| dbpprop:abstract
|
- The Poor Fellow-Soldiers of Christ and of the Temple of Solomon, commonly known as the Knights Templar or the Order of the Temple, were among the most famous of the Western Christian military orders. The organization existed for approximately two centuries in the Middle Ages. Officially endorsed by the Roman Catholic Church around 1129, the Order became a favored charity throughout Christendom, and grew rapidly in membership and power. Templar knights, in their distinctive white mantles with a red cross, were among the most skilled fighting units of the Crusades. Non-combatant members of the Order managed a large economic infrastructure throughout Christendom, innovating financial techniques that were an early form of banking, and building many fortifications across Europe and the Holy Land. The Templars' existence was tied closely to the Crusades; when the Holy Land was lost, support for the Order faded. Rumors about the Templars' secret initiation ceremony created mistrust, and King Philip IV of France, deeply in debt to the Order, took advantage of the situation. In 1307, many of the Order's members in France were arrested, tortured into giving false confessions, and then burned at the stake. Under pressure from King Philip, Pope Clement V disbanded the Order in 1312. The abrupt disappearance of a major part of the European infrastructure gave rise to speculation and legends, which have kept the "Templar" name alive into the modern day.
- Der Templerorden (auch die Templer, Tempelritter oder Tempelherren genannt; ca. 1118 - ca. 1312) war bei seiner Gründung um 1118 der erste geistliche Ritterorden, der in Folge des Ersten Kreuzzugs entstand. Sein voller Name lautete Arme Ritterschaft Christi und des salomonischen Tempels zu Jerusalem (Pauperes commilitones Christi templique Salomonici Hierosalemitanis). Der Orden vereinte die Ideale des adligen Rittertums mit denen der Mönche, zweier Stände, die bis dahin streng getrennt waren.
- L'Orde del Temple va ser una institució medieval de caràcter religiós i militar carregada de tints llegendaris, nascuda en la primera croada.
- Řád templářů byl jedním z největších a nejmocnějších křesťanských rytířským řádů středověku. S jeho mocí a velikostí se mohl rovnat už jen pouze řád maltézských rytířů nebo řád německých rytířů. Celý název řádu zněl Chudí rytíři Krista a Šalomounova chrámu (Pauperes commitiones Christi templique Salomonici), obecně se používá termín rytíři templu, templářští rytíři či jen templáři. Řád byl založen roku 1118 nebo 1119 jako důsledek první křížové výpravy do Svaté země. Zrušen byl v roce 1312 bulou Vox in excelso jako řád nepotřebný, čemuž dozajista pomohla nařčení z hereze. Řád nebyl nikdy obnoven. Původním úkolem řádu bylo zajistit bezpečnost pro zástupy poutníků z Evropy, putující do Jeruzaléma po jeho obsazení. Řád natolik zesílil, že se začal účastnit bitev, čímž jejich původní poslání změnilo na ochranu celého nově založeného Jeruzalémského království proti nepřátelským muslimským sousedům. Jejich odznakem byly bílé pláště, doplněné záhy o typické červené kříže. Ve výzbroji měli většinou meč a štít ve tvaru erbu. Černé či hnědé oděvy s červeným křížem nosili řádoví bratři, kaplani a turkopolové. Heraldika: červený kříž na bílém poli, známý jako templářský kříž. Uniformita řádu stejně jako typ kríže nebyl přesně určen. Obdobně jako i u jiných řádů byl tvar červeného kříže často měněn. Červený kříž na černém poli byl obvyklým znakem obyčejných řádových bratří (nešlechticů), kaplanů (řádových kněží) a turkopolů (mistních bojovníků kteří konvertovali na křesťanství). Barva štítu byla často zbarvena podle templářova postavení, nebo štít byl rozpůlen do dvou barevných polí, černé a bílé, stejně jako černobílá bojová zástava řádu.
