy kladou vajíčka, jiné rodí živá mláďata. U amerických živorodých druhů dokonce nacházíme jednoduchou placentu vyživující zárodek a vývoj embrya může trvat i 15 měsíců. V okamžiku vylíhnutí, či narození jsou mláďata podobná dospělcům. Žijí jen na jižní polokouli ve vlhkých tropech. Všichni drápkovci jsou masožraví. Z ústních žláz vystřikují lepkavou tekutinu, která na vzduchu tuhne. Užívají ji hlavně k lovu, k znehybnění kořisti, ale i pro obranu. Na jejich vlastním těle se tato vlákna rozpadají.
- Los onicóforos (Onychophora, del griego onykhos, "uña" y phorós, "llevar") constituyen un filo de animales invertebrados terrestres de aspecto aterciopelado, similares a orugas cuya existencia está registrada desde el Cámbrico. Están estrechamente emparentados con los artrópodos pero sus numerosos pares de apéndices, los lobópodos, no son realmente articulados. Se conocen unas 165 especies.
- Käsnäjalkaiset (Onychophora) on eläinkunnan pääjakso. Joskus se on luettu myös niveljalkaisten alajaksoksi. Ensimmäinen elävä käsnäjalkainen löydettiin vasta vuonna 1825. Käsnäjalkaiset ovat matomaisia, 20–150 mm pitkiä eläimiä, ja niillä on 14–43 kynnellistä käsnämäistä raajaparia. Lajeja tunnetaan yli 150, ne elävät lähinnä trooppisissa ympäristöissä ja enimmäkseen eteläisellä pallonpuoliskolla. Nykylajisto käsittää kaksi heimoa, Peripatidae ja Peripatopsidae. Vanhimmat fossiilit ovat jo kambrikaudelta. Näitä eläimiä pidetään "elävinä fossiileina", jotka ovat sukua ensimmäisille käveleville eläimille. Lajit ovat alkeellisesti jaokkeisia: vain pää on jaokkeinen. Pään ensimmäisessä jaokkeessa on kaksi tuntosarvea ja yleensä silmäpari, toisessa jaokkeessa suu. Ihossa on hieno karvoitus. Ruumiinontelo ja muut sisäelimet kuten verta pumppaava sydän ovat kuin niveljalkaisilla. Erityselimet ovat samanlaiset kuin nivelmadoilla. Jaloissa on kitiinikynnet ("kaviot"). Aivot muistuttavat hämähäkkien aivoja, mutta molekyylisystematiikka ei tue sukulaisuutta näihin. Käsnäjalkaiset hengittävät ihon kautta ja tarvitsevat kostean ympäristön, jotteivät kuivuisi. Käsnäjalkaiset ovat petoja, jotka voivat käydä jopa useita kertoja itseään suuremman saaliin kimppuun. Jotkin lajit tekevät uhrinsa puolustuskyvyttömiksi ruiskuttamalla näiden päälle tahmeaa limaa. Eläimet lisääntyvät niin, että uros sijoittaa tuntosarvillaan ja eturaajoillaan spermapaketin naaraan peräpäähän. Käsnäjalkaisia muistuttavia fossiililajeja ovat ehkä myöhäisprekambrinen Xenusion sekä kambrikautiset Aysheaia ja Hallucigenia.
- Les onychophores (Onychophora) sont des animaux terrestres de 1 à 15 cm de long, segmentés, portant une paire d'appendices — appelés lobopodes — non articulés sur chaque segment. Ils peuvent compter de 15 à plus de 40 segments. Le nom "Onychophore" provient du grec "Ονυχοϛ" 'ongle' et "Φορειν" 'porter' veut littéralement dire "qui porte des ongles" en référence aux griffes que possèdent les lobopodes.
