| dbpprop:abstract
|
- The Great Seljuq Empire was a Persianate medieval Sunni Muslim empire, established by the Qynyq branch of Oghuz Turks that once controlled a vast area stretching from the Hindu Kush to eastern Anatolia and from Central Asia to the Persian Gulf. From their homelands near the Aral sea, the Seljuqs advanced first into Khorasan and then into mainland Persia before eventually conquering eastern Anatolia. The Seljuq empire was founded by Tugrul Beg in 1037 after the efforts by the founder of the Seljuq dynasty, Seljuq Beg, back in the first quarter of the eleventh century. Seljuq Beg's father was in a higher position in the Oghuz Yabgu State, and gave his name both to the state and the dynasty. The Seljuqs united the fractured political scene of the Eastern Islamic world and played a key role in the first and second crusades. Highly Persianized in culture and language, the Seljuqs also played an important role in the development of the Turko-Persian tradition.
- Die Seldschuken (1040-1194) waren eine türkische Fürstendynastie, die das Reich der Großseldschuken begründete, das sich über Mittelasien, über den Iran, Irak, Syrien, Anatolien und über Teile der arabischen Halbinsel erstreckte. Angehörige der seldschukischen Familiendynastie herrschten in Regionen wie dem Kerman (bis zum Ende des 12. Jahrhunderts), Syrien (bis zum Anfang des 12. Jahrhunderts) und Anatolien (bis zum Anfang des 14. Jahrhunderts als das Sultanat von Rum) als Teil des Großseldschukenreichs. Die Seldschuken waren sunnitische Muslime und leiteten mit der Schlacht von Manzikert im Jahr 1071 die türkische Landnahme Anatoliens ein.
- L'imperi seljúcida va ser la creació d'una ètnia turca i es va estendre pels actuals Iran, Iraq i l’Àsia menor entre els segles XI i XIII. Els seljúcides eren originaris del nord del mar d'Aral. En el segle X es van islamitzar adoptant la branca del sunnisme d'aquesta religió. El seu cap es deia Seljuq, d'on prové el nom de l'imperi, i van iniciar un període de conquestes militars primer per la regió persa del Khorasan. A partir d'aquell moment van adoptar la llengua i els costums perses. El seu net Togrul I va prendre Bagdad el 1055 agafant el titol de Soldà i rei d'orient i occident. El seu successor Alp Arslan va establir la capital imperial a l'actual Teheran entre altres victòries conquerí Alep i Armènia i vencè l'emperador de Bizanci Romà IV l'any 1071 a la Batalla de Manzikert, i això va significar l'inici del poder turc a Anatòlia. Els territoris bizantins van formar l'anomenada branca Rum de l'imperi, el Soldanat Seljúcida de Rüm. L'apogeu de l'imperi va ser amb Malik Shah que va governar també sobre Jerusalem i Àsia Menor. L'imperi seljúcida posseia un poderós exèrcit i una administració civil molt eficient. Les escoles fomentaven el sunnisme. A partir de 1243, les incursions mongols assolaren el soldanat que es va fraccionar en molts emirats turcomans vasalls dels mongols. Cap a 1276 els seljúcides del Rum perderen tot el seu poder encara que nominalment l'imperi es va mantenir fins 1307.
- Velká Seldžucká říše byla středověká sunnitsko-muslimská monarchie založená qynyqskou větví Oghuzských Turků. Za dob svého největšího rozmachu kontrolovala rozsáhlé území táhnoucí se od Hindúkuše až do východní Anatolie a ze Střední Asie k Perskému zálivu. Postup Seldžuků do Střední Asie znamenal začátek držení moci v rukou turkických národů v této oblasti, přetrvávající v podstatě až dodnes. Seldžucká říše byla založena Togrulem Begem roku 1037 po neúspěšných pokusech jeho předchůdce a zakladatele Seldžucké dynastie, Seldžuka Bega. Seldžukové sjednotili pod svoji vládu nejednotný východní islámský svět a hráli klíčovou roli v První a Druhé křížové výpravě. Seldžuci se také zasloužili o persianizaci jejich území, čímž podpořili rozvoj turkicko-perské tradice.
- Turkkilaissukulaiset suur-seldžukit yhdistivät hallitsemansa alueet sunnalaiseksi valtioksi, jota muodollisesti hallitsi kalifi. Seldžukkien valtakunnan hajottua vain dynastian pieni sivuhaara säilyi Anatoliassa.