- La Orden de los Pobres Caballeros de Cristo, comúnmente conocida como los Caballeros Templarios o la Orden del Temple fue una de las más famosas órdenes militares cristianas. Esta organización se mantuvo activa durante poco menos de dos siglos. Fue fundada en 1118 o 1119 por nueve caballeros franceses liderados por Hugo de Payens tras la Primera Cruzada. Su propósito original era proteger las vidas de los cristianos que peregrinaron a Jerusalén tras su conquista. Fueron reconocidos por el Patriarca Latino de Jerusalén, Gormond de Picquigny, el cual les dió como regla la de los canónigos agustinos del Santo Sepulcro. Aprobada de manera oficial por la Iglesia Católica en 1129, la Orden del Templo creció rápidamente en tamaño y poder. Los Caballeros Templarios empleaban como distintivo un manto blanco con una cruz roja dibujada. Los miembros de la Orden del Templo se encontraban entre las unidades militares mejor entrenadas que participaron en las Cruzadas. Los miembros no combatientes de la orden gestionaron una compleja estructura económica a lo largo del mundo cristiano, creando nuevas técnicas financieras que constituyen una forma primitiva del moderno banco, y edificando una serie de fortificaciones por todo el Mediterráneo y Tierra Santa. El éxito de los templarios se encuentra estrechamente vinculado a las Cruzadas; la pérdida de Tierra Santa derivó en la desaparición de los apoyos de la Orden. Además, los rumores generados en torno a la secreta ceremonia de iniciación de los templarios creó una gran desconfianza. Felipe IV de Francia, considerablemente endeudado con la Orden, comenzó a presionar al Papa Clemente V con el objeto de que éste tomara medidas contra sus integrantes. En 1307, un gran número de templarios fueron arrestados, inducidos a confesar bajo tortura y posteriormente quemados en la hoguera. En 1312, Clemente V cedió a las presiones de Felipe y disolvió la Orden. La brusca desaparición de su estructura social dio lugar a numerosas especulaciones y leyendas, que han mantenido vivo el nombre de los Caballeros Templarios hasta nuestros días.
- Temppeliherrain ritarikunta (lat. Pauperes commilitones Christi Templique Solomonici) oli keskiajalla ristiretkien aikaan perustettu veljeskunta, joka vaikutti laajalti Euroopassa ja Lähi-idässä vuosina 1119–1307. Temppeliherrain ritarikunta oli ensimmäinen hengellisistä ritarikunnista, ja sen säännöt ja organisaatio olivat esikuvana useille muille ritarikunnille. Temppeliherrat olivat alun perin vaatimattomia soturimunkkeja, mutta heidän järjestönsä kasvoi pian yhdeksi keskiajan Euroopan taloudellisesti vaikutusvaltaisimmista järjestöistä. Temppeliherrojen vaurauden kasvaessa heitä alettiin pelätä ja he alkoivat saada vihamiehiä. Lopulta 1300-luvun alussa Temppeliherrain ritarikunta hävitettiin ja sen jäsenet joutuivat vainojen kohteeksi.
- L'ordre du Temple était un ordre religieux et militaire international issu de la chevalerie chrétienne du Moyen Âge, ses membres étaient appelés les Templiers. Cet ordre fut créé le 22 janvier 1129 à partir d'une milice appelée les Pauvres Chevaliers du Christ et du Temple de Salomon. Il œuvra pendant les XII et XIII siècles à l'accompagnement et à la protection des pèlerins pour Jérusalem dans le contexte de la guerre sainte et des croisades. Il participa activement aux batailles qui eurent lieu lors des croisades et de la Reconquête. Afin de mener à bien ses missions et notamment d'en assurer le financement, il constitua à travers l'Europe chrétienne d'Occident et à partir de dons fonciers, un réseau de monastères appelés commanderies. Cette activité soutenue fit de l'ordre un interlocuteur financier privilégié des puissances de l'époque, le menant même à effectuer des transactions sans but lucratif avec certains rois ou à avoir la garde de trésors royaux. Après la perte définitive de la Terre sainte en 1291, l'ordre fut victime de la lutte entre la papauté et le roi de France, Philippe le Bel. Il fut dissous par le pape Clément V le 13 mars 1312 à la suite d'un procès en hérésie. La fin tragique de l'ordre mena à nombre de spéculations et de légendes sur son compte.
- Fájl:Templarsign. jpg A Templomos Rend pecsétje A Templomosok vagy Templomos Lovagrend (latinul Militia Templi) az egyik leghíresebb keresztény harcos szerzetesrend volt.
