| dbpprop:abstract
|
- Ashkenazi Jews, also known as Ashkenazic Jews or Ashkenazim (also יְהוּדֵי אַשְׁכֲּנָז, Yehudei Ashkenaz, "the Jews of Ashkenaz"), are the Jews descended from the medieval Jewish communities of the Rhineland valley (in the west of Germany) and northern France. Ashkenaz is the medieval Hebrew name for the region which in modern times encompasses the country of Germany and German-speaking borderland areas. Ashkenaz is also a Japhetic patriarch in the Table of Nations . Thus, Ashkenazim or Ashkenazi Jews are literally "German Jews. " Many Ashkenazi Jews later migrated, largely eastward, forming communities in non German-speaking areas, including Hungary, Poland, Lithuania, Russia, Eastern Europe, and elsewhere between the 10th and 19th centuries. With them, they took and diversified Yiddish, a Germanic Jewish language that had since medieval times been the lingua franca among Ashkenazi Jews. To a much lesser extent, the Judaeo-French language Zarphatic and the Slavic-based Knaanic (Judaeo-Czech) were also spoken. The Ashkenazi Jews developed a distinct culture and liturgy; influenced, to varying degrees, by interaction with surrounding peoples of Central and Eastern Europe. Although in the 11th century they comprised only 3 percent of the world's Jewish population, Ashkenazi Jews accounted for (at their peak) 92 percent of the world's Jews in 1931 and today make up approximately 80 percent of Jews worldwide. Most Jewish communities with extended histories in Europe are Ashkenazim, with the exception of those associated with the Mediterranean region. The majority of the Jews who migrated from Europe to other continents in the past two centuries are Ashkenazim, Eastern Ashkenazim in particular. This is especially true in the United States, where most out of the 5.3 million American Jewish population – is Ashkenazi, representing the world's single largest concentration of Ashkenazim.
- Aschkenasim ist die Selbstbenennung der West- und Ostjuden, die eine gemeinsame religiöse Tradition und Kultur verbindet. Während sich unter den Ostjuden und ihren weltweit verstreuten Nachkommen auch nach der Shoa der Gebrauch des Jiddischen erhalten hat, ist diese Sprache unter den deutschen und französischen Juden seit Mitte des 18. Jahrhunderts infolge der Haskala, der jüdischen Aufklärung, fast vollständig ausgestorben. Die geschichtlich gewachsenen kulturellen und ethnischen Unterschiede zwischen aschkenasischen und sephardischen Juden machen diese beiden europäischen Hauptstränge des Diasporajudentums zu mehr oder weniger klar definierten jüdischen Identitäten. Israel vereint heute neben der aschkenasischen und sephardischen Linie auch das orientalische und äthiopische Judentum sowie israelische Araber zu einer multikulturellen Nation.
- Asquenazites són els jueus descendents dels jueus medievals de les comunitats de la Renània a l'oest d'Alemanya. Ashkenaz és el nom hebreu de la regió, per tant, literalment, "jueus alemanys". Molts jueus asquenazites emigrar més tard, en gran mesura cap a l'est, formant comunitats de parla alemanya on no es parlava, com Hongria, Polònia, Lituània, Rússia, Europa Oriental, i en altres llocs entre el 10 i 19 segles. Amb ells, es van dur el jiddisch, una llengua germànica jueva derivada del alemany medieval. En molta menor mesura, el judeo-francès i el judeo-txec també es parlaven. El segle 11 només el 3 per cent de la població jueva del món era asquenazita, en el 1931 el 92 per cent dels jueus eren asquenazites, actualment representen el 80 per cent dels jueus de tot el món.
- Aškenázové,, je obecné označení pro Židy pocházející ze střední a východní Evropy.
- Askenazíes o asquenazíes, es el nombre dado a los judíos que se asentaron en la Europa central y oriental —principalmente en Alemania, Polonia, Francia, Ucrania, y Rusia; zona llamada precisamente por los judíos medievales, «Askenaz»— hacia comienzos del siglo X. Desarrollaron costumbres y leyes particulares, que les diferenciaron en ciertos temas de las otras principales partes del pueblo judío —los sefardíes— y los judíos mizrajíes, llegando incluso a crear una lengua propia, el yídish, surgida de la combinación de los dialectos germanos de su región con influencias eslavas y hebreas. Antes del Holocausto, los askenazíes representaban más del 90% del total de los judíos del mundo; en tanto a día de hoy, su peso relativo se ha reducido a un 80%.
