| dbpprop:abstract
|
- The Hittites were an ancient Anatolian people who spoke a language of the Anatolian branch of the Indo-European language family and established a kingdom centered at Hattusa (Hittite Ḫattuša) in north-central Anatolia (on the Central Anatolian plateau) ca. the 18th century BC. The Hittite empire reached its height ca. the 14th century BC, encompassing a large part of Anatolia, north-western Syria about as far south as the mouth of the Litani River (a territory known as Amqu), and eastward into upper Mesopotamia. After ca. 1180 BC, the empire disintegrated into several independent "Neo-Hittite" city-states, some surviving until as late as the 8th century BC. The term "Hittites" was taken from the KJV (King James Version) translation of the Hebrew Bible, translating חתי HTY, or בני-חת BNY-HT "Children of Heth". (Heth is a son of Canaan. ) The archaeologists who discovered the Anatolian Hittites in the 19th century initially identified them with these Biblical Hittites. Today the identification of the Biblical peoples with either the Hattusa-based empire or the Neo-Hittite kingdoms is a matter of dispute. The fullest designation of the Hittite kingdom is "The Land of the City of Hattusa". This description could be applied to either the entire empire, or more narrowly just to the core territory, depending on context. The word "Hatti" is actually an Akkadogram, rather than Hittite; it is never declined according to Hittite grammatical rules. Despite the use of "Hatti", the Hittites should be distinguished from the Hattians, an earlier people who inhabited the same region until the beginning of the 2nd millennium BC, and spoke a non-Indo-European language called Hattic. The Hittites themselves referred to their language as Nesili (or in one case, Kanesili), an adverbial form meaning "in the manner of (Ka)nesa", presumably reflecting a high concentration of Hittite speakers in the ancient city of Kanesh (modern Kültepe, Turkey). Many modern city names in Turkey are first recorded under their Hittite names, such as Sinop and Adana, reflecting the contiguity of modern Anatolia with its ancient past. Although belonging to the Bronze Age, the Hittites were forerunners of the Iron Age, developing the manufacture of iron artifacts from as early as the 14th century BC, when letters to foreign rulers reveal the demand for their iron goods. Recent excavations, however, have discovered evidence of iron tool production dating back at least as far as the 20th century BC. Hittite weapons were made from bronze though; iron was so rare and precious that it was employed only as prestige goods. But the Hittites were famous for their skill in building and using chariots. These chariots gave them a military superiority as illustrated on a plate from Carchemish.
- Die Hethiter waren ein kleinasiatisches Volk des Altertums mit einer indoeuropäischen Sprache. Die Hethiter bildeten im 2. Jahrtausend v. Chr. ein Großreich. Ihre Hauptstadt war die meiste Zeit Hattuša, das heutige Boğazkale (bis 1960 Boğazköy genannt). Von den Hethitern werden die Hattier unterschieden, die die vorindoeuropäische Bevölkerung Anatoliens darstellen. Allerdings nannten die Hethiter selbst ihr Reich „Hatti“.
- Els hitites o hittites eren un poble indoeuropeu que es va establir a Anatòlia, l'actual Turquia, al segon mil·lenni aC. Van fundar un gran imperi, l'Imperi Hitita, unificat sota la llengua hitita i la seva capital, Hattusa. La seva fama es deu a que van ser els descobridors de la tècnica per forjar i treballar el ferro, i això els va donar un gran poder militar i comercial. La pressió d'Assíria i Egipte, sobretot, va fragmentar l'imperi en petits regnes que van anar desapareixent.