- Quello dei "Pauperes commilitones Christi templique Salomonis" (Poveri Compagni d'armi di Cristo e del Tempio di Salomone), meglio noti come Cavalieri templari o semplicemente Templari, fu uno dei primi e più noti ordini religiosi cavallereschi cristiani e medievali. L'origine di quest'ordine risale agli anni 1118-1120, successivi alla prima crociata, quando la maggior parte dei cavalieri era tornata in Europa e le esigue milizie cristiane rimaste erano arroccate nei pochi centri abitati. Le strade della Terrasanta erano quindi infestate da predoni e Ugo di Payns, originario dell'omonima cittadina francese della Champagne, insieme al suo compagno d'armi Goffredo di Saint-Omer e ad alcuni altri cavalieri, fondarono il nucleo originario dei templari, dandosi il compito di assicurare l'incolumità dei numerosi pellegrini europei che visitavano Gerusalemme dopo la sua conquista. L'ordine venne ufficializzato il 29 marzo 1139 dalla bolla Omne Datum Optimum di Innocenzo II e definitivamente dissolto tra il 1312 e il 1314 dopo un drammatico processo. Accanto alla croce rossa in campo bianco, fra i simboli dei templari c'era il beauceant.
- テンプル騎士団（―きしだん）は、中世ヨーロッパで活躍した騎士修道会。正式名称は「キリストとソロモン神殿の貧しき戦友たち（ラテン語：Pauperes commilitones Christi Templique Solomonici）」であり、日本語では「神殿騎士団」や「聖堂騎士団」などとも呼ばれる。 ファイル:Templarsign. jpg テンプル騎士団の紋章2人の騎士は清貧の精神および騎士にして修道士という二重性をあらわしている 十字軍活動以降、いくつかの騎士修道会（構成員たちが武器を持って戦闘にも従事するタイプの修道会）が誕生したが、テンプル騎士団はその中でももっとも有名なものである。創設は1096年の第1回十字軍の終了後であり、ヨーロッパ人によって確保されたエルサレムへの巡礼に向かう人々を保護するために設立された。
- De Orde van de Tempeliers of Tempelorde (Orde van de Arme Ridders van Christus en de Tempel van Salomo) was een katholieke monnikenorde die ten tijde van de kruistochten een Heilige Oorlog tegen de moslims voerde in het Heilige Land. Ze waren gestructureerd als een ridderorde en erg militair ingesteld. De orde is waarschijnlijk ontstaan uit een aantal vrijbuitende kruisvaarders en vervolgens officieel erkend door de Katholieke Kerk omstreeks 1129 en bleef vervolgens bijna 200 jaar bestaan. De Tempeliers werden uiteindelijk zo machtig en rijk dat de Franse koning Filips de Schone er alles aan deed om van hen af te komen. Deze 'Arme soldaten van Christus' bestonden aanvankelijk slechts uit een kleine groep ridders, die het plan hadden opgevat om de pelgrims naar het Heilige Land te beschermen. Deze werden namelijk onderweg vaak het slachtoffer van georganiseerde bendes. Hugo van Payns was een van hen. Hij was een veteraan uit de Eerste Kruistocht en legde zich samen met een andere ridder in een hinderlaag om de bandieten te verrassen. Na de eerste successen groeide bij hen het idee om zich te organiseren tot een groep die het wereldse ridderschap zou verzaken om zich te wijden aan hun zelfopgelegde taak.
