| dbpprop:abstract
|
- Emma Goldman (June 27, 1869 – May 14, 1940) was an anarchist known for her political activism, writing and speeches. She played a pivotal role in the development of anarchist political philosophy in North America and Europe in the first half of the twentieth century. Born in Kovno in the Russian Empire, Goldman emigrated to the US in 1885 and lived in New York City, where she joined the burgeoning anarchist movement.
- Emma Goldman war eine US-amerikanische Anarchistin und Friedensaktivistin. Sie wurde bekannt durch ihre Schriften und Reden, als „rebellische Frau“ von Anhängern gefeiert und von Kritikern als Fürsprecherin politisch motivierter Morde und gewalttätiger Aufstände verurteilt. Goldman spielte eine entscheidende Rolle bei der Entwicklung einer anarchistischen politischen Philosophie in den USA und in Europa der ersten Hälfte des 20. Jahrhunderts. Sie emigrierte im Alter von 17 Jahren in die USA und wurde später nach Russland deportiert, wo sie Zeugin der Auswirkungen der Russischen Revolution von 1917 wurde. Sie verbrachte einige Jahre in Südfrankreich, wo sie ihre Autobiographie „Gelebtes Leben“ und andere Werke verfasste, ehe sie 1936 am Spanischen Bürgerkrieg als englischsprachige Vertretung des Iberisch Anarchistischen Bundes (CNT-FAI) in London teilnahm. Sie gilt als herausragende Figur sowohl des US-amerikanischen Anarchismus als auch der frühen US-amerikanischen Friedensbewegung.
- Emma Goldman fou una anarquista nord-americana. D'origen lituà, va emigrar als Estats Units als 17 anys i d'allà va ser deportada a Rússia durant la Revolució Soviètica. Passà uns anys al sud de França, on escrigué la seva autobiografia "Vivint la meva vida". Col·laborà amb el Govern Espanyol Republicà durant la Guerra Civil Espanyola. Entre 1890 i 1915 gaudí de certa influència entre els anarquistes estatunidencs. Introduí idees feministes en el pensament anarquista.
- Emma Goldmanová byla americká anarchistka a mírová aktivistka litevského původu. Narodila se v židovské rodině v Litvě. Když jí bylo třináct, rodina se z důvodu politických represí po zavraždění cara Alexandra II. přestěhovala do Petrohradu. V roce 1885 emigrovala s nevlastní sestrou Helenou do Ameriky, kde se rychle zkontaktovala s ruskými exulanty a anarchisty. Nekompromisně prosazovala právo každého jedince na sebeurčení a ze začátku se hlásila k násilí jako prostředku politického boje proti vykořisťování a utlačování. Později se od tohoto postoje distancovala. V letech 1895-96 absolvovala ve Vídni kurz pro porodní báby. Po návratu do USA nadále bojovala za svobodu projevu a začala propagovat ideál „svobodné lásky“, což znamenalo, že základem byla vzájemná úcta mezi partnery, ne model maloměšťácké rodiny. Goldmanová vydávala časopis Mother Earth (Matka Zem) a publikovala knihu Anarchism and Other Essays (Anarchizmus a jiné eseje, 1911). Zasazovala se za zveřejňování informací o kontrole porodnosti. V průběhu první světové války protestovala proti nucenému odvodu mužů, za co se v roce 1917 dostala na dva roky do vězení s přítelem Alexanderem Berkmanem. Po návratu z vězení byli oba deportováni do Ruska, kde jejich počáteční sympatie k bolševikům vystřídalo poznání skutečnosti, že jejich cíle se v revolučním Rusku nedají realizovat. V následujících letech žila v Německu, Francii, Anglii, Švédsku a v Kanadě. Po Berkmanově sebevraždě v roce 1936 zaujala Goldmanovou Španělská občanská válka, proto odešla do Katalánska a odtud do Londýna propagovat republikánské Španělsko. Zároveň uspořádala v Kanadě sbírku. V roce 1940 umírá v Torontu ve věku nedožitých 71 let na mozkovou příhodu.
- Emma Goldman. Célebre anarquista de origen lituano conocida por sus escritos y sus manifiestos libertarios y feministas, fue una de las pioneras en la lucha por la emancipación de la mujer. Emigró a los Estados Unidos cuando contaba 16 años donde trabajó como obrera textil y se unió al movimiento libertario. En 1919 fue expulsada de EE. UU. y deportada a Rusia. Vivió durante unos años en Europa, allí escribió su autobiografía y diversas obras.