- Les Seldjoukides, Seljoukides ou Saljûqides sont les membres d'une tribu turcique qui a émigré du Turkestan vers le Proche-Orient avant de régner sur les actuels Iran et Irak ainsi que sur l'Asie Mineure entre le milieu du XI siècle et la fin du XIII siècle.
- A szeldzsuk törökök az oguz törökökből kiváló középkori törzs vagy törzsszövetség volt. Nevüket vezetőjükről a dinasztiaalapító Szeldzsukról kapták, aki a Nagyzeldzsuk Birodalmat (1037–1194) megalapító I. Tugrul nagyapja volt. Birodalmuk legnagyobb kiterjedése idején a Pamírtól a Földközi-tengerig terjedt. A birodalom széthullása után, romjain utódállamok jöttek létre, amelyek közül a nyugati, Bizánccal határos területek szeldzsuk török államalakulata mint Ikóniumi Szultánság (Rúmi Szultánság vagy Rüm szeldzsuk török állam, illetve „anatóliai szeldzsukok”) vált ismertté, elsősorban Konya (Ikónium) központtal. A 13-14. század fordulóján egy Oszmán nevű törzsfő, maga köré gyűjtve a kóborló türk szabadcsapatokat, egyre nagyobb hatalomra tett szert, és szolgálataival önálló fejedelemséget érdemelt ki a rúmi szultántól. Kis-Ázsia szeldzsuk fennhatósága megindította azt a folyamatot, amelynek során a későbbiekben létrejöhetett az Oszmán Birodalom.
- I Selgiuchidi; furono una dinastia turca Jackson, P. (2002). Review: The History of the Seljuq Turks: The History of the Seljuq Turks. Journal of Islamic Studies, 2002, 13 (1), pp. 75-76; doi:10.1093/jis/13.1.75. Oxford Centre for Islamic Studies. Bosworth, C. E. (2001). "Notes on Some Turkish Names in Abu 'l-Fadl Bayhaqi's Tarikh-i Mas'udi". Oriens, Vol. 36, 2001, pp. 299-313. Dani, A. H. , Masson, V. M. (Eds), Asimova, M. S. (Eds), Litvinsky, B. A. (Eds), Bosworth, C. E. (Eds). (1999). History of Civilizations of Central Asia. Motilal Banarsidass Publishers (Pvt. Ltd). Hancock, I. (2006). On Romani Origins and Identity. The Romani Archives and Documentation Center. The University of Texas at Austin. Asimov, M. S. , Bosworth, C. E. (eds.). (1998). History of Civilizations of Central Asia, Vol. IV: The Age of Achievement: AD 750 to the End of the Fifteenth Century, Part One: The Historical, Social and Economic Setting. Multiple History Series. Paris: UNESCO Publishing. il cui ramo principale elesse la sua residenza in Persia. Josef W. Meri, Medieval Islamic Civilization: An Encyclopedia, Londra: Routledge, 2005, p. 399 Michael Mandelbaum, Central Asia and the World, Council on Foreign Relations (maggio 1994), p. 79, Di religione musulmana sunnita, essa governò parte dell'Asia centrale, del Vicino e del Medio Oriente dal XI al XIV secolo. Essi crearono l'Impero selgiuchide che si estendeva dall'Anatolia al Punjab e fu l'obiettivo della Prima crociata. La dinastia Selgiuchide trae il suo nome da Seljük, morto intorno all'anno 1000. Entrato in contrasto col suo signore, lo yabġu degli Oghuz – una delle tribù turche orientali entrata a far parte della confederazione dei T'ie-lo, o Toquz Oghuz (Nove Clan) – il sübašı Seljük emigrò col suo gruppo nella Transoxiana Jand. Suo figlio Isrāʾīl, coinvolto nelle lotte fra Samanidi e Karamanidi, si spostò nei domini ghaznavidi. Espulsi nel 1029, i suoi seguaci si stabilirono infine nel Khorasan, cominciando un’ascesa militare esaltata dalla vittoria conseguita sullo stesso Mahmūd di Ghazna a Dandānqān. Il primo elemento di spicco, fondatore di fatto della dinastia, fu Toghrul Beg, nipote di Seljük. Questi riuscì a conquistare la Persia e l'Iraq e fu nominato sultano nel 1055 dal califfo di Baghdad cui egli impose una tutela resa meno gravosa dalla comune fede sunnita contro le mene fatimidi, espresse in quel momento a Baghdad dal comandante militare turcomanno sciita al-Basāsīrī che, tra il 1056 e il 1059, quasi riuscì a convincere il califfo al-Qā'im ad abdicare e a riconoscere come legittimo califfo di tutta la Umma l'Imām fatimide del Cairo. Suoi successori diretti furono Alp Arslan e Malikshah.