- A karmos féreglábúak (Onychophora) az ősszájúak (Protostomia), azon belül a vedlő állatok (Ecdysozoa) egyik törzse. A karmos féreglábúak a legutóbbi időkig egy törzsben szerepeltek a medveállatkákkal (Tardigrada) és a féregatkákkal (Pentastomida). Az újabb kladisztikai kutatások eredményeként a három osztályt három különálló törzsbe sorolják (karmos féreglábúak, medveállatkák, illetve az ízeltlábúakon belül a rákok egy osztálya), bár ez a felvetés, már a kladisztikus rendszerek kora előtt is felvetődött (pl. Urania Állatvilág). Találtak egy kihalt, anatómiailag a karmos féreglábúakhoz rendkívül közel fosszilis fajt a földtörténeti ókorból (Devon), ami arra enged következtetni, hogy ősi lényekről lehet szó, igazi élő kövületek.
- Gli Onicofori (Onychophora, Grube 1853) sono un phylum di invertebrati protostomi celomati che comprende circa 200 specie viventi raggruppate in un unico ordine di un'unica classe.
- 有爪動物（ゆうそうどうぶつ）は、動物の一種で、有爪動物門 (Onychophora) を形成する。 現生の動物ではカギムシ目 (Euonychophora) だけしかなく、南半球の森の落ち葉の下に棲んでいるカギムシ類のみが知られている。
- De fluweelwormen (Onychophora) vormen een groep dieren die afhankelijk van de auteur in een eigen stam worden geplaatst of als onderstam van de geleedpotigen worden gezien. Het zijn gesegmenteerde landdieren, die zowel iets van de ringwormen als de geleedpotigen hebben. Er zijn ongeveer 110 soorten bekend in 2 families en 10 verschillende geslachten. Ze worden gevonden in tropische en subtropische gebieden. De bekendste vertegenwoordiger is Peripatus. De grootste soort wordt maximaal 20 cm lang.
- Fløyelsdyr er en liten gruppe leddyr som forekommer i sydlige strøk. I likhet med bjørnedyrene, som er nærme slektninger, regnes de ikke med blant de egentlige leddyrene, men er inkludert i gruppen Panarthropoda. De er spesialiserte skapninger hvis stamart tidlig utviklet seg i sin egen retning, og ligner mest på meitemakk med bein, eller på myke tusenbein. Deres anatomi har likevel utviklet seg lite på hundrevis av millioner av år. Utdødde marine arter utviste derimot mer variasjon, og var kledd i både panserplater og pigger, f. eks. Hallucigenia sparsa. Det er mulig at fløyelsdyrene var de første organismer som utviklet evnen til egentlig gange. De har fremdeles hudmuskelsekken i behold, et trekk som er gått tapt hos de ekte leddyrene. Kutikulaen er temmelig stiv og lite elastisk, men er tett besatt med tverrfurer, som gjør kroppen smidig og bevegelig. Overflaten inneholder dessuten mengder av små papiller som hver er i besittelse av flere korte sansehår, derav deres fløyelsaktige utseende. Kutikulaen er så tynn at de er dårlig beskyttet mot væsketap. En forskjell fra leddyrenes stamart er at fløyelsdyr er landlevende. Derfor må de unngå væsketap ved et nattaktivt levesett i fuktige og skyggefulle miljøer, f. eks. i huler og under løv og råtnende trær. Fløyelsdyr blir 1–20 cm lange og har 12–40 beinpar. Bena er ikke leddelte som hos andre leddyr, de beveges ved hjelp av hydraulikk og kan forkortes eller forlenges etter samme prinsipp som hos klassiske teleskopkikkerter. De tre første (forhenværende) beinparene brukes ikke lenger som sådanne, men er spesialisert på nye funksjoner: fremst et par med antenner (følehorn) med et par små, svarte øyne ved følehornenes basis (kan mangle), så et par med munnkroker, som brukes som kjever, og et par «oralpapiller», små vorter som bærer munningen av fløyelsdyrenes slimkjertler. Ved hjelp av oralpapillene spruter fløyelsdyrene lim på byttedyr (små leddyr). Etter at byttedyret er fiksert på denne måten, suger en rund og myk hudfold rundt fløyelsdyrets munnåpning seg fast til offeret for å la munnkrokene arbeide seg gjennom kutikulaen. Fordøyelsessafter sprøytes så inn og det oppløste vevet suges etterhvert ut. Følehornene befinner seg bak munnåpningen i fosterstadiet, men beveger seg så fremover og forbi munnen senere i utviklingen. Noen arter legger egg, mens andre føder levende unger via vivipari. De har indre befruktning, både direkte og indirekte. Hos artene med indirekte befruktning avsettes det en sædpakke på hunnen, og hunnens kutikula løses delvis opp hvor den fester seg og gjør den gjennomtrengelig for spermiene. Så snart sædcellene har kommet seg inn i hunnen, svømmer de gjennom hemocoelet hennes til de når frem til eggene og befrukter dem. Fløyelsdyr kan deles inn i to grupper. Den ene (Peripatidae) har en pantropisk utbredelse, det vil si langs ekvatoren i både Afrika, Sydøst-Asia og Sør-Amerika. Den andre (Peripatopsidae) er til dels nokså fargesprakende. De forekommer på Sørhalvkulen i subtropisk og temperert klima.