- Chetité (anglicky Hittites, francouzsky Hittite, německy Hethiter) byli indoevropský národ, který vytvořil říši, zahrnující dnešní Malou Asii, Sýrii, Libanon a část Palestiny. Chetité byli velicí válečníci, kteří se v bitvách spoléhali na své smrtonosné válečné vozy a byli to také oni, kteří jako první začali používat železné zbraně. Při svých výbojích se střetli se starověkým Egyptem a tito dva rivalové spolu svedli mnoho bitev. Velice unikátní bylo chetitské státní zřízení, protože chetitští králové byli jediní panovníci starověkého orientu, kteří nebyli absolutními despoty. Jako většina států té doby, i chetitská říše byla závislá na zemědělství. Chetité byli mistry v odlévání kovů, přičemž tuto schopnost využívali v umění (kovové sošky, nádoby atd.). Chetitské náboženství bylo polyteistické, přičemž ještě dnes nejsou všichni chetitští bohové známi. Ve společenském zřízení spoléhali Chetité na otroky, kteří pracovali v zemědělství, hornictví a v dalších pracovních odvětvích. Během své existence nebyla Chetitská říše nikdy považována za bezvýznamný stát a vždy měla určitý respekt. Konec chetitské říše přišel nečekaně - kolem roku 1200 př. n. l. byli Chetité smeteni invazí tzv. mořských národů a říše se rozpadla. Chetitská kultura ještě nějaký čás přežívala v opevněných městech, ale když byla roku 717 př. n. l. dobyta poslední velká chetitská pevnost Karchemiš, všechny stopy chetitské kultury zmizely a tím skončila i chetitská civilizace.
- Los hititas, también llamados hetitas o heteos, fueron una población de origen indoeuropeo que se instaló en la región central de la península de Anatolia entre los siglos XVIII y XII a. C. , teniendo la ciudad de Hattusa como capital. Hablaban una lengua propia indoeuropea, usando jeroglíficos propios y en otras ocasiones escritura cuneiforme prestada de la asiria. Aglutinó a numerosas ciudades-estado de culturas muy distintas entre ellas y llegó a crear un influyente Imperio gracias a su superioridad militar y a su gran habilidad diplomática, constituyéndose así como la "tercera" potencia en Oriente Medio. Perfeccionaron el carro de combate ligero, empleándolo con gran éxito, y se les atribuye una de las primeras utilizaciones del hierro en Oriente Medio como objeto de lujo.
- Heettiläiset (joskus myös heetit) olivat nykyisen Turkin alueella asunut sotainen kansa, joka toi raudan Eurooppaan. Heettiläisten kieli oli indoeurooppalainen tai läheistä sukua näille kielille. Heettiläisten pääkaupunki oli Keski-Turkissa Halys-joen mutkan sisällä sijaitseva muinainen Hattushas eli Hattuša. Ennen heettiläisiä Vähä-Aasiassa asui hatti-niminen kansa, ja tätä nimeä egyptiläiset käyttivät heettiläisistä myöhemmin. Heettiläisten ryöstöretki luhisti Vanhan Babylonian, ja heidän laajenemisensa tuhosi Mitannin valtion. Eräässä vaiheessa heettiläiset sotivat Egyptiä vastaan Levantissa, nykyisen Israelin, Jordanian ja Syyrian alueella. Heettiläiset osasivat nuolenpääkirjoitusta ja heillä oli oma hieroglyfikirjoitus. Heettiläiset oppivat raudan käytön ehkä ensimmäisenä kansana Lähi-idässä noin 1350 eaa. He olivat myös kuuluisia hevosten kasvattajia. Heettiläisten valtakunta romahti noin 1180 eaa. merikansojen hyökkäykseen, ja sen jälkeen jäi muutamaksi sadaksi vuodeksi heettiläisiä pikkuvaltioita.
- Les Hittites sont un peuple dont la langue est rattachée aux Indo-Européens. Lorsque ceux-ci apparaissent en Asie Mineure, au XXVI siècle av. J. -C. , ils soumettent et assimilent les peuples autochtones, dont les Hattis auxquels ils empruntent leur nom ainsi que différents dieux, mythes et rites. De ce mélange naquit une civilisation florissante, qui perdura jusqu'au VIII siècle av. J. -C.. Outre sa grande puissance militaire, la civilisation hittite semble avoir été d'une grande tolérance, aussi bien religieuse que sociale. La fin de l'empire hittite est obscure et peu connue.