- Tempelridderordenen, også kalt Tempelherreordenen, var en kristen munkeorden med militære funksjoner som ble opprettet under korstogene. Den ble dannet i 1119 for offisielt å beskytte pilegrimene i Det hellige land, men egentlig for å finne noe som man trodde var i ruinene av Salomons tempel. Om ridderene fant det eller ikke, eller hva det var, er noe diffust. Grunnleggerne var ni franske riddere ledet av Hugyens De Paynes og Geoffrey St Omar. Tempelridderordenen var en av de tre store ridderordenene under korstogstiden. De andre var Johannitterordenen og den Tyske Ridderorden. Deres fulle navn var De fattige riddere av Salomons tempel (eventuelt Kristi og Salomons tempels fattige riddere), hvilket ikke forhindret ordenen i å samle store rikdommer, noe som førte til dens fall. Tempelridderordenen utviklet en effektiv administrasjon med et internasjonalt nettverk av festninger og regelmessige væpnede transporter. Den ble derfor snart sysselsatt med å oppbevare og transportere penger og andre verdisaker, og dessuten med å låne ut penger til konger og andre mektige skikkelser. Da muslimene under ledelse av Saladin gjenerobret Jerusalem i 1190, fortsatte tempelridderene sin virksomhet i Europa. Mange konger sto i dyp gjeld til tempelridderne, blant dem den franske kongen Filip IV. Den 13. oktober 1307 arresterte han hele ledelsen for ordenen og anklaget dem for forbrytelser mot den sanne religion. Mange tempelriddere ble drept og ordenens eiendommer ble beslaglagt. Hundrevis av franske tempelriddere tilsto å ha tilbedt djevelen Baphomet, og ha forbannet Jesus osv. men 600 av dem erklærte seinere at tilståelsene var falske, og bare avlagt på grunn av tortur hos inkvisisjonen. Før stormester Jacques de Molay sammen med tre andre tempelriddere ble brent til døde i Paris i mars 1314, erklærte han: Jeg har sannelig tilstått at Ordenen er skyldig, men dette har jeg gjort bare for å redde meg selv fra grusom tortur, ved å si det mine fiender ønsket jeg skulle si. Forfølgelsen av tempelridderne var hardest i Frankrike. I land som Portugal og Skottland fortsatte den sin virksomhet, men skiftet navn. Tempelridderordenen har vært omspunnet i myter siden middelalderen. Ifølge vedvarende legender fortsatte den å eksistere under jorda, og mange moderne okkulte ordener sier seg å stamme fra Tempelridderne. Mer fantasifulle rykter hevder at tempelridderne var i besittelse av Paktens ark, Den hellige gral, De vises stein og andre skatter. Noen slike legender vil også ha det til at skatten i Nova Scotia og hemmeligheten i Rennes Le Châteu stammer fra Tempelridderordenen. Frimureriet i Norge hevder i sine historieleksjoner å stamme fra tempelridderne. Det samme gjelder flere andre ordenssamfunn, heriblant en rekke avholdslosjer, hvorav en sågar betegner seg selv som Tempelridderordenen. Tempelridderenes rangorden var: Hugues de payens, Geofrrioi de sante omer, Andre de mantbard, Nivard de montdidier, Archambaud de saint-amand, Andre de gondemare, Rossa de clarivaux, Hugues conte de champagne (begynner øverst). Forkortelser: HP, GS, AM, NM, AS, GB, AG, RC, HC.
- Zakon Ubogich Rycerzy Chrystusa i Świątyni Salomona (łac. Fratres Militiae Templi, Pauperes Commilitones Christi Templique Salomonis).
- A Ordem dos Pobres Cavaleiros de Cristo e do Templo de Salomão (em latim "Pauperes commilitones Christi Templique Solomonici"), mais conhecida como Ordem dos Templários ou Ordem do Templo (em francês "Ordre du Temple" ou "Les Templiers"), foi uma das mais famosas Ordens Militares de Cavalaria. A organização existiu por cerca de dois séculos na Idade Média, fundada no rescaldo da Primeira Cruzada de 1096, com o propósito original de assegurar a segurança dos muitos cristãos que voltaram a fazer a peregrinação a Jerusalém após a sua conquista. Oficialmente aprovada pela Igreja Católica em torno de 1129, a Ordem tornou-se uma das favoritas da caridade em toda a cristandade, e cresceu rapidamente quer em membros quer em poder. Os cavaleiros templários, em seus característicos mantos brancos com a cruz vermelha, estavam entre as mais qualificadas unidades de combate nas Cruzadas. Os membros não-combatentes da Ordem geriam uma vasta infra-estrutura econômica em toda Cristandade, inovando em técnicas financeiras que constituíam o embrião de um sistema bancário, e erguendo muitas fortificações por toda a Europa e a Terra Santa. O sucesso dos Templários esteve estreitamente vinculado ao das Cruzadas. Quando a Terra Santa foi perdida, o apoio à Ordem reduziu-se. Rumores acerca da cerimónia de iniciação secreta dos Templários criaram desconfianças, e o rei Filipe IV de França, influenciado por Guilherme de Nogaret, profundamente endividado com a Ordem, começou a pressionar o Papa Clemente V a tomar medidas contra eles. Em 1307, muitos dos membros da Ordem em França foram detidos, torturados até darem falsas confissões, e então, serem queimados em estacas. Em 1312, o Papa Clemente, sob contínua pressão do rei Filipe, dissolveu a Ordem. O súbito desaparecimento da maior parte da infra-estrutura europeia da Ordem deu origem a especulações e lendas, que têm mantido o nome dos Templários vivo até aos nossos dias.