- Aškenasijuutalaiset on Keski- ja Itä-Euroopan juutalaisista käytetty nimitys. Aškenasi- ja sefardijuutalaiset käyttävät erilaista jumalanpalvelusrituaalia. Pääasiassa tämä johtuu ryhmien diasporan aikaisista maantieteellisistä eroista, jotka ovat myös sanelleet tuntuvia kulttuurillisia eroja ryhmien välille. Vaikka aškenasit muodostivat 1000-luvulla vain 3 % juutalaisesta väestöstä, heidän osuutensa on nykyään noin 80 %. Pääasiassa Keski- ja Itä-Euroopan juutalaiset ovat aškenaseja, kun taas Välimeren alueen juutalaiset ovat enimmäkseen sefardeja. Keskiajalta 1900-luvun puoliväliin asti aškenasijuutalaisten yhteinen kieli oli jiddiš. Suurien muuttoliikkeiden myötä huomattava määrä Itä-Euroopan aškenasijuutalaisia siirtyi Pohjois-Amerikkaan, missä ryhmä kasvoi juutalaisen maailman huomattavimmaksi tekijäksi. Aškenasipioneerien panos oli varsin merkittävä myös modernin Israelin valtion perustamisessa ja ryhmän dominoiva ote israelilaisen yhteiskunnan monilla sektoreilla on ollut tuntuva.
- La culture ashkénaze (ou ashkenaze ou achkenaze), de l'hébreu אַשְׁכְּנַז - Achkenaz, un des arrière-petit-fils de Noé, est la culture des Juifs provenant d'Allemagne, de Pologne, de Russie, de l'ancien Empire austro-hongrois et plus généralement d'Europe Centrale et de l'Est. Ils ont une langue qui leur est propre, le yiddish, qui est une langue voisine de l'allemand enrichie d’emprunts à l'hébreu, au polonais et au russe. Leur liturgie a probablement été influencée par les cultures environnantes dans ces pays. Le mot ashkenaz désignait les terres qui s'étendaient au-delà du Rhin c'est-à-dire l'Allemagne ou le monde allemand. Chez les auteurs hébreux du Moyen Âge, ce même mot désigne les pays germaniques et d'Europe centrale, terres où des Juifs commençaient à s'installer. Il est emprunté au chapitre 10, verset 3 du livre de la Genèse : "Les fils de Gomère : Ashkenaz, Riphat et Togarma" (trad. Louis Segond), renvoyant ainsi à la généalogie populaire. Au pluriel, on dit ashkenazim (pluriel régulier de l'hébreu), et ashkénaze dans le cas d'un adjectif. Dans la Bible, Ashkenaz désigne à l'origine les Scythes et leur pays (voir plus loin), l'assimilation avec l'Allemagne a été sans doute facilitée par la consonance entre Gomer, le père, et Germanie. Les populations juives ashkénazes ont vécu dans ces contrées entre les X et XIX siècles siècles.
- Az askenázik az európai zsidó közösség tagjai, akik a jiddis nyelvet beszélik. Ma az összes zsidó több mint 80%-át teszik ki.
- Gli ebrei aschenaziti (o, secondo la grafia inglese, ashkenaziti), detti anche Ashkenazim (anche יְהוּדֵי אַשְׁכֲּנָז Yehudei Ashkenaz, "gli ebrei di Ashkenaz"), sono i discendenti delle comunità ebraiche medievali della valle del Reno. Ashkenaz era infatti il nome della Germania in ebraico medievale. In particolare Aschenazita significa abitante delle rive del Reno. In epoche successive molti di essi emigrarono, formando, oltre alle comunità già esistenti in Germania e in Francia orientale, altre comunità in Boemia, Italia settentrionale, Paesi Bassi, Ungheria, Polonia, Russia Ucraina ed altri paesi dell'Europa orientale. Per tale motivo la parola aschenazita è per molti sinonimo di ebreo orientale ovvero d'ebreo del nord est Europa. A cavallo degli ultimi due secoli si registrò un'ingente emigrazione aschenazita negli Stati Uniti d'America. Le lingue della cultura ebraica aschenazita sono principalmente l'ebraico e l'aramaico dei testi della tradizione ebraica e lo yiddish. In Europa centrale e orientale gli ebrei vivevano spesso in una situazione di trilinguismo, dove a ebraico, aramaico e yiddish si aggiungeva la lingua parlata dalla popolazione non-ebraica circostante, generalmente il polacco o altre lingue e dialetti slavi. Se nell'XI secolo si calcola che gli aschenaziti costituissero solo il 3% della popolazione ebraica mondiale, essi giunsero, al massimo della loro espansione demografica (1931) a rappresentarne il 92%, ed oggi sono grosso modo l'80% del totale (Elazar 1992). La maggior parte delle comunità ebraiche con una lunga tradizione in Europa sono aschenazite, ad eccezione di quelle delle regioni mediterranee. Una gran parte degli ebrei che negli ultimi due secoli hanno lasciato l'Europa diretti in altri continenti, in particolare verso gli Stati Uniti, sono Ashkenazim.