- Pazurnice (Onychophora) lub pratchawce (Protracheata) – typ lądowych bezkręgowców posiadających cechy zarówno pierścienic jak i stawonogów. Dawniej uważany były za przodków lądowych stawonogów. Pazurnice mierzą zwykle ok. 5 cm długości, największe 20 cm. Ich ciało, składające się z segmentów-pierścieni, jest delikatnie spłaszczone na brzuchu. Z każdego segmentu wyrasta para odnóży, wyposażonych w pazurki, od których pochodzi nazwa tych zwierząt. Cechą upodabniającą pazurnice do pierścienic jest drabinkowy układ nerwowy oraz nefrydialny układ wydalniczy. Z drugiej strony oddychają tchawkami, a na głowie mają parę członowanych czułków, co nadaje im cechy stawonogów. Przechodzą rozwój prosty - czyli bez stadium larwalnego; są rozdzielnopłciowe. Jest dużo skamieniałości, z tego względu przedstawiona systematyka uwzględniała grupy wymarłe. Należy zaznaczyć, że tylko przedstawicieli rzędu Euonychophora możemy spotkać dziś. Gromada: † Xenusia Rząd: † Archonychophora Rodzina Luolishaniidae Rząd: † Protonychophora Rodzina Aysheaiidae Rodzina Xenusiidae Rząd: † Scheronychophora Rodzina Eochochariidae Rodzina Hallucigeniidae Rodzina Cardiodyctyidae Rząd: † Paronychophora Rodzina Onychodyctyidae Gromada: Udeonychophora Rząd: † Ontonychophora Rodzina Helenodoridae Rodzina Succinipatopsidae Rodzina Tertiapatidae Rząd: Euonychophora Rodzina Peripatidae (10 rodzajów, 87 gatunków) Rodzina Peripatopsidae (39 rodzajów, 140 gatunków)
- Onychophora (do grego onyx, garra + pherein, possuir) é um filo de animais segmentados, bilaterais, vermiformes terrestres. Devido às muitas papilas na superfície do corpo, esses animais costumam ser denominados vermes-aveludados (velvet-worms). Foram descritos pela primeira vez pelo Reverendo Lansdown Guilding em 1826 como uma espécie de lesma. Atualmente, estes organismos representam uma derivação dos Annelida, que juntamente com os Tardigrada formam um grupo denominado Panarthropoda, que consequentemente deram origem aos Arthropoda. Com exceção dos representantes fósseis, que eram marinhos, as espécies atuais são estritamente terrestres, sendo assim quase sempre referenciado como o único filo a integrar apenas animais terrestres. A distribuição destes organismos é restrita aos trópicos e zonas temperadas do hemisfério sul. Possuem hábitos noturnos e vivem em ambientes úmidos e normalmente escuros, pois costumam fugir da luz. Escondem-se no folhiço, sob pedras, entre folhas de bromélias e também são encontrados muitas vezes em pedaços de troncos em decomposição junto a cupins, que são uma das suas presas. São comparados às lacraias por serem carnívoros, alimentando-se principalmente de outros organismos invertebrados. Os onicóforos são interessantes por auxiliarem na compreensão da evolução dos Arthropoda e também para estudos de Conservação e Biogeografia.