- Sărmanii soldaţi ai lui Cristos şi ai Templului lui Solomon (latină Pauperes commilitones Christi Templique Solomonici), cunoscuţi mai ales sub numele de templieri sau Ordinul Templului (franceză Ordre du Temple sau Templiers), au fost unul dintre cele mai cunoscute ordine militare creştine. Ordinul a existat timp de aproximativ două secole în Evul Mediu. A fost creat în urma primei cruciade din 1096, pentru a asigura călătoria în siguranţă a numeroşilor pelerini europeni către Ierusalim. Recunoscut oficial de biserică în 1129, Ordinul a crescut repede ca număr de membri şi putere. Cavalerii templieri puteau fi recunoscuţi după hainele albe cu o cruce roşie, distinctivă, şi erau printre cei mai bine echipaţi, antrenaţi şi disciplinaţi războinici din perioada cruciadelor. Membrii Ordinului care nu erau războinici au creat o puternică infrastructură economică în întreaga creştinătate, introducând pentru prima oară proceduri financiare care au reprezentat începutul sistemului bancar, şi au construit numeroase fortificaţii în Europa şi Ţara Sfântă. Succesul templierilor era strâns legat de succesul cruciadelor. Când Ţara Sfântă a fost pierdută, iar templierii au suferit înfrângeri zdrobitoare, sprijinul pentru existenţa ordinului s-a stins. Zvonurile despre ceremoniile iniţiatice secrete ale lor au creat neîncredere, iar regele Filip al IV-lea al Franţei, puternic îndatorat ordinului, a început să facă presiuni asupra papei Clement al V-lea. Vineri, 13 octombrie 1307, regele Filip a arestat majoritatea membrilor Ordinului, inclusiv Marele Maestru Jacques de Molay, şi, după ce le-a obţinut mărturisirile prin tortură, i-a ars pe rug. În 1312, papa Clement, sub presiune din partea regelui Filip, a dizolvat cu forţa întregul ordin. Dispariţia bruscă a unei părţi importante din societatea europeană a acelor timpuri a dat naştere la speculaţii şi legende, care trezesc şi astăzi interes.
- Тамплие́ры (фр. templiers от «temple» — храм, «храмовники») или Рыцари Христа и Храма Соломона — духовно-рыцарский орден, основанный в Святой земле в 1119 году небольшой группой рыцарей во главе с Гуго де Пейном после Первого крестового похода. Это первый по времени основания из религиозных военных орденов. В XII—XIII вв. орден был очень богат, ему принадлежали обширные земельные владения как в созданных крестоносцами государствах на территории Палестины и Сирии, так и в Европе. Орден обладал также широкими церковными и юридическими привилегиями, дарованными ему лично папой римским, которому орден непосредственно подчинялся, а так же и монархами, на землях которых проживали тамплиеры. Орден нередко выполнял функции банкира, хотя главной целью его учреждения была военная защита государств, созданных крестоносцами на Востоке. Однако в 1291 г. христианские поселенцы были изгнаны из Палестины мусульманами, а тамплиеры, чтобы сохранить орден, почти полностью переключились на ростовщичество и торговлю, накопив значительные материальные ценности, и тем самым вызывая зависть королей и папы. В 1307—1314 гг. члены ордена подвергались арестам и жестоким преследованиям со стороны римско-католической церкви, крупных феодалов и королей, в результате которых орден был упразднён и распущен папой Климентом V.
