| dbpprop:abstract
|
- The Beneš decrees is a current popular term (officially they are called Decrees of the President of the Republic - dekrety presidenta republiky) for a series of laws enacted by the Czechoslovak Government-in-Exile during World War II in the absence of the Czechoslovak parliament (see details in). Today, the term is most frequently used for the part of the decrees that dealt with the status of ethnic Germans and Hungarians in postwar Czechoslovakia. The Beneš decrees have become a symbol for historical debates over the expulsion of Germans and Hungarians from Czechoslovakia after World War II and its ramifications in today's politics.
- Als Beneš-Dekrete werden im deutschsprachigen Raum oft jene 143 Präsidialdekrete bezeichnet, die von der tschechoslowakischen Exilregierung in London, während und in Folge des Zweiten Weltkrieges und der deutschen Besetzung des Landes zur Zeit des Nationalsozialismus, in der unmittelbaren Nachkriegszeit bis zur Ernennung der vorläufigen Nationalversammlung am 21. Oktober 1945 erlassen und später nachträglich von der provisorischen tschechoslowakischen Nationalversammlung im März 1946 gebilligt wurden. Die oftmals verwendete Bezeichnung dieser Rechtsnormen als „Beneš-Dekrete“ ist vereinfachend, wenn nicht irreführend – die „Dekrete des Präsidenten der Republik“ wurden von der tschechoslowakischen Exilregierung insgesamt vorbereitet und nicht nur von Edvard Beneš selbst erlassen.
- Benešovy dekrety je populární souhrnný název pro dekrety prezidenta republiky, což byly právní předpisy s mocí zákona v londýnském prozatímním státním zřízení, přijímané československou vládou v exilu po slyšení státní rady (někteří jejich zastánci toto označení prohlašují za nepřípustně zjednodušující nebo dokonce pejorativní). Dekrety byly náhradním řešením po dobu neexistence parlamentu. Prezident republiky Edvard Beneš dekrety zpravidla pouze podepisoval. Na některých, nebo jejich částech, se ale aktivně účastnil. Paragrafové znění vytvářel aparát londýnského exilu a posléze vlády v Praze a v politickém zadání se projevovaly i ostatní proudy zastoupené v londýnské a zejména košické vládě (tedy moskevském exilu, zejména KSČ).
- Les décrets du président de la République (dekrety presidenta republiky), plus connus sous le terme de décrets Beneš sont des décrets promulgués par Edvard Beneš, alors président du Gouvernement en exil tchécoslovaque, en l'absence de ratification par le parlement tchécoslovaque dissous. Les décrets Beneš, lorsqu’ils sont évoqués, le sont en premier lieu en ce qui concerne l’expropriation et l’expulsion des Allemands des Sudètes et des Hongrois de Slovaquie à la fin de la Seconde Guerre mondiale.
- A csehszlovákiai kisebbségek sorsa a II. világháború után igen mostohára fordult: az újjáalakult csehszlovák állam legelső megnyilvánulásai, így Edvard Beneš elnök dekrétumai, röviden a Beneš-dekrétumok között szerepelt a nem szláv nyelvű etnikumok, azaz a németek és a magyarok kollektív bűnösségének elve, illetve a szláv nemzetállam megteremtésének szándéka.
- I Decreti Beneš, ufficialmente, in lingua ceca dekrety presidenta republiky, in italiano Decreti del presidente della repubblica, sono una serie di leggi emanate da Edvard Beneš che era, durante la seconda guerra mondiale, presidente in esilio della Cecoslovacchia occupata. In assenza della ratifica da parte del Parlamento cecoslovacco, le leggi venivano emendate dal governo cecoslovacco in esilio. I Decreti Beneš sono le prime leggi che ratificano l'esproprio dei beni e l'espulsione dei Tedeschi dei Sudeti e degli Ungheresi di Slovacchia dai territori della Cecoslovacchia. I decreti possono essere divisi in 3 gruppi: 1940-1944: decreti ratificati durante il governo in esilio a Londra, riguardanti soprattutto la formazione del governo in esilio, l'esercito e la sua formazione 1943-1945: organizzazione del controllo dei territori della Cecoslovacchia liberata Fine 1945: decreti finalizzati all'espulsione delle minoranze tedesce e magiare.
