| dbpprop:abstract
|
- Strathclyde (lit. "Valley of the Clyde"), originally Brythonic Ystrad Clud was one of the kingdoms of the Britons in the Hen Ogledd, the Brythonic-speaking parts of what is now Northern England and southern Scotland, through the post-Roman period and the Middle Ages. It is also known as Alt Clut, the Brythonic name for Dumbarton Rock, the medieval capital of the region. It may have had its origins with the Damnonii people of Ptolemy's Geographia. The language of Strathclyde, and that of the Britons in surrounding areas under non-native rulership is known as Cumbric, a dialect or language closely related to Old Welsh. Place-name and archaeological evidence points to some settlement by Norse or Norse-Gaels in the Viking Age, although to a lesser degree than in neighbouring Galloway. A small number of Anglian place-names show some limited settlement by incomers from Northumbria prior to the Norse settlement. Due to the series of language changes in the area, it is not possible to say whether any Goidelic settlement took place before Gaelic was introduced in the High Middle Ages. After the sack of Dumbarton Rock by a Viking army from Dublin in 870, the name Strathclyde comes into use, perhaps reflecting a move of the centre of the kingdom to Govan. In the same period, it was also referred to as Cumbria, and its inhabitants as Cumbrians. During the High Middle Ages, the area was conquered by the kingdom of Alba, becoming part of the new kingdom of Scotland. It remained a distinctive area into the 12th century.
- Das Königreich Strathclyde (gälisch Srath Chluaidh, ursprünglicher britischer Name Ystrad Clud) in den Quellen auch unter dem Namen Alt Clut, dem britischen Namen für Dumbarton Rock erwähnt, war ein Königreich im südlichen Schottland in der nach-römischen und frühmittelalterlichen Periode. Seine Ursprünge lagen wohl in dem durch Ptolemäus in dessen Geographia erwähnten Stamm der Damnonii. Ergebnisse der Ortsnamenforschung sowie archäologischer Forschungen deuten daraufhin, dass während der Wikingerzeit skandinavische Siedlungen von Wikingern sowohl aus Norwegen als auch aus Irland im Gebiet von Strathclyde gegründet wurden, jedoch weniger als im benachbarten Galloway. Eine geringe Anzahl Ortsnamen, die auf altenglische Wurzeln zurückzuführen sind, belegt die, wenn auch begrenzte, Siedlungsaktivität durch anglische Einwanderung aus Northumbria vor der Wikingerzeit. Auf Grund einer Reihe von Spachveränderungen ist es nicht möglich festzustellen, ob im Königreich Strathclyde Ansiedlungen goidelischer Einwanderer vor dem Zeitpunkt im Hochmittelalter, in dem die Schottisch-Gälische Sprache eingeführt wurde, stattgefunden haben. Nach der Plünderung des Dumbarton Rock durch eine Wikingerarmee aus Dublin im Jahre 870 kam der Name Strathclyde in Gebrauch, worin sich die Verschiebung des Machtzentrums des Königreichs nach Govan (heute ein Stadtteil Glasgows) widerspiegelt. Während dieser Periode wurde Strathclyde auch als Cumbria, und seine Einwohner als Cumbrier, bezeichnet, was aber nicht unbedingt synonym für das Königreich Strathclyde gewesen sein muss, sondern womit auch andere Reiche im Südwesten Schottlands oder die Gesamtheit aller britischen Herrschaften dort gemeint gewesen sein könnten. Im Hochmittelalter wurde Strathclyde vom Königreich Alba erobert, aus dem das Königreich Schottland hervorging. Das früher unabhängige Strathclyde konnte sich noch bis ins 12. Jahrhundert eine gewisse Eigenständigkeit bewahren.