- Tempelherreorden var en medeltida orden som grundades av Hugo av Payens, Gottfrid av Saint-Omer och sju andra riddare så sent som 1119 för att skydda pilgrimer mot överfall då de färdades till Jerusalem under korstågen, och för att värna Korsfararstaterna. 1128 bekräftades orden av påven. Namnet kommer av att ordens högkvarter låg i Klippdomen som är en muslimsk helgedom i Jerusalem som är beläget på samma plats som det forna Salomos tempel. Genom sin rikedom och sina vittgående privilegier, vilket gjorde orden till en viktig maktfaktor, ådrog sig orden den franske kungen Filip IV, "Filip den skönes", vrede. Större delen av orden avrättades på order av Vatikanen fredagen den 13 oktober 1307. Den siste stormästaren Jacques de Molay brändes, tillsammans med Geoffrey de Charney, på bål den 18 mars 1314. Med stöd av olika anklagelser och genom tortyr frampressade falska bekännelser lyckades kungen få påven Clemens V att den 22 mars 1312 upplösa orden i bannbullan Vox in excelso. Den så kallade Chinon-pergamenten, som finns bevarad i Vatikanens arkiv, visar att Clemens V år 1308 gav tempelriddarna absolution för anklagelserna, vilket betraktas som ett stöd för att påven åtminstone till en början strävade efter att bevara Tempelherreorden inom kyrkan.
- Tapınak Şövalyeleri, tanınmış Hristiyan askeri tarikatlarından biridir. Resmi olarak iki yüzyıl boyunca faaliyette bulunmuşlardır. Katolik Kilisesi tarafından resmi olarak 1129 yılında tanınan tarikat kısa zamanda güçlenmiştir. En güçlü zamanlarında askerî varlıkları 20.000 bulmuştur, fakat bunların sadece % 10'u tarikata bağlı şövalyelerdir. Tarikatın ömrü neredeyse haçlı seferleriyle eş olmuştur. Beyaz renkteki eşyaları üzerinde kırmızı haçlarıyla Tapınak Şövalyeleri zamanlarının en korkulan savaşçılarından biri olmuşlardır. Tarikatın askerî kanadı savaşlarda ün kazanırken tarikata bağlı diğer gruplar Avrupa genelinde ve Kutsal Topraklar'da geniç ölçekte yapılanmışlardır. Kutsal Topraklar'da ve Avrupa'da bir çok mevzi inşa eden tarikat bankacılık ve para transferinin ilkel bir formunu bularak Hristiyan Hacılara büyük kolaylıklar sağlamıştır. Haçlı Savaşlarının ardından tarikata büyük borçları olan Fransa Kralı IV. Philippe'in kâfirlik ("Katolik olmayan" anlamında) ve eşcinsellik gibi suçlamalarla, Şövalyeler'in ortadan kaldırılması için Papa V. Klemens'e yaptığı baskıların neticesinde 1312'de Tarikat ortadan kaldırılmış ve tarikatın herşeyine el konulmuş ve Tapınakçılar cadı avında olduğu gibi yakılarak öldürülmüşlerdir. Son olarak 1314'te Jacques de Molay (ok. "jak de mole") ve beraberindeki Tarikat üyeleri kazığa bağlanarak yakılmak sûretiyle idam edilmişlerdir.
- Бідні Брати-Воїни Христа та Соломонового Храму (лат. pauperes commilitones Christi Templique Solomonici), більше відомі як лицарський орден тамплієрів, є одним з найвідоміших християнських військових орденів. Він існував протягом приблизно двох століть. Орден було засновано після Першого Хрестового походу для забезпечення безпеки великої кількості пілігримів з Європи, що йшли до Єрусалиму після його завоювання. Тамплієри в незвичний для того часу спосіб поєднували монашество із військовою справою, та були першими воїнами-монахами в Західному світі. Члени цього ордену відігравали провідну роль в багатьох битвах Хрестових походів, а його фінансова інфраструктура вперше містила елементи, які використовуються в сучасній банківській справі. Кількість членів ордену та його вплив поширювався по всій Європі, аж до часів французького короля Філіпа IV (Філіпа Прекрасного), за наказом якого багатьох членів ордену було закатовано та спалено за «єресь». Під тиском Філіпа Папа Клемент V розпустив орден на самому початку 14 століття.