- セルジューク朝（アラビア語 : السلاجقة al-Salājiqa, ペルシア語 :سلجوقيان Saljūqiyān）は、11世紀から12世紀にかけて現在のイラン、イラク、トルクメニスタンを中心に存在したイスラム王朝。（大セルジューク朝 1038年 - 1157年、最後の地方政権のルーム・セルジューク朝は1308年に滅亡）。 テュルク（トルコ）系遊牧民の君長セルジュークを始祖とする一族、セルジューク家に率いられた遊牧集団により建国された。この遊牧集団を一般にセルジューク族というが、セルジューク族という語にあたる原語セルジューキヤーンは、「セルジューク家に従う者たち」という程度の意味で、全てが血縁的結合をもった部族集団というわけではなく、セルジューク家のもとに結集した様々な集団の集合体というべきものである。セルジューク族のトルコ国家という意味からかつては「セルジュークトルコ」や「セルジュークトルコ帝国」、「セルジューク朝トルコ帝国」という呼称がしばしば用いられたが、現在はセルジューク朝と呼ぶのが一般的である。セルジュークはテュルク語による人名をアラビア文字で記したもの（ سلجوق Saljūq/Seljūq ）をペルシア語風に発音したかたちで、元来のテュルク語ではセルチュク(Sälčük/Selčük)といった。
- De Seltsjoeken (diverse spellingsvarianten komen voor) waren een tak van de Oghuz-Turken, die oorspronkelijk uit Centraal-Azië kwamen en uiteindelijk een rijk stichtten in het Midden-Oosten dat stand hield tot de 13e eeuw. Ikonion (ook wel Iconium, het latere Konya) was de hoofdstad van het Rijk.
- Seldsjuk(k)-tyrkerne eller seldsjuk(k)ene var en betydelig gren av oghuz-tyrkerne og et dynasti som okkuperte deler av Sentral-Asia og Midtøsten fra det 11. århundret til det 14. århundret. Seldsjukkene migrerte fra nord inn i Persia der de kjempet og erobret forskjellige stammer i deres Transoxiana. Seldsjukkene er regnet som forfedrene til de vestlige tyrkerne, dagens innbyggere i Tyrkia, Turkmenistan, Usbekistan og Aserbajdsjan. Seldsjukkene og deres etterfølgere, osmanerne, spilte en betydelig rolle i middelalderen ved å skape en barriere mellom Europa og mongolske erobrere fra øst, forsvarte den islamske verden mot korsfarerne fra vest og erobret det byzantiske riket. Under Alp Arslans etterfølger Malik Shah I og hans visir Nizam al-Mulk ekspanderte seldsjukkstaten i forskjellige retninger slik at det grenset til Kina i øst og det byzantiske riket i vest. Da Malik Shah døde i 1092, ble imperiet splittet, da hans bror og fire sønner kranglet over delingen av riket mellom dem. I 1118 tok den tredje sønnen Ahmed Sanjar, over riket etter at han var misfornøyd med sin del av arven. Hans brødre anerkjente ikke hans krav til tronen og Mahmud II proklamerte seg selv sultan og etablerte en hovedstad i Bagdad. Ahmed Sanjar ble fanget og holdt i fangenskap av tyrkiske nomader fra 1153 til 1156 og døde året etter. Til tross for flere forsøk til gjenforening i århundrene etter Malik Shahs død, hindret korstogene dem fra å gjenskape sitt tidligere imperium. For en kort tid var Toğrül III sultan for alle seldsjukkene unntatt Anatolia. I 1194 ble Toğrül beseiret av Ala ad-Din Tekish, sjahen av Khwarezmid-imperiet, og seldsjukkene kollapset. Av det tidligere store seldsjukkimperiet, var bare Rum-sultanatet i Anatolia igjen. Da dynastiet gikk nedover i midten av det 13. århundret, invaderte mongolene Anatolia i 1260-årene og delte det i små emirater som ble kalt de anatoliske beylikene, som senere ble erobret av osmanerne.
