| dbpprop:abstract
| - The Poor Fellow-Soldiers of Christ and of the Temple of Solomon, commonly known as the Knights Templar or the Order of the Temple, were among the most famous of the Western Christian military orders. The organization existed for approximately two centuries in the Middle Ages. Officially endorsed by the Roman Catholic Church around 1129, the Order became a favoured charity throughout Christendom, and grew rapidly in membership and power. Templar knights, in their distinctive white mantles with a red cross, were among the most skilled fighting units of the Crusades. Non-combatant members of the Order managed a large economic infrastructure throughout Christendom, innovating financial techniques that were an early form of banking, and building many fortifications across Europe and the Holy Land. The Templars' existence was tied closely to the Crusades; when the Holy Land was lost, support for the Order faded. Rumours about the Templars' secret initiation ceremony created mistrust, and King Philip IV of France, deeply in debt to the Order, took advantage of the situation. In 1307, many of the Order's members in France were arrested, tortured into giving false confessions, and then burned at the stake. Under pressure from King Philip, Pope Clement V disbanded the Order in 1312. The abrupt disappearance of a major part of the European infrastructure gave rise to speculation and legends, which have kept the "Templar" name alive into the modern day. (en)
- Tempelridderordenen var den anden orden af korsriddere, grundlagt 1118 efter det første korstog for at hjælpe det nye kristne kongerige Jerusalem. De to andre betydelige korsridderordner er den Tyske orden og Johanniterordenen. Hovedsædet blev placeret på Tempelbjerget, deraf navnet. Ud over at kæmpe i Palæstina deltog de også i den spanske og portugisiske Reconquista. Tempelridderne fik hurtigt tildelt ansvaret for flere af korsfarernes frontlinjer og ydre borge i Mellemøsten, som en del af forsvaret af korsfarerstaterne. Tempelridderne blev efterhånden en af de vigtigste faktorer i korsfarerstaternes forsvars- og angrebsstyrker, hvilket bl.a. kan ses i deres deltagelse i kong Amaury I af Jerusalems invasion af Egypten i 1160'erne.De brugte en del af deres kræfter og ressourcer på at bygge store borge og dermed styrke korsfarerstaternes modstandsdygtighed overfor de muslimske naboer, specielt på vest- og nordfronten. Ikke alle tempelriddernes ressourcer gik til forsvaret af kristendommen, en del gik til den blodige rivalisering med Johanniterordenen, hvilket bl.a. kom til direkte konfrontationer, hvor mange riddere faldt på begge sider. Kampene mellem de to ordener var specielt intense i Nordsyrien, hvor aktørerne var kongeriget Lille Armenien, fyrstendømmet Antiochia, emiratet Aleppo, Assasinersekten, og naturligvis de to ordener, tempelridderne og johanniterne.I 1190'erne var tempelridderne herre over Cypern for en kort periode, men deres kræfter og formåen var meget nedslidt efter fordrivelsen af korsfarerne til kysten af Det Hellige Land.I 1200-tallet måtte tempelridderne konkurrere med den nyopståede tyske ridderorden, som blev favoriseret af den tyske kejser Friedrich II, der i 1228 var blevet kronet til konge af Jerusalem. Tempelridderne var i 1291 nogle af de sidste korsfarere tilbage i byen Acre, da muslimerne stormede en af de sidste kristne byer i Det Hellige Land. Tempelridderne var organiseret som en krigerisk munkeorden med ret til at indkræve skatter og tiende i deres områder. Ordenen fik hurtigt stor militær magt. De fik samtidig økonomisk magt, fordi de fik så mange donationer og havde politiske forbindelser. Det førte til, at de efterhånden fungerede som en meget effektiv bank, hvilket var en torn i øjet på mange konger og adelige i Europa. Fredag d. 13. oktober 1307 blev alle tempelriddere i Frankrig arresteret og udsat for pinefulde forhør efter ordre fra den franske konge Filip den Smukke . Tempelridderne tilstod, formentlig under tortur, alt fra satanisme til homoseksuelle tendenser, men deres virkelige brøde var nok, at Filip ønskede at kontrollere deres bankforretning. Ordenen blev opløst, og mange af deres besiddelser givet til malteserridderne . 