| dbpprop:abstract
|
- The Act of Settlement is an act of the Parliament of England, originally filed in 1700, and passed in 1701, to settle the succession to the English throne on the Electress Sophia of Hanover—a granddaughter of James I—and her Protestant heirs. The act was later extended to Scotland as a result of the Treaty of Union (Article II), enacted in the Acts of Union 1707 before it was ever needed, and further through the expansion of the British Empire. Along with the Bill of Rights 1689, it remains today one of the main constitutional laws governing the succession to not only the throne of the United Kingdom, but, following British colonialism, the resultant doctrine of reception, and independence, also to those of the other Commonwealth realms, whether by willing deference to the act as a British statute or as a patriated part of the particular realm's constitution. Since the implementation of the Statute of Westminster in each of the Commonwealth realms (on successive dates from 1931 onwards), the Act of Settlement cannot be altered in any realm except by that realm's own parliament, and then, by convention, and as it touches on the succession to the shared throne, only with the consent of all the other realms. Because of a change in the way bills are named, the act is also sometimes referred to as the Act of Settlement 1700. The measure contains neither date in its title, making the minor name ambiguity in some references to it now a matter of mere historical trivia. Today it is generally referred to as Act of Settlement 1701.
- Mit dem Act of Settlement (dt. Grundordnung) schuf das englische Parlament 1701 die neue Grundlage der Thronfolge im Königreich England. Als Thronfolgeregelung ist der Act of Settlement bis heute im Vereinigten Königreich gültig. Der Act of Settlement schreibt fest, dass nach dem Tod der kinderlosen Königin Anne, der letzten Protestantin im Haus Stuart, das Recht der Thronfolge auf die protestantischen Nachkommen der Sophie von der Pfalz, Tochter der Elisabeth Stuart und somit die nächste lebende protestantische Verwandte des Königshauses, und damit an das Haus Hannover übergehen sollte. Weiterhin sollen auch alle jene ihrer Nachkommen ihr Anrecht auf den englischen (bzw. heute britischen) Thron verlieren, die einen katholischen Partner heiraten. Durch dieses Gesetz wurden sämtliche Katholiken aus der englischen bzw. später britischen Thronfolge ausgeschlossen. Das Originaldokument (siehe Bild) befindet sich heute im Hauptstaatsarchiv Hannover. Der Royal Marriages Act von 1772 ergänzte diese Bestimmungen später. Dieser legt fest, dass die Mitglieder der königlichen Familie für eine Heirat die Zustimmung des Monarchen benötigen. Über eine Abschaffung des Act of Settlement wird derzeit diskutiert, so soll laut einem britischen Zeitungsbericht nach den nächsten Parlamentswahlen die Thronfolge neu geregelt werden: Katholiken sollen nicht mehr ausgeschlossen werden und weibliche Königskinder künftig männlichen Erben in der Thronfolge gleichgestellt sein.
- Act of Settlement neboli zákon o nástupnictví byl přijat anglickým parlamentem roku 1701. Zákon nese oficiální název zákon o dalších omezeních Koruny a lepším zabezpečení práv a svobod poddaných; doplňuje Bill of Rights z roku 1689 a náleží do ústavního pořádku Velké Británie, Austrálie, Kanady, Antiguy a Barbudy, Baham, Barbadosu, Belize, Grenady, Jamajky, Nového Zélandu, Papuy-Nové Guineje, Svatého Kryštofa a Nevise, Svaté Lucie, Svatého Vincence a Grenadin, Šalomounových ostrovů a Tuvalu. Dodnes platný zákon stanoví pravidla nástupnictví na britský trůn, jakož i na trůn výše zmíněných států. Stanoví, že nárok na britský trůn mají jen potomci hannoverské kurfiřtky vdovy Žofie, dcery českého krále Fridricha Falckého a jeho manželky, anglické princezny Alžběty. Z nástupnictví jsou vyloučení ti, kdo jsou katolického vyznání („papeženci“) nebo kdo si vezmou za manžela katolíka. Zákon je dnes v pasáži zakazující nástupnictví tomu, kdo se ožení s katolíkem, pociťován jako anachronický. (Zákaz katolického vyznání samotného monarchy je odůvodněn tím, že monarcha je hlavou anglikánské církve. ) Paradoxně např. není z nástupnictví vyloučen ten, kdo se ožení s muslimkou či buddhistkou, ale jen ten, kdo se ožení s katoličkou. Změna zákona je však obtížná mimo jiné proto, že zákon platí současně v mnoha státech a přijetí novely v jednom nebo v několika z těchto států by porušilo pravidla Commonwealthu a mohlo by vyvolat jiné pořadí nástupnictví.
