| dbpprop:abstract
|
- Foederatus (pl. foederati) is a Latin term whose definition and usage drifted in the time between the early Roman Republic and the end of the Western Roman Empire. Early in the history of the Roman Republic, a foederatus identified one of the tribes bound by treaty (foedus), who were neither Roman colonies nor had they been granted Roman citizenship (civitas) but were expected to provide a contingent of fighting men when trouble arose, thus were allies. The Latini tribe were considered blood allies, but the rest were federates or socii.
- Als Foederatus galt im Römischen Reich prinzipiell jeder Volksstamm, der keine römische Kolonie war und dem auch kein römisches oder latinisches Bürgerrecht bewilligt worden war, mit dem Rom aber durch die Form eines zwischenstaatlichen Vertrags verbunden war, der in der Regel dem Römischen Reich ein Kontingent von Kriegern zusagte, falls Bedarf bestand. Die Latiner wurden dabei als Blutsverwandte betrachtet, die übrigen als Verbündete socii. Die Reibungen zwischen diesen vertraglichen Verpflichtungen ohne den entsprechenden Nutzen der romanitas führte zu den Kriegen zwischen den Römern und einer kleinen Gruppe enger Verbündeter auf der einen Seite, und den unzufriedenen socii auf der anderen. Ein Gesetz aus dem Jahr 90 v. Chr. (Lex Iulia) bot das römische Bürgerrecht den verbündeten Staaten an, die die Vertragsbedingungen akzeptierten. Nicht alle Städte waren bereit, sich in der römischen res publica absorbieren zu lassen. Andere foederati siedelten außerhalb Italiens: Gades in Spanien oder Massilia in Gallien. Spätestens mit der Verleihung des römischen Bürgerrechts an fast alle freien Reichsbewohner verlor die Kategorie der foederati zunächst ihre Bedeutung.
- Amb la paraula llatina foederatus (plural foederati), es denominava en els primers temps de la història de l'antiga República romana a qualsevol tribu que hagués subscrit a un tractat (foedus), que no era ni colònia romana ni se li havia concedit la ciutadania romana, però de la que s'esperava que proporcionés un contingent de soldats quan hi hagués problemes. Es considerava als latini aliats de sang dels romans, però la resta eren federats o socii. Procedeix doncs de la paraula llatina foedus, que designa a un tractat solemne i vinculant d'assistència mútua a perpetuïtat entre Roma i una altra nació. Al seu torn, la paraula ha passat a les llengües romanços actuals, en les veus federació i els seus derivats, com per exemple federalisme.
- Foederati byly vojenské jednotky barbarských kmenů, především germánského původu, včleňované na základě smlouvy (foedus) do římské armády. To si vynutily především podmínky v pozdně římském císařství. V té době byla římská říše napadána stále novými barbarskými útočníky, které nebyla schopna zvládnout. Současně trpěla armáda nedostatkem vojáků. Zařazování federátů do římského vojska bylo nouzovým řešením, které v sobě neslo mnohá nebezpečí. Jedním z nich byla silná barbarizace nejen armády, ale celé římské společnosti, neboť Germáni pronikli do různých sfér správního aparátu včetně císařského dvora. Druhé nebezpečí představovala možnost, že se germánští federáti spojí se svými soukmenovci, proti kterým měli bojovat.
- Foederati on latinankielinen termi, joka tarkoitti Rooman valtakunnassa liittolaisia, jotka eivät olleet Rooman siirtokuntia tai joilla ei ollut Rooman kansalaisuutta. Nimitys on peräisin sanasta sopimus (foedus). Useat germaaniheimot olivat Rooman foederateja. Rooman valtakunta oli loppuaikoinaan täysin riippuvainen foederati-joukkojen avusta. Kun Attilan hunnit lyötiin vuonna 451 Katalaunien kenttäin taistelussa, muodostivat foederati-joukot – muun muassa visigootit ja alaanit – puolet roomalaisten vahvuudesta.
- Le fœdus (alliance ou pacte en latin) est un traité passé entre l'Empire romain et une cité ou un peuple étranger, qui prend alors le statut de cité fédérée ou de "peuple fédéré". Le mot fœdus dérive du mot latin fides, qui désigne la bonne foi, la parole donnée, notion extrêmement forte dans la Rome antique. Le fœdus est un instrument important de la diplomatie romaine, surtout durant la conquête de la péninsule italienne par la République romaine, et les derniers siècles de l'Empire.
- Al tempo dei Romani, Foederati (o, più correttamente, Foederatus) era il nome della pratica di sovvenzionare le tribù barbariche — che includevano Vandali, Alani e i più noti Visigoti — in cambio della loro fornitura di soldati che combattessero nelle armate romane.
- Foederati (meervoud van Latijn foederatus, “verbonden”) is een term die nu vooral geassocieerd wordt met de Germaanse stammen die als foederati optraden in het Romeinse Rijk in de eerste eeuwen na Chr. Het begrip is echter ouder dan deze tijd.