- アシュケナジム（アシュケナージーム、Ashkenazim, אשכנזים）とはディアスポラのユダヤ人のうちドイツ語圏や東欧諸国などに定住した人々、及びその子孫を指す。単数形はアシュケナジー（Ashkenazi, אשכנזי）。伝統的にイディッシュ語（ドイツ・ユダヤ語）を言語としていた。 アシュケナジムとセファルディムは、今日のユダヤ社会の二大勢力である。日本では一般に、前者がヨーロッパ系ユダヤ人、後者が中東系ユダヤ人を指す語だと漠然と考えられているが、これは正しくない。どちらも15世紀前後ヨーロッパに定住したユダヤ人であるとされる。しかし、それ以前の歴史や人種的にはっきりしたことは不詳で、現在も論争がたえない。
- Asjkenazische Joden of Asjkenazim zijn Joden die ooit in Oost-, Midden- en deels in West-Europa woonden en wier oorspronkelijke omgangstaal het Jiddisch was, een op het Duits gebaseerde taal met veel oorspronkelijk Hebreeuwse woorden. Ook hun afstammelingen worden nog steeds Asjkenazim genoemd. Zij worden onderscheiden van de Sefardiem, afkomstig uit Zuid-Europa (vooral Portugal en Spanje) en de Mizrachi Joden, afkomstig uit het Midden-Oosten. De hedendaagse Asjkenazim stammen af van Joden die in de Middeleeuwen in Rijnland leefden. Asjkenaz is de middeleeuwse Hebreeuwse benaming voor Duitsland en de Duitstalige omliggende regio's, zoals het grensgebied met Polen. Asjkenazim betekent in het Hebreeuws letterlijk 'Duitse Joden'. In het Nederlands worden ze ook als Hoogduitse Joden aangeduid.
- Askenasiske jøder (el. aschkenaziske jøder, engelsk skrivemåte ashkenazi) er jøder som nedstammer fra jødene i Tyskland, Østerrike, Polen og andre land i Øst-Europa. Historisk talte askenasijødene jiddisch. Før pogromene i andre verdenskrig talte de ca 10 millioner mennesker. En legende hevder at jødene var tiltrukket av Polen fordi navnet minner om det hebraiske imperativ po lin (= hvil her). Enkelte polske mynter fra 1100-tallet er preget med hebraiske bokstaver. Ved andre verdenskrigs utbrudd var en tredjedel av Warszawas innbyggere jøder. Storparten holdt på sin egen kultur, og noen lærte seg ikke engang polsk. Siden 1800-tallet har mange emigrert til andre land som Frankrike, USA, og senere Israel. Askenas er det eldre hebraiske ordet for Tyskland, særlig området langs Rhinen hvor alemannerne bodde (sml. det franske navnet for Tyskland, Allemagne). «Askenasiske jøder» betyr egentlig «tyske jøder». Ifølge Første Mosebok 10,3 var Askenas sønn av Gomer, som igjen var sønn av Noahs sønn Jafet. Den vanlige transkriberingen av navnet er Asjkenas. I dag finnes det ca 8 millioner jøder med askenasisk bakgrunn. En gjennomgang av 11 000 prøver av mitokondrisk DNA fra 67 nasjonaliteter, avslørte at ca 40% av dagens askenasiske jøder - rundt 3,5 millioner mennesker - nedstammer fra bare fire jødiske kvinner som dro fra Midtøsten til Italia i de to første hundreårene e. Kr. Disse fire kvinnenes genetiske signatur gjenfinnes i dag hos deres etterkommere, men er sjelden hos ikke-askenasiske jøder og nærmest fraværende hos ikke-jøder.