- Emma Goldman oli venäläissyntyinen anarkisti ja feministi. Hän emigroitui Yhdysvaltoihin 16 vuoden iässä, ja karkotettiin myöhemmin takaisin Venäjälle, jossa hän todisti joitakin Venäjän vallankumouksen tapahtumia. Hän vietti myös vuosia läntisessä Euroopassa, missä hän kirjoitti mm. omaelämäkertansa. Goldman syntyi juutalaiseen perheeseen Kaunasissa, Liettuassa, jossa hänen perheensä omisti pienen majatalon. Poliittisen sortokauden aikana, joka sai alkunsa Aleksanteri II:n murhasta, hän muutti perheensä mukana Pietariin kolmentoista vanhana. Pietarissa taloudellinen tilanne pakotti hänet lopettamaan koulunkäynnin ja työskentelemään tehtaassa. Tehdastyö sai Goldmanin kiinnostumaan vallankumouksellisista ideoista, ja hän sai itselleen kappaleen Nikolai Tšernyševskin romaanista "Mitä on tehtävä?", joka sai hänet innostumaan vallankumouksellista ajatuksista. Hän pakeni 15-vuotiaana Amerikkaan siskopuolensa kanssa kieltäydyttyään isänsä järjestämästä avioliitosta. Haymarketin mellakan jälkeinen neljän anarkistin hirttäminen veti nuoren Goldmanin anarkistiliikkeeseen, ja 20-vuotiaana hän päätti ryhtyä vallankumoukselliseksi. Tähän aikaan hän oli ollut kymmenen kuukautta naimisissa toisen venäläisen emigrantin kanssa. Avioliitosta ei tullut mitään, joten Goldman jätti miehensä ja muutti New Yorkiin. Siellä hän pysytteli virallisesti naimisissa olevana niin kauan, kunnes sai Yhdysvaltain kansalaisuuden. New Yorkissa Goldman eli Alexander Berkmanin kanssa, jonka rinnalla hän toimi Yhdysvaltain anarkistiliikkeen johtotehtävissä. Koska hän puolusti Berkmania jälkimmäisen yritettyä murhata Henry Clay Frickin, amerikkalaisen teollisuusmiehen, hän joutui huonoon valoon viranomaisten silmissä. Berkman (tai Saša, joka oli Goldmanin hellittelynimi hänelle) joutui vankilaan moneksi vuodeksi. Hänet vangittiin 1893 ja suljettiin Blackwells Islandin rangaistusvankilaan julkisesti yllytettyään työttömiä työläisiä "pyytämään töitä, ja jos niitä ei annettaisi, pyytämään leipää, ja jos sitä ei annettaisi, ottamaan leipää. " Tämä kehotus on tiivistelmä haltuunottamisesta, jota anarkokommunistit, kuten Pjotr Kropotkin, kannattivat. Voltairine de Cleyre piti luennon Emma Goldmanin puolustukseksi vastaukseksi hänen pidättämiselleen. Goldman oli saanut yllyttämisestään vuoden tuomion, jonka aikana hän kiinnostui hoivatyöstä, josta oli tuleva hänen pääelinkeinonsa myöhemmin. 10. syyskuuta 1901 hänet pidätettiin uudelleen yhdeksän muun ihmisen ohella ja häntä syytettiin salaliitosta murhata presidentti William McKinley. Goldmanin seuraaja, Leon Czolgosz, oli ampunut McKinleytä muutamia päiviä aiemmin. Itse asiassa Goldman oli tavannut Czolgoszin ainoastaan kerran lyhyesti, muutama viikko sitten. Hän ei suostunut ottamaan vastuuta seuraajistaan, jotka käsittävät typeryydessään hänen sanansa väärin. 11. helmikuuta 1916 Goldman pidätettiin ja vangittiin uudelleen, tällä kertaa koska hän oli levittänyt ehkäisykirjallisuutta. Seuraavina vuosina hän varautui aina pidätykseen pitäessään puheita, ja kantoi siksi mukanaan aina kirjaa noustessaan puhujapönttöön. Hänen kolmas vankituomionsa tuli 1917, tällä kertaa värväyksen estämisen suunnittelusta. Berkman ja Goldman olivat molemmat mukana perustamassa asevelvollisuuden vastaisia liittoja ja organisoimassa ensimmäisen maailmansodan vastaisia mielenosoituksia. Hänet vangittiin kahdeksi vuodeksi, minkä jälkeen hänet karkotettiin Venäjälle. Karkotuskuulemisessa J. Edgar Hoover, joka toimi kuulemisen johtajana, luonnehti häntä "yhdeksi Amerikan vaarallisimmista naisista". Karkotus tarkoitti sitä, että Goldman todistaisi Venäjän vallankumousta itse paikalla. Saapuessaan Venäjälle Goldman oli valmistautunut tukemaan bolševikkeja huolimatta ensimmäisessä internationaalissa syntyneessä vastakkainasettelussa valtiokommunistien ja anarkistien välillä. Mutta nähdessään poliittisen sorron, byrokratian ja pakkotyön Venäjällä sai Goldmanin kirjoittamaan kirjan "My disillusionment in Russia" ja "My further disillusionment in Russia", joissa hän puhuu pettymyksestään bolševikkien vallankumoukseen. Kokemukset bolševikkivallankumouksen pyörteissä saivat Goldmanin vaihtamaan suhdettaan väkivaltaan. Kun puna-armeijaa käytettiin lakkoilijoita vastaan, Goldman hylkäsi väkivallan muuten kuin itsepuolustustarkoituksissa. Vuonna 1936 Goldman matkusti Espanjan sisällissotaan tukemaan vallankumousta ja taistelemaan Francon fasismia vastaan. Emma Goldman kuoli Torontossa, Kanadassa ja haudattiin Chicagoon.