- A hettiták ókori anatóliai nép voltak, akik Hatti történelmi régióban (a mai Közép-Törökország területén) éltek. A hettiták elsőként egyesítették Anatólia területének nagy részét. A hettita nyelv az első ismert indoeurópai nyelvként vonult be a történelembe. Országuk volt az első igazán vaskori állam, amely híres volt kiváló harci kocsisairól. Birodalmuk az i. e. 15-12. század között élte fénykorát. Fővárosuk Hattusas volt.
- Gli Ittiti furono un popolo indoeuropeo che abitava la parte centrale dell'Asia Minore nel II millennio a.C. , il più noto dei popoli anatolici.
- ヒッタイト（英:Hittites）は、インド・ヨーロッパ語族のヒッタイト語を話しアナトリア半島に王国を築いた民族。ハッティの英語名で、旧約聖書の Hitti（ヘテ人、ヘト人）をもとにして、イギリスのA.H. セイスが命名した。 また、この民族が建国したヒッタイト帝国（王国とも）を指す。首都はハットゥシャ（ボアズキョイ遺跡）。
- De Hettieten (of Hittieten) zijn een antiek volk dat een Indo-Europese taal sprak, en een koninkrijk stichtte rond de stad Hattusa. Dit rijk hield stand gedurende een groot deel van het tweede millennium voor Christus. Het Hettitisch Koninkrijk, dat op zijn hoogtepunt centraal Anatolië, noordwestelijk Syrië tot aan Ugarit en Mesopotamië tot aan Babylon omvatte, bestond tussen ongeveer 1700 en 1200 v. Chr. In de tijd rond 1200 v. Chr. was het gehele oostelijke Middellandse Zeegebied in grote beroering geraakt. Omdat veel steden in vlammen opgingen, wordt dit de brandcatastrofe genoemd. In de ijzertijd, die hierop volgde, viel het Rijk van de Hettieten uiteen in verschillende onafhankelijke stadstaten, waarvan sommige tot ongeveer 700 v. Chr. bleven bestaan. Het Hettitisch Koninkrijk of in ieder geval zijn kernregio, stond bekend als het land Hatti in het Hettitisch. De Hettieten moeten echter niet verward worden met de Hattiërs, een veel ouder volk dat dezelfde regio voor hen tot aan het 2e millennium v. Chr. bewoonde en dat geen Indo-Europese taal sprak, maar het Hattisch. Verder worden de Hettieten die in de Bijbel worden vernoemd eerder Neo-Hettieten genoemd. Zij waren de erfgenamen die na de val van het Hettitisch Koninkrijk in Anatolië vanaf 1200 v. Chr. Syrië in handen hadden. Zij hadden weinig gemeen met hun voorgangers en spraken Luwisch.