- Aszkenazyjczycy (hebr. אַשְׁכְּנָזִים, Żydzi aszkenazyjscy - od biblijnego syna Gomera - Aszkenaza, którego potomków utożsamiono w średniowieczu z mieszkańcami Niemiec) - określenie ludności żydowskiej zamieszkującej Europę środkową, wschodnią i częściowo zachodnią, a od XVII wieku również Amerykę. Do czasu Holocaustu posługiwali się językiem jidysz, co obok różnic religijnych było podstawową cechą odróżniającą ich od Żydów sefardyjskich. Aszkenazyjczycy stworzyli w tym języku odrębną kulturę i odrębną tożsamość. Pod względem religijnym istnieją nieznaczne różnice w prawie religijnym oraz znaczne w liturgii; w Izraelu (a także w niektórych innych krajach) na czele urzędowego judaizmu stoi dwóch Naczelnych Rabinów: aszkenazyjski i sefardyjski. Od początku dominują w polityce Izraela, w którym stanowią około 45% ludności żydowskiej.
- Asquenazes ou asquenazitas (do hebraico אַשְׁכֲּנָזִי "ashkenazi"; plural אַשְׁכֲּנָזִים ashkenazim) é o nome dado aos judeus provenientes da Europa Central e Europa Oriental. O termo provém do termo do hebraico medieval para a Alemanha, chamada Ashkenaz (אשכנז). Nos dias de hoje, o termo asquenazita é utilizado para tratar das tradições religiosas dos judeus que viviam na Europa Oriental, assim como as de seus descendentes, espalhados por todo mundo após o Holocausto.
- Evreii de rit aşkenaz îşi au originea în vestul şi centrul Europei, mai ales în ţările germanice, unde au emigrat din Iudeea, în timpul cuceririlor romane. Începând din primele secole ale primului mileniu al erei noastre şi mai ales în Evul Mediu, ei au migrat şi spre estul Europei. Obiceiurile şi ritualurile lor prezintă anumite deosebiri faţă de cele ale evreilor de rit sefard.
- Ашкена́зы (ивр. אשכנזים, ашкенази́м; ед. ч. — ашкенази́) — потомки всех европейских евреев, кроме выходцев из Испании, южной Франции и (частично) Италии. Термин происходит от еврейского названия средневековой Германии, месту расселения потомков легендарного Аскеназа, внука Иафета. Ныне составляют большую часть евреев Европы и Америки, около половины евреев Израиля. Исторически основным разговорным языком ашкеназских евреев служил идиш; сейчас большинство пользуется языком стран проживания.
- Med ashkenazim menas den grupp av judar som på medeltiden kom att bosätta sig i Tyskland och norra Frankrike, samt därefter i Polen och andra östeuropeiska områden. Senare sammansmälte dessa judar med de khazariska judarna och bildade på så sätt den moderna ashkenaziska judenheten. Ashkenaziska judar anammade från bosättningens början den medeltida tyska som talades runt Rhendalen, Man använde lånord från hebreiska när man talade om religion eller filosofi, och från slaviska språk för att tala om mat (t ex khrein = pepparrot och petrushka . Detta språk tog de judar som sedan flyttade till Polen, Ryssland, och de baltiska länderna, med sig och utvecklade till jiddisch. De ashkenaziska judarna kom att forma sin religion delvis efter egna seder och bruk. Den ashkenaziska gudstjänstformen skiljer sig därför från sefardernas och de orientaliska judarnas, vars nusach påverkades av de judiska akademierna i Babylonien på 500-800-talet. Den sefardiska riten anses av många närmare besläktad med den som var gängse i det forntida Israel. De ashkenaziska judarna har traditionellt varit i majoritet bland judar i central- och östeuropa, samt även bland judar som utvandrat till USA, men de är också den judiska grupp som drabbats hårdast av förintelsen.
- Aşkenaz Ortaçağ İbranicesinde bugünkü Almanya topraklarını tanımlayan sözcüktür. O dönemde bu bölgede yaşayan Yahudiler bu isimle anılmaya başlanmıştır. Sözkonusu Yahudiler zaman içinde doğuya doğru göç ederek Orta ve Doğu Avrupa'nın birçok bölgesine yerleşmişlerdir. II. Dünya Savaşı sırasındaki Holokost kurbanlarının büyük çoğunluğu Aşkenaz Yahudisi'dir. Bugün halen dünya Yahudi nüfusunun çoğunluğunu oluşturmaktadırlar. Dilleri Almanca'ya çok benzeyen Yidiş'tir.