- Emma Goldman, était une anarchiste d’origine lituanienne connue pour ses écrits et ses discours radicaux libertaires et féministes. Elle émigra aux États-Unis à 16 ans et fut expulsée plus tard en Russie, où elle fut témoin de certains événements de la révolution russe. Elle passa aussi un certain nombre d’années en Europe de l'Ouest, où elle écrivit son autobiographie et d’autres travaux.
- ファイル:Portrait Emma Goldman. jpg エマ・ゴールドマン エマ・ゴールドマン（Emma Goldman, 1869年6月27日 - 1940年5月14日）は、リトアニア生まれのアナキスト、フェミニスト。 そのラディカルな解放思想やフェミニズムの著作、スピーチで知られる。15歳で姉とともにアメリカに渡り、のちになって、ロシア革命での見聞を語ることになる。またイギリス滞在も長く、後年、イギリスで自伝を執筆している。日本のフェミニスト、とりわけ伊藤野枝に大きな影響を与えた。
- Emma Goldman was een Amerikaanse anarchist en feminist van Joodse afkomst. Afkomstig uit Litouwen verhuisde haar familie tijdens haar tienerjaren naar Sint-Petersburg. Daar deed ze haar eerste revolutionaire ideeën op. Daarvandaan emigreerde ze op haar zeventiende naar de Verenigde Staten. Later woonde ze ook in Rusland (daar vanwege haar revolutionaire overtuiging naartoe getransporteerd), Zuid-Frankrijk en Groot-Brittannië. Ze heeft zowel de Russische Revolutie alswel de Spaanse Burgeroorlog meegemaakt. Haar bekendste werk is Anarchism, and Other Essays. Het bekende citaat 'If I can't dance to it, it's not my revolution' wordt vaak aan Emma Goldman toegeschreven, maar het is onduidelijk of zij dit werkelijk heeft gezegd.
- Emma Goldman er en av de store i anarkismens historie. Hun ble født i Kovno av jødiske foreldre. Da hun var ung besøkte hun St. Petersburg, der hun kom i kontakt med russiske opposisjonelle narodniker. Goldman emigrerte til USA i 1889. Hun tok etternavnet Goldman da hun giftet seg med en annen innvandret russisk jøde. Hun gikk fra denne mannen etter kort tid. Hun møtte siden Alexander Berkman, også en jødisk-russisk innvandrer, og fant i han en sjelevenn. De hadde et livslangt politisk og personlig forhold. Berkman fikk i 1892 16 års fengsel for et attentat på en fabrikkeier under en arbeidskonflikt. Denne hendelsen førte til en stor debatt blant anarkistene om slike individuelle terrorhandlinger, som var en arv fra desperate opposisjonelle i det autoritære tsar-Russland. Goldman mente hun måtte forsvare Berkman, men endret syn på terrorisme etter dette, og mente senere at metodene i den revolusjonære kampen må være i samsvar med målet. Goldman arbeidet i tekstilindustrien, som hadde 12 timersdager på denne tida. Likevel leste hun mye på fritiden, og sluttet seg til Mikhail Bakunin sine ideer. Gruppene av radikale innvandrere hadde lite kontakt med vanlige amerikanere. I de kretsene som Goldman var en del av, diskuterte de på tysk eller jiddisch, og avisene de utgav var som regel på tysk. Goldman var også en tidlig feminist. Men hun var klar motstander av den puritanismen og seksualfiendtligheta hun mente å finne i den amerikanske kvinnebevegelsen. Det samme gjaldt også blant mange mannlige revolusjonære. Hun mente for eksempel at prevensjonsopplæring var et svært viktig tema. Goldman så på kvinnefrigjøringen som en del av klassekampen, verken uavhengig av eller overordnet denne. Viktige saker Goldman agiterte for var åttetimersdagen, fagorganisering av kvinner, kampen mot deltakelse i første verdenskrig og kamp for ytringsfriheten. I 1906 startet hun bladet «Moder Jord» med både politisk og litterært innhold. For å leve arbeidet hun, i tillegg til skrive- og foredragsvirksomheten, som sydame, sykepleier og jordmor. Myndighetene var etter både henne og andre radikale, og i 1903 kom det faktisk en egen anti-anarkistlov i USA. Hun ble beskyldt for å ha oppfordra til opprør (sedition), og å støtte terrorisme, etter voldelige aksjoner som ofte var framprovosert av politiet selv. Hun ble også arrestert på mistanke om å ha vært involvert i Leon Czolgosz' mord på USAs president William McKinley, men løslatt da man ikke fant noen bevis. Bladet «Moder Jord» ble ikke sendt ut med posten, de måtte gå fra kontoret, og det ble gjort flere forsøk på å ta fra henne statsborgerskapet og få henne deportert. I 1919 skjedde nettopp dette. Hun ble sammen med Berkman og andre venstreorienterte deportert til Sovjet-Russland. Den russiske revolusjonen hadde gjort Goldman oppglødd, og hun kunne ikke skjønne hvorfor russiske anarkister var skeptiske til bolsjevikene. Oppholdet i landet førte imidlertid til at hun endret syn, spesielt etter at Kronstadt-opprøret ble slått ned i 1921. Hun reiste fra landet med den en ny overbevisning om at målet aldri kan rettferdiggjøre midlene, at metodene en bruker ikke kan stå i motsetning til det målet man har. Goldman var uten statsborgerskap fra 1921 til 1925, og flyttet fra by til by i Europa. Hun fikk til slutt britisk statsborgerskap etter et proformaekteskap med en engelskmann. Hun bodde likevel lite i Storbritannia og oppholdt seg heller i Frankrike og Sveits. I april 1932 besøkte Goldman Norge. I Oslo talte hun på 2–3 møter arrangert av Oslo Arbeiderparti og Arbeiderpartiets studentgruppe, da Det Norske Studentersamfund i Oslo, «landets frieste talerstol», nektet gjennom det kommunistiske (Mot-Dagistiske) styret å la henne tale der. Temaene var «Den amerikanske klassejustis» og «En anarkists liv». Til Alarm nr. 10/1932, organet til Norsk Syndikalistisk Føderasjon, beklaget hun at den anarkistiske bevegelsen for tiden var død i Norge. Under den spanske borgerkrigen drev Goldman støttearbeid for de spanske anarkistene i FAI/CNT (Federacion Anarquista Iberica/Confederacion Nacional del Trabajo), som var en massebevegelse frem til de ble undertrykket under Franco. Goldman døde i Canada i 1940.