- Hettittene (også kalt hittittene) var et oldtidsfolk som snakket hettittisk, et språk fra den anatoliske gruppen av de indo-europeiske språkene. De grunnla et kongedømme sentrert om Hattusa, nord i det sentrale Anatolia, i det 18. århundre f. Kr. I det 14. århundre f. Kr. var hettitterriket på sitt største. Det omfattet da hele det sentrale området i Anatolia, området nordvest i Syria, og så langt som Ugarit og øvre Mesopotamia. Etter 1180 f. Kr. delte riket seg opp i flere mindre hettittiske bystater, hvorav noen vedvarte så lenge som til det 8. århundre f. Kr. Hettitterriket ble av hettittene selv vanligvis kalt for «Hattis land». Fullt navn var «Landet til byen Hattusa». Denne beskrivelsen kunne gjelde hele riket, eller mer begrenset til kun kjerneområdet, avhengig av sammenhengen. Ordet «Hatti» er egentlig et akkadisk begrep heller enn hettittisk; det har aldri forfalt i henhold til hettittisk grammatikkregler. Til tross for bruken av navnet «Hatti» oppfattet ikke hettittene seg som hattianere, som hadde vært bosatt i området fram til begynnelsen år 2000 f. Kr. og snakket hattisk, som ikke var indoeuropéisk. Hettittene kalte språket sitt Nesili (og i et tilfelle som Kanesili), en adverbial form som betydde «i væremåte som (Ka)nesa», antagelig gjenspeilet det en stor andel hettittisktalende folk i den gamle byen Kanesh (dagens tyrkiske by Kültepe). Mange moderne bynavn i Tyrkia ble først nedtegnet under sitt hettittiske navn, slik som Sinop og Adana, noe som gjenspeiler Anatolias nærhet i tid og rom til sin oldtidsfortid. Selv om hettittene tilhørte bronsealderen, var de forløpere til jernalderen og utviklet redskaper og våpen av jern så tidlig som 14. århundre f. Kr. Deres etterspørsel etter jernvarer er bevart i korrespondanse med utenlandske herskere. Hettittene var imidlertid ikke de første som framstilte gjenstander av jern, og i hele hettitterrikets historie var jern så sjeldent at det bare ble anvendt i smykker. Deres militære seire skyldtes ikke jern - de førte krig med våpen av bronse - men deres dyktighet til å fremstille og bruke hestetrukne stridsvogner. Som handelsfolk tok de med seg arven fra Sumer og spredte mesopotamisk tenkesett rundt Middelhavet. Så da Moses førte sitt folk til «det lovede land», møtte de et folk, kanaanittene, som levde i en mesopotamisk kultur.
- Hetyci (biblijni חתי lub HTY) – lud posługujący się indoeuropejskim językiem hetyckim, który około XVII w. p.n.e. stworzył potężne państwo z centrum w Hattusa w Anatolii. Potęga państwa opierała się na znakomicie, jak na owe czasy, uzbrojonej armii. W okresie swojej największej świetności Hetyci kontrolowali Anatolię, północną Mezopotamię, Syrię i Palestynę. Państwo Hetytów upadło około 1200 p.n.e. prawdopodobnie pod naporem Ludów Morza, chociaż nieliczne hetyckie miasta-państwa w północnej Syrii przetrwały do roku 708 p.n.e.
- Os hititas eram um povo indo-europeu que, no II milénio a.C. , fundou um poderoso império na Anatólia central, cuja queda data dos séculos XIII-XII a.C.. Em sua extensão máxima, o Império Hitita compreendia a Anatólia, o norte e o oeste da Mesopotâmia até a Palestina.
- Hitiţii au fost un popor de origine indo-europeană, care au migrat în mileniul al III-lea î. Ch. din teritoriile pe care le ocupau în sud-estul continentului european, în Asia Mică. Între istorici există două teorii asupra drumului pe care l-au parcurs hitiţii, din zona unde locuiau înspre Podişul Anatoliei: o variantă ar fi trecerea lor prin nordul Mării Negre şi traversarea Munţilor Caucaz, iar cea de-a doua ar fi străbaterea Peninsulei Balcanice şi traversarea strâmtorilor Bosfor şi Dardanele.
- Хетты (греч. Χετταΐοι, самоназвание неситы) — индоевропейский народ бронзового века, обитавший в Малой Азии, где создал Хеттское царство. Хетты ивр. חתי HTY, или ивр. בני-חת BNY-HT неоднократно упомянуты в Библии. В последние века своего существования хетты воевали с египтянами за контроль над Сирией (особенно за город Кадеш). После уничтожения Хеттского царства народами моря народ хеттов пришел в упадок. На их месте поселились фригийцы, вытеснив хеттов в Киликию, Мелид и Куммух, где они дожили до прихода персов и впоследствии были ассимилированы малоазийскими греками.