- Ашкена́зі, — частина євреїв, нащадки вихідців із середньовічної Німеччини і східно-європейських країн. Користувались переважно мовою їдиш.
- 阿什肯納茲猶太人（Ashkenazi Jews），指的是源於中世纪德国莱茵兰一带的猶太人後裔（阿什肯納茲在近代指德國）。其中很多人自10世紀至19世紀期間，向東歐遷移。从中世纪到20二十世纪中叶，他們普遍採用意第緒語或者斯拉夫语言作為通用語。其文化和宗教习俗受到周边其他国家的影响。 在11世纪，阿什肯納茲猶太人仅占全世界犹太人的3%，然而到1931年他们占有历史最高纪录的92%，现在占世界犹太人的80%。在欧洲有久远历史的犹太群体，除了地中海一带的，大多数属于阿什肯纳兹。最近两个世纪来从欧洲外迁，特别是移民美国的的犹太人相当一部分来自东欧的阿什肯纳兹犹太人。
|
| rdfs:comment
|
- Ashkenazi Jews, also known as Ashkenazic Jews or Ashkenazim (also יְהוּדֵי אַשְׁכֲּנָז, Yehudei Ashkenaz, "the Jews of Ashkenaz"), are the Jews descended from the medieval Jewish communities of the Rhineland valley (in the west of Germany) and northern France. Ashkenaz is the medieval Hebrew name for the region which in modern times encompasses the country of Germany and German-speaking borderland areas. Ashkenaz is also a Japhetic patriarch in the Table of Nations .
- Aschkenasim ist die Selbstbenennung der West- und Ostjuden, die eine gemeinsame religiöse Tradition und Kultur verbindet. Während sich unter den Ostjuden und ihren weltweit verstreuten Nachkommen auch nach der Shoa der Gebrauch des Jiddischen erhalten hat, ist diese Sprache unter den deutschen und französischen Juden seit Mitte des 18. Jahrhunderts infolge der Haskala, der jüdischen Aufklärung, fast vollständig ausgestorben.
- Asquenazites són els jueus descendents dels jueus medievals de les comunitats de la Renània a l'oest d'Alemanya. Ashkenaz és el nom hebreu de la regió, per tant, literalment, "jueus alemanys". Molts jueus asquenazites emigrar més tard, en gran mesura cap a l'est, formant comunitats de parla alemanya on no es parlava, com Hongria, Polònia, Lituània, Rússia, Europa Oriental, i en altres llocs entre el 10 i 19 segles.
- Aškenázové,, je obecné označení pro Židy pocházející ze střední a východní Evropy.
- Askenazíes o asquenazíes, es el nombre dado a los judíos que se asentaron en la Europa central y oriental —principalmente en Alemania, Polonia, Francia, Ucrania, y Rusia; zona llamada precisamente por los judíos medievales, «Askenaz»— hacia comienzos del siglo X.
- Aškenasijuutalaiset on Keski- ja Itä-Euroopan juutalaisista käytetty nimitys. Aškenasi- ja sefardijuutalaiset käyttävät erilaista jumalanpalvelusrituaalia. Pääasiassa tämä johtuu ryhmien diasporan aikaisista maantieteellisistä eroista, jotka ovat myös sanelleet tuntuvia kulttuurillisia eroja ryhmien välille. Vaikka aškenasit muodostivat 1000-luvulla vain 3 % juutalaisesta väestöstä, heidän osuutensa on nykyään noin 80 %.
- La culture ashkénaze (ou ashkenaze ou achkenaze), de l'hébreu אַשְׁכְּנַז - Achkenaz, un des arrière-petit-fils de Noé, est la culture des Juifs provenant d'Allemagne, de Pologne, de Russie, de l'ancien Empire austro-hongrois et plus généralement d'Europe Centrale et de l'Est. Ils ont une langue qui leur est propre, le yiddish, qui est une langue voisine de l'allemand enrichie d’emprunts à l'hébreu, au polonais et au russe.