- Emma Goldman była anarchistką znaną ze swych radykalnych libertyńsko-socjalistycznych i feministycznych pism i wypowiedzi. Urodziła się w rodzinie żydowskiej na Litwie. W wieku 13 lat, w okresie represji politycznych po zabójstwie cara Aleksandra II, przeniosła się wraz z rodziną do Petersburga. Z powodu trudnej sytuacji ekonomicznej zmuszona była porzucić szkołę i rozpocząć pracę w fabryce. Tam po raz pierwszy zetknęła się z ideami rewolucyjnymi i anarchistycznymi. Mając 16 lat wyjechała do USA. Powieszenie czterech anarchistów po zamieszkach w Chicago w maju 1886 roku pchnęło ją ostatecznie w kierunku ruchu anarchistycznego. W wieku 20 lat wyszła za mąż za rosyjskiego emigranta; małżeństwo nie było udane, ale nie rozwiodła się, co pozwoliło jej zachować amerykańskie obywatelstwo. Po rozstaniu z mężem Emma Goldman przeniosła się do Nowego Jorku, gdzie poznała innego rosyjskiego anarchistę Aleksandra Berkmana. Stanowili razem parę głównych liderów ruchu anarchistycznego tego okresu w Stanach. Jej wykłady, które prowadziła w wielu miastach, przyciągały tłumy. Legenda głosi, że w celu zakupienia broni postanowiła zostać prostytutką, co rzekomo wyperswadował jej pierwszy klient (pisze o tym w autobiografii "Living my Life"). Znana z radykalizmu obyczajowego i światopoglądowego, często stawała się celem ataków jako inspiratorka zamachów i aktów terroryzmu. O swoim udziale w jej wykładzie wspomina między innymi Henry Miller. Przyjaźniła się z postępowymi wydawczyniami "The Little Review", wydającymi między innymi zakazanego w Europie Ulissesa Joyce'a (Zob "Women in Dada"). Brała też udział w feministycznych walkach o kontrolę urodzeń, za co również była aresztowana, wraz z Margaret Sanger, w 1886 roku. W 1893 roku została uwięziona za „publiczne nakłanianie do kradzieży”, w 1901 zatrzymana na 2 tygodnie za „publiczne zachęcanie do zabójstwa prezydenta USA” (w związku ze sprawą Leona Człogosza – zabójcy prezydenta McKinleya); w 1917 dostała 2 lata za organizowanie manifestacji antywojennych, w 1919 deportowana z USA do Rosji za rzekome inspirowanie zamachu na właściciela fabryki. Była wraz z Aleksandrem Berkmanem wieloletnią redaktorką czasopisma anarchistycznego Mother Earth, pisała również na temat literatury i analizowała ją pod kątem społecznym. Początkowo gorąco poparła idee rewolucji październikowej, szybko jednak przeżyła rozczarowanie spowodowane represjami, biurokracją, przymusem pracy, a także zniszczeniami spowodowanymi wojną domową. Użycie Armii Czerwonej do pacyfikacji strajków sprawiło, że Goldman zrewidowała swoje poglądy na użycie przemocy, teraz uważała że można jej użyć jedynie do samoobrony. Deportacje komunistów i anarchistów na Syberię, regularne czystki i pacyfikacje strajków metodą wojskową spowodowały, że ostatecznie opuściła Rosję w 1921 roku. Mieszkała w Rydze, Niemczech, Francji i ostatecznie w Londynie, skąd wyjechała w 1936 roku do Hiszpanii wspierać tamtejszych rewolucjonistów anarchistycznych w hiszpańskiej wojnie domowej. Zmarła w Toronto i została pochowana na cmentarzu w Chicago, niedaleko grobów ofiar zamieszek z 1886 roku. Zasłynęła sloganem „Jeśli nie mogę do tego tańczyć, to nie jest moja rewolucja”.