- Wielcy Seldżucy, od: Seldżucy (tur. Selçuklular, aze. Səlcuqlar pers. سلجوقيان, arab. سلجوق / السلاجقة – dynastia panująca w państwie założonym przez przywódców Turków Seldżuckich w XI wieku, albo nazwa tego państwa. Przymiotnik "wielcy" nadano jej, żeby odróżnić ją od innych dynastii wywodzących się z rodu Seldżukidów panujących w państwach powstałych w wyniku rozpadu sułtanatu Wielkich Seldżuków. Czasami określenie "Wielki Seldżuk" stosuje się jako nazwę własną, zastrzeżoną jedynie dla pierwszych trzech członków dynastii.
- Trei dinastii turcomane descendente din legendarul Selgiuc (sec. al X-lea), care au domnit în Persia (1060-1194), Kirman (1041-1188) şi în Asia Mică (1087-1309). Turcii selgiucizi se impun în zonele Orientului Apropiat şi Mijlociu, unde intră în contact cu arabii. Luptă cu Imperiul Bizantin şi cruciaţii. Supun pe rând Afganistanul, Iranul, Siria, Mesopotamia iar apoi Anatolia. Selgiucizii îşi impun supremaţia în cadrul lumii arabe şi controlează Califatul de la Bagdad.
- Сельджу́ки — ветвь огузов, из племени кынык, которые, подобно туркменам, османам, гагаузам и азербайджанцам принадлежат к западным тюркам. Имя получили от главного вождя своей орды, Сельджука, поселившегося, по преданию, в 955 году в Дженде на Сыр-Дарье; его внуками были завоеватели Тогрул-бек и Чагрыл-бек. Общий очерк завоеваний Сельджуков и их правления см. Тогрул, Мелик-шах, Персия. Единовластными султанами Сельджуков были Тогрул-бек (1035, 1058—1063), сын Чагрыл-бека Алп-Арслан (1063—1072), Мелик-шах (1072—1092).
- Seldjuker (på arabiska al-Salājiqa; på persiska Saljūqiyān; på turkiska Selçuk eller Selçük; på svenska även stavat seldjuqer) är namnet på de turkiska dynastier som härstammade från härskaren Seldjuk (levde runt år 1000) och som styrde i Persien och Mindre Asien från 1000-talet till 1300-talet. Efter att ha besegrat samaniderna och buyiderna tog seldjukerna makten över kalifatet då de år 1055 under ledning av Toghril Beg erövrade Bagdad. Kalifen lämnade över hela sin världsliga makt till denne och utnämnde honom till sultan som efter detta blev den högsta härskartiteln inom islam. En av Toghril Begs mest kända efterträdare var Alp Arslan som besegrade det Bysantinska riket i slaget vid Manzikert år 1071. Detta ledde till att nästan hela Mindre Asien inlemmades i det seldjukiska väldet. Rikets storhetstid inföll under sultan Malik Shah (1072-1092) då det omfattade allt land från Syrien och Mindre Asien bort till Centralasien och Kinas gränser. Styrelsesättet i detta väldiga rike präglades av en blandning av islamiska och gamla turkiska sedvänjor. Enligt de senare tillhörde makten inte en enda individ utan hela släkten. Yngre medlemmar av seldjukernas familj styrde alltså delområden som emirer och sultanen betraktades som den främste härskaren. När den siste sultanen av det stora riket dog 1157 utan arvingar splittrades hela riket upp i småstater under lokala seldjukdynastier. Det stora seldjukiska riket, försvagat av inre splittringar samt av korstågen, besegrades 1194 av en persisk härskare vid namn Tekish av Khwarezm. Ett mindre seldjukiskt rike i Mindre Asien som kallades Rüm och som efter 1070-talet varit mer eller mindre självständigt från det stora seldjukriket växte sig nu starkare och hade stor kulturell, politisk och militär dominans åren 1205 till 1239 innan det strax efter detta besegrades av mongolerna och blev en vasallstat. Den siste seldjukiske sultanen dog år 1307. Splittringen kom att bestå tills dess en av småstaterna ledda av den Osmanska dynastin växte fram och lade de andra staterna under sig, en utveckling som komma att leda fram till framväxten av det Osmanska riket.