1314 blev deres sidste stormester, Jacques de Molay, brændt i Paris d. 18. marts, hvor de resterende af ordenens medlemmer blev hængt ved Montfauçon. Tempelriddernes dramatiske endeligt har givet inspiration til mange spekulationer om, at de gemte på den hellige gral, Jesu kors eller en tilsvarende stor hemmelighed. Det siges, at frimurernes selskab blev grundlagt af tempelridderne, der flygtede til Skotland. Tempelridderne blev renset for anklagen om kætteri i 2007 af paven. (da)
- La Orden de los Pobres Caballeros de Cristo, comúnmente conocida como los Caballeros Templarios o la Orden del Temple fue una de las más famosas órdenes militares cristianas. Esta organización se mantuvo activa durante poco menos de dos siglos. Fue fundada en 1118 por nueve caballeros franceses liderados por Hugo de Payens tras la Primera Cruzada. Su propósito original era proteger las vidas de los cristianos que peregrinaron a Jerusalén tras su conquista. Aprobada de manera oficial por la Iglesia Católica en 1129, la Orden del Templo creció rápidamente en tamaño y poder. Los Caballeros Templarios empleaban como distintivo un manto blanco con una cruz roja dibujada. Los miembros de la Orden del Templo se encontraban entre las unidades militares mejor entrenadas que participaron en las Cruzadas. Los miembros no combatientes de la orden gestionaron una compleja estructura económica a lo largo del mundo cristiano, creando nuevas técnicas financieras que constituyen una forma primitiva del moderno banco, y edificando una serie de fortificaciones por todo el Mediterráneo y Tierra Santa. El éxito de los templarios se encuentra estrechamente vinculado a las Cruzadas; la pérdida de Tierra Santa derivó en la desaparición de los apoyos de la Orden. Además, los rumores generados en torno a la secreta ceremonia de iniciación de los templarios creó una gran desconfianza. Felipe IV de Francia, considerablemente endeudado con la Orden, comenzó a presionar al Papa Clemente V con el objeto de que éste tomara medidas contra sus integrantes. En 1307, un gran número de templarios fueron arrestados, inducidos a confesar bajo tortura y posteriormente quemados en la hoguera. En 1312, Clemente V cedió a las presiones de Felipe y disolvió la Orden. La brusca desaparición de su estructura social dio lugar a numerosas especulaciones y leyendas, que han mantenido vivo el nombre de los Caballeros Templarios hasta nuestros días. (es)
- Der Templerorden (auch die Templer, Tempelritter oder Tempelherren genannt; ca. 1118 - ca. 1312) war bei seiner Gründung um 1118 der erste geistliche Ritterorden, der in Folge des Ersten Kreuzzugs entstand. Sein voller Name lautete Arme Ritterschaft Christi und des salomonischen Tempels zu Jerusalem (Pauperes commilitones Christi templique Salomonici Hierosalemitanis). Der Orden vereinte die Ideale des adligen Rittertums mit denen der Mönche, zweier Stände, die bis dahin streng getrennt waren. (de)
- Temppeliherrain ritarikunta (lat. Pauperes commilitones Christi Templique Solomonici) oli keskiajalla ristiretkien aikaan perustettu veljeskunta, joka vaikutti laajalti Euroopassa ja Lähi-idässä vuosina 1119–1307. Temppeliherrain ritarikunta oli ensimmäinen hengellisistä ritarikunnista, ja sen säännöt ja organisaatio olivat esikuvana useille muille ritarikunnille. Temppeliherrat olivat alun perin vaatimattomia soturimunkkeja, mutta heidän järjestönsä kasvoi pian yhdeksi keskiajan Euroopan taloudellisesti vaikutusvaltaisimmista järjestöistä. Temppeliherrojen vaurauden kasvaessa heitä alettiin pelätä ja he alkoivat saada vihamiehiä. Lopulta 1300-luvun alussa Temppeliherrain ritarikunta hävitettiin ja sen jäsenet joutuivat vainojen kohteeksi. (fi)