- El Acta de Establecimiento o Ley de Instauración, (en inglés, Act of Settlement), es una ley inglesa promulgada por el Parlamento de Westminster en 1701, que garantiza la sucesión a la Corona de Inglaterra a los miembros de la familia protestante de la Casa de Hannover que estuvo ligada a los Estuardo por una hija de Jacobo I. Esta disposición buscaba la exclusión del trono de un rey favorable al catolicismo y cortar las pretensiones de Jacobo Francisco Estuardo, católico, al que Luis XIV reconoció rey de Inglaterra en 1701, con el nombre de Jacobo III. Cuando la reina Ana Estuardo, la última de los Estuardo protestante, murió sin hijos, Jorge, Elector de Hanóver, se convirtió en rey de Gran Bretaña y de Irlanda con el nombre de Jorge I en 1714 en virtud de los términos del Acta de Establecimiento. Hoy en día, esta Acta de Establecimiento es la principal acta del Parlamento que regula la sucesión al trono británico, así como de otros países de la Commonwealth, bien porque se remiten al mismo, bien porque incorporan parte de él a la constitución de ese país en particular. Como tal, el Acta continúa siendo parte importante del Reino Unido y de otros países de la Commonwealth. El Acta fue aprobada por el Parlamento de Inglaterra y más tarde se extendió a Escocia por los términos del Acta de Unión (1707).
- Ison-Britannian vallanperimyslaki (engl. Act of Settlement 1701) vuodelta 1701 on laki, joka määrittelee, miten päätetään kuka nousee Britannian ja Kansainyhteisön valtionpäämieheksi. Se on osa Yhdistyneen kuningaskunnan ja muiden Kansainyhteisön jäsenmaiden perustuslakia. Laki hyväksyttiin Englannin parlamentissa vuonna Vilhelm III Oranialaisen ollessa kuninkaana. Hän ja edesmennyt vaimonsa Maria II olivat lapsettomia, joten kruunun oli määrä siirtyä seuraavaksi Marian sisarelle Annalle. Annan viimeinen henkiin jäänyt lapsi kuoli vuonna 1700, ja oli epätodennäköistä että hän saisi enempää lapsia. Tuolloisen perustuslain mukaan vallanperimys päättyi Mariaan ja Annaan, joten tarvittiin uusi laki, joka huolehtisi siitä että seuraavakin hallitsija olisi vakaumukseltaan protestantti ja torjuisi syrjäytetyn Jaakko II:n ja hänen poikansa haaveet vallasta. Uuden lain mukaan valta menisi Hannover-suvun prinsessalle Sofialle, joka oli Jaakko I:n lapsenlapsi, ja sellaisille hänen jälkeläisilleen, jotka eivät olleet katolisia eivätkä naimisissa katolisen kanssa. Lisäksi laki määritteli että on parlamentin asia päättää vallanperijästä, ei hallitsevan monarkin. Tämä laki johti Skotlannin kuningaskunnan liittämiseen Englantiin ja Walesiin. Skotlannin parlamentti ei ollut tyytyväinen siihen, vaan vahvisti oman lain, joka antoi Skotlannille oikeuden valita eri seuraaja Skotlannin kuningatar Annalle. Tästä seurasi että Englannin parlamentti totesi että parlamentit ja valtiot on yhdistettävä ennen kuin kuningatar Anna saa surmansa. Nykyisin laista ja etenkin sen katolisuus-pykälästä käydään keskustelua. Englannin katolinen arkkipiispa on huomauttanut, että on outoa, että Prinssi William saa naida hindun tai muslimin muttei perienglantilaista katolista.
- L’Acte d’Établissement,, est une loi anglaise promulguée par le Parlement de Westminster en 1701, qui garantissait la succession de la couronne d'Angleterre aux membres de la famille protestante de Hanovre qui était liée aux Stuarts par une fille de Jacques Ier. Cette disposition visait à exclure l'intronisation d'un roi favorable au catholicisme et à couper la route du pouvoir au prétendant Jacques Francis Édouard Stuart catholique, que Louis XIV reconnut roi d'Angleterre en 1701, sous le nom de Jacques III. Lorsque la reine Anne Stuart, la dernière des Stuarts protestants, mourut sans héritier, George, Électeur de Hanovre, devint roi de Grande-Bretagne et d'Irlande sous le nom de Georges I en 1714 en vertu des termes de l'Acte d'Établissement. De nos jours, les dispositions anti-catholiques sont jugées obsolètes par beaucoup de personnalités du Royaume-Uni et du Commonwealth, plusieurs ayant proposé de les abroger, dont Cormac Murphy-O'Connor, Thomas Winning, Tony O'Donohue et Michael Howard.
- L'Act of Settlement (Atto di disposizione) è una legge del parlamento inglese che regola la successione al trono della Corona inglese. Fu approvata nel 1701 per emendare il precedente Bill of rights (Carta dei diritti) del 1689. Di fatto escluse dalla successione i cattolici della famiglia Stuart. Veniva disposto che solo i discendenti protestanti di Sofia del Palatinato che non avessero sposato un cattolico potessero succedere al trono inglese. Si specificava inoltre che il diritto alla nomina dell'erede al trono spettasse non al monarca bensì al Parlamento.