- Az askenázik az európai zsidó közösség tagjai, akik a jiddis nyelvet beszélik. Ma az összes zsidó több mint 80%-át teszik ki.
- Gli ebrei aschenaziti (o, secondo la grafia inglese, ashkenaziti), detti anche Ashkenazim (anche יְהוּדֵי אַשְׁכֲּנָז Yehudei Ashkenaz, "gli ebrei di Ashkenaz"), sono i discendenti delle comunità ebraiche medievali della valle del Reno. Ashkenaz era infatti il nome della Germania in ebraico medievale. In particolare Aschenazita significa abitante delle rive del Reno.
- Asjkenazische Joden of Asjkenazim zijn Joden die ooit in Oost-, Midden- en deels in West-Europa woonden en wier oorspronkelijke omgangstaal het Jiddisch was, een op het Duits gebaseerde taal met veel oorspronkelijk Hebreeuwse woorden. Ook hun afstammelingen worden nog steeds Asjkenazim genoemd. Zij worden onderscheiden van de Sefardiem, afkomstig uit Zuid-Europa (vooral Portugal en Spanje) en de Mizrachi Joden, afkomstig uit het Midden-Oosten.
- Askenasiske jøder (el. aschkenaziske jøder, engelsk skrivemåte ashkenazi) er jøder som nedstammer fra jødene i Tyskland, Østerrike, Polen og andre land i Øst-Europa. Historisk talte askenasijødene jiddisch. Før pogromene i andre verdenskrig talte de ca 10 millioner mennesker. En legende hevder at jødene var tiltrukket av Polen fordi navnet minner om det hebraiske imperativ po lin (= hvil her). Enkelte polske mynter fra 1100-tallet er preget med hebraiske bokstaver.
- Aszkenazyjczycy (hebr. אַשְׁכְּנָזִים, Żydzi aszkenazyjscy - od biblijnego syna Gomera - Aszkenaza, którego potomków utożsamiono w średniowieczu z mieszkańcami Niemiec) - określenie ludności żydowskiej zamieszkującej Europę środkową, wschodnią i częściowo zachodnią, a od XVII wieku również Amerykę. Do czasu Holocaustu posługiwali się językiem jidysz, co obok różnic religijnych było podstawową cechą odróżniającą ich od Żydów sefardyjskich.
- Asquenazes ou asquenazitas (do hebraico אַשְׁכֲּנָזִי "ashkenazi"; plural אַשְׁכֲּנָזִים ashkenazim) é o nome dado aos judeus provenientes da Europa Central e Europa Oriental. O termo provém do termo do hebraico medieval para a Alemanha, chamada Ashkenaz (אשכנז).
- Evreii de rit aşkenaz îşi au originea în vestul şi centrul Europei, mai ales în ţările germanice, unde au emigrat din Iudeea, în timpul cuceririlor romane. Începând din primele secole ale primului mileniu al erei noastre şi mai ales în Evul Mediu, ei au migrat şi spre estul Europei. Obiceiurile şi ritualurile lor prezintă anumite deosebiri faţă de cele ale evreilor de rit sefard.
- Ашкена́зы (ивр. אשכנזים, ашкенази́м; ед. ч. — ашкенази́) — потомки всех европейских евреев, кроме выходцев из Испании, южной Франции и (частично) Италии.
- Med ashkenazim menas den grupp av judar som på medeltiden kom att bosätta sig i Tyskland och norra Frankrike, samt därefter i Polen och andra östeuropeiska områden. Senare sammansmälte dessa judar med de khazariska judarna och bildade på så sätt den moderna ashkenaziska judenheten.
- Aşkenaz Ortaçağ İbranicesinde bugünkü Almanya topraklarını tanımlayan sözcüktür. O dönemde bu bölgede yaşayan Yahudiler bu isimle anılmaya başlanmıştır. Sözkonusu Yahudiler zaman içinde doğuya doğru göç ederek Orta ve Doğu Avrupa'nın birçok bölgesine yerleşmişlerdir. II. Dünya Savaşı sırasındaki Holokost kurbanlarının büyük çoğunluğu Aşkenaz Yahudisi'dir. Bugün halen dünya Yahudi nüfusunun çoğunluğunu oluşturmaktadırlar.
- Ашкена́зі, — частина євреїв, нащадки вихідців із середньовічної Німеччини і східно-європейських країн. Користувались переважно мовою їдиш.
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