- Büyük Selçuklu Devleti, Selçukluların kurduğu ilk devlettir. Göçebe Türklerde bozkırdaki ırmakları geçiş büyük önem arzediyordu. Oğuznamede salı keşfeden kişi boyun önemli bir atası sayılmaktadır. Hanedanın atası olan Selçuk Bey tarafından temeli atılan bu devlet Bağdat'ı kendine başkent yaparak Abbasi halifesinin koruyucusu konumuna erişti. 1092 yılında Selçuklu hükümdarı Melikşah'ın ölümünden sonra bölünmeye uğradı. Selçuklular tarafından kurulan diğer devletler Kirman Selçuklu Devleti, Irak Selçuklu Devleti, Suriye Selçuklu Devleti ve Anadolu Selçuklu Devleti'dir. 1040-1157 yılları arasında hüküm süren Büyük Selçuklular, en güçlü oldukları dönemde Harezm, Horasan, İran, Irak, Suriye, Arap Yarımadası ve Doğu Anadolu'ya egemen olmuş bir Türk devletidir. Kapladıkları alan doğuda Balkaş ve Issık Gölleri, Tarım Havzası; batıda Ege ve Akdeniz sahilleri, kuzeyde Aral Gölü, Hazar Denizi, Kafkasya, Karadeniz; güneyde Arabistan dahil Umman Denizi'ne kadar ulaşıyordu (10.000.000 km).
- 塞尔柱帝国，于11世纪由塞尔柱家族统率乌古斯人诸部（Oghuz，即回紇的一部分及其后裔）在西亚建立的一个逊尼派穆斯林帝国。极盛时占有波斯、美索不达米亚、小亚细亚大部和叙利亚（包括巴勒斯坦）等地。以上时期称"大塞尔柱帝国"。1092年塞尔柱帝国分裂成许多小王朝，其中存在时间最长的是与拜占庭帝国相邻的罗姆苏丹国。1243年，蒙古入侵小亚细亚，在科塞达克將罗姆苏丹国军擊潰，从此罗姆苏丹国沦为蒙古伊儿汗国的藩属。1299年罗姆苏丹国发生分裂，1307年从历史记录上消失。
|
| rdfs:comment
|
- The Great Seljuq Empire was a Persianate medieval Sunni Muslim empire, established by the Qynyq branch of Oghuz Turks that once controlled a vast area stretching from the Hindu Kush to eastern Anatolia and from Central Asia to the Persian Gulf. From their homelands near the Aral sea, the Seljuqs advanced first into Khorasan and then into mainland Persia before eventually conquering eastern Anatolia.
- Die Seldschuken (1040-1194) waren eine türkische Fürstendynastie, die das Reich der Großseldschuken begründete, das sich über Mittelasien, über den Iran, Irak, Syrien, Anatolien und über Teile der arabischen Halbinsel erstreckte. Angehörige der seldschukischen Familiendynastie herrschten in Regionen wie dem Kerman (bis zum Ende des 12. Jahrhunderts), Syrien (bis zum Anfang des 12. Jahrhunderts) und Anatolien (bis zum Anfang des 14.
- L'imperi seljúcida va ser la creació d'una ètnia turca i es va estendre pels actuals Iran, Iraq i l’Àsia menor entre els segles XI i XIII. Els seljúcides eren originaris del nord del mar d'Aral. En el segle X es van islamitzar adoptant la branca del sunnisme d'aquesta religió. El seu cap es deia Seljuq, d'on prové el nom de l'imperi, i van iniciar un període de conquestes militars primer per la regió persa del Khorasan.
- Velká Seldžucká říše byla středověká sunnitsko-muslimská monarchie založená qynyqskou větví Oghuzských Turků. Za dob svého největšího rozmachu kontrolovala rozsáhlé území táhnoucí se od Hindúkuše až do východní Anatolie a ze Střední Asie k Perskému zálivu. Postup Seldžuků do Střední Asie znamenal začátek držení moci v rukou turkických národů v této oblasti, přetrvávající v podstatě až dodnes.
- Turkkilaissukulaiset suur-seldžukit yhdistivät hallitsemansa alueet sunnalaiseksi valtioksi, jota muodollisesti hallitsi kalifi. Seldžukkien valtakunnan hajottua vain dynastian pieni sivuhaara säilyi Anatoliassa.
- Les Seldjoukides, Seljoukides ou Saljûqides sont les membres d'une tribu turcique qui a émigré du Turkestan vers le Proche-Orient avant de régner sur les actuels Iran et Irak ainsi que sur l'Asie Mineure entre le milieu du XI siècle et la fin du XIII siècle.