- Emma Goldman (27 de Junho de 1869 - 14 de Maio de 1940) foi uma anarquista conhecida por seu ativismo político, por sua escrita e pelos seus discursos. Ela teve um papel fundamental no desenvolvimento do anarquismo na América do Norte e na Europa na primeira metade do Século XX. Nascida em Kovno no Império Russo, Goldman emigrou para os Estados Unidos da América em 1885 e viveu em Nova Iorque, onde ela se juntou ao florescente movimento anarquista. Atraída pelo anarquismo após a Revolta de Haymarket, Goldman tornou-se em uma escritora e uma renomada ensaísta de filosofia anarquista, direitos da mulher, e questões sociais, atraindo multidões. Ela e o escritor anarquista Alexander Berkman, seu amante e amigo por toda vida, planejaram assassinar Henry Clay Frick como um ato de propaganda pelo ato. Embora Frick tenha sobrevivido ao atentado à sua vida, Berkman foi sentenciado a vinte e dois anos na cadeia. Goldman foi presa várias vezes nos anos que se seguiram, por "incentivar motins" e ilegalmente distribuir informações sobre Contracepção. Em 1906, Goldman fundou o jornal anarquista Mother Earth. Em 1917, Goldman e Berkman foram sentenciados a dois anos na cadeia por conspirarem para "induzir pessoas a não se alistarem" para a recém instalada Conscripção nos Estados Unidos. Depois de serem libertos da prisão, eles foram presos - junto com centenas de outros - e deportados para a Rússia. Inicialmente simpatizantes da revolução Bolchevique daquele país, Goldman rapidamente expressou sua oposição ao uso de violencia Soviética e à repressão de vozes independentes. Em 1923, ela escreveu um livro sobre suas experiências, Minha desilusão na Rússia. Enquanto viveu em Inglaterra, Canadá e França ela escreveu uma autobiografia chamada Living My Life. Depois da eclosão da Guerra civil espanhola, ela viajou até a espanha para apoiar a revolução anarquista lá. Ela morreu em Toronto em 14 de Maio de 1940. Durante sua vida, Goldman foi admirada como uma livre pensadora "mulher rebelde" por alguns, e criticada por outros como defensora de assassinatos motivados politicamente e revoluções violentas. Sua escrita e ensaios abrangeram uma variedade de assuntos, incluindo prisões, ateísmo, livre expressão, militarismo, capitalismo, casamento,sufrágio feminino, ela desenvolveu novas formas de incorporar políticas de gênero no anarquismo. Após décadas de obscuridade, o status icônico de Goldman foi revisto nos anos 70 do século XX, quando acadêmicos feministas e anarquistas despertaram interesse popular em sua vida. É dela a famosa frase: "Se não posso dançar, não é minha revolução", que define de maneira simples a idéia anarquista de liberdade.