- Reino de Strathclyde (lit. "Valle del Clyde"), originalmente Ystrad Clud en britón, fue uno de los reinos de Britannia durante todo el período posterior a la época romana (también conocido como Alta Edad Media) y la Edad Media. Es también conocida como Alt Clut, el nombre de britónico de Dumbarton Rock, la capital medieval de la región. Puede haber tenido su origen en la tribu Damnonii descrita en la Geografía de Ptolomeo. La lengua de Strathclyde, y la de los británicos en torno a las zonas bajo mandato no-nativo que se conoce como Cúmbrico. Las evidencias arqueológicas así como el topónimo apuntan a algunos asentamientos de vikingos, aunque en menor grado que en la vecina Galloway. Un pequeño número de topónimos en anglosajón en Northumbria evidencia una posible incursión de este pueblo durante la etapa nórdica. Debido a la serie de cambios de idioma en la zona, no es posible decir si cuaquier solución de goidélico tuvo lugar antes del gaélico que se introdujo en la Alta Edad Media. Después del saqueo de Dumbarton Rock por un ejército vikingo de Dublín en 870, se toma el nombre de Strathclyde en uso, tal vez reflejo de un movimiento del centro del Reino de Govan. En el mismo período, también se refiere como Cumbria, y sus habitantes como Cumbrios. Durante la Alta Edad Media, la zona fue conquistada por el Reino de Alba, pasando a formar parte del nuevo Reino de Escocia, aunque sigue siendo una zona independiente hasta el siglo XII.
- Le Strathclyde est l'un des royaumes celtes brittoniques qui résista aux Anglo-Saxons, aux Pictes, aux Scots et aux Vikings durant le haut Moyen Âge avant d'être réuni au royaume des Pictes et des Scots vers le milieu du XI siècle. Sa formation, mal connue, eut lieu durant la période romaine de l'île de Bretagne; durant la période anglo-saxonne, le Strathclyde eut comme voisins le Dal Riada et la Calédonie au nord, le Gododdin et la Bernicie à l'est, le Rheged du nord et le Galwyddel (Galloway) au sud; puis, la Cumbrie au sud et la Northumbrie à l'est (à partir de 650) avant de se fondre dans l'Écosse médiévale.
- Fájl:Scotland Dumbarton Castle bordercropped. jpg Kilátás Dumbarton Rocktól északra, Alt Clut vára a jobb oldali dombon volt. Strathclyde, vagy Alt Clut a britonok egyik királysága volt a középkorban a mai Skócia déli részében, Galloway szomszédságában. Fővárosa, legalábbis az 5. századtól a 9. századig a mai Dumbarton Castle volt, ahol Nagy-Britannia legősibb erődítménye állt. A királyságot a Ptolemaiosz Geographia című művében említett Damnonii nevű briton törzs alapíthatta.
- Strathclyde o Alt Clut (Srath Chluaidh in gaelico e Ystrad Clud in gallese, significa “valle del fiume Clyde”) era uno dei quattro regni dell’antica Scozia, nati dopo il ritiro delle legioni romane dalla Britannia. Questi reami erano: Dalriada, Pittavia (o Pictavia), Gododdin e, appunto, Strathclyde. La sua origine potrebbe essere rintracciata nella tribù dei damnoni menzionati nella Geografia di Tolomeo. toponimi ed evidenze archeologiche mostrano con chiarezza la presenza di insediamenti vichinghi e vichingo-gaelici, oltre che anglosassoni. linguisticamente è difficile dire se il goidelico avesse preceduto il gaelico, che fu introdotto nell'Alto Medioevo. Ben presto i territori meridionali di Gododdin (a partire da Edimburgo) furono progressivamente invasi dal regno di Bernicia, che all’epoca faceva parte della Northumbria ed era popolato dagli angli. Dalriada, invece, era abitata da una popolazione irlandese, che poi si sarebbe definita scozzese e che regnò su tutta la Scozia. Strathclyde, invece, era abitata da nativi britannici. A partire dalla metà dell’VIII secolo, però, Strathclyde fu regnata da aristocratici irlandesi ed era divenuto uno stato cliente dell’Inghilterra. La capitale era Dumbarton Rock (Dun Breatann, che significa la fortezza dei britanni in gaelico scozzese), sul Firth of Clyde, il centro religioso, invece, si trovava a Govan. L’indipendenza di Strathclyde terminò nella prima metà dell'XI secolo, anche se la regione rimase un'area distinta dalla Scozia fino al XII secolo.