- Hettiter var ett indoeuropeiskt folk i Mindre Asien som skapade ett imperium, vilket förutom deras kärnområde omfattade det mesta av Syrien och Palestina under perioden från cirka 1400 till ca 1200 f. Kr. Huvudstaden var Hattusas. Efter sjöfolkens invasion upprättades en rad så kallade ny-hettitiska stater i Taurus området. Hettiterriket existerade i Anatolien i nuvarande Turkiet mellan ca 1700 f. Kr. och 1200 f. Kr.. I forntiden var landet känt under namnet Hatti. Hattusa, som ursprungligen var en stadsstat, gjordes till rikets huvudstad. Under sin storhetstid gränsade riket till Arzawa i väst, Assyrien i sydost och Egypten i söder. Efter Hettiterrikets fall under 1100-talet f. Kr. fanns mindre neo-hettitiska riken kvar i sydöstra Anatolien och norra Syrien. Hettiterna var ett folk som talade hettitiska och luwiska, båda nära besläktade anatoliska språk av den indoeuropeiska språkfamiljen.
- Hititler, tarihte Anadolu'da devlet kurmuş bir uygarlıktırr. Hint-Avrupa dil ailesi'ne dahil bir dil konuştukları için Hint-Avrupa kökenli(!!!!) bir topluluk olduğu kabul edilmektedir. M. Ö. 2000 yıllarında Anadolu'ya göç ederek yerli Hatti Beylikleri üzerinde hakimiyet kurdukları bilinmektedir.
- Хетти (— народ, який населяв з кін. III — поч. 2-го тис. до н. е. до кінця 8 ст. до н. е. центральну частину Малої Азії. Деякі вчені вважають, що хетти переселилися до Малої Азії через Кавказ або через Балканський півострів, інші — що хетти належали до давнього населення Малої Азії. На межі 3 і 2 тис. до н. е. хетти перебували на стадії розкладу родового ладу. Основним заняттям хеттів було скотарство, значна увага приділялася садівництву і виноробству. За хеттського царя Анітта, який завоював міста Неса і Хаттусас, почалося об'єднання областей Анатолії. Остаточно держава хеттів склалася за Лабарна, коли володіння хеттів досягли узбережжя Чорного моря. За правління Мурсілі I військова могутність хеттів досягла найбільшого піднесення. В 1595 до н. е. хетти захопили і пограбували Вавілон. Після смерті Мурсілі I протягом 100 років у державі хеттів точилася міжусобна боротьба. В 16 ст. до н. е. було складено хеттські закони. В 14 — на початку 12 ст. до н. е. на чолі хеттської держави були хурити. Цар Суппілуліума I підкорив державу Мітанні і зробив своїм васалом Угаріт. З кінця 14 ст. до н. е. держава хеттів і Єгипет почали боротьбу за перевагу в Передній Азії. За договором 1280 до н. е. вони поділили між собою Сірію і Фінікію. В кін. 13 — на поч. 12 ст. до н. е. проти держави хеттів виступила коаліція держав . Переселення на схід «народів моря» стало поштовхом до падіння держави хеттів. В кінці 12 ст. до н. е. цар Ассірії Тіглатпаласар I підкорив державу хеттів. Окремі хеттські князівства існували до кінця 8 століття до н. е. і були остаточно поглинуті Ассірією. Хетти розчинилися пізніше серед фрігійців та арамеїв.