- A szeldzsuk törökök az oguz törökökből kiváló középkori törzs vagy törzsszövetség volt. Nevüket vezetőjükről a dinasztiaalapító Szeldzsukról kapták, aki a Nagyzeldzsuk Birodalmat (1037–1194) megalapító I. Tugrul nagyapja volt. Birodalmuk legnagyobb kiterjedése idején a Pamírtól a Földközi-tengerig terjedt.
- I Selgiuchidi; furono una dinastia turca Jackson, P. (2002). Review: The History of the Seljuq Turks: The History of the Seljuq Turks. Journal of Islamic Studies, 2002, 13 (1), pp. 75-76; doi:10.1093/jis/13.1.75. Oxford Centre for Islamic Studies. Bosworth, C. E. (2001). "Notes on Some Turkish Names in Abu 'l-Fadl Bayhaqi's Tarikh-i Mas'udi". Oriens, Vol. 36, 2001, pp. 299-313. Dani, A. H. , Masson, V. M. (Eds), Asimova, M. S. (Eds), Litvinsky, B. A. (Eds), Bosworth, C. E. (Eds). (1999).
- De Seltsjoeken (diverse spellingsvarianten komen voor) waren een tak van de Oghuz-Turken, die oorspronkelijk uit Centraal-Azië kwamen en uiteindelijk een rijk stichtten in het Midden-Oosten dat stand hield tot de 13e eeuw. Ikonion (ook wel Iconium, het latere Konya) was de hoofdstad van het Rijk.
- Seldsjuk(k)-tyrkerne eller seldsjuk(k)ene var en betydelig gren av oghuz-tyrkerne og et dynasti som okkuperte deler av Sentral-Asia og Midtøsten fra det 11. århundret til det 14. århundret. Seldsjukkene migrerte fra nord inn i Persia der de kjempet og erobret forskjellige stammer i deres Transoxiana. Seldsjukkene er regnet som forfedrene til de vestlige tyrkerne, dagens innbyggere i Tyrkia, Turkmenistan, Usbekistan og Aserbajdsjan.
- Wielcy Seldżucy, od: Seldżucy (tur. Selçuklular, aze. Səlcuqlar pers. سلجوقيان, arab. سلجوق / السلاجقة – dynastia panująca w państwie założonym przez przywódców Turków Seldżuckich w XI wieku, albo nazwa tego państwa. Przymiotnik "wielcy" nadano jej, żeby odróżnić ją od innych dynastii wywodzących się z rodu Seldżukidów panujących w państwach powstałych w wyniku rozpadu sułtanatu Wielkich Seldżuków.
- Trei dinastii turcomane descendente din legendarul Selgiuc (sec. al X-lea), care au domnit în Persia (1060-1194), Kirman (1041-1188) şi în Asia Mică (1087-1309). Turcii selgiucizi se impun în zonele Orientului Apropiat şi Mijlociu, unde intră în contact cu arabii. Luptă cu Imperiul Bizantin şi cruciaţii. Supun pe rând Afganistanul, Iranul, Siria, Mesopotamia iar apoi Anatolia. Selgiucizii îşi impun supremaţia în cadrul lumii arabe şi controlează Califatul de la Bagdad.
- Сельджу́ки — ветвь огузов, из племени кынык, которые, подобно туркменам, османам, гагаузам и азербайджанцам принадлежат к западным тюркам.
- Seldjuker (på arabiska al-Salājiqa; på persiska Saljūqiyān; på turkiska Selçuk eller Selçük; på svenska även stavat seldjuqer) är namnet på de turkiska dynastier som härstammade från härskaren Seldjuk (levde runt år 1000) och som styrde i Persien och Mindre Asien från 1000-talet till 1300-talet. Efter att ha besegrat samaniderna och buyiderna tog seldjukerna makten över kalifatet då de år 1055 under ledning av Toghril Beg erövrade Bagdad.
- Büyük Selçuklu Devleti, Selçukluların kurduğu ilk devlettir. Göçebe Türklerde bozkırdaki ırmakları geçiş büyük önem arzediyordu. Oğuznamede salı keşfeden kişi boyun önemli bir atası sayılmaktadır. Hanedanın atası olan Selçuk Bey tarafından temeli atılan bu devlet Bağdat'ı kendine başkent yaparak Abbasi halifesinin koruyucusu konumuna erişti. 1092 yılında Selçuklu hükümdarı Melikşah'ın ölümünden sonra bölünmeye uğradı.
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