- Cuprinde un grup mai restrâns, premergător artropodelor (70 specii). Corpul lor cu aspect vermoid neinelat are o segmentare superficială. La cap au o pereche de antene şi o pereche de papile orale, în vârful cărora se deschid două glande mucigene. Gura are un aparat bucal format din 4 piese în formă de croşete mult curbate. Pe laturile corpului se găsesc numeroase perechi de apendice scurte, conice, slab articulate, terminate cu câte două gheare. Excreţia se efectuează prin metanefridii metamerice iar respiraţia este şi tegimentară şi prin buchete de trahee ale căor stigme se deschid pe toată suprafaţa corpului. Acest grup primitiv este răspândit în zona ecuatorială a Americii, Asiei şi Australiei, trăind pe sub scoarţa arborilor; se hrănesc cu insecte şi larvele lor.
- Онихофоры (Onychophora, от греч. onychos — когти, phoros — несущий) или Первичнотрахейные, тип влаголюбивых наземных беспозвоночных. Впервые эти животные были описаны пастором-натуралистом Гилдингом (Lansdown Guilding) в 1825 году. Исследователь дал новому виду название перипатус, Peripatus, в честь аллеи (peripatos) в садах Ликея Аристотеля и причислил его к моллюскам. В 1874 г. натуралист Томас Белт отнес перипатусов к сороконожкам; другие исследователи определяли их как червей или насекомых. В конечном счёте перипатусов выделили в отдельный тип Онихофоры.
- Klomaskar (Onychopora) är en stam av djur som ursprungligen var vattenlevande. De härstammar från den Kambriska explosionen. De lever numera på land i fuktiga skogar. De karaktäriseras av säcklika ben och kraftiga antenner. Det finns cirka 110 kända arter av Onychopora. Tillsammans med leddjur och björndjur utgör klomaskar överstammen panarthropoda, de är däremot inte så nära släkt med andra "maskar" som ring- och plattmaskar. Djuren blir alltmer populära att sälja som exotiska sällskapsdjur, på grund av deras bisarra utseende och matvanor.
- Kütük ayaklılar ya da Onychophora; kısa ve segmentsiz birçok ayağa sahip solucan benzeri omurgasız hayvanlar şubesidir. Vücutları saydam, üreme bölgeleri silli, vücut duvarları kaslı yapıda olmasıyla halkalı solucanlara benzerlik gösterirler. Antenleri ve gözleri Polychaeta ve eklembacaklılara benzer. Ağızları, kutikulaları, beyin, dolaşım ve solunum sistemleri ile de eklembacaklılara benzer özellik gösteren canlılardır. Vivipar olarak ürerler. Yaklaşık 70 kadar türü bilinmektedir.
- ! bgcolor="#ffc0c0" Родини Peripatidae Peripatopsidae } Оніхофори (Onychophora), або первиннотрахейні (Protracheata), тип безхребетнібезхребетних. Схожі на гусеницягусениць наземні тварини з сегментованим тілом, що нагадують членистоногічленистоногих та кільчасті червикільчастих червів. Їх зазвичай розглядають як клас (біологія)клас членистоногих або ж як окремий тип (біологія)тип (в такому разі це єдиний тип серед тварин, що не включає жодного морського виду). Відомо близько 110 сучасних видвидів, розділених на 10 рід (біологія)родів, що входять до двох родина (біологія)родин. Трапляються в багатьох тропікитропічних та субтропічних регіонах по всьому світу, включаючи мексикаМексику, Центральна АмерикаЦентральну та Південна АмерикаПівденну Америку, АфрикаАфрику, АвстраліяАвстралію та Нова ЗеландіяНову Зеландію. Сучасні види мають доволі малі розміри, лише один вид сягає 20 см завдовжки.