- 赫梯（Hittitie）有时也被称为西臺、西泰特或希泰，是一個位于安纳托利亚的亚洲古国。讲印欧语系（雅利安语系）赫梯语的赫梯人和公元前2000年代迁来的讲涅西特语的涅西特人共同创造了赫梯国家。赫梯王国公元前2000年代兴起于小亚细亚这一古老的文明地区。小亚细亚是近东文明与爱琴文明联系的桥梁和纽带。亚述人曾经于公元前3000年代末至公元前2000年代初在小亚细亚建立了若干商业殖民地，其中最著名的是卡尼什商业公社。亚述人还把楔形文字带到了小亚细亚。 形成于公元前19世纪中叶的赫梯国家当初只是若干小国。人们知道的最早的统治者是库萨尔的皮哈纳及其子阿尼塔。在皮哈纳时期，库萨尔毁灭了涅西特人的哈图沙城，其子阿尼塔两次战胜了皮乌斯提统治的赫梯人的国家，并征服了普鲁斯汉达。阿尼塔时期，已不复存在亚述商业殖民地。 赫梯国家记载自己的历史从库萨尔的另一位统治者拉巴尔纳时开始。拉巴尔纳征服了小亚东部的地区，使赫梯国家的版图从地中海扩大到黑海。拉巴尔纳二世（哈杜西勒一世）使北部叙利亚的阿拉拉赫臣服于自己，还战胜了该地区的乌尔苏和哈苏这两大城市。此时“赫梯”作为一个国家的名字开始用于表示整个赫梯人的国家。 拉巴尔纳二世死后，赫梯发生了所谓“王子们的奴隶的起义”。即被库萨尔征服的地区人民的起义。王亲贵族们在哈杜西勒一世的继承者姆爾希里一世的联合下，镇压了这次起义，并迁都哈图沙。他野心勃勃地把征服的矛头指向了两河流域南部，于公元前1595夺取并毁坏了巴比伦城。哈杜西勒和姆爾希里两人的征服活动使赫梯国家成了当时近东地区的一个大国。 姆爾希里一世死于宫廷阴谋，赫梯王国陷入王位争夺的内战之中。赫梯国王铁列平于公元前16世纪后期进行了改革，解决了赫梯王国的王位继承问题。改革前的赫梯国王的权力受到彭库斯会议（公民会议）和图里亚斯会议（贵族会议）的制约。这两种会议有权决定王位继承，还管理司法等事务。王位继承问题常常造成政治上的动乱。 铁列平确定了王位继承的原则，即首先应由长子继承王位，长子如果不在，由次子继承，依此类推；如果没有王子继承，就让长女选择丈夫做国王。王室内部互相争斗杀戮的问题也得到解决，国王不得任意杀戮其兄弟姊妹，王室内部纠纷由彭库斯会议做出裁决，国王亲属犯了罪，只由其本人负责，不得牵连其家属，也不得没收其财产。 公元前15世纪末至前13世纪中叶是赫梯历史上的新王国时期，正值赫梯王国最强盛的时期。这一时期编制了《赫梯法典》。在国王苏皮盧利乌玛斯一世统治时期，赫梯摧毁了由胡里特人建立的米坦尼王国的势力，攻占了米坦尼王国的首都瓦努坎尼，扶持了傀儡国王。他自己的儿子也成为其他一些小国的国王。 赫梯在新王国时期在叙利亚同埃及进行了争霸战争。霍连姆赫布、拉美西斯一世、塞提一世、拉美西斯二世这些埃及第19王朝前期的法老们同赫梯进行了激烈的争夺。交战双方在卡疊石战役中受到惨重损失。在赫梯新王哈杜西勒二世执政时，赫梯同埃及的拉美西斯二世在公元前1283年缔结了和约。公元前1246年，国王哈杜西勒三世采取和亲政策，将自己的一个女儿嫁给埃及的拉美西斯法老。后来发现于埃及卡纳克庙宇墙上的一幅雕刻，就描绘了当时埃及法老迎娶赫梯公主的情景。 公元前13世纪末，弗里吉亞人(非腓尼基人)席卷了东部地中海地区，赫梯王国亦被其肢解。公元前8世纪，残存的赫梯王国被亚述帝国所灭。
|
| rdfs:comment
|
- The Hittites were an ancient Anatolian people who spoke a language of the Anatolian branch of the Indo-European language family and established a kingdom centered at Hattusa (Hittite Ḫattuša) in north-central Anatolia (on the Central Anatolian plateau) ca. the 18th century BC. The Hittite empire reached its height ca.