- Foederatus, tidlig i historien til den romerske republikk, var en av stammene som var tilsluttet Roma gjennom traktat (foedus) som var hverken romersk koloni eller hadde fått romersk borgerskap (civitas), men som var forventet å stille med styrker når problemer oppstod. Latinerne var regnet som allierte gjennom blod, men resten var føderater eller socii. Begrepet er roten for det moderne begrepet føderalisme. Under den romerske republikk førte friksjonen mellom disse traktatsforpliktelsene uten de tilsvarende fordelene som romerske borgere hadde, til forbundskrigen mellom romerne, med noen få allierte, og de misfornøyde socii. En lov fra 90 f. Kr. (Lex Julia) gav romersk borgerskap til føderate stater som aksepterte kravene. Ikke alle byer var klar for å bli absorbert i den romerske res publica. Andre foederati lå utenfor Italia: Gades i Hispania og Massilia i Gallia Narbonensis. Senere ble begrepet foederati utvidet med den romerske praksisen i å subsidiere barbariske stammer som inkluderte attacotti, frankerne, vandalene, alanerne og, mest kjent, vestgoterne, i bytte for å gi soldater for å kjempe i de romerske hærene. Alarik begynte sin karriere med å lede en gruppe gotiske foederati. Ordet føderasjoner kommer fra det latinske ordet foedus som indikerer en bindende traktat av gjensidig assistanse mellom Roma og en annen nasjon på fast basis. I begynnelsen bestod den romerske subsidieringen av penger eller mat, men ettersom skatteinntektene skrumpet inn i de 4. og 5. århundrene ble foederati tillagt lokale landeiere, som ble identisk med å få slå seg ned på romersk territorium. Store lokale landeiere som levde i fjerne grenseprovinser i omfattende, stort sett selvforsynte villaer, fikk sin lojalitet til den sentrale autoriteten videre undergravet i slike situasjoner. Etter som lojaliteten begynte å smuldre vekk og ble mer lokal, begynte imperiet å smuldre opp i mindre og mindre territorier. Frankerne ble foederati i 358 da Julian den frafalne lot dem beholde områdene i det nordlige Gallia som hadde vært avfolket i løpet av det foregående århundret. Romerske soldater beskyttet Rhinen og hadde store arméer 160 km sør og vest for Rhinen. Frankiske bosettere var i området nord og øst for romerne og hjalp romerne med forsvaret. Da forsvaret ved grensen til Rhinen brøt sammen vinteren 406 og 407 gjorde det slutt på den romerske tilstedeværelsen ved Rhinen. Både romerne og frankerne ble beseiret av vandalene og alanerne. I 376 ba vestgoterne keiser Valens om å få slå seg ned på den sørlige breddeb av Donau, og ble sluppet inn i imperiet som foederati. To år senere reiste vestgoterne seg i et opprør og beseiret romerne i Slaget ved Adrianopel. Det alvorlige tapet av militær bemanning tvang Romerriket til å stole mer på foederati. Lojaliteten til stammene og deres ledere var ikke stabil og i 395 gikk vestgoterne igjen i opprør under ledelse av Alarik. En av de mektigste sene romerske generalene, en vandal kalt Stilicho, ble født av foreldre som var fra foederati. Innen det femte århundre var den romerske militære styrken nesten helt basert på foederati-enheter. I 451 ble Attila beseiret bare med hjelp fra foederatien (som inkluderte vestgoterne og alanerne. Foederati gav det avgjørende støtet til det døende Romerriket i 476 da deres kommandant Odoaker avsatte den siste romerske keiseren Romulus Augustulus.
- Federaci (łac. foederati - konfederaci lub sprzymierzeńcy) - barbarzyńskie ludy, które począwszy od IV wieku osiedlano na mocy porozumienia na terytorium cesarstwa rzymskiego. Federaci dostawali ziemię w zamian za obronę państwa, ale często to oni okazywali się największym zagrożeniem.
- Na história da Roma Antiga, os Aliados ou Socii constituíam os povos ou estados independentes da República Romana (primeira metade do século III a.C. ), com costumes, leis e língua diferente dos Latinos, mas que pertenciam à Confederação Romana. Apesar de serem povos soberanos, eram obrigados a fornecer contingentes militares quando Roma assim decidisse. Estavam divididas entre civitates foederatae e civitates liberae.
- Foederati (foederatus, uttalas federatus), latinsk term för allierade som varken var kolonier eller givits romerskt medborgarskap. Ordet ligger till grund för det moderna federation. Omkring 90 f. Kr. ledde motsättningar mellan foederati och fullvärdiga romare till ett mindre inbördeskrig - flera av foederati togs sedan upp som fullvärdiga romerska områden. Även områden utanför Italiska halvön innehade statusen av foederati, till exempel Gades i Spanien och Massilia. Senare skulle germanska stammar komma att allieras med Rom som foederati. I tur och ordning franker, vandaler, alaner, visigoter och ostrogoter skulle knytas till romarriket. I utbyte mot löfte om militärt stöd i händelse av konflikt fick foederati vissa fördelar och löfte om skydd mot yttre hot. Detta avtal var inte alltid så hållbart, vilket Östrom fick erfara flera gånger. Slaget vid Adrianopel var en stor motgång för den bysantiska kejsarmakten. Allt eftersom Roms militära förmåga avtog kom man mer och mer att bli beroende av foederati i krig. När Attila besegrades 451 bestod åtminstone hälften av den romerska hären av foederati (visigoter och alaner, emellertid bestod hunnerhären likaså till stor del av folk av liknande härstamning, ostrogoter). I eftervärldens ögon blev det foederati som satte punkt för Rom när före detta foederatiledaren Odovakar 476 avsatte kejsar Augustulus.