- Fişier:EmmaGoldmann. jpg Emma Goldman Emma Goldman (n. 27 iunie 1869 in Kovno, Rusia - d. † 14. mai 1940 in Toronto, Canada) a fost o nord-americană, anarhistă şi militantă pentru pace. Ea este cunoscută ca „femeia rebelă” care a ţinut discursuri şi a scris articole cu caracter politic, având o serie de adepţi înflăcăraţi, fiind critizată de unii pentru modul ei radical prin care căuta să rezolve problemele societăţii. Goldman joacă un rol important în dezvoltarea mişcării politice şi filozofiei anarhiste, ca şi mişcării pentru pace din secolul XX în SUA şi Europa. Ea emigrează la vârsta de 17 ani în SUA, fiind mai târziu deportată în Rusia, unde devine martoră a revoluţiei comuniste ruse din 1917. Ea trăieşte câţiva ani în Franţa unde cuprinde evenimentele în manuscriptele ei din anul 1936 din războiul civil spaniol.
- Файл:Portrait Emma Goldman. jpg Эмма Гольдман Э́мма Го́льдман, известная также как Красная Эмма — знаменитая анархистка первой половины XX века.
- Emma Goldman, född 27 juni 1869 i Kaunas i Ryssland, död 14 maj 1940 i Toronto i Kanada, var en litauiskfödd anarkist, mest känd för sin politiska aktivism, författarskap och offentliga tal. Hon betraktades av sina efterföljare som en fritänkande "rebellkvinna", och av sina kritiker som försvarare av politiskt motiverade mord och våldsam revolution. Goldman föddes i provinsen Kaunas i Litauen. Hennes familj var ortodoxt judisk. Goldman hade ett våldsamt förhållande till sin fader. Även om hon gick i skola i Königsberg vägrade hennes far att låta henne fortsätta sin utbildning när familjen flyttade till St. Petersburg. Hon fortsatte dock att läsa flitigt på egen hand och utbildade sig själv om dåtidens politik. Tillsammans med sin syster Helena flyttade hon till Rochester i delstaten New York i USA vid 16 års ålder. Hon gifte sig 1887 men skilde sig strax därefter och flyttade till New York City. Hon drogs till anarkismen efter Haymarketmassakern, och tränades i att hålla offentliga tal av Johann Most, varefter hon blev en välkänd föreläsare och drog till sig åhörarskaror på tusentals människor. Vid den tiden blev hon också älskarinna till Alexander Berkman, som skulle komma att bli hennes närmaste vän och kamrat livet ut. De planerade tillsammans att mörda Henry Clay Frick, som en handlingens propaganda. Frick överlevde, men Berkman dömdes ändå till 22 års fängelse. Goldman fängslades själv ett antal gånger under de efterföljande åren, för "anstiftan till upplopp" och illegal utdelning av information om födelsekontroll. Hon gav också ut en anarkistisk tidning vid namnet Mother Earth. År 1917 dömdes både Goldman och Berkman till två års fängelse för att försökt "förmå personer att inte registrera sig" till den nyutfärdade inkallelsen till militärtjänst. Efter att de släppts från fängelset arresterades de båda – tillsammans med hundratals andra – och deporterades till Ryssland. Goldman var inledningsvis positivt inställd till bolsjevikernas revolution, men vände snart och kritiserade det förekommande våldet och undertryckandet av kritiska röster. Hon skrev en bok om sina erfarenheter, My Disillusionment in Russia, som utkom 1923. Samtidigt som hon flyttade runt mellan olika länder – England, Kanada och Frankrike – så skrev hon en självbiografi vid namn Living My Life, och flyttade därefter till Spanien för att delta i landets inbördeskrig. Hon dog i Toronto den 14 maj 1940. Goldman spelade en avgörande roll i utvecklandet den anarkistiska samhällsfilosofin i USA och Europa under första hälften av 1900-talet. Även om hon tog avstånd från första vågens feminism och dess strävan efter kvinnlig rösträtt, så utvecklade hon nya sätt att införliva könspolitik i anarkismen. Hon talade och skrev om en rad frågor, som fängelsestraff, ateism, yttrandefrihet, militarism, kapitalism, äktenskap och fri kärlek. Efter årtionden av obemärkthet fick hon en förnyad status under 1970-talet, då feministiska och anarkistiska tänkare återupplivade hennes tankegångar.