- Die Hethiter waren ein kleinasiatisches Volk des Altertums mit einer indoeuropäischen Sprache. Die Hethiter bildeten im 2. Jahrtausend v. Chr. ein Großreich. Ihre Hauptstadt war die meiste Zeit Hattuša, das heutige Boğazkale (bis 1960 Boğazköy genannt). Von den Hethitern werden die Hattier unterschieden, die die vorindoeuropäische Bevölkerung Anatoliens darstellen. Allerdings nannten die Hethiter selbst ihr Reich „Hatti“.
- Els hitites o hittites eren un poble indoeuropeu que es va establir a Anatòlia, l'actual Turquia, al segon mil·lenni aC. Van fundar un gran imperi, l'Imperi Hitita, unificat sota la llengua hitita i la seva capital, Hattusa. La seva fama es deu a que van ser els descobridors de la tècnica per forjar i treballar el ferro, i això els va donar un gran poder militar i comercial. La pressió d'Assíria i Egipte, sobretot, va fragmentar l'imperi en petits regnes que van anar desapareixent.
- Chetité (anglicky Hittites, francouzsky Hittite, německy Hethiter) byli indoevropský národ, který vytvořil říši, zahrnující dnešní Malou Asii, Sýrii, Libanon a část Palestiny. Chetité byli velicí válečníci, kteří se v bitvách spoléhali na své smrtonosné válečné vozy a byli to také oni, kteří jako první začali používat železné zbraně. Při svých výbojích se střetli se starověkým Egyptem a tito dva rivalové spolu svedli mnoho bitev.
- Los hititas, también llamados hetitas o heteos, fueron una población de origen indoeuropeo que se instaló en la región central de la península de Anatolia entre los siglos XVIII y XII a. C. , teniendo la ciudad de Hattusa como capital. Hablaban una lengua propia indoeuropea, usando jeroglíficos propios y en otras ocasiones escritura cuneiforme prestada de la asiria.
- Heettiläiset (joskus myös heetit) olivat nykyisen Turkin alueella asunut sotainen kansa, joka toi raudan Eurooppaan. Heettiläisten kieli oli indoeurooppalainen tai läheistä sukua näille kielille. Heettiläisten pääkaupunki oli Keski-Turkissa Halys-joen mutkan sisällä sijaitseva muinainen Hattushas eli Hattuša. Ennen heettiläisiä Vähä-Aasiassa asui hatti-niminen kansa, ja tätä nimeä egyptiläiset käyttivät heettiläisistä myöhemmin.
- Les Hittites sont un peuple dont la langue est rattachée aux Indo-Européens. Lorsque ceux-ci apparaissent en Asie Mineure, au XXVI siècle av. J. -C. , ils soumettent et assimilent les peuples autochtones, dont les Hattis auxquels ils empruntent leur nom ainsi que différents dieux, mythes et rites. De ce mélange naquit une civilisation florissante, qui perdura jusqu'au VIII siècle av. J. -C..
- A hettiták ókori anatóliai nép voltak, akik Hatti történelmi régióban (a mai Közép-Törökország területén) éltek. A hettiták elsőként egyesítették Anatólia területének nagy részét. A hettita nyelv az első ismert indoeurópai nyelvként vonult be a történelembe. Országuk volt az első igazán vaskori állam, amely híres volt kiváló harci kocsisairól. Birodalmuk az i. e. 15-12. század között élte fénykorát. Fővárosuk Hattusas volt.
- Gli Ittiti furono un popolo indoeuropeo che abitava la parte centrale dell'Asia Minore nel II millennio a.C. , il più noto dei popoli anatolici.