- 圣殿骑士团或神庙骑士团，正式全名為“基督和所罗门圣殿的贫苦骑士团”，是中世纪西方基督教的军事组织，乃著名的三大骑士团之一，皆屬於當時为了籌組十字军而建立的军事修士会。其成员称为“圣殿骑士”，特徵是白色长袍绘上红色十字。他們乃十字军最具战鬥力的一群人。 圣殿骑士团创立于第一次十字军东征（1096-1099）之後，主要由法国骑士组成。其首领最初駐紮在阿克萨清真寺的一角，該寺位於耶路撒冷圣殿山，传说是建在所罗门王的神殿（The Temple Of Solomen）之上，因此得其團名。1129年，圣殿骑士团得到罗马教廷正式支持，擁有诸多特权，遂迅速增长其规模、勢力和财富，甚至发展出最早的银行业。 圣殿骑士团和十字军的命運密切相关。1291年，圣地陷落，他們失去根据地，最终淪为教宗与法王腓力四世鬥争的牺牲品。1307年，其众多成员在法国被捕，残酷审讯後以异端罪名处以火刑。 1312年，教宗克雷芒五世在腓力四世的压力下，宣布解散圣殿骑士团。此一活跃將近两世纪的宗教軍事组织，从此在欧洲主要地区销声匿迹，其悲剧性结局則催生許多相关的传说和文学作品。
|
| rdfs:comment
|
- The Poor Fellow-Soldiers of Christ and of the Temple of Solomon, commonly known as the Knights Templar or the Order of the Temple, were among the most famous of the Western Christian military orders. The organization existed for approximately two centuries in the Middle Ages. Officially endorsed by the Roman Catholic Church around 1129, the Order became a favored charity throughout Christendom, and grew rapidly in membership and power.
- Der Templerorden (auch die Templer, Tempelritter oder Tempelherren genannt; ca. 1118 - ca. 1312) war bei seiner Gründung um 1118 der erste geistliche Ritterorden, der in Folge des Ersten Kreuzzugs entstand. Sein voller Name lautete Arme Ritterschaft Christi und des salomonischen Tempels zu Jerusalem (Pauperes commilitones Christi templique Salomonici Hierosalemitanis).
- L'Orde del Temple va ser una institució medieval de caràcter religiós i militar carregada de tints llegendaris, nascuda en la primera croada.
- Řád templářů byl jedním z největších a nejmocnějších křesťanských rytířským řádů středověku. S jeho mocí a velikostí se mohl rovnat už jen pouze řád maltézských rytířů nebo řád německých rytířů. Celý název řádu zněl Chudí rytíři Krista a Šalomounova chrámu (Pauperes commitiones Christi templique Salomonici), obecně se používá termín rytíři templu, templářští rytíři či jen templáři.
- La Orden de los Pobres Caballeros de Cristo, comúnmente conocida como los Caballeros Templarios o la Orden del Temple fue una de las más famosas órdenes militares cristianas. Esta organización se mantuvo activa durante poco menos de dos siglos. Fue fundada en 1118 o 1119 por nueve caballeros franceses liderados por Hugo de Payens tras la Primera Cruzada. Su propósito original era proteger las vidas de los cristianos que peregrinaron a Jerusalén tras su conquista.
- Temppeliherrain ritarikunta (lat. Pauperes commilitones Christi Templique Solomonici) oli keskiajalla ristiretkien aikaan perustettu veljeskunta, joka vaikutti laajalti Euroopassa ja Lähi-idässä vuosina 1119–1307. Temppeliherrain ritarikunta oli ensimmäinen hengellisistä ritarikunnista, ja sen säännöt ja organisaatio olivat esikuvana useille muille ritarikunnille.
- L'ordre du Temple était un ordre religieux et militaire international issu de la chevalerie chrétienne du Moyen Âge, ses membres étaient appelés les Templiers. Cet ordre fut créé le 22 janvier 1129 à partir d'une milice appelée les Pauvres Chevaliers du Christ et du Temple de Salomon. Il œuvra pendant les XII et XIII siècles à l'accompagnement et à la protection des pèlerins pour Jérusalem dans le contexte de la guerre sainte et des croisades.
- Fájl:Templarsign. jpg A Templomos Rend pecsétje A Templomosok vagy Templomos Lovagrend (latinul Militia Templi) az egyik leghíresebb keresztény harcos szerzetesrend volt.