- Beneš-dekretene (tsjekkisk Benešovy dekrety, tysk Benesch-Dekrete) viser til 143 presidentdekreter som ble vedtatt av Edvard Beneš' tsjekkoslovakiske eksilregjering under annen verdenskrig. Betegnelsen brukes oftest om de dekretene som la grunnlaget for den etniske rensningen av tyskere og ungarere fra Tsjekkoslovakia etter annen verdenskrig. Disse dekretene bestemte at alle som hadde erklært seg som tyskere eller ungarere i folketellingen i Tsjekkoslovakia i 1930, samt alle som bodde i Sudetenland, skulle fordrives og deres eiendom konfiskeres. Som følge av dekretene ble omkring tre millioner mennesker fordrevet fra sine hjem i Bøhmen, Mähren og Slovakia. I forbindelse med fordrivelsen ble det opprettet konsentrasjonsleirer der større antall ble mishandlet og drept (folketellinger indikerer at antallet sudettyskere i denne perioden ble redusert med 200 000). Folkerettsjuristen Felix Ermacora fastslo i 1991 at fordrivelsen oppfylte kriteriene for å betegnes som folkemord. Fordrivelsen endret i betydelig grad den demografiske sammensetningen i Tsjekkoslovakia. Landskapene som utgjorde Tsjekkoslovakia hadde gjennom nesten et årtusen vært flerkulturelle og bebodd av både tyskere, tsjekkere og ungarere, og tyskerne utgjorde før annen verdenskrig omkring en fjerdedel av befolkningen. Fordrivelsen påvirket også landets økonomi; siden det ikke fantes nok tsjekkiske eller slovakiske nybyggere til å befolke de avfolkede sudettyske områdene sank både folketallet og dermed også produktiviteten i tradisjonelle industrigrener. Dekretene har i hele etterkrigstiden vært gjenstand for strid mellom Tsjekkoslovakia eller landets etterfølgerstater og deres naboland, deriblant Tyskland, Østerrike, Ungarn, Sveits og Liechtenstein. I forbindelse med EUs østutvidelse forlangte bl.a. regjeringene i Ungarn, Østerrike og Bayern at opphevelsen av dekretene måtte være en forutsetning for å ta opp Tsjekkia og Slovakia som medlemmer. Liechtenstein anerkjenner ikke statene Tsjekkia og Slovakia som resultat av Beneš-dekretene, og truet med å blokkere utvidelsen av EØS. Internasjonale domstoler har avvist å dømme i saker vedrørende dekretene, da de fleste internasjonale avtaler om menneskeretter har blitt vedtatt etter 1945. Ledende tsjekkiske politikere og deler av den tsjekkiske opinion er imot en formell opphevelse av dekretene, da noen frykter at dette vil åpne for krav om erstatning. Det argumenteres med at dekretene ikke har noen relevans lenger, siden alle EU-borgere fritt kan slå seg ned i Tsjekkia og Slovakia. På den annen side mener kritikerne at det er uholdbart at et EU-land fremdeles har rasistiske lover. I 1997 undertegnet den tyske og den tsjekkiske regjeringen en erklæring, der det bl.a. het at «den tsjekkiske siden beklager at fordrivelsen av sudettyskerne etter krigen fra det daværende Tsjekkoslovakia, beslagleggelsen av eiendom og landsforvisningen av uskyldige mennesker førte til mye lidelse» og videre at Tsjekkia «beklager spesielt overgrepene, som var i strid med elementære humanitære regler og også daværende rettsnormer, og beklager dessuten at overgrepene [... ] ikke ble ansett som rettsstridige, og at ugjerningene som følge av det ikke kunne straffeforfølges». Tsjekkia mener de har avsluttet saken med denne erklæringen. Fordrivelsen fra Sudetenland har preget nabolandene, spesielt Bayern og Østerrike, politisk og sosialt. På eget initiativ satte borgermesteren i den tsjekkiske byen Teplice nad Metuji (Wekelsdorf), Věra Vítová, opp et monument kalt «Forsoningens kors» til minne om sudettyskerne som hadde blitt myrdet der i 1945 og alle ofre for nasjonale konflikter i regionen.