- L'ordre du Temple était un ordre religieux et militaire international issu de la chevalerie chrétienne du Moyen Âge, ses membres étaient appelés les Templiers. Cet ordre fut créé le 22 janvier 1129 à partir d'une milice appelée les Pauvres Chevaliers du Christ et du Temple de Salomon. Il œuvra pendant les XII et XIII siècles à l'accompagnement et à la protection des pèlerins pour Jérusalem dans le contexte de la guerre sainte et des croisades. Il participa activement aux batailles qui eurent lieu lors des croisades et de la Reconquête. Afin de mener à bien ses missions et notamment d'en assurer le financement, il constitua à travers toute l'Europe chrétienne et à partir de dons fonciers, un réseau de monastères appelés commanderies. Cette activité soutenue fit de l'ordre un interlocuteur financier privilégié des puissances de l'époque, le menant même à effectuer des transactions sans but lucratif avec certains rois ou à avoir la garde de trésors royaux. Après la perte définitive de la Terre sainte en 1291, l'ordre fut victime de la lutte entre la papauté et Philippe le Bel et fut dissous par le pape Clément V le 13 mars 1312 à la suite d'un procès en hérésie. La fin tragique de l'ordre mena à nombre de spéculations et de légendes sur son compte. (fr)
- Quello dei "Pauperes commilitones Christi templique Salomonis" (Poveri Compagni d'armi di Cristo e del Tempio di Salomone), meglio noti come Cavalieri templari o semplicemente Templari, fu uno dei primi e più noti ordini religiosi cavallereschi cristiani e medievali. L'origine di quest'ordine risale agli anni 1118-1120, successivi alla prima crociata, quando la maggior parte dei cavalieri era tornata in Europa e le esigue milizie cristiane rimaste erano arroccate nei pochi centri abitati. Le strade della Terrasanta erano quindi infestate da predoni e Ugo di Payns, originario dell'omonima cittadina francese della Champagne, insieme al suo compagno d'armi Goffredo di Saint-Omer e ad alcuni altri cavalieri, fondarono il nucleo originario dei templari, dandosi il compito di assicurare l'incolumità dei numerosi pellegrini europei che visitavano Gerusalemme dopo la sua conquista. L'ordine venne ufficializzato il 29 marzo 1139 dalla bolla Omne Datum Optimum di Innocenzo II e definitivamente dissolto tra il 1312 e il 1314 dopo un drammatico processo. Accanto alla croce rossa in campo bianco, fra i simboli dei templari c'era il beauceant. (it)
- テンプル騎士団（―きしだん）は、中世ヨーロッパで活躍した騎士修道会。正式名称は「キリストとソロモン神殿の貧しき戦友たち（ラテン語：Pauperes commilitones Christi Templique Solomonici）」であり、日本語では「神殿騎士団」や「聖堂騎士団」などとも呼ばれる。 画像:Templarsign. jpg テンプル騎士団の紋章2人の騎士は清貧の精神および騎士にして修道士という二重性をあらわしている 十字軍活動以降、いくつかの騎士修道会（構成員たちが武器を持って戦闘にも従事するタイプの修道会）が誕生したが、テンプル騎士団はその中でももっとも有名なものである。創設は1096年の第1回十字軍の終了後であり、ヨーロッパ人によって確保されたエルサレムへの巡礼に向かう人々を保護するために設立された。 (ja)
- De Orde van de tempeliers of Tempelorde (Orde van de Arme Ridders van Christus en de Tempel van Salomo) was een rooms-katholieke monnikenorde die ten tijde van de Kruistochten een Heilige Oorlog tegen de moslims voerden in het Heilige Land. Ze waren gestructureerd als een ridderorde en erg militair ingesteld. De tempeliers waren nauw verbonden met de kruistochten. Na de val van Jeruzalem verzwakte de steun voor de orde. De Franse koning Filips de Schone maakte vanaf 1307 handig misbruik van de geruchten over geheime rituelen van de orde. Hij had grote sommen geld van de tempeliers geleend. Door zijn schuldenaren te beschuldigen van ketterij kon hij ze laten arresteren, martelen en laten veroordelen tot de brandstapel. Na de val van de Latijnse staten heeft paus Clemens V de tempelorde in 1312 opgeheven onder druk van Filips. Door het abrupt wegvallen van de tempeliers, die in hun bijna 200 jarig bestaan waren uitgegroeid tot de spil van de Europese financiële wereld, ontstonden speculaties, legendes en mythen. Dit proces duurt voort tot de dag van vandaag. (nl)