- Quello dei "Pauperes commilitones Christi templique Salomonis" (Poveri Compagni d'armi di Cristo e del Tempio di Salomone), meglio noti come Cavalieri templari o semplicemente Templari, fu uno dei primi e più noti ordini religiosi cavallereschi cristiani e medievali. L'origine di quest'ordine risale agli anni 1118-1120, successivi alla prima crociata, quando la maggior parte dei cavalieri era tornata in Europa e le esigue milizie cristiane rimaste erano arroccate nei pochi centri abitati.
- テンプル騎士団（―きしだん）は、中世ヨーロッパで活躍した騎士修道会。正式名称は「キリストとソロモン神殿の貧しき戦友たち（ラテン語：Pauperes commilitones Christi Templique Solomonici）」であり、日本語では「神殿騎士団」や「聖堂騎士団」などとも呼ばれる。 ファイル:Templarsign.
- De Orde van de Tempeliers of Tempelorde (Orde van de Arme Ridders van Christus en de Tempel van Salomo) was een katholieke monnikenorde die ten tijde van de kruistochten een Heilige Oorlog tegen de moslims voerde in het Heilige Land. Ze waren gestructureerd als een ridderorde en erg militair ingesteld. De orde is waarschijnlijk ontstaan uit een aantal vrijbuitende kruisvaarders en vervolgens officieel erkend door de Katholieke Kerk omstreeks 1129 en bleef vervolgens bijna 200 jaar bestaan.
- Tempelridderordenen, også kalt Tempelherreordenen, var en kristen munkeorden med militære funksjoner som ble opprettet under korstogene. Den ble dannet i 1119 for offisielt å beskytte pilegrimene i Det hellige land, men egentlig for å finne noe som man trodde var i ruinene av Salomons tempel. Om ridderene fant det eller ikke, eller hva det var, er noe diffust. Grunnleggerne var ni franske riddere ledet av Hugyens De Paynes og Geoffrey St Omar.
- Zakon Ubogich Rycerzy Chrystusa i Świątyni Salomona (łac. Fratres Militiae Templi, Pauperes Commilitones Christi Templique Salomonis).
- A Ordem dos Pobres Cavaleiros de Cristo e do Templo de Salomão (em latim "Pauperes commilitones Christi Templique Solomonici"), mais conhecida como Ordem dos Templários ou Ordem do Templo (em francês "Ordre du Temple" ou "Les Templiers"), foi uma das mais famosas Ordens Militares de Cavalaria.
- Sărmanii soldaţi ai lui Cristos şi ai Templului lui Solomon (latină Pauperes commilitones Christi Templique Solomonici), cunoscuţi mai ales sub numele de templieri sau Ordinul Templului (franceză Ordre du Temple sau Templiers), au fost unul dintre cele mai cunoscute ordine militare creştine. Ordinul a existat timp de aproximativ două secole în Evul Mediu.
- Тамплие́ры (фр. templiers от «temple» — храм, «храмовники») или Рыцари Христа и Храма Соломона — духовно-рыцарский орден, основанный в Святой земле в 1119 году небольшой группой рыцарей во главе с Гуго де Пейном после Первого крестового похода.
- Tempelherreorden var en medeltida orden som grundades av Hugo av Payens, Gottfrid av Saint-Omer och sju andra riddare så sent som 1119 för att skydda pilgrimer mot överfall då de färdades till Jerusalem under korstågen, och för att värna Korsfararstaterna. 1128 bekräftades orden av påven. Namnet kommer av att ordens högkvarter låg i Klippdomen som är en muslimsk helgedom i Jerusalem som är beläget på samma plats som det forna Salomos tempel.
- Tapınak Şövalyeleri, tanınmış Hristiyan askeri tarikatlarından biridir. Resmi olarak iki yüzyıl boyunca faaliyette bulunmuşlardır. Katolik Kilisesi tarafından resmi olarak 1129 yılında tanınan tarikat kısa zamanda güçlenmiştir. En güçlü zamanlarında askerî varlıkları 20.000 bulmuştur, fakat bunların sadece % 10'u tarikata bağlı şövalyelerdir. Tarikatın ömrü neredeyse haçlı seferleriyle eş olmuştur.
- Бідні Брати-Воїни Христа та Соломонового Храму (лат. pauperes commilitones Christi Templique Solomonici), більше відомі як лицарський орден тамплієрів, є одним з найвідоміших християнських військових орденів. Він існував протягом приблизно двох століть.
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