- Strathclyde (også kalt Alt Clut) var et kongedømme i Skottland i middelalderen. I en periode fra det 5. og 6. århundre var Skottland delt i fire kongedømmer: Strathclyde, Pictavia, Gododdin (Lothian) og Dalriada. Strathclydes hovedstad var Dumbarton Rock, på gælisk kalt Alt Cluid, ved Firth of Clyde. Byen ble angrepet av vikinger i 870, og Strathclyde ser ut til å ha opphørt å være et uavhengig rike omkring 890. Andre viktige steder i riket var det religiøse senteret Govan og det kongelige residensstedet Partick, som begge ligger innen grensene til dagens City of Glasgow. I 870 beleiret vikinger Dumbarton i fire måneder, og tok til slutt byen etter å ha kuttet vannforsyningen. Kong Olav Kvite av Dublin vendte tilbake til sitt eget rike i 871, med 200 skip fulle av slaver og plyndrede skatter. Han forhandlet fram en avtale med Konstantin I av Skottland, og henrettet så Arthgal f Dyfnwall av Strathclyde. Konstantins svoger Rhun f Arthgal ble konge av Strahclyde, antagelig som en slags klient under Konstantin. Rhun døde omkring 878, muligens i samme slag som Konstantin. Han ble etterfulgt av Eochaid f Rhun, som sluttet seg sammen med Giric f Dungal av Alba. De to hersket sammen over Alba og Strathclyde til 889, da de ble fordrevet. Dermed endte den reelle uavhengigheten for Strahtclyde i løpet av kort tid, og riket ble et klientkongedømme under det forente Skottland. Etter dette er Strathclydes historie uklar. Det er mulig at noe av adelen flyktet til Gwynedd i Wales. Dette er blant annet nevnt i den walisiske Chronicle of Princes. Dette er en kilde som ofte sees som upålitelig, så omstendighetene er uklare. Men andre kilder støtter også teorien om at de kom til Gwynedd, og ble tatt imot av Anarawd, som de senere hjalp i et slag mot sakserne. Teorien forklarer også veksten av helgenkulten for St. Kentigern i det nordlige Wales nettopp på denne tiden. Om Eochaid var blant de som gikk i eksil er ikke kjent, ettersom man ikke vet når han døde. Men Rhun f Arthgals stamtavle har blitt bevart i walisiske legender, noe som tyder på at kongeslekten i det minste var kjent der. Strathclyde fortsatte som et klientkongedømme, med svært liten grad av selvstyre, og med konger hentet fra det skotske fyrstehuset Alpin. Fra 870 ser man klare spor av nordisk innflytelse i området. Ved sognekirken i Govan står det fem gravstener av norrøn type, og fra kirkegården går en vei til en kunstig jordhaug brukt som møteplass; haugen minner om Tynwald på Man, som også er forbundet med en kirke gjennom en prosesjonsvei. Dette tyder på at det ikke bare var nordiske bosetning, men også et organisert nordisk samfunn i Stratclyde i 9. og 10. århundre.
- Файл:Britons in Southern Scotland (languages). png Возможная зона распространения бриттов в южной Шотландии в VII-VIII века. Стратклайд, также Алт Клут (Alt Clut), Альт Клуит (Alt Cluit), Страталклуит (Strathalcluith), Стратклуайд (Strathcluaide, Strathckyde), Камбрия (Cumbria) — бриттское королевство на юге Шотландии в построманский период. Существовало с нач. V по конец XI века. Также известно под именем Альт Клут — бриттским названием замка Дамбартон, одной из столиц королевства. Занимало территорию между валом Антонина и валом Адриана.