- Decretos de Beneš é um termo popular (oficialmente eles são chamados de Decretos do Presidente da República - dekrety presidenta republiky) para uma série de leis criadas pelo governo em exílio da Tchecoslováquia durante a Segunda Guerra Mundial na ausência do parlamento tchecoslovaco. Hoje, o termo é mais freqüentemente utilizado para a parte dos decretos que lidam com o estatuto de alemães e húngaros na Tchecoslováquia do pós-guerra; estas provisões se tornaram símbolo de debates históricos sobre a expulsão dos alemães da Tchecoslováquia durante e após a Segunda Guerra Mundial e suas ramificações na política atual.
- Decretele lui Beneš sau, în conformitate cu denumirea oficială, Decretele preşedintelui Republicii (dekrety presidenta republiky), sunt decretele promulgate de Edvard Beneš, în acea perioadă preşedinte al guvernului în exil cehoslovac în timpul celui de-al doilea război mondial. Decretele lui Beneš au vizat problema exproprierii şi expulzării germanilor din Sudeţi şi a ungurilor din Slovacia la sfârştiul celui de-al doilea război mondial.
- Декре́ты Бе́неша — 143 декрета, призванные обеспечить послевоенное конституционное устройство Чехословакии, принятые чехословацким правительством (включая период его существования в изгнании) во главе с президентом Эдвардом Бенешем в 1940—1945 гг. и ратифицированные парламентом Чехословакии после её освобождения в 1946 году. В настоящее время термин чаще всего применяется к ряду декретов о лишении гражданства и имущества немецкого и венгерского населения Чехословакии, что привело, в частности, к изгнанию немцев из Чехословакии.
- Поняття «Декрети Бенеша» використовується для позначення ряду правових ухвал, виданих з 1940 по 1945 рр. Президент Едвард Бенеш в цілому видав 143 декрети. Президент країни мав право видавати декрети, що мали силу закону, у зв'язку з тим, що в період окупації Чехословачини в країні не існував легітимний парламент. Особливі повноваження президента закінчилися 28 жовтня 1945 р. , коли законодавча влада зосередилася в руках Тимчасових національних зборів. Основна частина декретів відносилася до положення німців в Чехії. Згідно з іншим, націоналізовувалися банки, страхові компанії, шахти, великі промислові підприємства тощо. Юридичну силу декретів Бенеша в 1946 році підтвердили Тимчасові національні збори, визнавши, що вони мають силу закону. У наш час термін «Декрети Бенеша» використовується головним чином відносно його частин, що стосуються виселення судето-німецького населення з Чехословаччини.
- 贝尼斯法令是第二次世界大战期间，捷克斯洛伐克流亡政府在捷克斯洛伐克国会缺席期间通过的一系列法律的通行称谓（正式名称为共和国总统法令 - dekrety presidenta republiky）。今天，该法令中涉及德意志人和匈牙利人在战后捷克斯洛伐克地位的部分仍被经常使用，这些条款已经成为二战期间和战后德意志人从捷克斯洛伐克逃亡和被逐这一争议性历史事件及其今日政治后果的标志。
|
| rdfs:comment
|
- The Beneš decrees is a current popular term (officially they are called Decrees of the President of the Republic - dekrety presidenta republiky) for a series of laws enacted by the Czechoslovak Government-in-Exile during World War II in the absence of the Czechoslovak parliament (see details in). Today, the term is most frequently used for the part of the decrees that dealt with the status of ethnic Germans and Hungarians in postwar Czechoslovakia.