- 有爪动物（學名Onychophora）是蜕皮动物（Ecdysozoa）中的一门，经常被简称为有腿的虫。有爪动物（Onychophora）一词出现于1853年。全部产于热带，非洲中部、马来半岛、美洲中部均有分布，主要在南半球分布，靠捕食小动物，如昆虫生活。它们身体内有腺体，会喷出一些粘稠的液体去粘住猎物然后进食。在现代动物学中它们奇特的繁殖方式引起了很多科学家的兴趣。它们的祖先可能是在寒武纪叶足动物。 有爪动物门的动物极有可能和节肢动物（Arthropoda）和缓步动物门动物（Tardigrada）是近亲，它们共同构成裂足动物超门（Panarthropoda）。1825年Landsdown Guilding以科学的方式描述了该门的第一个属的动物，他当时认为这种动物是腹足纲（Gastropoda）动物，如蜗牛的变种。这种理论的根据是两者蠕虫样，有简单脑部，眼部结构，有体节，成对的排泄器官。但这些并不为最新的分类法所接受。
|
| rdfs:comment
|
- The velvet worms (Onychophora — literally "claw bearers") form a phylum within the Ecdysozoa and can be simply described as "worms with legs". Most common in the Southern Hemisphere, they prey on smaller animals such as insects, which they catch by squirting a sticky slime. In modern zoology they are particularly renowned for their curious mating behaviour and for bearing live young.
- Die Stummelfüßer (Onychophora - wörtlich Krallenträger) bilden einen eigenen Tierstamm aus der Gruppe der Häutungstiere (Ecdysozoa) und lassen sich vereinfacht als Würmer mit Beinen beschreiben. Hauptsächlich auf der Südhalbkugel verbreitet, leben sie räuberisch von kleineren Tieren wie zum Beispiel Insekten, die sie oft durch Verspritzen eines klebrigen Schleims erbeuten.
- Els onicòfors (Onycophora) constitueixen un fílum d'animals terrestres d'aspecte envellutat, semblants a les erugues, l'existència dels quals està registrada des del Cambrià. Estan estretament emparentats amb els artròpodes però els seus nombrosos parells d'apèndixs, els lobòpodes, no són realment articulats.
- Drápkovci (Onychophora) jsou kmen živočichů. Jedná se o velmi starobylou skupinu, která se v podstatě nezměnila ze několik milionů let. Jedinci mohou dorůstat až 15 cm délky. Jméno dostali podle dvojice drápků, které zakončují nečlánkované končetiny. Stejnoměrně článkované tělo pokrývá kutikula, kterou jednou za čas svlékají. Při každém svlékání přibývá počet článků i panožek.
- Los onicóforos (Onychophora, del griego onykhos, "uña" y phorós, "llevar") constituyen un filo de animales invertebrados terrestres de aspecto aterciopelado, similares a orugas cuya existencia está registrada desde el Cámbrico. Están estrechamente emparentados con los artrópodos pero sus numerosos pares de apéndices, los lobópodos, no son realmente articulados. Se conocen unas 165 especies.
- Käsnäjalkaiset (Onychophora) on eläinkunnan pääjakso. Joskus se on luettu myös niveljalkaisten alajaksoksi. Ensimmäinen elävä käsnäjalkainen löydettiin vasta vuonna 1825. Käsnäjalkaiset ovat matomaisia, 20–150 mm pitkiä eläimiä, ja niillä on 14–43 kynnellistä käsnämäistä raajaparia. Lajeja tunnetaan yli 150, ne elävät lähinnä trooppisissa ympäristöissä ja enimmäkseen eteläisellä pallonpuoliskolla.
- Les onychophores (Onychophora) sont des animaux terrestres de 1 à 15 cm de long, segmentés, portant une paire d'appendices — appelés lobopodes — non articulés sur chaque segment. Ils peuvent compter de 15 à plus de 40 segments. Le nom "Onychophore" provient du grec "Ονυχοϛ" 'ongle' et "Φορειν" 'porter' veut littéralement dire "qui porte des ongles" en référence aux griffes que possèdent les lobopodes.
- A karmos féreglábúak (Onychophora) az ősszájúak (Protostomia), azon belül a vedlő állatok (Ecdysozoa) egyik törzse. A karmos féreglábúak a legutóbbi időkig egy törzsben szerepeltek a medveállatkákkal (Tardigrada) és a féregatkákkal (Pentastomida).
- Gli Onicofori (Onychophora, Grube 1853) sono un phylum di invertebrati protostomi celomati che comprende circa 200 specie viventi raggruppate in un unico ordine di un'unica classe.