|
| rdfs:comment
|
- Foederatus (pl. foederati) is a Latin term whose definition and usage drifted in the time between the early Roman Republic and the end of the Western Roman Empire. Early in the history of the Roman Republic, a foederatus identified one of the tribes bound by treaty (foedus), who were neither Roman colonies nor had they been granted Roman citizenship (civitas) but were expected to provide a contingent of fighting men when trouble arose, thus were allies.
- Als Foederatus galt im Römischen Reich prinzipiell jeder Volksstamm, der keine römische Kolonie war und dem auch kein römisches oder latinisches Bürgerrecht bewilligt worden war, mit dem Rom aber durch die Form eines zwischenstaatlichen Vertrags verbunden war, der in der Regel dem Römischen Reich ein Kontingent von Kriegern zusagte, falls Bedarf bestand. Die Latiner wurden dabei als Blutsverwandte betrachtet, die übrigen als Verbündete socii.
- Amb la paraula llatina foederatus (plural foederati), es denominava en els primers temps de la història de l'antiga República romana a qualsevol tribu que hagués subscrit a un tractat (foedus), que no era ni colònia romana ni se li havia concedit la ciutadania romana, però de la que s'esperava que proporcionés un contingent de soldats quan hi hagués problemes. Es considerava als latini aliats de sang dels romans, però la resta eren federats o socii.
- Foederati byly vojenské jednotky barbarských kmenů, především germánského původu, včleňované na základě smlouvy (foedus) do římské armády. To si vynutily především podmínky v pozdně římském císařství. V té době byla římská říše napadána stále novými barbarskými útočníky, které nebyla schopna zvládnout. Současně trpěla armáda nedostatkem vojáků.
- Foederati on latinankielinen termi, joka tarkoitti Rooman valtakunnassa liittolaisia, jotka eivät olleet Rooman siirtokuntia tai joilla ei ollut Rooman kansalaisuutta. Nimitys on peräisin sanasta sopimus (foedus). Useat germaaniheimot olivat Rooman foederateja. Rooman valtakunta oli loppuaikoinaan täysin riippuvainen foederati-joukkojen avusta.
- Le fœdus (alliance ou pacte en latin) est un traité passé entre l'Empire romain et une cité ou un peuple étranger, qui prend alors le statut de cité fédérée ou de "peuple fédéré". Le mot fœdus dérive du mot latin fides, qui désigne la bonne foi, la parole donnée, notion extrêmement forte dans la Rome antique.
- Al tempo dei Romani, Foederati (o, più correttamente, Foederatus) era il nome della pratica di sovvenzionare le tribù barbariche — che includevano Vandali, Alani e i più noti Visigoti — in cambio della loro fornitura di soldati che combattessero nelle armate romane.
- Foederati (meervoud van Latijn foederatus, “verbonden”) is een term die nu vooral geassocieerd wordt met de Germaanse stammen die als foederati optraden in het Romeinse Rijk in de eerste eeuwen na Chr. Het begrip is echter ouder dan deze tijd.
- Foederatus, tidlig i historien til den romerske republikk, var en av stammene som var tilsluttet Roma gjennom traktat (foedus) som var hverken romersk koloni eller hadde fått romersk borgerskap (civitas), men som var forventet å stille med styrker når problemer oppstod. Latinerne var regnet som allierte gjennom blod, men resten var føderater eller socii. Begrepet er roten for det moderne begrepet føderalisme.
- Federaci (łac. foederati - konfederaci lub sprzymierzeńcy) - barbarzyńskie ludy, które począwszy od IV wieku osiedlano na mocy porozumienia na terytorium cesarstwa rzymskiego. Federaci dostawali ziemię w zamian za obronę państwa, ale często to oni okazywali się największym zagrożeniem.
- Na história da Roma Antiga, os Aliados ou Socii constituíam os povos ou estados independentes da República Romana (primeira metade do século III a.C. ), com costumes, leis e língua diferente dos Latinos, mas que pertenciam à Confederação Romana. Apesar de serem povos soberanos, eram obrigados a fornecer contingentes militares quando Roma assim decidisse. Estavam divididas entre civitates foederatae e civitates liberae.
- Foederati (foederatus, uttalas federatus), latinsk term för allierade som varken var kolonier eller givits romerskt medborgarskap. Ordet ligger till grund för det moderna federation. Omkring 90 f. Kr. ledde motsättningar mellan foederati och fullvärdiga romare till ett mindre inbördeskrig - flera av foederati togs sedan upp som fullvärdiga romerska områden. Även områden utanför Italiska halvön innehade statusen av foederati, till exempel Gades i Spanien och Massilia.
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