- Als Beneš-Dekrete werden im deutschsprachigen Raum oft jene 143 Präsidialdekrete bezeichnet, die von der tschechoslowakischen Exilregierung in London, während und in Folge des Zweiten Weltkrieges und der deutschen Besetzung des Landes zur Zeit des Nationalsozialismus, in der unmittelbaren Nachkriegszeit bis zur Ernennung der vorläufigen Nationalversammlung am 21.
- Benešovy dekrety je populární souhrnný název pro dekrety prezidenta republiky, což byly právní předpisy s mocí zákona v londýnském prozatímním státním zřízení, přijímané československou vládou v exilu po slyšení státní rady (někteří jejich zastánci toto označení prohlašují za nepřípustně zjednodušující nebo dokonce pejorativní). Dekrety byly náhradním řešením po dobu neexistence parlamentu.
- Les décrets du président de la République (dekrety presidenta republiky), plus connus sous le terme de décrets Beneš sont des décrets promulgués par Edvard Beneš, alors président du Gouvernement en exil tchécoslovaque, en l'absence de ratification par le parlement tchécoslovaque dissous.
- A csehszlovákiai kisebbségek sorsa a II. világháború után igen mostohára fordult: az újjáalakult csehszlovák állam legelső megnyilvánulásai, így Edvard Beneš elnök dekrétumai, röviden a Beneš-dekrétumok között szerepelt a nem szláv nyelvű etnikumok, azaz a németek és a magyarok kollektív bűnösségének elve, illetve a szláv nemzetállam megteremtésének szándéka.
- I Decreti Beneš, ufficialmente, in lingua ceca dekrety presidenta republiky, in italiano Decreti del presidente della repubblica, sono una serie di leggi emanate da Edvard Beneš che era, durante la seconda guerra mondiale, presidente in esilio della Cecoslovacchia occupata. In assenza della ratifica da parte del Parlamento cecoslovacco, le leggi venivano emendate dal governo cecoslovacco in esilio.
- Beneš-dekretene (tsjekkisk Benešovy dekrety, tysk Benesch-Dekrete) viser til 143 presidentdekreter som ble vedtatt av Edvard Beneš' tsjekkoslovakiske eksilregjering under annen verdenskrig. Betegnelsen brukes oftest om de dekretene som la grunnlaget for den etniske rensningen av tyskere og ungarere fra Tsjekkoslovakia etter annen verdenskrig.
- Decretos de Beneš é um termo popular (oficialmente eles são chamados de Decretos do Presidente da República - dekrety presidenta republiky) para uma série de leis criadas pelo governo em exílio da Tchecoslováquia durante a Segunda Guerra Mundial na ausência do parlamento tchecoslovaco.
- Decretele lui Beneš sau, în conformitate cu denumirea oficială, Decretele preşedintelui Republicii (dekrety presidenta republiky), sunt decretele promulgate de Edvard Beneš, în acea perioadă preşedinte al guvernului în exil cehoslovac în timpul celui de-al doilea război mondial. Decretele lui Beneš au vizat problema exproprierii şi expulzării germanilor din Sudeţi şi a ungurilor din Slovacia la sfârştiul celui de-al doilea război mondial.
- Декре́ты Бе́неша — 143 декрета, призванные обеспечить послевоенное конституционное устройство Чехословакии, принятые чехословацким правительством (включая период его существования в изгнании) во главе с президентом Эдвардом Бенешем в 1940—1945 гг.
- Поняття «Декрети Бенеша» використовується для позначення ряду правових ухвал, виданих з 1940 по 1945 рр. Президент Едвард Бенеш в цілому видав 143 декрети.
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