- Tempelridderordenen, også kalt Tempelherreordenen, var en kristen munkeorden med militære funksjoner som ble opprettet under korstogene. Den ble dannet i 1119 for offisielt å beskytte pilegrimene i Det hellige land, men egentlig for å finne noe som man trodde var i ruinene av Salomons tempel. Om ridderene fant det eller ikke, eller hva det var, er noe diffust. Grunnleggerne var ni franske riddere ledet av Hugyens De Paynes og Geoffrey St Omar.. Deres fulle navn var De fattige riddere av Salomons tempel (eventuelt Kristi og Salomons tempels fattige riddere), hvilket ikke forhindret ordenen i å samle store rikdommer, noe som førte til dens fall. Tempelridderordenen utviklet en effektiv administrasjon med et internasjonalt nettverk av festninger og regelmessige væpnede transporter. Den ble derfor snart sysselsatt med å oppbevare og transportere penger og andre verdisaker, og dessuten med å låne ut penger til konger og andre mektige skikkelser. Da muslimene under ledelse av Saladin gjenerobret Jerusalem i 1190, fortsatte tempelridderene sin virksomhet i Europa. Mange konger sto i dyp gjeld til tempelridderne, blant dem den franske kongen Filip IV. Den 13. oktober 1307 arresterte han hele ledelsen for ordenen og anklaget dem for forbrytelser mot den sanne religion. Mange tempelriddere ble drept og ordenens eiendommer ble beslaglagt. Hundrevis av franske tempelriddere tilsto å ha tilbedt djevelen Baphomet, og ha forbannet Jesus osv. men 600 av dem erklærte seinere at tilståelsene var falske, og bare avlagt på grunn av tortur hos inkvisisjonen. Før stormester Jacques de Molay sammen med tre andre tempelriddere ble brent til døde i Paris i mars 1314, erklærte han: Jeg har sannelig tilstått at Ordenen er skyldig, men dette har jeg gjort bare for å redde meg selv fra grusom tortur, ved å si det mine fiender ønsket jeg skulle si. Forfølgelsen av tempelridderne var hardest i Frankrike. I land som Portugal og Skottland fortsatte den sin virksomhet, men skiftet navn. Tempelridderordenen har vært omspunnet i myter siden middelalderen. Ifølge vedvarende legender fortsatte den å eksistere under jorda, og mange moderne okkulte ordener sier seg å stamme fra Tempelridderne. Mer fantasifulle rykter hevder at tempelridderne var i besittelse av Paktens ark, Den hellige gral, De vises stein og andre skatter. Noen slike legender vil også ha det til at skatten i Nova Scotia og hemmeligheten i Rennes Le Châteu stammer fra Tempelridderordenen. Frimureriet i Norge hevder i sine historieleksjoner å stamme fra tempelridderne. Det samme gjelder flere andre ordenssamfunn, heriblant en rekke avholdslosjer, hvorav en sågar betegner seg selv som Tempelridderordenen. Tempelridderenes rangorden var: Hugues de payens, Geofrrioi de sante omer, Andre de mantbard, Nivard de montdidier, Archambaud de saint-amand, Andre de gondemare, Rossa de clarivaux, Hugues conte de champagne (begynner øverst). Forkortelser: HP, GS, AM, NM, AS, GB, AG, RC, HC. (no)
- Zakon Ubogich Rycerzy Chrystusa i Świątyni Salomona (łac. Fratres Militiae Templi, Pauperes Commilitones Christi Templique Salomonis). (pl)