- 王位継承法（おういけいしょうほう、英: Act of Settlement）は、イギリスの王位継承について定めた法で、イギリス不文憲法を構成する法典の一つである。歴史上何度か制定・改定されているが、特に言及されることが多いのは1701年に権利章典を改正して成立した王位継承法である。本項では以下、この1701年の王位継承法について説明する。
- De Act of Settlement was een oorspronkelijk Engelse wet die regelde dat de protestantse nakomelingen van keurvorstin Sophia van Hannover de Engelse troon zouden erven. De wet werd overgenomen door het parlement van Groot-Brittannië en later door dat van het Verenigd Koninkrijk en is thans nog steeds van kracht.
- Act of Settlement er en lov vedtatt av Englands parlament i 1701, som fastsetter arvefølgen til den britiske tronen og tronene i andre samveldestater. Loven ble opprinnelig vedtatt bare i England, og ble i 1707 utvidet til Skottland. Den er en viktig del av konstitusjonen i Storbritannia og resten av samvelde-statene. Loven ble vedtatt under kong Vilhelm III av England. Ettersom kongen var barnløs, og hans kone Maria II av England var død i 1694, var nærmeste arving til tronen Marias søster, prinsesse Anne. Men Annes eneste overlevende barn døde i 1700, og det var usannsynlig at hun ville få flere. Bill of Rights 1689 hadde begrenset arvefølgen til etterkommerne av Maria II og Anne, og det var derfor behov for en ny lov for å sikre en protestantisk suksesjon til tronen, og utelukke den avsatte Jakob II av England og hans sønn, James Francis Edward Stuart. Act of Settlement bestemte at Englands trone skulle gå til kurfyrstinne Sophia av Hannover, et barnebarn av Jakob I/VI av England og Skottland. Bare de av Sophias etterkommere som var protestanter, og som ikke hadde giftet seg med en katolikk («papist»), var arveberettiget til tronen. Loven fastslår også at det er opp til parlamentet, og ikke kongen, å bestemme hvem som skal arve tronen. Ettersom man tok høyde for at Annes etterfølger også ville regjere i Hannover, bestemte loven at parlamentet måtte samtykke til alle kriger for å forsvare territorier som ikke hørte til den engelske kronen. Loven var også grunnen til at England og Wales i 1707 ble forent i en union med Skottland. Skottlands parlament var ikke begeistret for Act of Settlement, og vedtok Act of Security i 1704, som gav Skottland rett til å velge sin egen etterfølger etter dronning Anne. Som resultat bestemte Englands parlament at en full union mellom landene var nødvendig før Annes død, og klarte å oppnå dette i 1707. Som følge av unionstraktaten ble Act of Settlement også skotsk lov. Sophia døde før Anne, og dermed var det Sophias sønn, kurfyrst Georg Ludwig av Hannover, som etterfulgte Anne som britisk konge, og det tyske fyrstehuset Hannover kom dermed i besittelse av den britiske tronen. Huset ble sittende på tronen til og med dronning Victoria som døde i 1901, og ble etterfulgt av huset Sachsen-Coburg-Gotha som Victorias mann Albert tilhørte.
- Act of Settlement (Ustawa o następstwie tronu) – ustawa angielska z 1701, jeden z podstawowych brytyjskich aktów ustrojowych. Ustawa przeniosła prawa sukcesji, po śmierci Wilhelma III Orańskiego i Anny Stuart, z dynastii Stuartów na dynastię hanowerską, ustaliła wyznanie monarchii, odsunęła od dziedziczenia tronu katolików oraz usankcjonowała primogeniturę z preferencją mężczyzn (synowie monarchy i ich następcy w każdym wypadku wchodzą przed córki, które mogą dziedziczyć dopiero w sytuacji braku męskich potomków). Uzupełniła postanowienia Bill of Rights z 1689 w zakresie ograniczenia swobody władzy króla i wzmocnienia niezależności sędziów, m. in. zasada odpowiedzialności przed parlamentem, kontrasygnowanie decyzji królewskich oraz nieusuwalność sędziów przez króla. Do dziś zgodnie z jej zasadami ustalana jest kolejność dziedziczenia tronu Zjednoczonego Królestwa oraz innych państw, które dzielą z nim głowę państwa.
- Акт о престолонасле́дии или Акт об устрое́нии (англ. Act of Settlement) — принятый парламентом Англии в 1701 году законодательный акт, лишивший католическую мужскую линию Стюартов прав на престол в пользу протестантки Софии Ганноверской и её потомков. Полное название — «Акт о дальнейшем ограничении власти монарха и наилучшей охране прав и свобод подданных», Акт называют также Билль или закон о престолонаследии в Англии. Это одна из частей британской Конституции — наряду с Хабеас корпус актом и Биллем о правах 1689 года.
|
![[RDF Data]](/statics/sw-cube.png)