- Strathclyde var ett brittiskt kungarike i nuvarande Skottland samt norra England. I slutet av 800-talet kom det att smälta samman med det skotska kungariket Dalriada och från 1058 blev det en del av Skottland. I det nya riket var det i huvudsak skottarna som hade makten och troligen flydde en del av den brittiska överklassen till Gwynedd. Strathclyde var också namnet på en administrativ region i Skottland under åren 1975-1996. Huvudort i regionen var Glasgow.
|
| rdfs:comment
|
- Strathclyde (lit. "Valley of the Clyde"), originally Brythonic Ystrad Clud was one of the kingdoms of the Britons in the Hen Ogledd, the Brythonic-speaking parts of what is now Northern England and southern Scotland, through the post-Roman period and the Middle Ages. It is also known as Alt Clut, the Brythonic name for Dumbarton Rock, the medieval capital of the region. It may have had its origins with the Damnonii people of Ptolemy's Geographia.
- Das Königreich Strathclyde (gälisch Srath Chluaidh, ursprünglicher britischer Name Ystrad Clud) in den Quellen auch unter dem Namen Alt Clut, dem britischen Namen für Dumbarton Rock erwähnt, war ein Königreich im südlichen Schottland in der nach-römischen und frühmittelalterlichen Periode. Seine Ursprünge lagen wohl in dem durch Ptolemäus in dessen Geographia erwähnten Stamm der Damnonii.
- Reino de Strathclyde (lit. "Valle del Clyde"), originalmente Ystrad Clud en britón, fue uno de los reinos de Britannia durante todo el período posterior a la época romana (también conocido como Alta Edad Media) y la Edad Media. Es también conocida como Alt Clut, el nombre de britónico de Dumbarton Rock, la capital medieval de la región. Puede haber tenido su origen en la tribu Damnonii descrita en la Geografía de Ptolomeo.
- Le Strathclyde est l'un des royaumes celtes brittoniques qui résista aux Anglo-Saxons, aux Pictes, aux Scots et aux Vikings durant le haut Moyen Âge avant d'être réuni au royaume des Pictes et des Scots vers le milieu du XI siècle.
- Fájl:Scotland Dumbarton Castle bordercropped. jpg Kilátás Dumbarton Rocktól északra, Alt Clut vára a jobb oldali dombon volt. Strathclyde, vagy Alt Clut a britonok egyik királysága volt a középkorban a mai Skócia déli részében, Galloway szomszédságában. Fővárosa, legalábbis az 5. századtól a 9. századig a mai Dumbarton Castle volt, ahol Nagy-Britannia legősibb erődítménye állt.
- Strathclyde o Alt Clut (Srath Chluaidh in gaelico e Ystrad Clud in gallese, significa “valle del fiume Clyde”) era uno dei quattro regni dell’antica Scozia, nati dopo il ritiro delle legioni romane dalla Britannia. Questi reami erano: Dalriada, Pittavia (o Pictavia), Gododdin e, appunto, Strathclyde. La sua origine potrebbe essere rintracciata nella tribù dei damnoni menzionati nella Geografia di Tolomeo.
- Strathclyde (også kalt Alt Clut) var et kongedømme i Skottland i middelalderen. I en periode fra det 5. og 6. århundre var Skottland delt i fire kongedømmer: Strathclyde, Pictavia, Gododdin (Lothian) og Dalriada. Strathclydes hovedstad var Dumbarton Rock, på gælisk kalt Alt Cluid, ved Firth of Clyde. Byen ble angrepet av vikinger i 870, og Strathclyde ser ut til å ha opphørt å være et uavhengig rike omkring 890.
- Файл:Britons in Southern Scotland (languages). png Возможная зона распространения бриттов в южной Шотландии в VII-VIII века.
- Strathclyde var ett brittiskt kungarike i nuvarande Skottland samt norra England. I slutet av 800-talet kom det att smälta samman med det skotska kungariket Dalriada och från 1058 blev det en del av Skottland. I det nya riket var det i huvudsak skottarna som hade makten och troligen flydde en del av den brittiska överklassen till Gwynedd. Strathclyde var också namnet på en administrativ region i Skottland under åren 1975-1996. Huvudort i regionen var Glasgow.
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