- A Ordem dos Pobres Cavaleiros de Cristo e do Templo de Salomão (em latim "Pauperes commilitones Christi Templique Solomonici"), vulgarmente conhecida como Ordem dos Templários ou Ordem do Templo, foi uma das mais famosas Ordens Militares de Cavalaria. A organização existiu por cerca de dois séculos na Idade Média, fundada no rescaldo da Primeira Cruzada de 1096, com o propósito original de assegurar a segurança dos muitos cristãos que voltaram a fazer a peregrinação a Jerusalém após a sua conquista. Oficialmente aprovada pela Igreja Católica em torno de 1129, a Ordem tornou-se uma das favoritas da caridade em toda a cristandade, e cresceu rapidamente quer em membros quer em poder. Os cavaleiros templários, em seus característicos mantos brancos com a cruz vermelha, estavam entre as mais qualificadas unidades de combate nas Cruzadas. Os membros não-combatentes da Ordem geriam uma vasta infra-estrutura económica em toda Cristandade, inovando em técnicas financeiras que constituíam o embrião de um sistema bancário, e erguendo muitas fortificações por toda a Europa e a Terra Santa. O sucesso dos Templários esteve estreitamente vinculado ao das Cruzadas. Quando a Terra Santa foi perdida, o apoio à Ordem reduziu-se. Rumores acerca da cerimónia de iniciação secreta dos Templários criaram desconfianças, e o rei Filipe IV de França, profundamente endividado com a Ordem, começou a pressionar o Papa Clemente V a tomar medidas contra eles. Em 1307, muitos dos membros da Ordem em França foram detidos, torturados até darem falsas confissões, e então, serem queimados em estacas. Em 1312, o Papa Clemente, sob contínua pressão do rei Filipe, dissolveu a Ordem. O súbito desaparecimento da maior parte da infra-estrutura europeia da Ordem deu origem a especulações e lendas, que têm mantido o nome dos Templários vivo até aos nossos dias. (pt)
- Тамплие́ры (фр. templiers от «temple» — храм, «храмовники») или Рыцари Христа и Храма Соломона — первый по времени основания из религиозных военных орденов. Орден был основан в 1119 году небольшой группой рыцарей во главе с Гуго де Пейном после Первого крестового похода, чтобы поддержать новое Иерусалимское королевство во враждебном окружении побежденных мусульманских соседей, а также обеспечить охрану множеству европейских пилигримов, направившихся в Иерусалим после его завоевания. Следует, конечно, различать реальное основание ордена и начало его деятельности, с одной стороны, и официальное признание Папой Римским в качестве самостоятельного монашеского братства — с другой. (ru)
- Tempelherreorden var en medeltida orden som grundades av Hugo av Payens, Gottfrid av Saint-Omer och sju andra riddare så sent som 1119 för att skydda pilgrimer mot överfall då de färdades till Jerusalem under korstågen, och för att värna Korsfararstaterna. 1128 bekräftades orden av påven. Namnet kommer av att ordens högkvarter låg i Klippdomen som är en muslimsk helgedom i Jerusalem som är beläget på samma plats som det forna Salomos tempel. Genom sin rikedom och sina vittgående privilegier, vilket gjorde orden till en viktig maktfaktor, ådrog sig orden den franske kungen Filip IV, "Filip den skönes", vrede. Större delen av orden avrättades på order av Vatikanen fredagen den 13 oktober 1307. Den siste stormästaren Jacques de Molay brändes, tillsammans med Geoffrey de Charney, på bål den 18 mars 1314. Med stöd av olika anklagelser (bl.a. för heresi, avgudadyrkan och homosexualitet) och genom tortyr frampressade falska bekännelser lyckades kungen få påven Clemens V att den 22 mars 1312 upplösa orden i bannbullan Vox in excelso. Den så kallade Chinon-pergamenten, som finns bevarad i Vatikanens arkiv, visar att Clemens V år 1308 gav tempelriddarna absolution för anklagelserna, vilket betraktas som ett stöd för att påven åtminstone till en början strävade efter att bevara Tempelherreorden inom kyrkan. (sv)
- 圣殿骑士团或神庙骑士团，正式全名為“基督和所罗门圣殿的贫苦骑士团”，是中世纪西方基督教的军事组织，乃著名的三大骑士团之一，皆屬於當時为了籌組十字军而建立的军事修士会。其成员称为“圣殿骑士”，特征是白色长袍绘上红色十字。他們乃十字军最具战斗力的一群人。圣殿骑士团创立于第一次十字军东征（1096-1099）之后，主要由法国骑士组成。其首领最初駐紮在阿克萨清真寺的一角，該寺位於耶路撒冷圣殿山，传说是建在所罗门王的神殿（The Temple Of Solomen）之上，因此得其團名。1129年，圣殿骑士团得到罗马教廷正式支持，擁有诸多特权，遂迅速增长其规模、勢力和财富，甚至发展出最早的银行业。圣殿骑士团和十字军的命運密切相关。1291年，圣地陷落，他們失去根据地，最终淪为教宗与法王腓力四世斗争的牺牲品。1307年，其众多成员在法国被捕，残酷审讯後以异端罪名处以火刑。1312年，教宗克雷芒五世在腓力四世的压力下，宣布解散圣殿骑士团。此一活跃將近两世纪的宗教軍事组织，从此在欧洲主要地区销声匿迹，其悲剧性结局則催生許多相关的传说和文学作品。 (zh)
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