- 有爪動物（ゆうそうどうぶつ）は、動物の一種で、有爪動物門 (Onychophora) を形成する。 現生の動物ではカギムシ目 (Euonychophora) だけしかなく、南半球の森の落ち葉の下に棲んでいるカギムシ類のみが知られている。
- De fluweelwormen (Onychophora) vormen een groep dieren die afhankelijk van de auteur in een eigen stam worden geplaatst of als onderstam van de geleedpotigen worden gezien. Het zijn gesegmenteerde landdieren, die zowel iets van de ringwormen als de geleedpotigen hebben. Er zijn ongeveer 110 soorten bekend in 2 families en 10 verschillende geslachten. Ze worden gevonden in tropische en subtropische gebieden. De bekendste vertegenwoordiger is Peripatus. De grootste soort wordt maximaal 20 cm lang.
- Fløyelsdyr er en liten gruppe leddyr som forekommer i sydlige strøk. I likhet med bjørnedyrene, som er nærme slektninger, regnes de ikke med blant de egentlige leddyrene, men er inkludert i gruppen Panarthropoda. De er spesialiserte skapninger hvis stamart tidlig utviklet seg i sin egen retning, og ligner mest på meitemakk med bein, eller på myke tusenbein. Deres anatomi har likevel utviklet seg lite på hundrevis av millioner av år.
- Pazurnice (Onychophora) lub pratchawce (Protracheata) – typ lądowych bezkręgowców posiadających cechy zarówno pierścienic jak i stawonogów. Dawniej uważany były za przodków lądowych stawonogów. Pazurnice mierzą zwykle ok. 5 cm długości, największe 20 cm. Ich ciało, składające się z segmentów-pierścieni, jest delikatnie spłaszczone na brzuchu. Z każdego segmentu wyrasta para odnóży, wyposażonych w pazurki, od których pochodzi nazwa tych zwierząt.
- Onychophora (do grego onyx, garra + pherein, possuir) é um filo de animais segmentados, bilaterais, vermiformes terrestres. Devido às muitas papilas na superfície do corpo, esses animais costumam ser denominados vermes-aveludados (velvet-worms). Foram descritos pela primeira vez pelo Reverendo Lansdown Guilding em 1826 como uma espécie de lesma.
- Cuprinde un grup mai restrâns, premergător artropodelor (70 specii). Corpul lor cu aspect vermoid neinelat are o segmentare superficială. La cap au o pereche de antene şi o pereche de papile orale, în vârful cărora se deschid două glande mucigene. Gura are un aparat bucal format din 4 piese în formă de croşete mult curbate. Pe laturile corpului se găsesc numeroase perechi de apendice scurte, conice, slab articulate, terminate cu câte două gheare.
- Онихофоры (Onychophora, от греч. onychos — когти, phoros — несущий) или Первичнотрахейные, тип влаголюбивых наземных беспозвоночных. Впервые эти животные были описаны пастором-натуралистом Гилдингом (Lansdown Guilding) в 1825 году.
- Klomaskar (Onychopora) är en stam av djur som ursprungligen var vattenlevande. De härstammar från den Kambriska explosionen. De lever numera på land i fuktiga skogar. De karaktäriseras av säcklika ben och kraftiga antenner. Det finns cirka 110 kända arter av Onychopora. Tillsammans med leddjur och björndjur utgör klomaskar överstammen panarthropoda, de är däremot inte så nära släkt med andra "maskar" som ring- och plattmaskar.
- Kütük ayaklılar ya da Onychophora; kısa ve segmentsiz birçok ayağa sahip solucan benzeri omurgasız hayvanlar şubesidir. Vücutları saydam, üreme bölgeleri silli, vücut duvarları kaslı yapıda olmasıyla halkalı solucanlara benzerlik gösterirler. Antenleri ve gözleri Polychaeta ve eklembacaklılara benzer. Ağızları, kutikulaları, beyin, dolaşım ve solunum sistemleri ile de eklembacaklılara benzer özellik gösteren canlılardır. Vivipar olarak ürerler.
- ! bgcolor="#ffc0c0" Родини Peripatidae Peripatopsidae } Оніхофори (Onychophora), або первиннотрахейні (Protracheata), тип безхребетнібезхребетних. Схожі на гусеницягусениць наземні тварини з сегментованим тілом, що нагадують членистоногічленистоногих та кільчасті червикільчастих червів.
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