- ヒッタイト（英:Hittites）は、インド・ヨーロッパ語族のヒッタイト語を話しアナトリア半島に王国を築いた民族。ハッティの英語名で、旧約聖書の Hitti（ヘテ人、ヘト人）をもとにして、イギリスのA.H. セイスが命名した。 また、この民族が建国したヒッタイト帝国（王国とも）を指す。首都はハットゥシャ（ボアズキョイ遺跡）。
- De Hettieten (of Hittieten) zijn een antiek volk dat een Indo-Europese taal sprak, en een koninkrijk stichtte rond de stad Hattusa. Dit rijk hield stand gedurende een groot deel van het tweede millennium voor Christus. Het Hettitisch Koninkrijk, dat op zijn hoogtepunt centraal Anatolië, noordwestelijk Syrië tot aan Ugarit en Mesopotamië tot aan Babylon omvatte, bestond tussen ongeveer 1700 en 1200 v. Chr. In de tijd rond 1200 v. Chr.
- Hettittene (også kalt hittittene) var et oldtidsfolk som snakket hettittisk, et språk fra den anatoliske gruppen av de indo-europeiske språkene. De grunnla et kongedømme sentrert om Hattusa, nord i det sentrale Anatolia, i det 18. århundre f. Kr. I det 14. århundre f. Kr. var hettitterriket på sitt største. Det omfattet da hele det sentrale området i Anatolia, området nordvest i Syria, og så langt som Ugarit og øvre Mesopotamia. Etter 1180 f. Kr.
- Hetyci (biblijni חתי lub HTY) – lud posługujący się indoeuropejskim językiem hetyckim, który około XVII w. p.n.e. stworzył potężne państwo z centrum w Hattusa w Anatolii. Potęga państwa opierała się na znakomicie, jak na owe czasy, uzbrojonej armii. W okresie swojej największej świetności Hetyci kontrolowali Anatolię, północną Mezopotamię, Syrię i Palestynę. Państwo Hetytów upadło około 1200 p.n.e.
- Os hititas eram um povo indo-europeu que, no II milénio a.C. , fundou um poderoso império na Anatólia central, cuja queda data dos séculos XIII-XII a.C.. Em sua extensão máxima, o Império Hitita compreendia a Anatólia, o norte e o oeste da Mesopotâmia até a Palestina.
- Hitiţii au fost un popor de origine indo-europeană, care au migrat în mileniul al III-lea î. Ch. din teritoriile pe care le ocupau în sud-estul continentului european, în Asia Mică.
- Хетты (греч. Χετταΐοι, самоназвание неситы) — индоевропейский народ бронзового века, обитавший в Малой Азии, где создал Хеттское царство. Хетты ивр. חתי HTY, или ивр. בני-חת BNY-HT неоднократно упомянуты в Библии.
- Hettiter var ett indoeuropeiskt folk i Mindre Asien som skapade ett imperium, vilket förutom deras kärnområde omfattade det mesta av Syrien och Palestina under perioden från cirka 1400 till ca 1200 f. Kr. Huvudstaden var Hattusas. Efter sjöfolkens invasion upprättades en rad så kallade ny-hettitiska stater i Taurus området. Hettiterriket existerade i Anatolien i nuvarande Turkiet mellan ca 1700 f. Kr. och 1200 f. Kr.. I forntiden var landet känt under namnet Hatti.
- Hititler, tarihte Anadolu'da devlet kurmuş bir uygarlıktırr. Hint-Avrupa dil ailesi'ne dahil bir dil konuştukları için Hint-Avrupa kökenli(!!!!) bir topluluk olduğu kabul edilmektedir. M. Ö. 2000 yıllarında Anadolu'ya göç ederek yerli Hatti Beylikleri üzerinde hakimiyet kurdukları bilinmektedir.
- Хетти (— народ, який населяв з кін. III — поч. 2-го тис. до н. е. до кінця 8 ст. до н. е. центральну частину Малої Азії. Деякі вчені вважають, що хетти переселилися до Малої Азії через Кавказ або через Балканський півострів, інші — що хетти належали до давнього населення Малої Азії.
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