- Emma Goldman, Anarko-komünist yazar. 20. yüzyılın ilk yarısında ABD ve Avrupa'da anarşist görüşün yayılmasında ve gelişmesinde büyük bir rol oynamıştır.
- Е́мма Ґо́лдман, відома також як Червона Емма — відома анархістка першої половини 20 століття.
- 埃瑪·戈爾德曼（Emma Goldman，1869年6月27日－1940年5月14日），有“紅色愛瑪”的稱號，她出生於立陶宛，後移民至美國，她是早期無政府共產主義運動的重要領袖與理論家，亦是第一波女性主義代表人物之一。1919年她被美國政府驅逐出境，來到剛經歷十月革命的俄國，她的所見所聞使她開始批判布爾什維克主義與列寧政府。
|
| rdfs:comment
|
- Emma Goldman (June 27, 1869 – May 14, 1940) was an anarchist known for her political activism, writing and speeches. She played a pivotal role in the development of anarchist political philosophy in North America and Europe in the first half of the twentieth century. Born in Kovno in the Russian Empire, Goldman emigrated to the US in 1885 and lived in New York City, where she joined the burgeoning anarchist movement.
- Emma Goldman war eine US-amerikanische Anarchistin und Friedensaktivistin. Sie wurde bekannt durch ihre Schriften und Reden, als „rebellische Frau“ von Anhängern gefeiert und von Kritikern als Fürsprecherin politisch motivierter Morde und gewalttätiger Aufstände verurteilt. Goldman spielte eine entscheidende Rolle bei der Entwicklung einer anarchistischen politischen Philosophie in den USA und in Europa der ersten Hälfte des 20. Jahrhunderts.
- Emma Goldman fou una anarquista nord-americana. D'origen lituà, va emigrar als Estats Units als 17 anys i d'allà va ser deportada a Rússia durant la Revolució Soviètica. Passà uns anys al sud de França, on escrigué la seva autobiografia "Vivint la meva vida". Col·laborà amb el Govern Espanyol Republicà durant la Guerra Civil Espanyola. Entre 1890 i 1915 gaudí de certa influència entre els anarquistes estatunidencs. Introduí idees feministes en el pensament anarquista.
- Emma Goldmanová byla americká anarchistka a mírová aktivistka litevského původu. Narodila se v židovské rodině v Litvě. Když jí bylo třináct, rodina se z důvodu politických represí po zavraždění cara Alexandra II. přestěhovala do Petrohradu. V roce 1885 emigrovala s nevlastní sestrou Helenou do Ameriky, kde se rychle zkontaktovala s ruskými exulanty a anarchisty.
- Emma Goldman. Célebre anarquista de origen lituano conocida por sus escritos y sus manifiestos libertarios y feministas, fue una de las pioneras en la lucha por la emancipación de la mujer. Emigró a los Estados Unidos cuando contaba 16 años donde trabajó como obrera textil y se unió al movimiento libertario. En 1919 fue expulsada de EE. UU. y deportada a Rusia. Vivió durante unos años en Europa, allí escribió su autobiografía y diversas obras.
- Emma Goldman oli venäläissyntyinen anarkisti ja feministi. Hän emigroitui Yhdysvaltoihin 16 vuoden iässä, ja karkotettiin myöhemmin takaisin Venäjälle, jossa hän todisti joitakin Venäjän vallankumouksen tapahtumia. Hän vietti myös vuosia läntisessä Euroopassa, missä hän kirjoitti mm. omaelämäkertansa. Goldman syntyi juutalaiseen perheeseen Kaunasissa, Liettuassa, jossa hänen perheensä omisti pienen majatalon.
- Emma Goldman, était une anarchiste d’origine lituanienne connue pour ses écrits et ses discours radicaux libertaires et féministes. Elle émigra aux États-Unis à 16 ans et fut expulsée plus tard en Russie, où elle fut témoin de certains événements de la révolution russe. Elle passa aussi un certain nombre d’années en Europe de l'Ouest, où elle écrivit son autobiographie et d’autres travaux.
- ファイル:Portrait Emma Goldman.
- Emma Goldman was een Amerikaanse anarchist en feminist van Joodse afkomst. Afkomstig uit Litouwen verhuisde haar familie tijdens haar tienerjaren naar Sint-Petersburg. Daar deed ze haar eerste revolutionaire ideeën op. Daarvandaan emigreerde ze op haar zeventiende naar de Verenigde Staten. Later woonde ze ook in Rusland (daar vanwege haar revolutionaire overtuiging naartoe getransporteerd), Zuid-Frankrijk en Groot-Brittannië.
- Emma Goldman er en av de store i anarkismens historie. Hun ble født i Kovno av jødiske foreldre. Da hun var ung besøkte hun St. Petersburg, der hun kom i kontakt med russiske opposisjonelle narodniker. Goldman emigrerte til USA i 1889. Hun tok etternavnet Goldman da hun giftet seg med en annen innvandret russisk jøde. Hun gikk fra denne mannen etter kort tid. Hun møtte siden Alexander Berkman, også en jødisk-russisk innvandrer, og fant i han en sjelevenn.
- Emma Goldman była anarchistką znaną ze swych radykalnych libertyńsko-socjalistycznych i feministycznych pism i wypowiedzi. Urodziła się w rodzinie żydowskiej na Litwie. W wieku 13 lat, w okresie represji politycznych po zabójstwie cara Aleksandra II, przeniosła się wraz z rodziną do Petersburga. Z powodu trudnej sytuacji ekonomicznej zmuszona była porzucić szkołę i rozpocząć pracę w fabryce. Tam po raz pierwszy zetknęła się z ideami rewolucyjnymi i anarchistycznymi.
- Emma Goldman (27 de Junho de 1869 - 14 de Maio de 1940) foi uma anarquista conhecida por seu ativismo político, por sua escrita e pelos seus discursos. Ela teve um papel fundamental no desenvolvimento do anarquismo na América do Norte e na Europa na primeira metade do Século XX. Nascida em Kovno no Império Russo, Goldman emigrou para os Estados Unidos da América em 1885 e viveu em Nova Iorque, onde ela se juntou ao florescente movimento anarquista.
- Fişier:EmmaGoldmann. jpg Emma Goldman Emma Goldman (n. 27 iunie 1869 in Kovno, Rusia - d. † 14. mai 1940 in Toronto, Canada) a fost o nord-americană, anarhistă şi militantă pentru pace. Ea este cunoscută ca „femeia rebelă” care a ţinut discursuri şi a scris articole cu caracter politic, având o serie de adepţi înflăcăraţi, fiind critizată de unii pentru modul ei radical prin care căuta să rezolve problemele societăţii.
- Файл:Portrait Emma Goldman. jpg Эмма Гольдман Э́мма Го́льдман, известная также как Красная Эмма — знаменитая анархистка первой половины XX века.
- Emma Goldman, född 27 juni 1869 i Kaunas i Ryssland, död 14 maj 1940 i Toronto i Kanada, var en litauiskfödd anarkist, mest känd för sin politiska aktivism, författarskap och offentliga tal. Hon betraktades av sina efterföljare som en fritänkande "rebellkvinna", och av sina kritiker som försvarare av politiskt motiverade mord och våldsam revolution. Goldman föddes i provinsen Kaunas i Litauen. Hennes familj var ortodoxt judisk. Goldman hade ett våldsamt förhållande till sin fader.
- Emma Goldman, Anarko-komünist yazar. 20. yüzyılın ilk yarısında ABD ve Avrupa'da anarşist görüşün yayılmasında ve gelişmesinde büyük bir rol oynamıştır.
- Е́мма Ґо́лдман, відома також як Червона Емма — відома анархістка першої половини 20 століття.
- 埃瑪·戈爾德曼（Emma Goldman，1869年6月27日－1940年5月14日），有“紅色愛瑪”的稱號，她出生於立陶宛，後移民至美國，她是早期無政府共產主義運動的重要領袖與理論家，亦是第一波女性主義代表人物之一。1919年她被美國政府驅逐出境，來到剛經歷十月革命的俄國，她的所見所聞使她開始批判布爾什維克主義與列寧政府。
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
